Nicole Kidman

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Nicole Kidman
Nicole Kidman 2011 SBIFF.jpg
Personlig information
Fulde navn Nicole Mary Kidman
Født 20. juni 1967 (52 år)
Honolulu, Hawaii, USA
Nationalitet USA
AustralienRediger på Wikidata
Politisk parti Demokratiske partiRediger på Wikidata
Far Antony KidmanRediger på Wikidata
Mor Janelle KidmanRediger på Wikidata
Søskende Antonia KidmanRediger på Wikidata
Ægtefælle Tom Cruise(1990-2001)
Keith Urban (2006-nu)
Børn Sunday Urban
Faith Urban
Connor CruiseRediger på Wikidata
Uddannelses­sted North Sydney Girls High SchoolRediger på Wikidata
Beskæftigelse Tv-skuespiller, filmskuespiller, sanger, diplomat, stemmeskuespiller, filmproducent, skuespiller, modelRediger på Wikidata
Aktive år 1983–nu
Nomineringer og priser
Nomineringer Oscar for bedste kvindelige hovedrolle (2001)
Oscar for bedste kvindelige birolleRediger på Wikidata
Udmærkelser Golden Globe for bedste skuespillerinde - musical eller komedie (1995, 2001)
Oscar for bedste kvindelige hovedrolle (2002)
Theatre World Award (1999)
Screen Actors Guild Award for Outstanding Performance by a Female Actor in a Miniseries or Television Movie (2018)
Golden Globe Award for bedste skuespillerinde - Drama (2002)
Australian National Living Treasure
Sergio Vieira de Mello-verdensborger
Crystal Award (2015)
Golden Globe Award for Best Actress – Miniseries or Television Film (2017)
BAFTA-prisen for bedste kvindelige hovedrolle (2002)
Australienordenens ledsager (26. januar 2006)
Primetime Emmy Award for Outstanding Lead Actress in a Miniseries or a Movie (2017)Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Nicole Kidmans hjemmesideRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Nicole Mary Kidman (født 20. juni 1967) er en australsk-amerikansk Oscar-vindende skuespiller og producer, kendt for bl.a. Moulin Rouge! og HBO-serien Big Little Lies. Hun har medvirket i mere end 50 film og tv-serier, heriblandt de danske biografsucceser Portræt af en Kvinde, Moulin Rouge!, Det Gyldne Kompas, Australia og Paddington. Hun har vundet flere priser i sin karriere, bl.a. en Golden Globe for To Die For, en Oscar for The Hours og en speciel ærespris ved Cannes Film Festival i 2017. Hun er en af de højst-betalte personer i Hollywood. Omkring årtusinde-skiftet skabte hun overskrifter i dansk presse, da hun arbejdede med den kontroversielle danske instruktør Lars von Trier på filmen Dogville. Hun har endvidere arbejdet med nogle af de største instruktører i filmbranchen, heriblandt Stanley Kubrick, Sydney Pollack, George Miller, Stephen Daldry, Chan-wook Park, Werner Herzog og James Wan. Hun er desuden krediteret som solist på flere sange der har fået officiel udgivelse, hovedsageligt som led i soundtracks. Dog oplevede hun succes med duetten Somethin' Stupid overfor Robbie Williams, som også fik sendetid i dansk radio.

I 2010'erne blev hun mere aktiv som producer og har været vokal om at få give chancer til kvindelige instruktører[1][2]. Imellem 2015 - 2018 arbejdede hun med Jane Campion, Sofia Coppola, Andrea Arnold, Karyn Kusama og Kim Farrant, mens hun skal arbejde med danske Susanne Bier i 2019. Kidman producerede også HBO-serien Big Little Lies der indbragte hende Golden Globe og Emmy priser, både som skuespillerinde og producer[3][4].

Karriere[redigér | redigér wikikode]

I 1980'erne begyndte Kidman sin karriere i en række australske produktioner, heriblandt tv-serierne Five Mile Creek og Vietnam, filmene BMX Bandits, Jul i Vildnisset,[5] og Philip Noyces thriller Døden om Bord.[6] Sidstnævnte var hendes første film der udkom i danske biografer, hvor den opnåede et dansk salg af 7.100 billetter.[7] I 1990'erne rykkede hun karrieren til Hollywood og fik sin første amerikanske biografsucces med Tony Scotts Days of Thunder overfor Tom Cruise og modtog efterfølgende sin første Golden Globe nominering for filmen Billy Bathgate - Gangsternes Lærling, hvor hun spillede overfor Dustin Hoffman.[6] Kidman blev gift med Cruise i december 1990 og parret oplevede stor medieovervågenhed. Kidman havde roller i My Life overfor Michael Keaton, Skinnet Bedrager med Alec Baldwin, samt Ron Howards Far and Away, igen overfor Cruise.[6] I 1995 opnåede hun anerkendelse fra internationale filmkritikere med Gus van Sants mørke satire To Die For overfor Joaquin Phoenix. Kidman portrætterede den ambitiøse karriere-orienterede og mediebevidste vejrpige Suzanne Stone og vandt sin første Golden Globe-pris for sit arbejde.[8] Hun var samme år aktuel i superhelte-filmen Batman Forever, som var en succes i danske biografer med et billetsalg på 135.405.[7] Året efter var hun aktuel som hovedrolle i filmatiseringen af Henry James' roman Portræt af en Kvinde, i hvad der var starten på mange års samarbejde mellem Kidman og instruktør Jane Campion.[6][9] Filmen opnåede et dansk billetsalg på 126.191 biografgængere.[7] I 1997 var hun aktuel i Mimi Leders actionfilm The Peacemaker over George Clooney. I 1999 var hun aktuel i danske biografer som heksen Gillian Owens i komedien Practical Magic overfor Sandra Bullock.[10]

