Christian 10.: Forskelle mellem versioner
m Christian X's Allé/vej m.m. findes flere forskellige steder i landet. Ingen grund til hverken at opremse alle eller udvælge en enkelt. |
No edit summary |
||
| Linje 29: | Linje 29: | ||
Da første verdenskrig i [[1918]] endte med tysk nederlag, opstod muligheden for at få [[Sønderjylland]] genforenet med Danmark. Kongens ønske var, at den nye grænse skulle gå ved [[Slien]], men ved folkeafstemningen den [[14. marts]] [[1920]] stemte et flertal i Mellemslesvig for at forblive tysk mens Sydslesvig og Nordslesvig stemte dansk. De fleste danskere mente, at grænsen burde gå i hvert fald syd for [[Flensborg]]. [[Rigsdagen]] var splittet. Den radikale regering under [[Carl Theodor Zahle|C. Th. Zahle]] var imod at indlemme Flensburg, men efterhånden stod stemmerne 70 for og 70 imod. Det fik kongen til at afskedige Zahle-regeringen og i stedet indsætte en ny under ledelse af kongens advokat [[Otto Liebe]]. Dette blev af mange Radikale og Socialdemokratiske politikere og vælgere opfattet som grundlovsstridigt, og [[De samvirkende Fagforbund]] (LO) besluttede at gå i [[generalstrejke]], mens andre grupper krævede republikken indført. Påskedag den 4. april 1920 bøjede kongen sig for presset, afskedigede Liebe og udnævnte et [[forretningsministerium]], som fik til opgave at udskrive [[folketingsvalg]]. Kuppet gjorde Christian 10. temmelig upopulær blandt de Radikale Venstres og Socialdemokraternes vælgere. Valget gav dog kongen oprejsning. Ved [[Genforeningen 1920|Genforeningen]] blev Christian 10. atter det nationale samlingspunkt, da han den [[10. juli]] [[1920]] red over grænsen ved Taps på en hvid hest og derefter mødte sønderjyderne på [[Dybbøl]] og sydslesvigerne ved [[Kruså]]. |
Da første verdenskrig i [[1918]] endte med tysk nederlag, opstod muligheden for at få [[Sønderjylland]] genforenet med Danmark. Kongens ønske var, at den nye grænse skulle gå ved [[Slien]], men ved folkeafstemningen den [[14. marts]] [[1920]] stemte et flertal i Mellemslesvig for at forblive tysk mens Sydslesvig og Nordslesvig stemte dansk. De fleste danskere mente, at grænsen burde gå i hvert fald syd for [[Flensborg]]. [[Rigsdagen]] var splittet. Den radikale regering under [[Carl Theodor Zahle|C. Th. Zahle]] var imod at indlemme Flensburg, men efterhånden stod stemmerne 70 for og 70 imod. Det fik kongen til at afskedige Zahle-regeringen og i stedet indsætte en ny under ledelse af kongens advokat [[Otto Liebe]]. Dette blev af mange Radikale og Socialdemokratiske politikere og vælgere opfattet som grundlovsstridigt, og [[De samvirkende Fagforbund]] (LO) besluttede at gå i [[generalstrejke]], mens andre grupper krævede republikken indført. Påskedag den 4. april 1920 bøjede kongen sig for presset, afskedigede Liebe og udnævnte et [[forretningsministerium]], som fik til opgave at udskrive [[folketingsvalg]]. Kuppet gjorde Christian 10. temmelig upopulær blandt de Radikale Venstres og Socialdemokraternes vælgere. Valget gav dog kongen oprejsning. Ved [[Genforeningen 1920|Genforeningen]] blev Christian 10. atter det nationale samlingspunkt, da han den [[10. juli]] [[1920]] red over grænsen ved Taps på en hvid hest og derefter mødte sønderjyderne på [[Dybbøl]] og sydslesvigerne ved [[Kruså]]. |
||
Efter den tyske besættelse den [[9. april]] [[1940]] blev kongen igen hele nationens samlingspunkt, hvilket bl.a. afspejlede sig i et stort salg af [[kongemærke]]r. Han opfordrede danskerne til at optræde værdigt over for tyskerne. Kongen var angiveligt med til stiftelsen af [[Dansk-Tysk Forening]] (24 juli 1940){{kilde mangler|dato=Uge 19, 2009}}, som skulle medvirke til en bedre forståelse mellem tyske og danske. I forbindelse med kongens 72-års fødselsdag indtrådte en alvorlig krise i det dansk-tyske forhold: [[Hitler]] sendte et lykønskningstelegram til kongen, som lakonisk besvarede det med ”Min bedste tak”. Hitler blev rasende, og tyskerne stillede krav om en mere tyskvenlig regering under ledelse af [[Erik Scavenius]]. Han var udenrigsminister efter forslag fra kongen. |
