Renault 19

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Renault 19
Renault 19 v.JPG
Renault 19 femdørs (1988−1992)
Produktion
Producent Renault
Model 19
Andre navne Renault Cabriolet (1995−1997)
Produktionsår 1988−1995
(i Tyrkiet og Argentina til 2000)
Produktionssted Douai, Frankrig Frankrig
Maubeuge, Frankrig Frankrig
Valladolid, Spanien Spanien
Setúbal, Portugal Portugal
Osnabrück, Tyskland Tyskland
Santa Isabel, Brasilien Brasilien
Córdoba, Argentina Argentina
Designer Giorgio Giugiaro
Karrosseri og platform
Type Lille mellemklassebil
Karrosseriformer 3- og 5-dørs hatchback
4-dørs sedan
2-dørs cabriolet
Teknik Tværliggende frontmotor,
forhjulstræk
Beslægtede Renault Mégane
Renault Scénic
Drivlinje
Motorer Benzin:
1,2−1,8 liter (43−99 kW)
Diesel:
1,9 liter (47−66 kW)
Gearkasse Manuel og automatisk
Dimensioner og vægt
Akselafstand 2545 mm
Længde 4156−4248 mm
Bredde 1694 mm
Højde 1412 mm
Egenvægt 975−1175 kg
Kronologi
Forgænger Renault 9/11
Efterfølger Renault Mégane

Renault 19 eller R19 (type 53) var en lille mellemklassebil bygget af den franske bilfabrikant Renault mellem efteråret 1988 og efteråret 1995 (cabriolet til 1997).

Historie[redigér | redigér wikikode]

I november 1983 begyndte de første udviklingsarbejder på Renault 19 under ledelse af Jacques Cheinisse.[1] Under "overkoden" X-53 fandtes der alt efter modeltype følgende "underkoder": B53 = femdørs, C53 = tredørs, L53 = Chamade og D53 = Cabriolet.[2]

Efter otte måneder var det udvendige design fastlagt, og efter 13 måneder kabinedesignet. Frem til april 1986 blev kabinen yderligere tilpasset og der blev kørt ca. 7,5 mio. km med testbiler.[3] Bilens officielle introduktion i september 1988[4] var et stort fremskridt for Renault i forhold til kvalitet.

Få måneder efter introduktionen af R19 udgik forgængeren R9/R11 af produktion i december 1988. I september 1989 fulgte sedanversionen Chamade.[1]

Den i midten af 1991 introducerede cabrioletversion blev efter aftale med Renault fremstillet af tyske Karmann på deres fabrik i Rheine.[5] Produktionstiden for en bil inklusiv sikkerheds- og kvalitetskontrol var ca. 16 timer.[1]

Designeren Giorgio Giugiaro koncepterede Renault 19 i en vindtunnel. Derfor kunne frontgrillen kun antydes mellem forlygterne, og sidespejlene var aerodynamisk udformede. Der var ingen regnlister på taget. Dermed kunne bilen opnå en cW-værdi på 0,31;[1] den i efteråret 1990 introducerede Sport 16V-version med hækspoiler havde en værdi på 0,30.

Modellen blev i Europa bygget mellem midten af 1988 og efteråret 1995 på moderniserede produktionsanlæg i Douai og Maubeuge (Frankrig), Valladolid (Spanien) og Setúbal (Portugal). Produktionen fortsatte herefter indtil år 2000 i Santa Isabel, Brasilien og i Córdoba, Argentina.

Facelift[redigér | redigér wikikode]

I april 1992 gennemgik R19 et omfattende facelift. Disse biler benævnes Renault-typisk Phase II. Sedanversionen skiftede samtidig tilnavn til Bellevue.

R19 blev i efteråret 1995 afløst af Mégane. Modellen var den sidste Renault-model med et tal som modelbetegnelse.

Efter at hatchback- og sedanmodellerne var udgået af produktion, blev cabrioletversionen omdøbt til Renault Cabriolet[6] og herefter bygget frem til starten af 1997.