I 1995 påbegyndte hun optagelserne til Stanley Kubricks Eyes Wide Shut.[11] Filmen blev udgivet i 1999, efter Kubricks bortgang. Filmen markede den tredje og sidste kollaboration mellem Kidman og Cruise, som flyttede deres liv til London for at være del af filmens indspilning som varede i mere end 12 måneder.[6] I 1998 optrådte Kidman på teatrene i London og på Broadway i Sam Mendes skuespil The Blue Room, hvortil hun blev nomineret til Laurence Olivier Award.[6]

2001-2009: Internationalt gennembrud og anerkendelse[redigér | redigér wikikode]

Kidman ved premieren på Moulin Rouge!

I 1999 begyndte Kidman optagelserne til den australske instruktør Baz Luhmanns musical Moulin Rouge! overfor Ewan McGregor. Kidman havde hovedrollen som cabaret-kurtisanen Satine og medvirker på filmens soundtrack.[12] I filmen synger hun i duet med McGregor på balladen Come What May. Filmen blev indspillet i Kidmans hjemby Sydney og var åbningsfilmen ved Filmfestivalen i Cannes i 2001.[13] Filmen var den første i Kidmans karriere som blev udgivet efter hendes skilsmisse fra Tom Cruise, der blev annonceret i februar 2001, efter 10 års ægteskab. I efteråret var hun i USA aktuel i gyseren The Others.[14] Filmen fik dansk udgivelse i foråret 2002.[15] Filmene bragte Kidman meget hæder og hun modtog Golden Globe nomineringer for begge præstationer,[16] og blev anerkendt med sin første Oscar-nominering i anerkendelse af hendes skuespil i Moulin Rouge!. Hun indspillede desuden duetten Somethin’ Stupid med Robbie Williams. Sangen hittede i Danmark, hvor den opnåede en placering som #5 på den danske hitliste.[17]

I 2002 portrætterede hun den selvmords-truede forfatter Virginia Woolf i Stephen Daldrys drama The Hours, der også havde Meryl Streep og Julianne Moore på rollelisten.[18] Filmen blev udgivet i danske biografer i februar 2003 og modtog en positiv reception fra det danske anmelderkorps.[19][20] Filmen blev vist ved Filmfestivalen i Berlin i 2003, hvor Kidman modtog yderligere hæder for hendes skuespil.[21] Hun modtog sin tredje Golden Globe for præstationen,[16] mens hun i marts 2003 vandt Kidman Oscar-prisen for Bedste kvindelige hovedrolle, som blev præsenteret til hende af Denzel Washington.[22]

I 2002 påbegyndte hun samarbejdet med danske Lars Von Trier på filmen Dogville, produceret af det danske produktionsselskab Zentropa. Oprindeligt blev det annonceret at Kidman var droppet fra produktionen, på baggrund af kontrakt-problemer, hvortil producer Peter Aalbæk Jensen nåede at udsende en pressemeddelse der annoncerede at Kidman ikke længere ville deltage i projektet.[23] Blot fem dage efter trak Jensen i land og en ny pressemeddelse offentliggjorde at hun stadig var involveret i filmen.[24] Kidman indrømmede i 2011 at hun tog rollen efter at være imponeret af Triers film Breaking the Waves og at hun ønskede undgå ”de brede komedier” som Hollywood tilbød hende.[25] Forud for deres kollaboration, havde Trier ikke set Kidman i andet end Ron Howards Far & Away, men skrev rollen Grace med hende i tankerne, efter han læste et interview med hende fra 1999, hvor hun udtrykte hendes interesse i at samarbejde med ham.[26] Kidman og Trier brugte tid sammen på settet i den svenske by Trollhätten, hvor de rejste rundt i Triers autocamper og han ville stille kritiske spørgsmål til hendes syn på religion og filosofi[25]. Dogville havde verdenspremiere ved Cannes Film Festival i 2003, hvor Kidman akkompagnerede Trier og Jensen på den røde løber.[27] Kidman modtog en dansk Bodil-nominering for hendes præstation i filmen, men tabte til Birthe Neumann, der vandt for Lykkevej.[28] Oprindeligt skulle Dogville være den første af en trilogi,[29] men kun én efterfølger blev lavet; Manderlay fra 2005. Kidman genopførte dog ikke rollen som Grace og var erstattet af Bryce Dallas Howard, hvis far Ron Howard instruerede Kidman i Far and Away.[30] Den tredje film havde arbejdstitlen Washington og Trier ønskede at både Dallas Howard og Kidman skulle spille rollen i det endelige kapitel,[31] der dog aldrig blev lavet. Trods rapporter om uenigheder på settet,[32] afslørede Kidman i 2012 at de havde holdt kontakten i årenes løb og at hun ønskede at de ville samarbejde på et andet projekt.[33] Hun blev tilbudt hovedrollen i hans film Antichrist, men takkede nej, og var senere tæt på at blive en del af hans film Nymphomaniac,[34] men trækkede fra på grund af ”scheduling conflicts”.[35]

