Spring til indhold

Oscaruddelingen

Redigér links
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
"Oscar" omdirigeres hertil. For andre betydninger af Oscar, se Oscar (flertydig).
Oscarstatuetten i profil

Academy Award eller Oscar er en pris, som uddeles af det amerikanske Academy of Motion Picture Arts and Sciences (AMPAS)[1] for at hylde folk i og bag filmindustriens bedste produkter. Den officielle ceremoni, hvorunder priserne uddeles, anses for at være en af de mest betydningsfulde prisuddelinger i verden og transmitteres årligt til mere end 200 lande. Oscaruddelingens opbygning og sceneshow har inspireret Grammy Awards (for musik), Emmy Awards (for fjernsyn) og Tony Awards (for teater).

AMPAS blev oprindeligt udtænkt af Metro-Goldwyn-Mayer-studiechefen Louis B. Mayer som en professionel æresorganisation for at hjælpe med at forbedre filmindustriens omdømme. Selve Oscaren blev senere indviet af Akademiet som en pris "af fortjeneste for en særlig præstation" i industrien.[2]

Historie

[redigér | rediger kildetekst]
Filmen Hollywood bag kulisserne (A Star is Born) fra 1937 blev som den første farvefilm nogensinde nomineret til en Oscar for bedste film.

Den første pris blev uddelt den 16. maj 1929 ved en privat brunch på Hollywood Roosevelt Hotel med 270 gæster.[3] En billet til ceremonien kostede $5, omkring 26 danske kr. 15 statuetter blev uddelt og hyldede instruktører, skuespillere og andre inden for filmproduktion for deres arbejde 1927–1928.

Vinderne blev informeret tre måneder tidligere; det ændrede sig ved Academy Awards i 1930. Derefter og i det første årti fik aviser og lignende oplysningerne til offentliggørelse kl. 23 på aftenen for ceremonien.[3] Denne metode blev brugt af Los Angeles Times til at offentliggøre navne på vinderne før ceremonien. Siden har Akademiet brugt en forseglet konvolut med vindernes navne.[3]

For de første seks ceremonier strakte normeringen sig over to kalenderår. Fx hyldede det andet Academy Awards d. 3. april 1930 film udsendt mellem d. 1. august 1928 og 31. juli 1929. Perioden fra 1. januar til 31. december begyndte ved den syvende Academy Awards, der blev afholdt i 1935.

Den første "Best Actor"-pris gik til Emil Jannings for hans præstation i filmen Hans sidste kommando og Al Kødets Gang. Jannings var nødt til at vende tilbage til Europa før ceremonien, så Akademiet gik med til at tildele ham prisen tidligere. Det gør ham til den første Academy Award-vinder i historien.

Vinderne blev æret for alt det arbejde, de havde gjort i året i en bestemt kategori. Fx modtog Emil Jannings en pris for to film, han medvirkede i det år. Siden den 14. uddeling har systemet ændret sig, og de professionelle blev nu hyldet for en særlig præstation i en enkelt film.

Filmen Beau Geste fra 1939 er den eneste film, som har fire Academy Awards vindere for "Best Actor in a Leading Role" (Gary Cooper, Ray Milland, Susan Hayward, Broderick Crawford).

Ved den 29. uddeling den 27. marts 1957 blev Best Foreign Language Film-kategorien introduceret. Indtil da blev udenlandske film æret med en Special Achievement Award.

Statuetten

[redigér | rediger kildetekst]

Design

[redigér | rediger kildetekst]

Der har været syv andre priser fra Akademiet ("Irving G. Thalberg Memorial Award", "Jean Hersholt Humanitarian Award", "Gordon E. Sawyer Award", "Scientific and Engineering Award", "Technical Achievement Award", "John A. Bonner Medal of Commendation" og "Student Academy Award"), men den bedst kendte er Academy Award of Merit også kendt som Oscar-statuetten; Lavet af forgyldt britannium på en sort metalbund, 34 cm høj og vejer 3,85 kg og forestiller en ridder i Art deco-stil med et korstogtssværd. Ridderen står på en filmspole med 5 eger repræsenterende de oprindelige grene af Akademiet: skuespillere, forfattere, instruktører, producere og teknikere.[4]