Svage sider[redigér | redigér wikikode]

  • Kendte svage sider på karrosseriet er de bageste hjulkasser på hatchback- og sedanversionerne, samt den forreste kant af motorhjelmen på modeller efter faceliftet i midten af 1992.
  • Versionerne med benzinmotor er ikke E10-kompatible.[7]

Motorer[redigér | redigér wikikode]

Motor Versioner Motorkode Slagvolume
(cm³)
Fødesystem Katalysator Maks. effekt
kW (hk)
ved omdr./min.
Maks. drejningsmoment
Nm ved
omdr./min.
Topfart
(km/t)
Acceleration
0–100 km/t
(sek.)
Produktions-
periode
Benzinmotorer
1.2 RL, RN, RT E7F 1171 Indsprøjtning Ja 43 (58)/6000 85/4000 155 4/1992−10/1995
1.4 C1J 1397 Karburator Nej 44 (60)/5250 101/2750 9/1988−12/19891
TR, GTR, RL, RN C3J 1390 Indsprøjtning Ja 43 (58)/4750 100/3000 161 14,8 1/1989−8/1994
TS, GTS, TSE E6J Karburator Nej 59 (80)/5750 108/2750 176 13,0 9/1988−12/19891
RL, RN E7J Indsprøjtning Ja 58 (79)/6000 107/3500 173 12,2 4/1992−10/1995
1.62 C2L 1565 Karburator Nej 57 (78)/5000 123/3500 1992–2000
Indsprøjtning Ja 55 (75)/5000 133/5000
1.7 TS, GTS, TSE F2N 1721 Karburator Nej 55 (75)/5000 125/3250 9/1988−12/19891
GTX, TXE 68 (92)/5750 138/3000 183 11,0
GTS, TSE F3N-L-740 Indsprøjtning Ja 54 (73)/5000 127/2750 171 12,3 10/1989−10/1995
TXE F3N-N-742 66 (90)/5250 140/3000 185 10,7 9/1988−10/1995
TXI F3N 79 (107)/5800 151/4000 190 10,9 6/1990−4/1992
1.8s RT F3P 1794 Indsprøjtning Ja 65 (88)/5750 142/2750 181 10,9 4/1992−5/1994
1783 66 (90)/5750 144/2750 5/1994−2/1997
1.8i RT F3P 700 1794 Indsprøjtning Ja 80 (109)/5500 160/4250 198 8,7 4/1992−5/1994
F3P 682 1783 79 (107)/5500 158/4250 5/1994−2/1997
16V 16V F7P 1764 Indsprøjtning Ja 99 (135)/6500 158/4250 212 8,5 6/1990−10/1995
Dieselmotorer
1.9d TD, GTD, TDE, RL, RN, RT F8Q 1870 Hvirvelkammer Nej 47 (64)/4500 118/2250 161 15,7 9/1988−10/1995
1.9dT Turbo D, Turbo DX, RN, RT F8QT 1870 Hvirvelkammer Nej 66 (90)/4250 175/2250 183 11,4 9/1990−10/1995
1 Blev fortsat bygget til nogle eksportlande frem til 10/1995
2 Kun for sydamerikansk model

Sikkerhed[redigér | redigér wikikode]

Det tyske fagtidsskrift auto motor und sport gennemførte i år 1992 en kollisionstest af Renault 19 og seks andre bilmodeller med en kollisionshastighed på 55 km/t. Renault 19 viste sig at være dårligere end Volkswagen Golf III og Opel Astra F men bedre end Citroën ZX, SEAT Toledo, Ford Escort og Fiat Tipo.[8]

Technische Universität Berlin lavede i 2007 en sammenligning mellem en Renault 19 Phase II uden selestrammere og airbags, og en Mégane II for at demonstrere bilsikkerhedens udvikling i løbet af de sidste 10 år. Bilerne blev med en hastighed på 50 km/t kørt frontalt ind i en stiv væg. På grund af en fejl i forsøget udløste selestrammere og airbags i Mégane II ikke, hvorved dukkerne blev mere belastet end i 19'eren. Dette blev begrundet af Méganes stivere struktur og "blødere" seler mod aktive, rent mekanisk virkende og dermed uafhængige af airbagens aktiveringstilstand, selekraftbegrænsere.[9]