I 2004 var hun aktuel i danske biografer med den romantiske storfilm Tilbage til Cold Mountain overfor Jude Law, der skildrer et kærlighedsdrama under den amerikanske borgerkrig.[36] For filmen modtog Kidman sin sjette Golden Globe nominering.[16] Hun blev nævnt som en af de beste finansielle skuespillere i branchen.[37] I 2004 engagerede Karl Lagerfeld Kidman som ansigtet i en Chanel-N°5-kampagne instrueret af Baz Luhrmann. For sin korte optræden i tv-reklamen Chanel No. 5 fra Baz Luhrmann fik Kidman 7,5 millioner US-dollar.[38] Samme år blev Kidman æret med en stjerne på æresfortovet Hollywood Walk of Fame. Dog begyndte hun også at opleve nedture i karrieren. Hun medvirkede i Jonathan Glazers psykologiske drama Birth, som floppede i USA og ikke blev udgivet i danske biografer, men fremvist ved et sær-arrangement i København.[39] Hun medvirkede overfor Glenn Close og Bette Midler i genindspilningen af The Stepford Wives, som havde en plaget produktion.[40] Dogville blev udgivet i USA i foråret 2004, et år efter premieren i Cannes, og modtog en blandet modtagelse, hvor kritikerne beskrev den værende anti-amerikansk.[41] Kidman portrætterede heksen Samantha i Nora Ephrons romantiske komedie Forhekset overfor Will Ferrell.[42] Filmen åbnede #2 på den amerikanske biografhitliste,[43] men blev sablet ned af amerikanske anmeldere.[44] Den fik en begrænset udgivelse i danske biografer, hvor den kun indløste 3618 solgte billetter.

Igennem 2000’erne var hun aktuel med i flere film, heriblandt Sydney Pollacks Tolken overfor Sean Penn og danske Jesper Christensen,[45][46] George Millers animerede musical Happy Feet,[47] hvori hun sang et cover af Princes dance-pop Kiss sammen med Hugh Jackman, samt Noah Baumbachs mørke komedie Margot at the Wedding, overfor Jack Black.[48] I 2007 var hun aktuel med skurkerollen Marisa Coulter i fantasy-filmen Det Gyldne Kompas, baseret på det litterære forlæg af Philip Pullman.[49][50] Filmen blev hendes største i det danske biografmarked, hvor den solgte 253.289 billetter.[7] Hun overgik sig selv allerede året efter, hvor hun igen blev instrueret af Baz Luhrmann i filmen Australia. Filmen var et hit i Danmark og med 269.485 solgte biografbilletter udgjorde det hendes største publikumssucces i danske biografer[7]. De danske anmeldere var splittede; Ekstra Bladet vurderede filmen to ud af seks stjerner og påpegede at den spildte sine kreative kræfter.[51] Derimod fik filmen topkarakter fra Kristeligt Dagblad, der sagde filmen var en enestående biografoplevelse[52]. Selv var filmen et passionsprojekt for Kidman[53] og hun overvejede at gå på pension efter filmens udgivelse og fokusere på hendes familie.[54]

I slutningen af årtiet trak Kidman mange negative overskrifter i pressen, især fra mandlinge journalister, der beskyldte hende for at mangle karisma i stil med lignende kvindelige Hollywood-stjerner som Julia Roberts[55] og at hendes film var flops.[56] I 2008 blev hun kåret som den mest overbetalte skuespiller i Hollywood.[57] Hun var i en årrække associeret med en filmatisering af danske Lili Elbes liv i København.[58] Filmen blev lavet i 2015, under titlen Den danske pige, dog uden Kidmans involvering.

2010 - 2019: Professionelle nedture og renæssance[redigér | redigér wikikode]

2010-2014: Tredje Oscar-nominering og underpræsterende film[redigér | redigér wikikode]

Kidman ved Cannes film festival i 2013

Trods hendes tanker om at indstille karrieren, var hun i 2010 biografaktuel med Rob Marshalls musical Nine, der var en del af Biografklub Danmark.[59] Hun opfører sangen Unusual Way på filmens soundtrack.[60] I 2011 blev Rabbit Hole med Aaron Eckhart, udgivet i enkelte danske biografer. Kidman havde selv produceret projektet og hun modtog sin tredje Oscar nominering for filmen.[61] Imellem 2011-2015 oplevede hun flere professionelle nedture. Hun modtog roser for hendes præstation i Lee Daniels gotiske noir The Paperboy, som hun også fik en Golden Globe nominering for, men filmen selv blev sablet ned af anmelderne.[62] Det psykologiske drama Stoker med Mia Wasikowska havde premiere ved Sundance i 2013, men uenigheder mellem produktionsselskabet Fox Searchlight og instruktør Chan-wook Park førte til at mere end 30 minutters materiale blev skåret fra den endelige film[63]. Filmen fik en lunken modtagelse af det amerikanske anmelderkorps[64] og var ikke en succes i biograferne. Hun var medlem af Steven Spielbergs jury ved Cannes Film Festival i 2013.[65]