Efter den tyske besættelse den [[9. april]] [[1940]] blev kongen igen hele nationens samlingspunkt, hvilket bl.a. afspejlede sig i et stort salg af [[kongemærke]]r. Han opfordrede danskerne til at optræde værdigt over for tyskerne. Kongen var angiveligt med til stiftelsen af [[Dansk-Tysk Forening]] (24 juli 1940){{kilde mangler|dato=Uge 19, 2009}}, som skulle medvirke til en bedre forståelse mellem tyske og danske. I forbindelse med kongens 72-års fødselsdag indtrådte en alvorlig krise (den såkaldte "telegramkrise") i det dansk-tyske forhold: [[Hitler]] sendte et lykønskningstelegram til kongen, som lakonisk besvarede det med ”Min bedste tak”. Hitler blev rasende, og tyskerne stillede krav om en mere tyskvenlig regering under ledelse af [[Erik Scavenius]]. Han var udenrigsminister efter forslag fra kongen. |
||
Fra dansk side anså man det for nødvendigt at acceptere dette for at undgå en fuldstændig tysk overtagelse af landet. Men allerede d. [[29. september]] [[1943]] overtog den tyske besættelsesmagt alligevel fuldstændig kontrollen af Danmark. Efter at kong Christian 10. kom til skade ved et fald fra hesten, overtog kronprins Frederik forhandlingerne. |
Fra dansk side anså man det for nødvendigt at acceptere dette for at undgå en fuldstændig tysk overtagelse af landet. Men allerede d. [[29. september]] [[1943]] overtog den tyske besættelsesmagt alligevel fuldstændig kontrollen af Danmark. Efter at kong Christian 10. kom til skade ved et fald fra hesten, overtog kronprins Frederik forhandlingerne. |
||
Om aftenen den [[4. maj]] [[1945]] kom befrielsesbudskabet over [[BBC]], og dagen efter holdt kongen en radiotale til det danske folk. Den [[9. maj]] talte han til den genåbnede [[rigsdagen|rigsdag]].<!--Rigsdagen trådte ikke sammen efter september 1943 og krigen ud.--> |
Om aftenen den [[4. maj]] [[1945]] kom befrielsesbudskabet over [[BBC]], og dagen efter holdt kongen en radiotale til det danske folk. Den [[9. maj]] talte han til den genåbnede [[rigsdagen|rigsdag]].<!--Rigsdagen trådte ikke sammen efter september 1943 og krigen ud.--> |
||
Versionen fra 6. feb. 2010, 00:20
| Christian 10. | |
|---|---|
|
Valgsprog: Min Gud, mit land, min ære. | |
 | |
| Konge af Danmark og Island | |
| Regerede | 1912-1947 |
| Regent | Christian 10. |
| Ægtefælle | Alexandrine af Mecklenburg-Schwerin |
| Børn |
Frederik 9. Prins Knud |
| Far | Frederik 8. |
| Mor | Lovisa af Sverige |
| Født |
26. september 1870 Charlottenlund Slot |
| Død |
20. april 1947 Amalienborg Slot |
| Hvilested | Roskilde Domkirke |
Christian 10. (Christian Carl Frederik Albert Alexander Vilhelm) (26. september 1870 - 20. april 1947) var dansk konge af den Glücksburgske (Lyksborgske) slægt 1912-1947. Valgsprog: Min Gud, mit Land, min Ære.
Han var ældste søn af Frederik 8. og dronning Louise og blev født den 26. september 1870[1] på Charlottenlund Slot. (Dagen efter skriver H.C. Andersen i sin dagbog: "Inat før 12 blev en Prinds født af Kronprindsessen, hele Byen flaggede i Dag i det smukke Veir". [1])
Han var konge fra 1912-1947 efter faderens, Frederik 8.'s død i Hamborg. Han blev viet i 1898 i Cannes til Alexandrine af Mecklenburg-Schwerin, datter af storhertug Friedrich Franz III og storfyrstinde Anastasia Mikhailovna af Rusland. De fik sønnerne Frederik (Frederik 9.) den 11. marts 1899 og Knud (Prins Knud) den 27. juli 1900.
Christian 10. var en høj, myndig officerstype, alvorlig og pligtopfyldende. Med sin militære fremtoning mindede han meget om sin farfar, Christian 9. Han blev student i 1889, som den første danske konge. Herefter fik han en officersuddannelse i livgarden, hvorefter han gjorde tjeneste ved forskellige regimenter. Han blev udnævnt til generalmajor i 1908. Han blev kronprins i 1906, da hans far, Frederik 8., blev konge. Ved 1. verdenskrigs udbrud i 1914 gik Christian 10. sammen med sin regering ind for, at Danmark skulle føre en neutralitetspolitik. Han deltog den 18.-19. december 1914 i det såkaldte trekongermøde i Malmø sammen kong Haakon 7. af Norge (Christians bror) og kong Gustav 5. af Sverige (Christians mors fætter) for at drøfte de nordiske landes neutralitet. Det lykkedes kongen og hans regering at holde landet uden for krigen, bl.a. ved minespærring af danske farvande i 1914.