Det svenske forsikringsselskab Folksam vurderer flere forskellige bilmodeller ud fra oplysninger fra virkelige ulykker, hvorved risikoen for død eller invaliditet i tilfælde af en ulykke måles. I rapporterne Hur säker är bilen? er/var Renault 19 klassificeret som følger:

  • 1999: Mindst 20% bedre end middelbilen[10]
  • 2001: Som middelbilen[11]
  • 2003: Ned til 15% dårligere end middelbilen[12]
  • 2005: Som middelbilen[13]
  • 2007: Dårligere end middelbilen[14]
  • 2009: Dårligere end middelbilen[15]
  • 2011: Dårligere end middelbilen[16]
  • 2013: Mindst 40% dårligere end middelbilen[17]
  • 2015: Mindst 40% dårligere end middelbilen[18]

Udstyr[redigér | redigér wikikode]

[19]

Phase I (1988−1992)[redigér | redigér wikikode]

TR/TD[redigér | redigér wikikode]

GTR/GTS/GTX/GTD[redigér | redigér wikikode]

Som TR/TD samt:

  • Grøntonede ruder
  • Højdejusterbart førersæde og rat
  • Splitbagsæde
  • Advarselstone for tændt lys når køretøjet forlades
  • Oliestandsmåler
  • Omdrejningstæller
  • Lys i handske- og bagagerum
  • Læselampe
  • Hjulkapsler "Onyx"
  • Kølevæsketermometer

TSE/TXE/TDE[redigér | redigér wikikode]

Som TR/TD og GTR/GTS/GTX/GTD samt:

16V[redigér | redigér wikikode]

Som TR/TD, GTR/GTS/GTX/GTD og TSE/TXE/TDE samt:

Phase II (1992−1995)[redigér | redigér wikikode]

RL[redigér | redigér wikikode]

  • Bremseforstærker
  • Højdejusterbare, automatiske rullesikkerhedsseler
  • Pyrotekniske selestrammere
  • Højde- og hældningsjusterbare nakkestøtter foran
  • Indvendigt justerbare sidespejle
  • El-bagrude
  • Hjulkapsler
  • Lys i handske- og bagagerum
  • Advarselslamper for nedslidte bremseklodser, trukket håndbremse samt lav brændstofstand
  • Forberedelse for radio med antenne
  • Splitbagsæde
  • Forrudevisker med to hastigheder og intervalfunktion
  • Triptæller
  • Kølevæsketermometer
  • Advarselstone for tændt lys, når køretøjet forlades

RN[redigér | redigér wikikode]

Som RL samt:

  • Servostyring
  • Grøntonede ruder
  • Omdrejningstæller
  • Elektronisk alarmsystem
  • Læselampe
  • Oliestandsmåler
  • Højdejusterbart førersæde og rat

RT[redigér | redigér wikikode]

Som RL og RN samt:

  • Tågeforlygter
  • Elektrisk skydetag
  • Belysning bagi
  • Lommer på bagsiden af forsædernes ryglæn
  • RDS-radio 4x15W med kassettebåndoptager og ratbetjening
  • El-ruder foran
  • Fjernbetjent centrallåsesystem

16V[redigér | redigér wikikode]

Som RL, RN og RT samt:

  • ABS-bremser
  • Dobbelte forlygter
  • 15" alufælge med 195/50R15-dæk
  • Sidespejle og hækspoiler i bilens farve
  • Sportssæder

Priser[redigér | redigér wikikode]

Tidslinje[redigér | redigér wikikode]