MGMs designinstruktør Cedric Gibbons, et af de oprindelige Academy-medlemmer, fulgte designet af pristrofæet ved at tegne det ned på en skriftrulle.[5] Da han havde brug for en model til statuetten præsenterede Gibbons kone, Dolores del Río, ham for den mexicanske filminstruktør og skuespiller Emilio "El Indio" Fernández. Fernández var først lidt modvillig, men gik til sidst med til at posere nøgen for det, der er i dag er kendt som "Oscaren". Herefter lavede skulptør George Stanley (som også lavede Muse Fountain[6] ved Hollywood Bowl) en statuette af Gibbons' design i ler og lavede en afstøbning af statuetten i 92.5 procent tin og 7.5 procent kobber, for til sidst at belægge den med guld. Den eneste tilføjelse til Oscaren er, at foden af statuetten er blevet mere strømlinet. Den originale Oscar-form blev støbt i 1928 på C.W. Shumway & Sons Foundry i Batavia i Illinois, som også bidrog til støbningen af formene til Vince Lombardi-trofæet og Emmy Awards statuetter. Siden 1983,[7] er omkring 50 Oscars-statuetter blevet lavet hvert år i Chicago af fabrikanten R.S. Owens & Company.[8]

For at støtte den amerikanske indsats i 2. Verdenskrig blev statuetterne under krigen lavet i gips og ombyttet til guldbelagte Oscars efter krigen.[9]

[redigér | rediger kildetekst]
Tekstforfatter Don Black fremviser sin Oscar for bedste sang for Born Free fra filmen af samme navn fra 1966.

Der er uenighed om, hvor Oscar-navnet stammer fra.

  • En Bette Davisbiografi hævder, at hun opkaldte Oscaren efter sin første mand, kapelmester Harmon Oscar Nelson;[10] og første gang navnet skulle være blevet nævnt, var i magasinet Time Magazines artikel om den 6. Oscaruddeling fra 1934[11] og Bette Davis' modtagelse af prisen i 1936.[12] Walt Disney skulle også have takket Akademiet for sin Oscar i 1932.
  • En anden mulighed er oversekretær, Margaret Herrick, der i 1931 sagde, at statuetten mindede hende om hendes "Onkel Oscar" (et kælenavn, som blev brugt om hendes fætter Oscar Pierce).[13] Klummeskriveren Sidney Skolsky hørte, at Herrick kaldte statuetten Oscar og brugte navnet i en overskrift: "Ansatte har hengivent navngivet deres berømte statuette 'Oscar'".[14] Statuetten fik officielt kælenavnet "Oscar" i 1939 af AMPAS.[15]
  • Andre steder står, at den norsk-amerikanske Eleanor Lilleberg, Louis B. Mayers privatsekretær sagde, da hun så statuetten første gang: "Den ligner kong Oscar II!".[16] Sidst på dagen skulle hun have spurgt: "Hvad skal vi gøre med Oscar, lægge ham i graven?" og navnet hang ved.

Ejerskabet af Oscar-statuetterne

[redigér | rediger kildetekst]

Siden 1950 havde hverken vinderne eller deres arvinger lov til at sælge deres statuetter uden først at tilbyde dem til Akademiet for 1 US-dollar. Hvis vinderen ikke går ind på denne betingelse, beholder Akademiet statuetten. Oscar-statuetter, som ikke har været underlagt denne lov, har været solgt ved auktioner og private forhandlinger for sekscifrede beløb.[17]

Mens modtageren ejer Oscaren, er statuetten i bund og grund ikke på det åbne marked.[18] Som det var med tilfældet med Michael Todds barnebarn, der forsøgte at sælge Todds Oscar-statuette, så er der nogle der ikke bryder sig om denne idé. Da Todds barnebarn forsøgte at sælge Todds Oscar-statuette til en filmerchandisesamler, vandt Akademiet en juridisk kamp og fik den. Selv om salg og handel af Oscar-statuetter har været gennemført, er der sælgere, der har returneret statuetterne til Akademiet, der har dem i sikker varetægt.[19]

Nominering

[redigér | rediger kildetekst]

Siden 2004 er de nominerede til Academy Award blevet offentliggjort i slutningen af januar, hvor navnene før 2004 blev offentliggjort først i februar.

