Curaçao: Forskelle mellem versioner
Addbot (diskussion | bidrag) |
Philaweb (diskussion | bidrag) m Afpudsning |
||
Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil: |
[[Fil:Flag of Curaçao.svg|thumb|[[Curaçaos flag]]]] |
||
'''Curaçao''' (142.180 indbyggere i 2010<ref>[https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/cc.html CIA – The World Factbook<!-- Bot genereret titel -->]</ref>) med øens hovedby, [[Willemstad]], er hovedstad for landet der siden [[10. oktober]] [[2010]] er et selvstændig stat indenfor [[Kongeriget Nederlandene]] og ligger i den sydlige del af det [[Caribiske Hav]]. |
'''Curaçao''' (142.180 indbyggere i 2010<ref>[https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/cc.html CIA – The World Factbook<!-- Bot genereret titel -->]</ref>) med øens hovedby, [[Willemstad]], er hovedstad for landet der siden [[10. oktober]] [[2010]] er et selvstændig stat indenfor [[Kongeriget Nederlandene]] og ligger i den sydlige del af det [[Caribiske Hav]]. |
||
== Sprog == |
== Sprog == |
||
De mest talte sprog på Curaçao er [[papiamento]], [[spansk (sprog)|spansk]], [[Engelsk (sprog)|engelsk]] og [[Nederlandsk (sprog)|nederlandsk]]. Papiamento er førstesproget for de fleste af øens indbyggere. Papiamento er et [[kreolsk]] sprog, udviklet gennem århundreder som følge af kontakten imellem de forskellige befolkningsgrupper på øen. Selvom det er et bredt anerkendt sprog, opfattes brugen af nederlandsk som prestigiøst. |
De mest talte sprog på Curaçao er [[papiamento]], [[spansk (sprog)|spansk]], [[Engelsk (sprog)|engelsk]] og [[Nederlandsk (sprog)|nederlandsk]]. Papiamento er førstesproget for de fleste af øens indbyggere. Papiamento er et [[kreolsk]] sprog, udviklet gennem århundreder som følge af kontakten imellem de forskellige befolkningsgrupper på øen. Selvom det er et bredt anerkendt sprog, opfattes brugen af nederlandsk som prestigiøst. |
||
== Historie == |
== Historie == |
||
Øen blev først opdaget af [[Spanien|spanierne]], men blev i 1634 overtaget af [[Nederland]]. De oprindelige indbyggere var [[Arawak]]-indianere, som imidlertid blev decimeret efter den spanske besættelse. Efter øen blev et nederlandsk territorium, begyndte strømmen af [[Slaveri|slaver]] fra [[Afrika]]. Hollænderne ophævede slaveriet i [[1863]]. På grund af øens historie, har øen i dag en blandet etnisk sammensætning. Willemstad kan fremvise arkitektur fra [[kolonitiden]] samt en af de ældste [[Synagoge|synagoger]] på den [[Vestlige Halvkugle]]. Begge dele har været medvirkende til at sikre Willemstads plads på [[UNESCO]]s [[verdensarvsliste]]. |
Øen blev først opdaget af [[Spanien|spanierne]], men blev i 1634 overtaget af [[Nederland]]. De oprindelige indbyggere var [[Arawak]]-indianere, som imidlertid blev decimeret efter den spanske besættelse. Efter øen blev et nederlandsk territorium, begyndte strømmen af [[Slaveri|slaver]] fra [[Afrika]]. Hollænderne ophævede slaveriet i [[1863]]. På grund af øens historie, har øen i dag en blandet etnisk sammensætning. Willemstad kan fremvise arkitektur fra [[kolonitiden]] samt en af de ældste [[Synagoge|synagoger]] på den [[Vestlige Halvkugle]]. Begge dele har været medvirkende til at sikre Willemstads plads på [[UNESCO]]s [[verdensarvsliste]]. |
||
== Nederlandske Antiller == |
== Nederlandske Antiller == |
||
