Spring til indhold

Næse (politik)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Uffe Ellemann-Jensen (1941-2022) var den danske politiker med flest næser

I dansk politik er en næse (sandsynligvis fra gammeldansk nesæ, "skam", "vanære")[1] en populær betegnelse for kritik af en politiker.[1]

En næse bliver oftest udtrykt af et byråd, Folketingets Ombudsmand eller af Folketingets udvalg.[1] Også Rigsrevisionen, et flertal i Folketinget og Statsrevisorerne kan udtrykke kritik.[kilde mangler]

En næse "får sjældent parlamentariske eller andre politiske konsekvenser".[1] Derimod kan et Folketingsflertal tvinge en minister til at gå af ved udtrykke et mistillidsvotum.[kilde mangler]

Rekordholderen er Uffe Ellemann-Jensen, der blev tildelt 80 næser – heraf de fleste som følge af fodnotepolitikken, hvor han som udenrigsminister var pålagt at repræsentere synspunkter i NATO, han ikke selv delte. I en del tilfælde mente Folketinget ikke, at han havde efterlevet den vedtagne politik.[2]

Danske næser siden år 2000

[redigér | rediger kildetekst]
År Politiker Politiker(e)s parti(er) Uddeler Sag
2000 Poul Nyrup Rasmussen Socialdemokratiet (S) Udenrigspolitisk Nævn Jørg Haider-sagen og manglende orientering af Folketinget i forbindelse med EU-sanktioner mod Østrig
2002 Lene Espersen Det Konservative Folkeparti (KF) Retsudvalget (S, DF, SF, RV og EL) Manglende gennemførelse af folketingsbeslutninger
2003 Thor Pedersen Venstre (V) Flertal i Folketinget Overholdt ikke bopælspligten
2003 Lene Espersen Det Konservative Folkeparti Retsudvalget (S, SF, RV, EL og KRF) Problematisk håndtering af sagen om den irakiske hærchef
2003 Hans Christian Schmidt Venstre Folketingets Ombudsmand Manglende afklaring eller afværgelse om mulig inhabilitet
2003 Tove Fergo Statsrevisorerne Folkekirkens Fællesfond, der finansierer præstelønninger
2004 Tove Fergo Folketingets Ombudsmand Inhabilitet (Relateret til Fergos ovenstående næse i 2003 om Fællesfonden)
2004 Hans Christian Schmidt Rigsrevisionen Forfordeling af tidligere arbejdsplads
2005 Lars Barfoed Det Konservative Folkeparti Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministerens håndtering af Aldi-markedsføring løntilskudsordningen
2005 Claus Hjort Frederiksen Venstre Statsrevisorerne Mangelfuld orientering af Folketinget samt mangelfuld administration af løntilskudsordningen
2005 Flemming Hansen Det Konservative Folkeparti Urigtige oplysninger afgivet til Finanstilsynet og manglende tilsyn med Banedanmark
2005 Kristian Jensen og Svend Erik Hovmand Venstre Langsommelige arbejdsgange og utilstrækkelig indsats mod sort arbejde
2005 Rikke Hvilshøj Manglende styr på Udlændingestyrelsen
2006 Flemming Hansen Det Konservative Folkeparti Forsinkede IC4-tog
2006 Søren Gade Venstre Folketingets Ombudsmand Begrænsning af embedsmands ytringsfrihed
2006 Lars Barfoed Det Konservative Folkeparti Statsrevisorerne Problemer med fødevarekontrollen og utilstrækkelig information til Folketinget
2007 Flemming Hansen Det Konservative Folkeparti Tilsynet med luftfarten og håndtering af SAS’s uregelmæssige flyvninger
2007 Lene Espersen Det Konservative Folkeparti Udvalget for Forretningsordenen Dan Lynge-sagen
2007 Rikke Hvilshøj Venstre Integrationsudvalget Forhastet lovgivning
2008 Anders Fogh Rasmussen Trafikudvalget (S, DF, SF, RV) Motorveje i Silkeborg