Vælgere

[redigér | rediger kildetekst]

Academy of Motion Picture Arts and Sciences (AMPAS), har i 2007 et medlemstal på 5.835.[20]

Et Academy-medlemskab gælder i forskellige dele inden for filmproduktion: Skuespillere udgør den største del med 1.311 medlemmer (eller 22 %) af Akademiets medlemmer. Stemmerne er optalt af revisionsfirmaet PricewaterhouseCoopers og dets underafdeling Price Waterhouse gennem de sidste 74 årlige uddelinger.[21]

Academy Award of Merit

[redigér | rediger kildetekst]

Priser

[redigér | rediger kildetekst]

De nedenstående uddeles nu.

I de første år af uddelingerne var "Bedste instruktør"-kategorien delt op i drama og komedie. Til tider var "Bedste underlægningsmusik" også delt i drama og komedie/musical. Fra 1930'erne til 1960'erne var "Bedste scenografi", "Bedste fotografering" og "Bedste kostumer" ligeledes også delt op sort-hvid og farvefilm.

Tidligere priser

[redigér | rediger kildetekst]

Danske Oscarvindere

[redigér | rediger kildetekst]

Elleve gange har en dansk film været nomineret til en Oscar for bedste udenlandske film. Danske film har været nomineret for bedste kortfilm i 1996, 1997 - med to film, 1998, 1999, 2002, 2006, 2007, 2008, 2009 og 2013, bedste dokumentar i 1956 og 2013, bedste korte dokumentar (i 1960) og bedste korte animationsfilm i 1967, 1978, 1985 og 1998.

Ud over de kunstneriske priser har flere danskere vundet priser inden for det tekniske område. Til Oscaruddelingen 2015 modtog Ken Museth en pris for OpenVDB, et værktøj der anvendes i computerbaseret animation.[22] Tidligere havde Henrik Wann Jensen modtaget en teknisk Oscar for subsurface scattering.

