Tinnosbanen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Tinnosbanen
Tinnoset stasjon kai jernbaneferge.jpg
Jernbanefærgeleje på Tinnoset Station.
Overblik
Type Jernbane
Status Tinnoset - Notodden uden regulær trafik
Notodden - Hjuksebø i drift
Lokalitet Norge
Endestationer Tinnoset
Hjuksebø
Drift
Åbnet 9. august 1909 (Tinnoset - Notodden)
17. december 1917 (Notodden - Hjuksebø)
Ejer(e) Bane Nor
Operatør(er) NSB
Karakter Persontrafik Notodden - Hjuksebø
Teknisk
Strækningslængde 49 km
Sporvidde 1435 mm
Linjekort
til Mæl StationRjukanbanen
175,12 km Tinnoset Station(1909-1991)
170,45 km Gransherad Station(1909-1991)
167,39 km Rugholt(1947-1991)
Gaupesprang
164,09 km Årlifoss Station(1914-1991)
(ca. 250 m)
158,70 km Grønvollfoss Station(1909-1991)
155,67 km Storemo(1945-1991)
Tinne
152,47 km Håve(1951-1991)
151,02 km Lisleherad Station(1909-1991)
(ca. 250 m)
149,95 km Notodden Station(1919-2004, 2015-)
(ca. 300 m)
147,25 km Lienvegen(1957-2004)
145.72 km Notodden gamle station(1909-1919)
Bratsbergbanen til Notodden skysstasjon (2004-2015)
til Nordagutu

Tinnosbanen er en jernbane mellem Tinnoset og Hjuksebø i Norge. Indtil 2008 definerede Jernbaneverket Tinnosbanen som den 30 km lange strækning mellem Notodden og Tinnoset, mens hele strækningen fra Tinnoset til Hjuksebø var en del af Bratsbergbanen. Strækningen mellem Notodden og Hjuksebø betjenes af NSB's persontog, mens der ikke er regulær trafik mellem Tinnoset og Notodden.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Tinnosbanen, der oprindeligt udgik fra Notodden brygge ved Heddalsvatnet, blev anlagt som privatbane af Norsk Transportaktieselskab. Den blev bygget som en del af en transportkæde, der skulle transportere kunstgødning fra Norsk Hydros fabrik i Rjukan til havnen i Skien. Planlægningen og byggeriet blev fra 1907 til 1909 ledet af ingeniøren Kristoffer Andreas Holmboe (1871–1956), der fra 1912 blev driftsbestyrer på Rjukanbanen. Det første tog fra Notodden til Tinnoset kørte 18. februar 1909, mens den officielle åbning fandt sted 9. august samme år. To år efter, 11. juli 1911, var elektrificeringen af banen færdig, hvilket gjorde den til Norges første elektriske normalsporede jernbane.

Den oprindelige transportkæde var som følger:[1]

I 1917 åbnedes Bratsbergbanen mellem Notodden og Borgestad, hvorved trafikken med pramme kunne bortfalde. Fra 1. juli 1920 til 1. juli 1955 tilhørte strækningen sammen med strækningen Notodden - Porsgrunn statsbaneselskabet Tinnoset-Porsgrunnbanen (T.P.B.). Fra 1. juli 1955 blev hele strækningen en ren statsbane. Persontrafikken på banen blev indstillet 1. januar 1991, og 5. juli samme år fulgte godstrafikken, efter at produktionen i Rjukan var blevet nedlagt.

I 2010 gik Jernbaneverket i gang med at renovere Tinnosbanen mellem Tinnoset og Notodden, så der atter kunne køres på den.[2] Baggrunden var at Riksantikvaren 17. juni 2008 havde anbefalet, at anlæggene Rjukan - Notodden skulle optages på listen over kandidater til UNESCOs Verdensarvsliste.[3]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Gary Payton og Trond Lepperød (1995): Rjukanbanen. På sporet av et industrieventyr. Rjukan: Maana forlag.
  2. ^ "Tinnosbanen vert sett i stand". Jernbaneverket. 2010-02-17. Hentet 2010-03-08. 
  3. ^ "Rjukan-Notodden kan bli verdensarv (archive.today)". Riksantikvaren. 2008-08-14. Arkiveret fra originalen 2013-07-03. Hentet 2015-03-05. 

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]