Dernæst havde hun en trio af film, The Railway Man, Before I Go To Sleep begge med Colin Firth, og Grace Kelly biografien Grace of Monaco, som alle var kommercielle fiaskoer. Især den sidst-nævnte blev stærkt kritiseret ved sin åbning i Cannes Film Festival og Kidman afslørede at hun græd i sit hotelværelse på premiereaftenen, eftersom filmen modtog en stærk negativ reception.[66] Både producerne og skuespillerinden havde håbet at filmen ville lancere hendes comeback.[67] Hendes næste biografiske film, Queen of the Desert af den hædrede tyske instruktør Werner Herzog, fik også en kold modtagelse ved Berlin Film Festival året efter, mens Kidmans australske independent film Strangerland lignende blev køligt modtaget, efter dens premiere ved Sundance Film Festival i 2015.[66]

2015-2018: Teater-succes, biografsucces og Big Little Lies[redigér | redigér wikikode]

Der ventede dog Kidman mere succes. Hun medvirkede som skurken Millicent Clyde i familiefilmen Paddington, instrueret af Paul King og produceret af Harry Potter-bagmand David Heyman. Filmen var blev positivt modtaget af både publikum og anmeldere, som gjorde den til en af de bedst anmeldte film i 2015[68]. Herhjemme fik den også positive ord fra bl.a. Berlingske, Filmselskabet og Ekstra Bladet.[69] I England var det årets mest indtjenende film og øgede salget af Michael Bonds bøger, samt salget af marmelade.[70] Som led i promoveringen blev et interview mellem hende og Jimmy Fallon et viralt hit, eftersom de to gengiver et akavet stævnemøde de havde mange år tilbage[71]. I 2015 vendte Kidman også tilbage til teatret med stykket Photograph 51, instrueret af Michael Grandage[72]. Hendes kollega Laura Linney overtalte hende til det på settet af Genius, der også var instrueret af Grandage.[73] Teaterstykket blev opsat ved Grandage Theater i London og Kidman modtog flere priser for hendes præstation, heriblandt London Evening Standards teaterpris.[74] I 2015 - 2016 var hun også med i filmene Øjenes Hemmelighed overfor Julia Roberts, The Family Fang med Jason Bateman og Genius med Colin Firth og Jude Law, der alle kom og gik uden fanfare. Mere succes fik hun med rollen som Sue Brierley i adaptions-dramaet Lion overfor Dev Patel, der skildrer en familie i Tasmanien.[75] Hun modtog sin fjerde Oscar-nominering for projektet og hendes første i kategorien Bedste Kvindelige Birolle[76]. Filmen klarede sig godt i biografen, især i hendes hjemland Australien.[77]

Kidman ved begivenhed i 2017

I 2017 startede HBO deres lancering af Big Little Lies, baseret på romanen Små Hvide Løgne af den australske forfatter Liane Moriarty. Kidman både var krediteret som producer og skuespillerinde, sammen med Reese Witherspoon. Serien markerede deres første kollaboration, efter de to havde ledt efter et projekt de kunne samarbejde om i årevis. Serien omhandler en gruppe mødre i den californiske rigmandsforstad Monterrey, der opnår splittelse efter beskyldninger om fysiske overfald i privatskolen. Kidman spiller Celeste Wright der udsættes for vold i hendes ægteskab. Hendes ægtemand spilles af svenske Alexander Skarsgård, hvis far, Stellan Skaarsgaard, spillede over Kidman i Dogville. Trods nogle umiddelbare skuffende seer-resultater, endte serien med et højt seerantal og gode anmeldelser[78], mens den vandt både en Emmy[4] og Golden Globe for Årets Bedste Drama-serie.[3] Kidman selv vandt også prisen for Bedste Skuespillerinde i en Dramaserie ved begge ceremonier[4][3]. Hendes takketale ved Emmy-ceremonien blev rost for at kaste lys på overfald mellem ægtefolk og kærestevold[79][80], hvilket hun også skrev et essay om.[81] Siden 2006 har hun har været Ambassadør for De Forenede Nationers program UN Women’s Say NO – UNiTE to End Violence against Women[82].

I 2017 havde hun fire projekter ved Cannes Film Festival[83], heriblandt anden sæson af Jane Campions drama Top of the Lake, overfor Elisabeth Moss og dansk-svenske David Dencik.[84] Under festivalen modtog hun en særlig hæder for hendes dedikation til filmbranchen[85]. I 2018 var hun aktuel som Dronning Atlanna af Atlantis i James Wans action-film Aquaman,[86] der blev den mest indtjenende film i hendes karriere.[87] Deadline påpegede bl.a. at Kidmans involvering var en af kilderne til filmens succes[88][89]. Samme år var hun aktuel som producer og hovedrolleindehaver i dramaet Destroyer,[90] hvortil hun modtog sin tiende Golden Globe nominering.[16]

2019 - nu[redigér | redigér wikikode]

I 2019 spillede Kidman rollen som Yvonne i det amerikanske remake af den franske biografsucces De Urørlige, overfor Kevin Hart og Bryan Cranston. Filmen gik til tops på biografhitlisten i USA, men blev ikke udgivet i mange europæiske markeder, heriblandt Danmark[91]. Dernæst vendte hun tilbage i anden sæson af Big Little Lies, der var instrueret af Andrea Arnold, mens Meryl Streep var tilføjet til rollelisten[92]. Samme år arbejdede hun på HBO-serien The Undoing, der instrueres af danske Susanne Bier, hvor Kidman spiller overfor Hugh Grant[93]. I USA var hun aktuel i biograffilmen The Goldfinch, baseret på bestselleren Stillidsen af Donna Tartt, hvor hun spillede overfor Ansel Elgort. Filmen var ikke en biografsucces i USA og en planlagt dansk biografpremiere blev efterfølgende droppet.[94][95]