Film der har vundet flest Oscars

[redigér | rediger kildetekst]
  1. Titanic (1997) – 11 Oscars (ud af 14 nomineringer)
  2. Ben-Hur (1959) – 11 Oscars (ud af 12 nomineringer)
  3. Ringenes Herre - Kongen vender tilbage (2003) – 11 Oscars (ud af 11 nomineringer)
  4. West Side Story (1961) – 10 Oscars (ud af 11 nomineringer)
  5. Den engelske patient (1996) – 9 Oscars (ud af 12 nomineringer)
  6. Gigi (1958) – 9 Oscars (ud af 9 nomineringer)
  7. Den sidste kejser (1987) – 9 Oscars (ud af 9 nomineringer)
  8. Borte med blæsten (1939) – 8 Oscars (ud af 13 nomineringer)
  9. Herfra til evigheden (1953) – 8 Oscars (ud af 13 nomineringer)
  10. I storbyens havn (1954) – 8 Oscars (ud af 12 nomineringer)
  11. My Fair Lady (1964) – 8 Oscars (ud af 12 nomineringer)
  12. Gandhi (1982) – 8 Oscars (ud af 11 nomineringer)
  13. Amadeus (1984) – 8 Oscars (ud af 11 nomineringer)
  14. Cabaret (1972) – 8 Oscars (ud af 10 nomineringer)
  15. Slumdog Millionaire (2008) – 8 Oscars (ud af 10 nomineringer)
  16. Oppenheimer (2023) - 7 Oscars (ud af 13 nomineringer)
  17. Shakespeare in Love (1998) – 7 Oscars (ud af 13 nomineringer)
  18. Danser med ulve (1990) – 7 Oscars (ud af 12 nomineringer)
  19. Schindlers liste (1993) – 7 Oscars (ud af 12 nomineringer)
  20. Mit Afrika (1985) – 7 Oscars (ud af 11 nomineringer)
  21. Everything Everywhere All at Once (2023) – 7 Oscars (ud af 11 nomineringer)
  22. Går du min vej? (1944) – 7 Oscars (ud af 10 nomineringer)
  23. Lawrence af Arabien (1962) – 7 Oscars (ud af 10 nomineringer)
  24. Patton (1970) – 7 Oscars (ud af 10 nomineringer)
  25. Sidste stik (1973) – 7 Oscars (ud af 10 nomineringer)
  26. Gravity (2013) – 7 Oscars (ud af 10 nomineringer)
  27. De bedste år (1946) – 7 Oscars (ud af 8 nomineringer)
  28. Broen over floden Kwai (1957) – 7 Oscars (ud af 8 nomineringer)
  29. Alt om Eva (1950) – 6 Oscars (ud af 14 nomineringer)
  30. La La Land (2016) – 6 Oscars (ud af 14 nomineringer)
  31. Forrest Gump (1994) – 6 Oscars (ud af 13 nomineringer)
  32. Chicago (2002) – 6 Oscars (ud af 13 nomineringer)
  33. Mrs. Miniver (1942) – 6 Oscars (ud af 12 nomineringer)
  34. The Godfather Part II (1974) – 6 Oscars (ud af 11 nomineringer)
  35. Star Wars Episode IV: Et nyt håb (1977) – 6 Oscars (ud af 10 nomineringer)
  36. En plads i solen (1951) – 6 Oscars (ud af 9 nomineringer)
  37. The Hurt Locker (2009) – 6 Oscars (ud af 9 nomineringer)
  38. En Amerikaner i Paris (1951) – 6 Oscars (ud af 8 nomineringer)
  39. Mand til alle tider (1966) – 6 Oscars (ud af 8 nomineringer)
  40. Mary Poppins (1964) – 5 Oscars (ud af 13 nomineringer)
  41. Hvem er bange for Virginia Woolf? (1966) – 5 Oscars (ud af 13 nomineringer)
  42. Gladiator (2000) – 5 Oscars (ud af 12 nomineringer)
  43. Oliver! (1968) – 5 Oscars (ud af 11 nomineringer)
  44. Tid til kærtegn (1983) – 5 Oscars (ud af 11 nomineringer)
  45. Saving Private Ryan (1998) – 5 Oscars (ud af 11 nomineringer)
  46. The Aviator (2004) – 5 Oscars (ud af 11 nomineringer)
  47. Hugo (2011) – 5 Oscars (ud af 11 nomineringer)
  48. Grøn var min barndoms dal (1941) – 5 Oscars (ud af 10 nomineringer)
  49. Wilson (1944) – 5 Oscars (ud af 10 nomineringer)
  50. Nøglen under måtten (1960) – 5 Oscars (ud af 10 nomineringer)
  51. The Sound of Music (1965) – 5 Oscars (ud af 10 nomineringer)
  52. Doktor Zivago (1965) – 5 Oscars (ud af 10 nomineringer)
  53. Braveheart (1995) – 5 Oscars (ud af 10 nomineringer)
  54. The Artist (2011) – 5 Oscars (ud af 10 nomineringer)
  55. Kongen og jeg (1956) – 5 Oscars (ud af 9 nomineringer)
  56. Gøgereden (1975) – 5 Oscars (ud af 9 nomineringer)
  57. Deer Hunter (1978) – 5 Oscars (ud af 9 nomineringer)
  58. Kramer mod Kramer (1979) – 5 Oscars (ud af 9 nomineringer)
  59. Jorden rundt i 80 dage (1956) – 5 Oscars (ud af 8 nomineringer)
  60. The French Connection (1971) – 5 Oscars (ud af 8 nomineringer)
  61. American Beauty (1999) – 5 Oscars (ud af 8 nomineringer)
  62. I nattens hede (1967) – 5 Oscars (ud af 7 nomineringer)
  63. Ondskabens øjne (1991) – 5 Oscars (ud af 7 nomineringer)
  64. Illusionernes by (1952) – 5 Oscars (ud af 6 nomineringer)
  65. Det hændte en nat (1934) – 5 Oscars (ud af 5 nomineringer)
  66. Ringenes Herre - Eventyret om Ringen (2001) – 4 Oscars (ud af 13 nomineringer)
  67. Sangen om Bernadette (1943) – 4 Oscars (ud af 12 nomineringer)
  68. Omstigning til Paradis (1951) – 4 Oscars (ud af 12 nomineringer)
  69. Kongens store tale (2010) – 4 Oscars (ud af 12 nomineringer)
  70. Parasite (2020) - 4 Oscars.

