Nicole Kidman

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Nicole Kidman
Nicole Kidman 2011 SBIFF.jpg
Personlig information
Fulde navn Nicole Mary Kidman
Født 20. juni 1967 (51 år)
Honolulu, Hawaii, USA
Far Antony KidmanRediger på Wikidata
Mor Janelle KidmanRediger på Wikidata
Søskende Antonia KidmanRediger på Wikidata
Ægtefælle Tom Cruise(1990-2001)
Keith Urban (2006-nu)
Børn Sunday Urban
Faith UrbanRediger på Wikidata
Uddannelses­sted North Sydney Girls High SchoolRediger på Wikidata
Beskæftigelse Tv-skuespiller, filmskuespiller, sanger, diplomat, stemmeskuespiller, filmproducent, skuespiller, modelRediger på Wikidata
Aktive år 1983–nu
Filmografi Nicole Kidman filmografiRediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Nomineringer Oscar for bedste kvindelige hovedrolle (2001)
Oscar for bedste kvindelige birolleRediger på Wikidata
Udmærkelser Oscar for bedste kvindelige hovedrolle
Theatre World Award (1999)
Australian National Living Treasure
Sergio Vieira de Mello-verdensborger
Crystal Award (2015) med flereRediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Nicole Kidmans hjemmesideRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Nicole Mary Kidman (født 20. juni 1967) er en australsk-amerikansk Oscar-vindende skuespiller. Hun har medvirket i mere end 50 film og tv-serier, hvor flere af hendes film som Moulin Rouge!, The Hours, Australia og Det Gyldne Kompas har været publikumssucceser i Danmark[1].

Hun blev født ved Honolulu, Hawaii af australske forældre. Hun boede i USA indtil hun var fire, hvor hendes familie flyttede til Sydney, Australien. Hendes første rolle var i julefilmen Bush Christmas. Op gennem 1980'erne medvirkede hun i mange australske film og tv-serier. I 1990 spillede hun med i filmen Days of Thunder sammen med Tom Cruise. De blev gift juleaften, samme år. Parret adopterede to børn, men blev skilt i 2001.

En af hendes største succes karrieremæssigt var, da hun i 2002 vandt en Oscar for sin præstation i filmen The Hours, og i 2003 medvirkede hun i Lars von Triers film Dogville, som fik en del ros, og det var en af de film, hvor Trier fik sit alvorlige gennembrud, blandt andet fordi en så stor stjerne var med.

I 2010'erne blev hun mere aktiv som producer og har været vokal om at få give chancer til kvindelige instruktører[2][3]. Imellem 2015 - 2018 arbejdede hun med Jane Campion, Sofia Coppola, Andrea Arnold, Karyn Kusama og Kim Farrant, mens hun skal arbejde med danske Susanne Bier i 2019. Kidman producerede også HBO-serien Big Little Lies der indbragte hende Golden Globe og Emmy priser, både som skuespillerinde og producer[4][5].

Barndom og ungdom[redigér | redigér wikikode]

Forældrene er Antony Kidman (1938–2014) og Janelle Kidman (1940-). Nicole Mary Kidman blev født som den første af to børn. Søsteren er journalisten og produceren Antonia Kidman (* 1970). Familien boede i forstaden Longueville udenfor Sydney. Kidmans forældre var aktive i kvinde og arbejderbevægelsen.

Som 6 årig havde hun sine første erfaring som skuespiller, hvor hun havde rollen som et får i et krybbespil på skolen. Kort tid efter fik hun skuespillerundervisning, først ved St. Martin’s Youth Theater i Melbourne, ved Australian Theater for Young People og ved Phillip Street Theater i Sydney. Desuden deltog hun i balletundervisning fra femårsalderen til hun var tolv år. Da hun som fjortenårig deltog i en casting for fotomodeller mødte hun også i nutiden sin bedste veninde, skuespillerinden Naomi Watts.