1988
  • Renault 19 hatchback afløser 9 og 11, og findes med følgende motorer:
    • 1,4-liters benzinmotor med 44 kW (60 hk) eller 59 kW (80 hk)
    • 1,7-liters benzinmotor med 55 kW (75 hk) eller 68 kW (92 hk)
    • 1,9-liters dieselmotor med 47 kW (64 hk)
1989
  • Sedanversionen Chamade introduceres.
1990
  • Nye motorer på grund af krav om katalysator pr. 1. oktober:
    • 1,4 får benzinindsprøjtning og fås fremover kun med 43 kW (58 hk)
    • 1,7 får ligeledes benzinindsprøjtning og neddrosles til 54 kW (73 hk) hhv. 66 kW (90 hk)
    • 1,7 fås fremover også i en stærkere version med 79 kW (107 hk)
    • Ny 16-ventilet 1,8 med 99 kW (135 hk)
    • 1,9 diesel fås fremover også i en turboladet udgave med 66 kW (90 hk)
1991
  • Cabrioletversionen præsenteres.
1992
  • Stort facelift, nye udstysvarianter og nyt motorprogram:
    • Ny 1,2 med 43 kW (58 hk)
    • Ny 1,4 med 58 kW (79 hk)
    • Ny 1,8 med 65 kW (88 hk) afløser 1,7 med 66 kW (90 hk)
    • Ny 1,8 med 80 kW (109 hk) afløser 1,7 med 79 kW (107 hk)
  • Sedanversionen skifter tilnavn til Bellevue.
1993
  • Førerairbag fås nu som ekstraudstyr.
1994
  • 1,8-motoren modificeres og yder fremover 66 kW (90 hk) hhv. 79 kW (107 hk).
1995
  • 19 hatchback og Bellevue afløses af Mégane.
  • 19 Cabriolet omdøbes til Renault Cabriolet, og findes fremover kun med 1,8-motorerne med 66 kW (90 hk) og 79 kW (107 hk).
1997
  • Renault Cabriolet afløses af Mégane Cabriolet.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b c d (på tysk). RHOMBUS. Medlemsblad for Bundesverbandes deutscher Alpine und Renault Clubs (Renault Deutschland AG). 2 2013. 
  2. ^ Renault Modellübersicht / Typenübersicht / PKW-Modelle (hentet 14. oktober 2014, på tysk)
  3. ^ Allgemeine Fakten zum Renault 19 på wiki i Renault 19 World (hentet 14. oktober 2014, på tysk)
  4. ^ Bosch produktliste, viskerblade 1999/2000
  5. ^ (på tysk)Renault 19. auto motor und sport. Hentet 13. februar 2016. 
  6. ^ Bil-Revyen 1996. Bilen Motor & Sport, 15. oktober 1995. ISBN 87-7741-0272-6, s. 97
  7. ^ (1. december 2011) E10-Verträglichkeit von Kraftfahrzeugen (PDF) (på tysk), DAT Deutsche Automobil Treuhand GmbH, side 13. Hentet 12. maj 2014.
  8. ^ Hack, Gert (6/1992). "Crash-Kurs" (på tysk). auto motor und sport. Hentet 13. februar 2016. 
  9. ^ Crash-Versuche zum 100-jährigen Jubiläum des Fachgebiets Kraftfahrzeuge der TU Berlin (på tysk) fra Internet Archives Wayback Machine (arkiveret 18. oktober 2014)
  10. ^ Bilmodell sortering (på svensk) fra Internet Archives Wayback Machine (arkiveret 8. marts 2001)
  11. ^ Hur säker är bilen? 2001 Juli 2001 (på svensk) fra Internet Archives Wayback Machine (arkiveret 20. august 2003)
  12. ^ Hur säker är bilen? 2003 Marts 2003 (hentet 18. november 2014, på svensk)
  13. ^ Hur säker är bilen? 2005 April 2005 (hentet 18. november 2014, på svensk)
  14. ^ Hur säker är bilen? 2007 November 2007 (hentet 5. november 2015, på svensk)
  15. ^ Hur säker är bilen? 2009 Maj 2009 (på svensk) fra Internet Archives Wayback Machine (arkiveret 26. juni 2015)
  16. ^ Hur säker är bilen? 2011 Maj 2011 (hentet 18. november 2014, på svensk)
  17. ^ Hur säker är bilen? 2013 September 2013 (på svensk) fra Internet Archives Wayback Machine (arkiveret 6. juli 2014)
  18. ^ Hur säker är bilen? 2015 September 2015 (hentet 18. juli 2016, på svensk)
  19. ^ (på tysk)Ausstattungen. renault19world.de. Hentet 13. maj 2014. 
  20. ^ Sindal, Helle (23. oktober 2013). Se Årets Bil fra de seneste 46 år. Politiken.dk. Hentet 13. maj 2014. 
  21. ^ Das Goldene Lenkrad 2013 - Pressemappe - Axel Springer. Auto Bild, 12. november 2013. Hentet 18. juli 2016 (på tysk).