Hun medvirkede i filmen Bombshell: Opgørets Time overfor Charlize Theron, John Lithgow og Margot Robbie. Filmen skildrer den kontroversielle amerikanske TV-station FOX News i kølvandet på #MeToo-bølgen, hvor Kidman portrætterer den amerikanske journalist Gretchen Carlson. Carlson tog oprindeligt afstand til projektet[96]. Filmen er udtaget til Biografklub Danmark og udgives i 2020.[97]

Filmografi[redigér | redigér wikikode]

Titel År Rolle Instruktør Note
Bombshell: Opgørets Time 2019 Gretchen Carlson Jay Roach
The Goldfinch Mrs. Barbour John Crowley
Boy Erased 2018 Nancy Eamons Joel Edgerton
Destroyer Erin Bell Karyn Kusama
Aquaman Queen Atlanna James Wan
The Upside 2017 Yvonne Neil Burger
The Beguiled Martha Farnsworth Sofia Coppola
The Killing of a Sacred Deer Anna Murphy Yorgos Lanthimos
How to Talk to Girls at Parties Boadicea John Cameron Mitchell
Lion 2016 Sue Brierley Garth Davis
Genius Aline Bernstein Michael Grandage
The Family Fang 2015 Annie Fang Jason Bateman
Strangerland Catherine Parker Kim Farrant
Queen of the Desert Gertrude Bell Werner Herzog
Øjenes Hemmelighed Claire Sloane Billy Ray
Grace of Monaco 2014 Grace Kelly Olivier Dahan
Before I Go to Sleep Christine Lucas Rowan Joffé
Paddington Millicent Clyde Paul King
Stoker 2013 Evelyn Stoker Park Chan-wook
The Railway Man Patti Lomax Jonathan Teplitzky
The Paperboy 2012 Charlotte Bless Lee Daniels
Monte Carlo 2011 Thomas Bezucha Producer
Mød Min 'Måske'-Kone Devlin Adams Dennis Dugan
Trespass Sarah Miller Joel Schumacher
Rabbit Hole 2010 Becca Corbett John Cameron Mitchell Producer
Nine 2009 Claudia Jenssen Rob Marshall
Australia 2008 Lady Sarah Ashley Baz Luhrmann
Margot at the Wedding 2007 Margot Noah Baumbach
The Invasion Dr. Carol Bennell Oliver Hirschbiegel
Det Gyldne Kompas Marisa Coulter Chris Weitz
Happy Feet 2006 Norma Jean George Miller Stemme
Fur Diane Arbus Steven Shainberg
Forhekset 2005 Isabel Bigelow/Samantha Nora Ephron
Tolken - The Interpreter Silvia Broome Sydney Pollack
Birth 2004 Anna Jonathan Glazer
No. 5 the Film Skuespillerinde Baz Luhrmann Reklamefilm
The Stepford Wives Joanna Eberhart Frank Oz
The Human Stain 2003 Faunia Farley Robert Benton
In the Cut Jane Campion Producer
Tilbage til Cold Mountain Ada Monroe Anthony Minghella
Dogville Grace Margaret Mulligan Lars von Trier
The Hours 2002 Virginia Woolf Stephen Daldry
The Others 2001 Grace Stewart Alejandro Amenábar
Birthday Girl Nadia/Sophia Jez Butterworth
Moulin Rouge! Satine Baz Luhrmann
Eyes Wide Shut 1999 Alice Harford Stanley Kubrick
Practical Magic 1998 Gillian Owens Griffin Dunne
The Peacemaker 1997 Dr. Julia Kelly Mimi Leder
Portræt af en Kvinde 1996 Isabel Archer Jane Campion
Batman Forever 1995 Dr. Chase Meridian Joel Schumacher
To Die For Suzanne Stone Maretto Gus Van Sant
Skinnet Bedrager 1993 Tracy Safian Harold Becker
My Life Gail Jones Bruce Joel Rubin
Far and Away 1992 Shannon Christie Ron Howard
Billy Bathgate - Gangsternes Lærling 1991 Drew Preston Robert Benton
Flirting Nicola Radcliffe John Duigan
Days of Thunder 1990 Dr. Claire Lewicki Tony Scott
Døden om Bord 1989 Rae Ingram Philip Noyce
Emerald City 1988 Helen Davey Michael Jenkins
The Bit Part 1987 Mary McAllister Brendan Maher
Windrider 1986 Jade Vince Monton
Wills & Burke 1984 Julia Matthews Bob Weis
Jul i vildnisset 1983 Helen Thompson Henri Safran
BMX Bandits Judy Brian Trenchard-Smith

TV[redigér | redigér wikikode]

Titel År Rolle Instruktør Note
The Undoing 2020 Grace Sachs Susanne Bier Producer
Big Little Lies - Sæson 2 2019 Celeste Wright Andrea Arnold Producer
Top of the Lake - Sæson 2 2017 Julia Jane Campion
Big Little Lies - Sæson 1 2017 Celeste Wright Jean-Marc Vallée Producer
Room to Move 1987 John Duigan John Duigan
Vietnam 1987 Megan Goddard John Duigan, Chris Noonan
A Country Practice 1984 Simone Jenkins -

Privatliv[redigér | redigér wikikode]

Barndom og ungdom[redigér | redigér wikikode]

Forældrene er Antony Kidman (1938–2014) og Janelle Kidman (1940-). Nicole Mary Kidman blev født som den første af to børn. Søsteren er journalisten og produceren Antonia Kidman (* 1970). Familien boede i forstaden Longueville udenfor Sydney. Kidmans forældre var aktive i kvinde og arbejderbevægelsen.[kilde mangler]

Hun blev født ved Honolulu, Hawaii af australske forældre. Hun boede i USA indtil hun var fire, hvor hendes familie flyttede til Sydney, Australien.