Karriere[redigér | redigér wikikode]

I 1983 fik hun sin debut i den australske familiefilm "Bush Christmas" . Ved udgangen af ​​1983 havde hun en birolle i tv-serien Five Mile Creek. I 1984 fik hendes mor brystkræft, som midlertidigt fik Kidman til at stoppe sin karriere. I midten af ​​1980'erne var hun med i flere spillefilm, blandt andet BMX Bandits (1983), Watch the Shadows Dance og den romantiske komedie Windrider (1986). hun optrådte også i løbet 1980erne i flere australske produktioner, blandt andet i sæbeoperaen A Country Practice og 1987 i TV miniserie "Vietnam" . Hun medvirkede også gæsteskuespiller i australske tv-programmer og tv-film. I 1988 fik hun det australske filminstituts pris for den bedste birolle i den australske spillefilm Emerald City.

1990 fik hun succes i den amerikanske spillefilm Days of Thunder og sin i 1991 Golden Globe nominering for spillefilmen "Billy Bathgate" fejrede Kidman sit indtog i Hollywood.

Hun fik sin endelige anerkendelse for sine roller i To Die For (1995) og Portrait of a Lady (1996). Hun besøgte det berømte skuespillerværksted "The Actors Studio" i New York og begyndte at studere "Method Acting" (naturalistisk skuespilteknik), før hun i 1997 medvirkede i den US-amerikanske actionfilm Peacemaker, den første DreamWorks-SKG-produktion, og i Stanley Kubricks sidste film Eyes Wide Shut (1999). 1998 optrådte Kidman på teatrene i London og på Broadway]] i [[Sam Mendes] skuespil The Blue Room, son hun blev nomineret til Laurence Olivier Award for.

2000'erne[redigér | redigér wikikode]

Først efter skilsmissen med Tom Cruise lykkedes det hende at komme i den øverste liga i Hollywood: Selvom hendes film indtil 2001 verden over havde indspillet over 1,3 milliarder us-dollar, udviklede Kidman sig først nu til en kassemagnet og lavede udfordrende filmprojekter som The Others og Tilbage til Cold Mountain som havde succes i biograferne over hele verden. Derved betød modtagelsen af en Oscars for sin rolle i The Hours hendes karrieres foreløbige højdepunkt. Efter sin debut i 2001 som sangerinde i film-musicalen Moulin Rouge opnåede hun med Somethin’ Stupid, i en duet med Robbie Williams, et julehit i 2001. I år 2002 skulle hun spille hovedrollen i filmen Panic Room, men efter at hun fik en skade efter en stunt, overtog skuespillerkollegaen Jodie Foster rollen.

I 2002 påbegyndte hun samarbejdet med danske Lars Von Trier på filmen Dogville, produceret af det danske produktionsselskab Zentropa. Kidman sagde i 2011 at hun tog rollen efter at være imponeret af Triers film Breaking the Waves og at hun ønskede undgå ”de brede komedier” som Hollywood tilbød hende[6]. Trier havde ikke set Kidman i andet end Ron Howards Far & Away, men skrev rollen Grace med hende i tankerne, efter han læste et interview med hende, hvor hun udtrykte hendes interesse for at arbejde med ham[7]. Kidman og Trier brugte tid sammen på settet i den svenske by Trollhätten, hvor de rejste rundt i Triers autocamper og han ville stille kritiske spørgsmål til hendes syn på religion og filosofi[6]. Trods rapporter om uenigheder på settet[8], afslørede Kidman i 2012 at de havde holdt kontakten i årenes løb og at hun ønskede at de ville samarbejde på et andet projekt[9]. Hun blev tilbudt hovedrollen i hans film Antichrist, men takkede nej, og var senere tæt på at blive en del af hans film Nymphomaniac[10], men trækkede fra på grund af ”scheduling conflicts”[11]. Kidman modtog en dansk Bodil-nominering for hendes præstation i Dogville, men tabte til Birthe Neumann, der vandt for Lykkevej[12]. Oprindeligt skulle Dogville være den første af en trilogi, men kun én efterfølger blev lavet; Manderlay fra 2005. Kidman vendte dog ikke tilbage i rollen som Grace og var erstattet af Bryce Dallas Howard, hvis far Ron Howard instruerede Kidman i Far and Away[13]. Den tredje film havde arbejdstitlen Washington og Trier ønskede at både Dallas Howard og Kidman skulle spille rollen i det endelige kapitel[14], der dog aldrig blev lavet.