Oscar-uddelinger år for år

[redigér | rediger kildetekst]
Dato Filmår Værter Bedste film
1. 16. maj 1929 1927–1928 Douglas Fairbanks & William C. deMille Wings
2. 3. april 1930 1928–1929 William C. deMille The Broadway Melody
3. 5. november 1930 1929–1930 Conrad Nagel Intet nyt fra vestfronten
4. 10. november 1931 1930–1931 Lawrence Grant Cimarron
5. 18. november 1932 1931–1932 Conrad Nagel Grand Hotel
6. 16. marts 1934 1932–1933 Will Rogers Cavalcade
7. 27. februar 1935 1934 Irvin S. Cobb Det hændte en nat
8. 5. marts 1936 1935 Frank Capra Mytteri på Bounty
9. 4. marts 1937 1936 George Jessel Revykongen Ziegfeld
10. 10. marts 1938 1937 Bob Burns Emile Zola's liv
11. 23. februar 1939 1938 Frank Capra Du kan ikke tage det med dig
12. 29. februar 1940 1939 Bob Hope Borte med blæsten
13. 27. februar 1941 1940 Walter Wanger Rebecca
14. 26. februar 1942 1941 Bob Hope Grøn var min barndoms dal
15. 4. marts 1943 1942 Mrs. Miniver
16. 2. marts 1944 1943 Jack Benny Casablanca
17. 15. marts 1945 1944 Bob Hope & John Cromwell Går du min vej?
18. 7. marts 1946 1945 Bob Hope & James Stewart Forspildte dage
19. 13. marts 1947 1946 Jack Benny De bedste år
20. 20. marts 1948 1947 (ingen) Mand og mand imellem
21. 24. marts 1949 1948 Robert Montgomery Hamlet
22. 23. marts 1950 1949 Paul Douglas Alle kongens mænd
23. 23. marts 1951 1950 Fred Astaire Alt om Eva
24. 20. marts 1952 1951 Danny Kaye En Amerikaner i Paris
25. 19. marts 1953 1952 Bob Hope & Conrad Nagel Verden største show
26. 25. marts 1954 1953 Donald O'Connor & Fredric March Herfra til evigheden
27. 30. marts 1955 1954 Bob Hope & Thelma Ritter I storbyens havn
28. 21. marts 1956 1955 Jerry Lewis, Claudette Colbert
& Joseph L. Mankiewicz		 Marty
29. 27. marts 1957 1956 Jerry Lewis & Celeste Holm Jorden rundt i 80 dage
30. 26. marts 1958 1957 Bob Hope, David Niven,
James Stewart, Jack Lemmon,
Rosalind Russell & Anders And		 Broen over floden Kwai
31. 6. april 1959 1958 Bob Hope, David Niven,
Tony Randall, Mort Sahl,
Laurence Olivier & Jerry Lewis		 Gigi
32. 4. april 1960 1959 Bob Hope Ben-Hur
33. 17. april 1961 1960 Nøglen under måtten
34. 9. april 1962 1961 West Side Story
35. 8. april 1963 1962 Frank Sinatra Lawrence af Arabien
36. 13. april 1964 1963 Jack Lemmon Tom Jones
37. 5. april 1965 1964 Bob Hope My Fair Lady
38. 18. april 1966 1965 The Sound of Music
39. 10. april 1967 1966 Mand til alle tider
40. 10. april 1968 1967 I nattens hede
41. 14. april 1969 1968 (ingen) Oliver!
42. 7. april 1970 1969 Midnight Cowboy
43. 15. april 1971 1970 Patton
44. 10. april 1972 1971 Helen Hayes, Alan King,
Sammy Davis Jr. & Jack Lemmon		 The French Connection
45. 27. april 1973 1972 Carol Burnett, Michael Caine,
Charlton Heston & Rock Hudson		 Godfather
46. 2. april 1974 1973 John Huston, Burt Reynolds,
David Niven & Diana Ross		 Sidste stik
