Niels Peter Arboe Rasmussen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Niels Peter Arboe Rasmussen (1. april 1866 i Holbæk11. februar 1944 i København) var en dansk folkekirkepræst. Arboe Rasmussen blev cand.theol. i 1890 og herefter præst på Gjøl i perioden 1890-97 og i Skibsted 1897-1917.

Arboe Rasmussen præsenterede i en række skrifter et frisindet teologisk standpunkt, der fra konservativ kirkelig side blev opfattet som uforeneligt med hans stilling som præst i folkekirken. I 1911 blev der indledt en undersøgelse mod ham, og da han i 1913 søgte forflyttelse til VålseFalster, besluttede biskopperne på et møde i Viborg, at der skulle rejses tiltale mod ham. Ved højesteretsdom 9. maj 1916 blev han frifundet, og året efter blev han udnævnt til præst i Vålse under kirkeministerens direkte tilsyn, da biskop Caspar Wegener ikke ønskede at give kollats eller føre tilsyn med ham. I 1920 søgte Arboe Rasmussen afsked fra embedet i Vålse og fik en stilling på Det Kongelige Bibliotek.

Værker[redigér | redigér wikikode]

  • 1906 - Daab og Trosbekendelse
  • 1906 - De sidste Blade af Jesu Livshistorie
  • 1911 - Dogmekirken - og Vejen frem (i To Foredrag, sammen med Carl Konow)
  • 1912 - Fra Papyrusbladet til vort Ny Testamente
  • 1913 - Om Trosbekendelsen og Præsteløftet

Eksternt link[redigér | redigér wikikode]

Niels Peter Arboe Rasmussengravsted.dk


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.