2003 engagerede Karl Lagerfeld Kidman som ansigtet i en Chanel-N°5-kampagne instrueret af Baz Luhrmann. For sin korte optræden tv-reklamen Chanel No. 5 fra Baz Luhrmann fik Kidman 7,5 millioner US-dollar. Samme år blev Kidman æret med en stjerne på æresfortovet Hollywood Walk of Fame.

Igennem 2000’erne var hun også aktuel med i flere film, heriblandt Sydney Pollacks Tolken overfor Sean Penn og danske Jesper Christensen, George Millers musical Happy Feet hvori hun sang et cover af Princes Kiss sammen med Hugh Jackman, samt skurkerollen Marisa Coulter i fantasy-filmen Det Gyldne Kompas. Hun blev igen instrueret af Baz Luhrmann i filmen Australia. Filmen var et hit i Danmark og med 269.485 solgte biografbilletter udgjorde hendes største publikumssucces i danske biografer[1]. De danske anmeldere var splittede, hvor Ekstra Bladet vurderede filmen to ud af seks stjerner og påpegede at den spildte sine kreative kræfter[15]. Derimod fik filmen topkarakter fra Kristeligt Dagblad, der sagde filmen var en enestående biografoplevelse[16]. Selv var filmen et passionsprojekt for Kidman[17] og hun overvejede at gå på pension efter filmens udgivelse og fokusere på hendes familie[18]. I slutningen af årtiet trak Kidman også mange negative overskrifter i pressen, især fra mandlinge journalister, der beskyldte hende for at mangle karisma i stil med lignende kvindelige Hollywood-stjerner som Julia Roberts[19] og at hendes film var flops[20]. I 2008 blev hun kåret som den mest overbetalte skuespiller i Hollywood[21].

2010'erne[redigér | redigér wikikode]

Trods hendes tanker om at indstille karrien, var hun i 2010 biografaktuel med Rob Marshalls musical Nine, der var en del af Biografklub Danmark[22]. I 2011 blev Rabbit Hole med Aaron Eckhart, som Kidman selv havde produceret, udgivet i enkelte danske biografer, efter hun modtog sin tredje Oscar nominering for filmen[23]. Imellem 2011-2015 oplevede hun flere professionelle nedture. Hun modtog roser for hendes præstation i Lee Daniels gotiske noir The Paperboy, som hun også fik en Golden Globe nominering for, men filmen selv blev sablet ned af anmelderne[24]. Det psykologiske drama Stoker med Mia Wasikowska havde premiere ved Sundance i 2013, men uenigheder mellem produktionsselskabet Fox Searchlight og instruktør Chan-wook Park førte til at mere end 30 minutters materiale blev skåret fra den endelige film[25]. Filmen fik en lunken modtagelse af det amerikanske anmelderkorps[26] og var ikke en succes i biograferne. Dernæst havde hun en trio af film, The Railway Man, Before I Go To Sleep begge med Colin Firth, og Grace Kelly biografien Grace of Monaco, som alle var kommercielle fiaskoer. Især den sidst-nævnte blev stærkt kritiseret ved sin åbning i Cannes Film Festival og Kidman afslørede at hun græd i sit hotelværelse på premiereaftenen, eftersom filmen modtog en stærk negativ reception[27]. Både producerne og skuespillerinden havde håbet at filmen ville lancere hendes comeback[28]. Hendes næste biografiske film, Queen of the Desert af den hædrede tyske instruktør Werner Herzog, fik også en kold modtagelse ved Berlin Film Festival året efter, mens Kidmans australske independent film Strangerland lignende blev køligt modtaget, efter dens premiere ved Sundance Film Festival i 2015[27].