47. 8. april 1975 1974 Sammy Davis Jr., Bob Hope,
Shirley MacLaine & Frank Sinatra		 Godfather II
48. 29. marts 1976 1975 Goldie Hawn, Gene Kelly, Robert Shaw,
Walter Matthau & George Segal		 Gøgereden
49. 28. marts 1977 1976 Warren Beatty, Ellen Burstyn,
Jane Fonda & Richard Pryor		 Rocky
50. 3. april 1978 1977 Bob Hope Mig og Annie
51. 9. april 1979 1978 Johnny Carson The Deer Hunter
52. 14. april 1980 1979 Kramer mod Kramer
53. 31. marts 1981 1980 En ganske almindelig familie
54. 29. marts 1982 1981 Viljen til sejr
55. 11. april 1983 1982 Liza Minnelli, Dudley Moore,
Richard Pryor & Walter Matthau		 Gandhi
56. 9. april 1984 1983 James L. Brooks Tid til kærtegn
57. 25. marts 1985 1984 Jack Lemmon Amadeus
58. 24. marts 1986 1985 Alan Alda, Jane Fonda
& Robin Williams		 Mit Afrika
59. 31. marts 1987 1986 Chevy Chase, Goldie Hawn
& Paul Hogan		 Platoon
60. 11. april 1988 1987 Chevy Chase Den sidste kejser
61. 29. marts 1989 1988 (ingen) Rain Man
62. 26. marts 1990 1989 Billy Crystal Driving Miss Daisy
63. 25. marts 1991 1990 Danser med ulve
64. 30. marts 1992 1991 Ondskabens øjne
65. 29. marts 1993 1992 De nådesløse
66. 21. marts 1994 1993 Whoopi Goldberg Schindlers liste
67. 27. marts 1995 1994 David Letterman Forrest Gump
68. 25. marts 1996 1995 Whoopi Goldberg Braveheart
69. 24. marts 1997 1996 Billy Crystal Den engelske patient
70. 23. marts 1998 1997 Titanic
71. 21. marts 1999 1998 Whoopi Goldberg Shakespeare in Love
72. 26. marts 2000 1999 Billy Crystal American Beauty
73. 25. marts 2001 2000 Steve Martin Gladiator
74. 24. marts 2002 2001 Whoopi Goldberg Et smukt sind
75. 23. marts 2003 2002 Steve Martin Chicago
76. 29. februar 2004 2003 Billy Crystal Ringenes Herre: Kongen vender tilbage
77. 27. februar 2005 2004 Chris Rock Million Dollar Baby
78. 5. marts 2006 2005 Jon Stewart Crash
79. 25. februar 2007 2006 Ellen DeGeneres The Departed
80. 24. februar 2008 2007 Jon Stewart No Country for Old Men
81. 22. februar 2009 2008 Hugh Jackman Slumdog Millionaire
82. 7. marts 2010 2009 Steve Martin og Alec Baldwin The Hurt Locker
83. 27. februar 2011 2010 James Franco og Anne Hathaway Kongens store tale
84. 26. februar 2012 2011 Billy Crystal The Artist
85. 24. februar 2013 2012 Seth MacFarlane Operation Argo[23]
86. 2. marts 2014 2013 Ellen DeGeneres 12 Years a Slave
87. 22. februar 2015 2014 Neil Patrick Harris Birdman (or The Unexpected Virtue of Ignorance)
88. 28. februar 2016 2015 Chris Rock Spotlight
89. 26. februar 2017 2016 Jimmy Kimmel Moonlight
90. 4. Marts 2018 2017 The Shape Of Water
91. 24. februar 2019 2018 (ingen) Green book
92. 9. februar 2020 2019 Parasite
93. 25. april 2021 2020 Nomadland
94. 28. marts 2022 2021 Wanda Sykes, Amy Schumer & Regina Hall CODA
95. 12. marts 2023 2022 Jimmy Kimmel Everything Everywhere All at Once
96. 10. marts 2024 2023 Jimmy Kimmel Oppenheimer