Som 6 årig havde hun sine første erfaring som skuespiller, hvor hun havde rollen som et får i et krybbespil på skolen. Kort tid efter fik hun skuespillerundervisning, først ved St. Martin’s Youth Theater i Melbourne, ved Australian Theater for Young People og ved Phillip Street Theater i Sydney. Desuden deltog hun i balletundervisning fra femårsalderen til hun var tolv år. Da hun som fjortenårig deltog i en casting for fotomodeller mødte hun også i nutiden sin bedste veninde, skuespillerinden Naomi Watts.[kilde mangler]

Fra 1990 til skilsmissen i august 2001 var Kidman gift med skuespilleren Tom Cruise. Parret adopterede to børn. Efter skilsmissen blev de ved Cruise.[kilde mangler]

I juni 2006 blev hun gift med den australske countrysanger Keith Urban. Sammen har de to døtre. Sunday Rose som hun selv har født og Faith Margaret (Nicole og Urbans biologiske datter) som en rugemor har født.

Litteratur / kilder[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Priser
Foregående:
Halle Berry
for Monster's Ball
Oscar for bedste kvindelige hovedrolle
2002
for The Hours
Efterfølgende:
Charlize Theron
for Monster
SkuespillerStub
Denne amerikanske skuespillerbiografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Biografi

