Arendalsbanen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Arendalsbanen
Arendal jernbanestasjon c.JPG
Arendal Station, 2007.
Overblik
Type Jernbane
Status Aktiv
Lokalitet Norge
Endestationer Nelaug Station
Arendal Station
Antal stationer 9
Drift
Åbnet 1908
Ejer(e) Jernbaneverket
Operatør(er) NSB
Karakter Lokaltrafik
Rullende materiel NSB type 69
Teknisk
Strækningslængde 37 km
Sporvidde 1435 mm
Linjekort
336,08 km Treungen Station(1913)
Heimdalsvegen(1941)
330,61 km Tjønnefoss Station(1913)
Ilekleiv(1930)
Høgefoss bru(41 m)
Lomsdalen(1935)
Nes(1935)
Espebu(58 m)
324,34 km Gaukås Station(1913)
Bjorevja(1947)
318,88 km Øy Station(1913)
Liskjeringa(1949)
313,42 km Sandå Station(1913)
Bjørnebakk(1936)
308,93 km Seljås Station(1913)
Epletveit(1948)
Ferjesundet(1952)
303,15 km Åmli Station(1910)
298,66 km Vallekilen Station(1910)
Kløvfjell(186 m)
Kløvfjell(1955)
Kauneberget(1911)
Måmoen(1928)
292,89 km Suplandsfoss(1944)
290,69 km Simonstadhaugen(1955)
Nidarå Trelast
289,69 km Simonstad Station(1910)
Fiskådal(71 m)
Øynes(1949)
282,50 km Nelaug gamle station(1910)
Sørlandsbanen fra Kristiansand
281,41 km Nelaug Station(1910/1935) 141,1 moh.
Sørlandsbanen til Drammen
283,16 km Vimmekilen
285,54 km Flaten Station(1910) 140,4 moh.
286,66 km Flatefoss
287,22 km Kilane
288,85 km Haugsjå Station(1910)
290,71 km Bøylefossbru Station(1911) 105 moh.
290,75 km Bøylefoss bru (over Nidelven)(73 m)
290,83 km Bøylefoss(71 m)
293,28 km Bøylestad Station(1910) 75,0 moh.
294,72 km Langeid
295,85 km Eivindstad gård
297,39 km Eivindstad
299,51 km Froland Station(1908) 48,0 moh.
300,07 km Nidelven(108 m)
301,06 km Horvenes
301,16 km Hurvenes(42 m)
301,79 km Hurv
302,50 km Blakstad Station(1989) 15,0 moh.
302,86 km Blakstad bru
303,51 km Blakstad gamle station(1908) 46 moh.
305,40 km Messel
307,44 km Rise Station(1907) 44,8 moh.
Grimstadbanen
309,77 km Rossedalen Station(1911)
312,52 km Bråstad Station(1908) 38,9 moh.
314,69 km Stoa Station
315,26 km Solbergvatn
316,23 km Torbjørnsbu(1911)
316,42 km Barbu(871 m)
spor til remise
317,63 km Arendal Station(1908) 7,6 moh.
Arendal Havn

Arendalsbanen eller Arendalslinjen er en sidebane til Sørlandsbanen, som går mellem Nelaug og Arendal. Hele banen ligger i Aust-Agder fylke.

Banen blev elektrifiseret i 1995 og trafikken på den drives af NSB med elektrisk lokaltog BM69. Banen benyttes hovedsageligt af passagerer mellem Arendal og Oslo, og de skal skifte tog på Nelaug. Fra Nelaug er der også forbindelser til Kristiansand og Stavanger. Arendalsbanen er i dag den eneste sidebane, der drives af NSB, men banen blev ikke bygget som sidebane. Arendalsbanen har siden 1970'erne været truet af nedlæggelse.

Treungenbanen[redigér | redigér wikikode]

Strækningen som i dag kaldes Arendalsbanen blev planlagt og bygget af NSB som en lokalbane, som skulle forbinde Arendal med en vigtig del af byens område langs Nidelven. Banen blev først åbnet til Froland i 1908. I 1910 kunne man åbne banen til Åmli, og i 1913 var banen yderligere forlænget til Tveitesund eller Treungen. Treungenbanen var det korrekte navn til denne strækning som gik fra Arendal til Treungen i Telemark fylke. Mulighederne for forlængelse helt til Fyresdal blev diskuteret. Treungenbanen havde en sidebane fra Rise Station til Grimstad. Denne strækning blev bygget som en privatbane, men blev senere overtaget af NSB og drevet under navnet Grimstadbanen. Tømmer- og malmtransport var det vigtigste formål med disse baner, selvfølgelig ved siden af passagertrafikken. Både Treungenbanen og Grimstadbanen blev bygget til smalsporet drift.

Sørlandsbanen[redigér | redigér wikikode]

Sørlandsbanen nåede Nelaug i 1935, og Treungenbanen blev reduceret til to sidebaner. Men som en provisorisk ordning var Arendal Sørlandsbanens endestation, og i den forbindelse blev strækningen Arendal – Nelaug ombygget til normal sporvidde. 9. november 1935 blev åbningstoget kørt fra Oslo V med kong Haakon VII, Kronprins Olav, statsminister Johan Nygaardsvold og andre gæster. På Nelaug var der lokomotivskift og en æresport markerede enden på den nye remise på Sørlandsbanen. I Arendal var der stor festivitas. For en periode på tre år var byen det store trafikknudepunkt i Sørlandet. Rejsende med dampskib vestfra skiftede til jernbanen hvis de ønskede en hurtig rejse østover til hovedstaden. I denne perioden blev der også opstartet ekspresbusser fra Kristiansand til jernbanestationen i Arendal. Hverken før eller siden har Arendal stasjon haft lignende trafik. Også Grimstadbanen blev kort tid efter ombygget til normalspor.

I 1986 fik Arendalsbanen en alvorlig konkurrent da busruten Sørlandsekspressen fik flere daglige afgange på strækningen til Kristiansand og Oslo. Busruten drives af Nettbuss Sør, som er et datterselskab af NSB.

Arendalsbanen blev elektrifiseret i 1995. Godssporene til havneområdet blev ikke omfattet af elektrifiseringen. Godssporene til Jernbanekajen, Toldbodkajen og Liniegodsbyggeriet har ikke været i brug siden. Sporene er dels fjernet, dels dækket med asfalt og afspærret med bomme.

I 2007 rejste flere end 68.000 passagerer på strækningen mellem Arendal og Nelaug. Dette er ny årsrekord. Bl.a. har Hovefestivalen haft betydning for dette resultat.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Koordinater: 58°34′21″N 8°44′33″Ø / 58.57255°N 8.742369°Ø / 58.57255; 8.742369