Se også

[redigér | rediger kildetekst]

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ "About the Academy Awards". Academy of Motion Picture Arts and Sciences. Arkiveret fra originalen 7. april 2007. Hentet 13. april 2007.
  2. ^ Essex, Andrew (14. maj 1999). "The Birth of Oscar". Entertainment Weekly. Arkiveret fra originalen 11. november 2013. Hentet 2. marts 2011.
  3. ^ a b c "History of the Academy Awards". Academy of Motion Picture Arts and Sciences.
  4. ^ "Oscar Statuette: Legacy". Academy of Motion Picture Arts and Sciences. Hentet 13. april 2007.
  5. ^ Academy of Motion Picture Arts and Sciences (3. maj 2007). "Academy to Commemorate Oscar Designer Cedric Gibbons". Pressemeddelelse.
  6. ^ "Muse Fountain". Arkiveret fra originalen 22. juli 2010. Hentet 16. juni 2011.
  7. ^ "Eladio Gonzalez sands and buffs Oscar #3453". The Boston Globe. 20. februar 2009. Hentet 21. februar 2009.
  8. ^ Babwin, Don (27. januar 2009). "Oscar 3453 is 'born' in Chicago factory". Associated Press. Arkiveret fra originalen 27. januar 2009.
  9. ^ "Oscar Statuette: Manufacturing, Shipping and Repairs". Academy of Motion Picture Arts and Sciences. Arkiveret fra originalen 27. september 2007. Hentet 13. april 2007.
  10. ^ "Bette Davis biography". The Internet Movie Database. Hentet 13. april 2007.
  11. ^ "Cinema: Oscars". Time. 26. marts 1934. Arkiveret fra originalen 13. august 2013.
  12. ^ "The Oscars, 1936". Arkiveret fra originalen 11. maj 2011. Hentet 17. februar 2008.
  13. ^ "Oscar" in The Oxford English Dictionary, June 2008 Draft Revision.
  14. ^ Levy, Emanuel (2003) All About Oscar: The History and Politics of the Academy Awards Continuum, New York. ISBN 0-8264-1452-4
  15. ^ "OSCAR.com – 80th Annual Academy Awards – Oscar Statuette". Academy of Motion Picture Arts and Sciences.
  16. ^ In Honor of King Oscar II of Norway by Jørn K. Baltzersen, LewRockwell.com
  17. ^ (Levy 2003, pg 28)
  18. ^ Lacey Rose (28. februar 2005). "Psst! Wanna Buy An Oscar?". Forbes. Arkiveret fra originalen 5. december 2012. Hentet 13. april 2007.
  19. ^ (Levy 2003, pg 29)
  20. ^ Sandy Cohen (30. januar 2008). "Academy Sets Oscars Contingency Plan". AOL News. Hentet 19. marts 2008.
  21. ^ Jackie Finlay (3. marts 2006). "The men who are counting on Oscar". BBC News. Hentet 13. april 2007.
  22. ^ "Halvanden uge til den røde løber: Første danske Oscar er i hus". DR.
  23. ^ 'Argo' vandt den store pris i Hollywood | Politiken.dk Arkiveret 26. februar 2013 hos Wayback Machine Hentet den 25. februar 2013

Eksterne henvisninger/kilder

[redigér | rediger kildetekst]
 Wikimedia Commons har medier relateret til:
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Oscaruddelingen&oldid=11881708"