2009 Eva Kjer Hansen Fødevareudvalget (S, DF, SF, RV, EL) Om manglende initiativer til forbud mod azofarvestoffer
2009 Kristian Jensen Udvalget for Forretningsordenen Administrerede efter en lov, der ikke var trådt i kraft
2009 Lars Løkke Rasmussen Statsrevisorerne Overbetaling af private sygehuse
2010 Kristian Jensen Manglende inddrivelse af skatter og afgifter efter fusion af skattemyndighederne i 2005
2010 Lene Espersen Det Konservative Folkeparti Finansudvalget Sygehussagen og upræcise og ikke fyldestgørende svar på spørgsmål i Folketinget
2012 Christine Antorini, Bjarne Corydon mfl. Socialdemokratiet (S) Statsrevisorerne Forsinkede svar i forbindelse med indgreb i lærerkonflikten
2013 Mette Frederiksen Beskæftigelsesudvalget
2013 Martin Lidegaard Det Radikale Venstre (R) Klima- og Energiudvalget Mangelfuld orientering af Folketinget i sagen om solceller
2003-2013 Svend Erik Hovmand,
Kristian Jensen,
Troels Lund Poulsen,
Peter Christensen,
Thor Möger Pedersen
og Holger K. Nielsen
Venstre, Socialdemokratiet
og Socialistisk Folkeparti
Statsrevisorerne Fejlagtig forvaltning af den offentlige ejendomsvurdering
2013 Villy Søvndal Socialistisk Folkeparti (SF) Folketingets formand, Mogens Lykketoft Manglende oversættelse af dokument om forholdet mellem Kina og Tibet
2013 Annette Vilhelmsen Socialudvalget Håndtering af sagen om bevilling til “Stemmer på Kanten”
2015 Troels Lund Poulsen Venstre Udvalget for Forretningsordenen Skattesagskommissionen
2015 Nicolai Wammen Socialdemokratiet Retsudvalget (V, DF, EL, LA og KF) Afvisning af embedsmænds møde med Retsudvalget i Folketingets lokaleområde
2016 Kristian Jensen Venstre Udenrigsudvalget (S, EL, ALT, RV, SF, KF og SIU) Manglende efterlevelse af en folketingsbeslutning om udviklingsbistand
2016 Birthe Rønn Hornbech Udvalget for Forretningsordenen Statsløse-sagen
2016 Centrale ministre i Venstre Miljø- og fødevareudvalget (alle undtagen V og LA) Landbrugspakken 2016
2017 Ole Birk Olesen Liberal Alliance Transport-, bygnings-, og boligudvalget PostNord-sagen
2017 Esben Lunde Larsen Venstre Miljø- og fødevareudvalget (S, DF, EL, ALT, RV og SF) Koncentration af fiskekvoter
2018 Karsten Lauritzen Udvalget for Forretningsordenen Undersøgelseskommission om SKAT
2018 Anders Samuelsen Liberal Alliance Udenrigsudvalget (S, DF og EL) Danmarks militære engagement i Kosovo, Irak og Afghanistan
2019 Eva Kjer Hansen Venstre Miljø- og fødevareudvalget (S, DF, EL, ALT og SF) Muslinge- og Østersfiskeri i Limfjorden
2020 Jeppe Kofod Socialdemokratiet Europaudvalget (V, KF, DF, RV og Ø) Ubrugelige respiratorer til Italien
2020 Trine Bramsen og Magnus Heunicke Europaudvalget (V, DF, RV)
2020 Dan Jørgensen Klima-, energi- og forsyningsudvalget (V, KF, DF, RV og LA) Fodslæberi på klimaområdet
2020 Magnus Heunicke[3] Oppositionen og EL Minksagen
2022 Mette Frederiksen[4] S, EL, SF og R
2022 Mogens Jensen[4]
2022 Lea Wermelin og Trine Bramsen[5] Blå blok minus LA, samt SF, R, Frie Grønne Tilbageholdt brev om Lynetteholmen
2023 Christina Egelund [6] Moderaterne Finansudvalget At sende it-projekt i udbud uden fremlæggelse og godkendelse af Finansudvalget
2023 At Aarhus Universitet har brugt penge uden hjemmel
Kilde bortset fra hvor andet er angivet: "Næse for kritik: 59 næser på 30 år". Altinget. 27. juni 2020.