Renault Rapid

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Renault Extra)
Renault Rapid
Renault Express (1986−1991)
Produktion
Producent Renault
Model Rapid
Andre navne Renault Express
Renault Extra
Produktionsår 19861997
Karrosseri og platform
Type Leisure activity vehicle
Karrosseriformer Kassevogn
Kombi
Pickup
Teknik Tværliggende frontmotor,
forhjulstræk
Beslægtede Renault 5
Drivlinje
Motorer Benzin:
1,1−1,4 liter (33−55 kW)
Diesel:
1,6−1,9 liter (40−47 kW)
El:
(16 kW)
Dimensioner og vægt
Akselafstand 2580 mm
Længde 4056 mm
Bredde 1566 mm
Højde 1776 mm
Egenvægt 855−975 kg
Kronologi
Forgænger Renault 4 F4/F6
Efterfølger Renault Kangoo

Renault Rapid (type 40) var et leisure activity vehicle fra den franske bilfabrikant Renault, som kom på markedet i marts 1986[1] som efterfølger for de meget succesfulde modeller Renault 4 F4 og F6. Ud over betegnelsen Rapid blev modellen i bl.a. Frankrig, Spanien, Østrig, Schweiz og Italien også solgt som Renault Express, og i Storbritannien og Irland som Renault Extra.

Opbygning[redigér | rediger kildetekst]

Teknisk set var Rapid baseret på anden generation af Renault 5. Med denne model var den også − med undtagelse af et par stilistiske ændringer − identisk frem til A-søjlen. Også instrumentbræt, undervogn og fordøre kom uændret fra den femdørs Renault 5.

Bemærkelsesværdigt for Rapid i forhold til Renault 5 var den ca. 15 cm forlængede akselafstand, det forhøjede tag over førerkabinen samt kassepåbygningen bag B-søjlen. Bilen fandtes som blændet eller delglaseret kassevogn med op til to siddepladser, kombi med fem siddepladser, som pickup samt fra fabrikken også som handicaptransporter eller med diverse specialopbygninger (kølebil, værkstedsbil mv.).

Kassevognen fandtes såvel med to sidehængslede fløjdøre bagpå samt med en stor tophængslet bagklap. Ligesom forgængerne Renault 4 F4 og F6 havde Rapid separate hjulophæng fortil (med MacPherson-fjederben) og bagtil, hvor lignende biler som Volkswagen Caddy, Opel Combo m.fl. ofte havde stiv bagaksel med bladfjedre.

Modelserier[redigér | rediger kildetekst]

Faceliftene fulgte − ligesom hos Renault i øvrigt − i flere såkaldte phaser.

Den første serie (Phase I) blev bygget mellem foråret 1986 og sommeren 1991. Her solgte Renault for første gang en lille transporter med 1,6-liters dieselmotor (40 kW (55 hk)) samt benzinmotorerne fra Renault 5. Denne model kan kendes på de næsten vinkelret stående forlygter.

I sommeren 1991 fulgte et facelift til Phase II. Motorprogrammet blev ændret til delvist at omfatte motorer fra Renault Clio heriblandt en 1,9-liters dieselmotor med 47 kW (64 hk). Denne motor med betegnelsen "F8Q" bruges i modificeret form i dag stadigvæk i diverse bilmodeller fra Renault og Nissan. Denne model kan kendes på den moderniserede kølergrill, som hovedsageligt er lavet i gråt kunststof.

Phase III blev bygget fra starten af 1994 og frem til afløseren Kangoos introduktion. De største forskelle består i bedre materialer, kølergrillen i bilens farve samt de let modificerede baglygter. Mod merpris kunne denne model også fås med airbag. Ikke kun sikkerhedsudstyret blev forbedret, men også komfortudstyret som f.eks. centrallåsesystem med fjernbetjening. I Phase III udgik 1,6-liters dieselmotoren, som blev afløst af en effektreduceret 1,9-liters dieselmotor med 40 kW (55 hk).

I oktober 1997[1] blev produktionen af Rapid afsluttet, hvorefter modellen blev afløst af Renault Kangoo.

Tekniske data[redigér | rediger kildetekst]

[2][3]

Model Slagvolume
cm³
Max. effekt
kW (hk) / omdr.
Drejningsmoment
Nm / omdr.
0-100 km/t
sek.
Byggeår
Benzinmotorer
1.1 1108 33 (45) / 4400 85 / 2000 20,1 1986 − 1991
1.2 1171 40 (55) / 6000 84 / 3500 16,5 1991 − 1997
1.2 1239 40 (54) / 5300 90 / 4800 16,5 1995 − 1997
1.4 1397 44 (60) / 5250 101 / 2750 1986 − 1990
1.4 1397 43 (58) / 5000 100 / 3500 14,5 1988 − 1991
1.4 kat. 1397 43 (58) / 5000 100 / 3500 14,5 1988 − 1997
1.4 1390 55 (75) / 5600 109 / 4000 1991 − 1997
Dieselmotorer
1.6 d 1595 40 (55) / 4800 102 / 2250 17,8 1986 − 1991
1.9 d 1870 40 (55) 18,5 1995 − 1997
1.9 d 1870 47 (64) / 4500 118 / 2250 16,5 1991 − 1997

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]