Der ventede dog Kidman mere succes. Hun medvirkede som skurken Millicent Clyde i familiefilmen Paddington, instrueret af Paul King og produceret af Harry Potter-producer David Heyman. Filmen var et hit med både publikum og anmeldere, som gjorde den til en af de bedst anmeldte film i 2015[29]. Herhjemme fik den også positive notis fra bl.a. Berlingske, Filmselskabet og Ekstra Bladet[30]. I England var det årets mest indtjenende film og øgede salget af Michael Bonds bøger, samt salget af marmelade[31]. Som led i promoveringen blev et interview mellem hende og Jimmy Fallon et viralt hit, eftersom de to gengiver et akavet stævnemøde de havde mange år tilbage[32]. I 2015 vendte Kidman også tilbage til teatret med stykket Photograph 51, instrueret af Michael Grandage[33]. Hendes kollega Laura Linney overtalte hende til det på settet af Genius, der også var instrueret af Grandage[34]. Teaterstykket blev opsat ved Grandage Theater i London og Kidman modtog flere priser for hendes præstation, heriblandt London Evening Standards teaterpris[35]. I 2015 - 2016 var hun også med i filmene Øjenes Hemmelighed overfor Julia Roberts, The Family Fang med Jason Bateman og Genius med Colin Firth og Jude Law, der alle kom og gik uden fanfare. Mere succes fik hun med rollen som Sue Brierley i adaptions-dramaet Lion overfor Dev Patel, der skildrer en familie i Tasmanien[36]. Hun modtog sin fjerde Oscar-nominering for projektet og hendes første i kategorien Bedste Kvindelige Birolle[37]. Filmen klarede sig godt i biografen, især i hendes hjemland Australien[38].

I 2017 startede HBO deres lancering af Big Little Lies, baseret på bogen af den australske forfatter Liane Moriarty. Kidman både var krediteret som producer og skuespillerinde, sammen med Reese Witherspoon. Serien markerede deres første kollaboration, efter de to havde ledt efter et projekt de kunne samarbejde om i årevis. Serien omhandler en gruppe mødre i den californiske rigmandsforstad Monterrey, der opnår splittelse efter beskyldninger om fysiske overfald i privatskolen. Kidman spiller Celeste Wright der udsættes for vold i hendes ægteskab. Hendes ægtemand spilles af svenske Alexander Skarsgård, hvis far, Stellan Skaarsgaard, spillede over Kidman i Dogville. Trods nogle umiddelbare skuffende seer-resultater, endte serien med et højt seerantal og gode anmeldelser[39], mens den vandt både en Emmy[5] og Golden Globe for Årets Bedste Drama-serie[4]. Kidman selv vandt også prisen for Bedste Skuespillerinde i en Dramaserie ved begge ceremonier[5][4]. Hendes takketale ved Emmy-ceremonien blev rost for at kaste lys på overfald mellem ægtefolk og kærestevold[40][41], hvilket hun også skrev et essay om[42]. Siden 2006 har hun har været Ambassadør for De Forenede Nationers program UN Women’s Say NO – UNiTE to End Violence against Women[43].

I 2017 havde hun fire film ved Cannes Film Festival[44] og modtog en særlig hæder for hendes dedikation til filmbranchen[45]. I 2018 var hun aktuel som Dronning Atlanna af Atlantis i James Wans action-film Aquaman[46], der blev den mest indtjenende film i hendes karriere[47]. Deadline påpegede bl.a. at Kidmans involvering var en af kilderne til filmens succes[48][49].

I 2019 vender Kidman tilbage i anden sæson af Big Little Lies, der instrueres af Andrea Arnold, og påbegynder desuden produktion på The Undoing, der instrueres af danske Susanne Bier[50].

Privatliv[redigér | redigér wikikode]

Fra 1990 til skilsmissen i august 2001 var Kidman gift med skuespilleren Tom Cruise. Parret adopterede to børn. Efter skilsmissen blev de ved Cruise.

I juni 2006 blev hun gift med den australske countrysanger Keith Urban. Sammen har de to døtre. Sunday Rose som hun selv har født og Faith Margaret (Nicole og Urbans biologiske datter) som en rugemor har født.

En af hendes hobbyer er at skrive noveller.