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ "Nicole Kidman Champions Equality Behind The Camera". Film School Rejects. 2017-05-29. Hentet 2019-02-24.
  2. ^ Cohen, Anne. "It Only Took Nicole Kidman 2 Years To Work With 5 Female Directors — So What's Your Excuse?". Refiney29. Hentet 2019-02-24.
  3. ^ a b c "Big Little Lies". Golden Globes 2018. Hentet 2019-02-24
  4. ^ a b c Robinson, Joanna. "How Nicole Kidman Won the Most Competitive Category in Emmys History". Vanity Fair. Hentet 2019-02-24.
  5. ^ Jul i Vildnissett Det Danske Filminstitut. Hentet 27.11.2019.
  6. ^ a b c d e f Lange, Anders (17.06.2001) Stjerne uden nykker Jyllands-Posten Hentet 27.11.2019.
  7. ^ a b c d e "Biografer og film". Danmarks Statistik. Hentet 2019-02-24.
  8. ^ To Die For - amerikansk komediedrama med Nicole Kidman DR Presse (11.10.2004) Hentet 29.11.2019
  9. ^ Kofod, Thilde Moskjær (30.04.2012) Anmeldelse: Portræt af en Kvinde Film og Tro. Hentet 27.11.2019.
  10. ^ Raahauge, Anders (26.02.1999) Sød romantik med indlagte gys Jyllands-Posten. Hentet 27.11.2019.
  11. ^ Høyer, Jakob (07.07.1999) Første nyt om Kubrick-film Jyllands-Posten. Hentet 27.11.2019.
  12. ^ Lange, Anders (07.10.2001) Et brag af en musical Jyllands-Posten. Hentet 27.11.2019.
  13. ^ Foss, Kim (11.05.2001) Et sydfransk gedemarked Jyllands-Posten. Hentet 27.11.2019.
  14. ^ List, Henrik (31.05.2002). Sløve spøgelser Berlingske. Hentet 27.11.2019.
  15. ^ Pill, Morten (31.05.2002) Uhygge Skruen Strammes Information. Hentet 27.11.2019.
  16. ^ a b c d Golden Globes: Nicole Kidman. Hollywood Foreign Press Association. Hentet November 16, 2019.
  17. ^ Airplay Top 20 - Uge 7, 2001 Hitlisten.nu Hentet 27.11.2019.
  18. ^ Iversen, Ebbe (27.02.2003) Tre kvinder i krise Berlingske. Hentet 27.11.2019.
  19. ^ Gade, Joana (28.02.2003) Når kvinder er helte. Ekstra Bladet. Hentet 27.11.2019.
  20. ^ Jensen, Anders Rou (28.02.2003) The Hours Politiken. Hentet 27.11.2019.
  21. ^ Neiiendam, Jacob (14.03.2003) Amerikanere i Berlin Information. Hentet 27.11.2019.
  22. ^ Lange, Anders (24.03.2004) Eskapismen sejrede over krigen Jyllands-Posten. Hentet 27.11.2019.
  23. ^ Høyer, Jakob (24.07.2001) Lars von Trier dropper Nicole Kidman Jyllands-Posten. Hentet 27.11.2019.
  24. ^ Dabelsteen, Per (26.07.2011) Farce omkring Nicole Kidman Politiken. Hentet 27.11.2019.
  25. ^ a b "Nicole Kidman | Dogville Q&A With Nicole". Nicole Kidman Official Official Website. Hentet 2019-02-24.
  26. ^ Staff, Guardian (2004-01-12). "Lars von Trier on the highs and lows of making Dogville". The Guardian. ISSN 0261-3077. Hentet 2019-02-24.
  27. ^ Kidman koster kassen Politiken (18.05.2003) Hentet 27.11.2019.
  28. ^ "2004". Bodilprisen. Hentet 2019-02-24.
  29. ^ Dabelsteen, Per (19.05.2003) Nicole napper to film mere med Lars Hentet 27.11.2019.
  30. ^ "Interview: Bryce Dallas Howard". About Film. Hentet 2019-02-24.
  31. ^ Kidman og von Trier sammen igen DR Kultur (24-05-2005). Hentet Februar 2019.
  32. ^ "Nicole Kidman: Von Trier var en plage". BT. 2004-03-29. Hentet 2019-02-24.
  33. ^ Perez, Rodrigo (2012-10-05). ""It's Like A Love Affair": Nicole Kidman Talks Working with Stanley Kubrick, Lars Von Trier & More At The New York Film Festival". IndieWire. Retrieved 2019-02-24.
  34. ^ "Nicole Kidman: Jeg har en rolle i von Triers 'The Nymphomaniac'". Politiken. 2012-08-15. Retrieved 2019-02-24.
  35. ^ Humphries-Brooks, Lauren (2012-10-17). "Von Trier's The Nymphomaniac Adds Willem Dafoe But Loses Nicole Kidman". We Got This Covered. Retrieved 2019-02-24.
  36. ^ Christensen, Johs S. (27.02.2004) Den lange, lange rejse hjem Jyllands-Posten. Hentet 27.11.2019.
  37. ^ Hansen, Søren Lundager (08.01.2004) Jim Carrey bag største indtjening i 2003 Jyllands-Posten. Hentet 27.11.2019.
  38. ^ Kidman får rekordløn for ny Chanel-reklame Politiken. (13.12.2004) Hentet 27.11.2019.
  39. ^ Politiken anbefaler Eneste chance for at se Kidman Politiken (31.05.2005) Hentet 27.11.2019.
  40. ^ Jensen, Erik (16.04.2004) Få en fjernbetjening til fruen Politiken. Hentet 27.11.2019.
  41. ^ Ebert, Roger (09.04.2004). "Reviews: Dogville" (på engelsk) Sun Times. Hentet 27.11.2019.
  42. ^ Forhekset Information (16.09.2005) Hentet 27.11.2019.
  43. ^ Bewitched Box Office Mojo (på engelsk) Hentet 27.11.2019.
  44. ^ Bewitched Rotten Tomatoes (på engelsk) Hentet 27.11.2019.
  45. ^ Jensen, Erik (27.05.2005) Åben for tolkning Politiken Hentet 27.11.2019.
  46. ^ Kastrup, Mads (27.05.2019) Pollacks ringeste thriller Berlingske. Hentet 27.11.2019.
  47. ^ Vinterberg, Søren (06.03.2006) Kritik 'Happy Feet ' er årets mest storslåede animationsfilm Politiken Hentet 27.11.2019.
  48. ^ Kunsten at ødelægge et bryllup Berlingske (16.04.2008) Hentet 27.11.2019.
  49. ^ En tapper piges bedrifter Berlingske (06.12.2007) Hentet 27.11.2019.
  50. ^ Kompasset er underligt overvældende Avisen.dk (06.12.2007) Hentet 27.11.2019.
  51. ^ Australia Scope.dk. Hentet 24-02-2019
  52. ^ "Aristokrat-fruen og australieren". Kristeligt Dagblad. 2008-12-23. Hentet 2019-02-24.
  53. ^ "Nicole Kidman Talks The Passion Of Baz Luhrmann's 'Australia'". The Playlist. Hentet 2019-02-24.
  54. ^ "Nicole Kidman reveals she was ready to QUIT Hollywood". Daily Mail Online. 2017-06-22. Hentet 2019-02-24.