Da den nye grundlov af 1915 gav kvinder (og tyende) stemmeret, arrangerede Dansk Kvindesamfund et optog med ca. 20.000 deltagere, som gik til kongen for at takke ham. Kongen udtalte bl.a. følgende: "På et sted kan kvinderne ikke undværes, og det er i hjemmene. Her kan kvindens indflydelse ikke erstattes, thi gennem barnets kærlighed til hjemmet vækkes kærligheden til vort fælles hjem, Danmark".
Da første verdenskrig i 1918 endte med tysk nederlag, opstod muligheden for at få Sønderjylland genforenet med Danmark. Kongens ønske var, at den nye grænse skulle gå ved Slien, men ved folkeafstemningen den 14. marts 1920 stemte et flertal i Mellemslesvig for at forblive tysk mens Sydslesvig og Nordslesvig stemte dansk. De fleste danskere mente, at grænsen burde gå i hvert fald syd for Flensborg. Rigsdagen var splittet. Den radikale regering under C. Th. Zahle var imod at indlemme Flensburg, men efterhånden stod stemmerne 70 for og 70 imod. Det fik kongen til at afskedige Zahle-regeringen og i stedet indsætte en ny under ledelse af kongens advokat Otto Liebe. Dette blev af mange Radikale og Socialdemokratiske politikere og vælgere opfattet som grundlovsstridigt, og De samvirkende Fagforbund (LO) besluttede at gå i generalstrejke, mens andre grupper krævede republikken indført. Påskedag den 4. april 1920 bøjede kongen sig for presset, afskedigede Liebe og udnævnte et forretningsministerium, som fik til opgave at udskrive folketingsvalg. Kuppet gjorde Christian 10. temmelig upopulær blandt de Radikale Venstres og Socialdemokraternes vælgere. Valget gav dog kongen oprejsning. Ved Genforeningen blev Christian 10. atter det nationale samlingspunkt, da han den 10. juli 1920 red over grænsen ved Taps på en hvid hest og derefter mødte sønderjyderne på Dybbøl og sydslesvigerne ved Kruså.
Efter den tyske besættelse den 9. april 1940 blev kongen igen hele nationens samlingspunkt, hvilket bl.a. afspejlede sig i et stort salg af kongemærker. Han opfordrede danskerne til at optræde værdigt over for tyskerne. Kongen var angiveligt med til stiftelsen af Dansk-Tysk Forening (24 juli 1940)[kilde mangler], som skulle medvirke til en bedre forståelse mellem tyske og danske. I forbindelse med kongens 72-års fødselsdag indtrådte en alvorlig krise (den såkaldte "telegramkrise") i det dansk-tyske forhold: Hitler sendte et lykønskningstelegram til kongen, som lakonisk besvarede det med ”Min bedste tak”. Hitler blev rasende, og tyskerne stillede krav om en mere tyskvenlig regering under ledelse af Erik Scavenius. Han var udenrigsminister efter forslag fra kongen. Fra dansk side anså man det for nødvendigt at acceptere dette for at undgå en fuldstændig tysk overtagelse af landet. Men allerede d. 29. september 1943 overtog den tyske besættelsesmagt alligevel fuldstændig kontrollen af Danmark. Efter at kong Christian 10. kom til skade ved et fald fra hesten, overtog kronprins Frederik forhandlingerne. Om aftenen den 4. maj 1945 kom befrielsesbudskabet over BBC, og dagen efter holdt kongen en radiotale til det danske folk. Den 9. maj talte han til den genåbnede rigsdag.
Christian 10. døde den 20. april 1947 på Amalienborg.[1] Som anerkendelse for hans rolle under krigen smykkedes hans castrum doloris med et frihedskæmperarmbind fra modstandsbevægelsen.[2] Han blev gravlagt i Glücksburgernes kapel i Roskilde Domkirke, og efterfulgtes på tronen af sin søn Frederik 9. Kong Christian X var frimurer og den seneste danske regent, der har været Viseste Salomo Vikarius (i dag betegnet som Ordenens Stormester) for Den Danske Frimurerorden.[kilde mangler]
Christian 10. har fået opkaldt en gade efter sig flere steder i landet.
Anetavle
Christian 10. deler i sagens natur forfædre med sine søskende:
- Haakon VII
- Prins Harald
- Prins Gustav
- Prinsesse Louise
- Prinsesse Ingeborg
- Prinsesse Thyra
- Prinsesse Dagmar
Kilder
Eksterne henvisninger
- Søren Sørensen har skrevet sin version af verdenshistorien, hvorfra dele af denne artikel stammer.
| Foregående: | Kongerækken | Efterfølgende: |
| Frederik 8. | Frederik 9. |
| Børn af Christian 9. |  | |
|---|---|---|
| Børn af Frederik 8. | ||
| Børn af Christian 10. | ||
| Børn af Frederik 9. | ||
| Børn af Margrethe 2. | ||
| Børn af Frederik 10. | ||