Filmografi[redigér | redigér wikikode]

Titel Produktionsår Rolle Instruktør Bemærkning
The Goldfinch 2019 Mrs. Barbour John Crowley Post-production
Boy Erased 2018 Nancy Eamons Joel Edgerton
Destroyer Erin Bell Karyn Kusama
Aquaman Queen Atlanna James Wan
The Upside 2017 Yvonne Neil Burger
The Beguiled Martha Farnsworth Sofia Coppola
The Killing of a Sacred Deer Anna Murphy Yorgos Lanthimos
How to Talk to Girls at Parties Boadicea John Cameron Mitchell
Lion 2016 Sue Brierley Garth Davis
Genius Aline Bernstein Michael Grandage
The Family Fang 2015 Annie Fang Jason Bateman
Strangerland Catherine Parker Kim Farrant
Queen of the Desert Gertrude Bell Werner Herzog
Øjenes Hemmelighed Claire Sloane Billy Ray
Grace of Monaco 2014 Grace Kelly Olivier Dahan
Before I Go to Sleep Christine Lucas Rowan Joffé
Paddington Millicent Clyde Paul King
Stoker 2013 Evelyn Stoker Park Chan-wook
The Railway Man Patti Lomax Jonathan Teplitzky
The Paperboy 2012 Charlotte Bless Lee Daniels
Monte Carlo 2011 Thomas Bezucha Producer
Just Go with It Devlin Adams Dennis Dugan
Trespass Sarah Miller Joel Schumacher
Rabbit Hole 2010 Becca Corbett John Cameron Mitchell Også producer
Nine 2009 Claudia Jenssen Rob Marshall
Australia 2008 Lady Sarah Ashley Baz Luhrmann
Margot at the Wedding 2007 Margot Noah Baumbach
The Invasion Dr. Carol Bennell Oliver Hirschbiegel
The Golden Compass Marisa Coulter Chris Weitz
Happy Feet 2006 Norma Jean George Miller Stemme
Fur Diane Arbus Steven Shainberg
Forhekset 2005 Isabel Bigelow/Samantha Nora Ephron
Tolken Silvia Broome Sydney Pollack
Birth 2004 Anna Jonathan Glazer
No. 5 the Film Skuespillerinde Baz Luhrmann Reklamefilm
The Stepford Wives Joanna Eberhart Frank Oz
The Human Stain 2003 Faunia Farley Robert Benton
In the Cut Jane Campion Producer
Cold Mountain Ada Monroe Anthony Minghella
Dogville Grace Margaret Mulligan Lars von Trier
The Hours 2002 Virginia Woolf Stephen Daldry
The Others 2001 Grace Stewart Alejandro Amenábar
Birthday Girl Nadia/Sophia Jez Butterworth
Moulin Rouge! Satine Baz Luhrmann
Eyes Wide Shut 1999 Alice Harford Stanley Kubrick
Practical Magic 1998 Gillian Owens Griffin Dunne
The Peacemaker 1997 Dr. Julia Kelly Mimi Leder
Portræt af en Kvinde 1996 Isabel Archer Jane Campion
Batman Forever 1995 Dr. Chase Meridian Joel Schumacher
To Die For Suzanne Stone Maretto Gus Van Sant
Skinnet Bedrager 1993 Tracy Safian Harold Becker
My Life Gail Jones Bruce Joel Rubin
Far and Away 1992 Shannon Christie Ron Howard
Billy Bathgate 1991 Drew Preston Robert Benton
Flirting Nicola Radcliffe John Duigan
Days of Thunder 1990 Dr. Claire Lewicki Tony Scott
Dead Calm 1989 Rae Ingram Philip Noyce
Emerald City 1988 Helen Davey Michael Jenkins
The Bit Part 1987 Mary McAllister Brendan Maher
Windrider 1986 Jade Vince Monton
Wills & Burke 1984 Julia Matthews Bob Weis
Bush Christmas 1983 Helen Thompson Henri Safran
BMX Bandits Judy Brian Trenchard-Smith
Fair and Balanced TBA Gretchen Carlson Jay Roach Post-production