  55. ^ Sternbergh, Adam. "Why is Nicole Kidman so Hard to Love?". New York Magazine. Hentet 2019-02-24.
  56. ^ Thomson, David (2008-12-08). "Nicole Kidman is queen of the flops". The Guardian. The Guardian. ISSN 0261-3077. Hentet 2019-02-24.
  57. ^ Leith, William (2008-09-12). "Nicole Kidman is the most overpaid actor, but Forbes will have to adjust their figures next year". The Guardian. ISSN 0261-3077. Hentet 2019-02-24.
  58. ^ Nicole Kidman skal spille usædvanlig dansker Politiken (08.11.2008) Hentet 27.11.2019.
  59. ^ "Ny sæson med Biografklub Danmark". Det Danske Filminstitut. Hentet 2019-02-24.
  60. ^ Rod, Ivan (17.01.2010) Soundtrack: Nine Gaffa. Hentet 27.11.2019.
  61. ^ "Sorgens ansigter". Berlingske. 2011-02-11. Hentet 2019-02-24. 
  62. ^ Collin, Robbie (2013-03-13). "Were critics wrong to boo The Paperboy?" (engelsk). ISSN 0307-1235. Hentet 2019-02-24. 
  63. ^ Jagernauth, Kevin; Jagernauth, Kevin (2014-06-20). "Fox Reportedly Cut 20 Minutes From Park Chan-Wook's 'Stoker' & Bong Joon-Ho Talks Next Projects". IndieWire (engelsk). Hentet 2019-02-24. 
  64. ^ Stoker Rotten Tomatoes. Hentet Februar 2019.
  65. ^ Stjernespækket jury klar til Cannes Film Festival Fyens.dk (25.04.2013) Hentet 27.11.2019.
  66. ^ a b Whipp, Glenn. "Nicole Kidman almost gave up acting. She stars in three movies this month". latimes.com. Hentet 2019-02-24. 
  67. ^ Sabroe, Iben Albinus Kidman: "Jeg har bevidst ændret mit liv, så jeg ikke skulle leve sådan" Alt for Damerne. (Maj 31, 2014). Hentet februar 2014.
  68. ^ "Best Wide Release 2015". Rotten Tomatoes (engelsk). Hentet 2019-02-24. 
  69. ^ Paddington. Kino.dk. Hentet Februar 2019.
  70. ^ "You could buy a lot of marmalade with that! Paddington becomes highest-ever grossing non-Hollywood family film after banking $200m at the box office". Mail Online. 2015-02-05. Hentet 2019-02-24. 
  71. ^ Nicole Kidman and Jimmy Fallon Recall Their Failed Blind Date and It’s Cute/Awkward As Hell Januar 07, 2015. Vulture. Hentet Februar 2019.
  72. ^ Brown, Mark (2015-11-22). "Nicole Kidman wins best actress award for role in Photograph 51". The Guardian (engelsk). ISSN 0261-3077. Hentet 2019-02-24. 
  73. ^ "Nicole Kidman". Interview Magazine (engelsk). 2015-09-29. Hentet 2019-02-24. 
  74. ^ Brown, Mark (2015-11-22). "Nicole Kidman wins best actress award for role in Photograph 51". The Guardian (engelsk). ISSN 0261-3077. Hentet 2019-02-24. 
  75. ^ Christian Monggaard (2017-02-09). "Nicole Kidman er fremragende i rørende Oscar-nomineret film". Information. Hentet 2019-02-24.
  76. ^ OSCAR WINNERS 2017: SEE THE COMPLETE LIST! The Academy Awards. Hentet Februar 2019.
  77. ^ "Year in Review: Lion was the highest grossing Australian film in 2017". The Iris (engelsk). 2018-01-22. Hentet 2019-02-24. 
  78. ^ "Nicole Kidman didn't realise Big Little Lies was a hit". Daily Mail Online. 2017-05-10. Hentet 2019-02-24.
  79. ^ Strong, Eden (2017-09-18). "As a Victim of Domestic Violence, Nicole Kidman's Emmys Speech Hit Me Right in the Heart". Babble. Hentet 2019-02-24.
  80. ^ Turchiano, Danielle (2017-09-18). "Nicole Kidman has 'shone a light' on domestic abuse". Page Six. Hentet 2019-02-24
  81. ^ "Nicole Kidman pens powerful essay about domestic violence". The Independent. 2017-10-01. Hentet 2019-02-24.
  82. ^ "UN Women Goodwill Ambassador Nicole Kidman". UN Women. Hentet 2019-02-24.
  83. ^ Ludvigsen, Jacob. "De største what-the-fucks under Cannes-festivalen 2017". Soundvenue. Hentet 2019-02-24.
  84. ^ Ludvigsen, Jacob (24.05.2017) ’Top of the Lake: China Girl’: Elisabeth Moss, Kidman & co. i suveræn femikrimiopfølger Soundvenue. Hentet 27.11.2019.
  85. ^ "Cannes 2017: Nicole Kidman wins special award at Cannes Film Festival". www.news.com.au. Hentet 2019-02-24.
  86. ^ "Aquaman and the Strong Women at its Core". DC. 2019-01-16. Hentet 2019-02-24.
  87. ^ Nicole Kidman Box Office Results. Box Office Mojo. Hentet Februar 2019.
  88. ^ D'Alessandro, Anthony (2018-12-26). "How Warner Bros. Attracted Women To 'Aquaman' & Opened DC Superhero Pic To $105M+". Deadline. Hentet 2019-02-24.
  89. ^ Nicholson, Amy (2019-01-04). "Nicole Kidman On Redemption In 'Destroyer' & 'Boy Erased'; The "Awesome Women" In Upcoming Roger Ailes Film". Deadline. Hentet 2019-02-24.
  90. ^ Bruun, Nicki (03.01.2019) Destroyer EKKO. Hentet November 16, 2019.
  91. ^ Pamela McClintock (Februar 27, 2019) Box Office: 'The Upside' Crosses $100M in Surprise Windfall for Lantern, STX. The Hollywood Reporter. Hentet November 16, 2019.
  92. ^ Lundberg, Kasper (12.06.2019) Stjernespækket hitserie er tilbage med ny sæson - og den er endnu federe end den første!. Danmarks Radio. Hentet November 16, 2019.
  93. ^ "Susanne Bier skal instruere ny HBO-serie med Nicole Kidman i hovedrollen". Danmarks Radio. Hentet 2019-02-24.
  94. ^ Freudendal, Jakob (30.05.2019) Ansel Elgort og Nicole Kidman fører an i potentiel Oscar-basker – se traileren til ‘The Goldfinch’ Soundvenue Hentet 27.11.2019.
  95. ^ 17.09.2019. The Goldfinch suffers box office crash landing BBC News. Hentet November 15, 2019.
  96. ^ Harvey, Josephine (14.10.2019) Gretchen Carlson Reveals How It Felt Watching ‘Bombshell’ Fox News Movie Trailer. Huffington Post. Hentet November 16, 2019.
  97. ^ Bombshell - opgørets time Biografklub Danmark. Hentet November 16, 2019.