Litteratur / kilder[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Priser
Foregående:
Halle Berry
for Monster's Ball
Oscar for bedste kvindelige hovedrolle
2002
for The Hours
Efterfølgende:
Charlize Theron
for Monster
SkuespillerStub
Denne amerikanske skuespillerbiografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Biografi

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b "Biografer og film". Danmarks Statistik. Hentet 2019-02-24.
  2. ^ "Nicole Kidman Champions Equality Behind The Camera". Film School Rejects. 2017-05-29. Hentet 2019-02-24.
  3. ^ Cohen, Anne. "It Only Took Nicole Kidman 2 Years To Work With 5 Female Directors — So What's Your Excuse?". Refiney29. Hentet 2019-02-24.
  4. ^ a b c "Big Little Lies". Golden Globes 2018. Hentet 2019-02-24
  5. ^ a b c Robinson, Joanna. "How Nicole Kidman Won the Most Competitive Category in Emmys History". Vanity Fair. Hentet 2019-02-24.
  6. ^ a b "Nicole Kidman | Dogville Q&A With Nicole". Nicole Kidman Official Official Website. Hentet 2019-02-24.
  7. ^ Staff, Guardian (2004-01-12). "Lars von Trier on the highs and lows of making Dogville". The Guardian. ISSN 0261-3077. Hentet 2019-02-24.
  8. ^ "Nicole Kidman: Von Trier var en plage". BT. 2004-03-29. Hentet 2019-02-24.
  9. ^ Perez, Rodrigo (2012-10-05). ""It's Like A Love Affair": Nicole Kidman Talks Working with Stanley Kubrick, Lars Von Trier & More At The New York Film Festival". IndieWire. Retrieved 2019-02-24.
  10. ^ "Nicole Kidman: Jeg har en rolle i von Triers 'The Nymphomaniac'". Politiken. 2012-08-15. Retrieved 2019-02-24.
  11. ^ Humphries-Brooks, Lauren (2012-10-17). "Von Trier's The Nymphomaniac Adds Willem Dafoe But Loses Nicole Kidman". We Got This Covered. Retrieved 2019-02-24.
  12. ^ "2004". Bodilprisen. Hentet 2019-02-24.
  13. ^ "Interview: Bryce Dallas Howard". About Film. Hentet 2019-02-24.
  14. ^ Kidman og von Trier sammen igen DR Kultur (24-05-2005). Hentet Februar 2019.
  15. ^ Australia Scope.dk. Hentet 24-02-2019
  16. ^ "Aristokrat-fruen og australieren". Kristeligt Dagblad. 2008-12-23. Hentet 2019-02-24.
  17. ^ "Nicole Kidman Talks The Passion Of Baz Luhrmann's 'Australia'". The Playlist. Hentet 2019-02-24.
  18. ^ "Nicole Kidman reveals she was ready to QUIT Hollywood". Daily Mail Online. 2017-06-22. Hentet 2019-02-24.
  19. ^ Sternbergh, Adam. "Why is Nicole Kidman so Hard to Love?". New York Magazine. Hentet 2019-02-24.
  20. ^ Thomson, David (2008-12-08). "Nicole Kidman is queen of the flops". The Guardian. The Guardian. ISSN 0261-3077. Hentet 2019-02-24.
  21. ^ Leith, William (2008-09-12). "Nicole Kidman is the most overpaid actor, but Forbes will have to adjust their figures next year". The Guardian. ISSN 0261-3077. Hentet 2019-02-24.
  22. ^ "Ny sæson med Biografklub Danmark". Det Danske Filminstitut. Hentet 2019-02-24.
  23. ^ "Sorgens ansigter". Berlingske. 2011-02-11. Hentet 2019-02-24. 
  24. ^ Collin, Robbie (2013-03-13) (på en-GB). Were critics wrong to boo The Paperboy?. ISSN 0307-1235. 
  25. ^ Jagernauth, Kevin; Jagernauth, Kevin (2014-06-20). "Fox Reportedly Cut 20 Minutes From Park Chan-Wook’s ‘Stoker’ & Bong Joon-Ho Talks Next Projects" (på engelsk). IndieWire. Hentet 2019-02-24. 
  26. ^ Stoker Rotten Tomatoes. Hentet Februar 2019.
  27. ^ a b Whipp, Glenn. "Nicole Kidman almost gave up acting. She stars in three movies this month". latimes.com. Hentet 2019-02-24. 
  28. ^ Sabroe, Iben Albinus Kidman: "Jeg har bevidst ændret mit liv, så jeg ikke skulle leve sådan" Alt for Damerne. (Maj 31, 2014). Hentet februar 2014.
  29. ^ "Best Wide Release 2015" (på amerikansk engelsk). Rotten Tomatoes. Hentet 2019-02-24. 
  30. ^ Paddington. Kino.dk. Hentet Februar 2019.
  31. ^ "You could buy a lot of marmalade with that! Paddington becomes highest-ever grossing non-Hollywood family film after banking $200m at the box office". Mail Online. 2015-02-05. Hentet 2019-02-24. 
  32. ^ Nicole Kidman and Jimmy Fallon Recall Their Failed Blind Date and It’s Cute/Awkward As Hell Januar 07, 2015. Vulture. Hentet Februar 2019.
  33. ^ Brown, Mark (2015-11-22). "Nicole Kidman wins best actress award for role in Photograph 51" (på en-GB). The Guardian. ISSN 0261-3077. 
  34. ^ "Nicole Kidman" (på amerikansk engelsk). Interview Magazine. 2015-09-29. Hentet 2019-02-24. 
  35. ^ Brown, Mark (2015-11-22). "Nicole Kidman wins best actress award for role in Photograph 51" (på en-GB). The Guardian. ISSN 0261-3077. 
  36. ^ Christian Monggaard (2017-02-09). "Nicole Kidman er fremragende i rørende Oscar-nomineret film". Information. Hentet 2019-02-24.
  37. ^ OSCAR WINNERS 2017: SEE THE COMPLETE LIST! The Academy Awards. Hentet Februar 2019.
  38. ^ "Year in Review: Lion was the highest grossing Australian film in 2017" (på australsk engelsk). The Iris. 2018-01-22. Hentet 2019-02-24. 
  39. ^ "Nicole Kidman didn't realise Big Little Lies was a hit". Daily Mail Online. 2017-05-10. Hentet 2019-02-24.
  40. ^ Strong, Eden (2017-09-18). "As a Victim of Domestic Violence, Nicole Kidman's Emmys Speech Hit Me Right in the Heart". Babble. Hentet 2019-02-24.
  41. ^ Turchiano, Danielle (2017-09-18). "Nicole Kidman has 'shone a light' on domestic abuse". Page Six. Hentet 2019-02-24
  42. ^ "Nicole Kidman pens powerful essay about domestic violence". The Independent. 2017-10-01. Hentet 2019-02-24.
  43. ^ "UN Women Goodwill Ambassador Nicole Kidman". UN Women. Hentet 2019-02-24.
  44. ^ Ludvigsen, Jacob. "De største what-the-fucks under Cannes-festivalen 2017". Soundvenue. Hentet 2019-02-24.
  45. ^ "Cannes 2017: Nicole Kidman wins special award at Cannes Film Festival". www.news.com.au. Hentet 2019-02-24.
  46. ^ "Aquaman and the Strong Women at its Core". DC. 2019-01-16. Hentet 2019-02-24.
  47. ^ Nicole Kidman Box Office Results. Box Office Mojo. Hentet Februar 2019.
  48. ^ D'Alessandro, Anthony (2018-12-26). "How Warner Bros. Attracted Women To 'Aquaman' & Opened DC Superhero Pic To $105M+". Deadline. Hentet 2019-02-24.
  49. ^ Nicholson, Amy (2019-01-04). "Nicole Kidman On Redemption In 'Destroyer' & 'Boy Erased'; The "Awesome Women" In Upcoming Roger Ailes Film". Deadline. Hentet 2019-02-24.
  50. ^ "Susanne Bier skal instruere ny HBO-serie med Nicole Kidman i hovedrollen". Danmarks Radio. Hentet 2019-02-24.