De [[Nederlandske Antiller]] ophørte d. 10. oktober 2010 med at eksistere som en administrativ enhed. Øerne fik fra denne dato ny status indenfor Nederlandene: Bonaire, Sint Eustatius og Saba er herefter en direkte del af Nederlandene som særlige kommuner, og Curaçao og Sint Maarten har nu status som selvstændige lande indenfor Nederlandene – samme status som Aruba fik i 1986. <ref>[http://www.ontmantelingna.org/en/general-info (Newspaper)Articles<!-- Bot genereret titel -->]</ref> |
De [[Nederlandske Antiller]] ophørte d. 10. oktober 2010 med at eksistere som en administrativ enhed. Øerne fik fra denne dato ny status indenfor Nederlandene: Bonaire, Sint Eustatius og Saba er herefter en direkte del af Nederlandene som særlige kommuner, og Curaçao og [[Sint Maarten]] har nu status som selvstændige lande indenfor Nederlandene – samme status som [[Aruba]] fik i 1986. <ref>[http://www.ontmantelingna.org/en/general-info (Newspaper)Articles<!-- Bot genereret titel -->]</ref> |
||
== Geografi == |
== Geografi == |
||
Øerne |
Øerne Curaçao og [[Klein Curaçao]] har et samlet areal på 444km<sup>2</sup>, og det højeste punkt er [[Mount Christoffel]], der ligger 372 m over havets overflade. |
||
== Industri == |
== Industri == |
||
De primære beskæftigelser på øen er inden for turist- og oliebrancherne. Et af verdens største [[olieraffinaderi]]er ligger på øen. [[Off-shore banking]] bidrager også til den lokale økonomi. Curaçao opnåede delvist selvstyre pr. 1. januar 1954. Selvom de fleste er tilfredse med den eksisterende situation, er der en mindre gruppe af venstreorienterede fra øen som seriøst overvejer total [[uafhængighed (politik)|uafhængighed]]. Andre ønsker at Curaçao skal være en decideret nederlandsk provins. |
De primære beskæftigelser på øen er inden for turist- og oliebrancherne. Et af verdens største [[olieraffinaderi]]er ligger på øen. [[Off-shore banking]] bidrager også til den lokale økonomi. Curaçao opnåede delvist selvstyre pr. 1. januar 1954. Selvom de fleste er tilfredse med den eksisterende situation, er der en mindre gruppe af venstreorienterede fra øen som seriøst overvejer total [[uafhængighed (politik)|uafhængighed]]. Andre ønsker at Curaçao skal være en decideret nederlandsk provins. |
||
== Blå Curaçao == |
== Blå Curaçao == |
||
⚫ | |||
⚫ | |||
== Kilder == |
== Kilder == |
||
{{reflist}} |
{{reflist}} |
||
== Eksterne henvisninger == |
|||
⚫ | |||
{{EU-afhængige territorier|state=collapsed}} |
{{EU-afhængige territorier|state=collapsed}} |
||
{{Imperialismen|state=collapsed}} |
{{Imperialismen|state=collapsed}} |
||
⚫ | |||
{{DEFAULTSORT:Curacao}} |
{{DEFAULTSORT:Curacao}} |
||
Versionen fra 11. jun. 2013, 21:42
Curaçao (142.180 indbyggere i 2010[1]) med øens hovedby, Willemstad, er hovedstad for landet der siden 10. oktober 2010 er et selvstændig stat indenfor Kongeriget Nederlandene og ligger i den sydlige del af det Caribiske Hav.
Sprog
De mest talte sprog på Curaçao er papiamento, spansk, engelsk og nederlandsk. Papiamento er førstesproget for de fleste af øens indbyggere. Papiamento er et kreolsk sprog, udviklet gennem århundreder som følge af kontakten imellem de forskellige befolkningsgrupper på øen. Selvom det er et bredt anerkendt sprog, opfattes brugen af nederlandsk som prestigiøst.
Historie
Øen blev først opdaget af spanierne, men blev i 1634 overtaget af Nederland. De oprindelige indbyggere var Arawak-indianere, som imidlertid blev decimeret efter den spanske besættelse. Efter øen blev et nederlandsk territorium, begyndte strømmen af slaver fra Afrika. Hollænderne ophævede slaveriet i 1863. På grund af øens historie, har øen i dag en blandet etnisk sammensætning. Willemstad kan fremvise arkitektur fra kolonitiden samt en af de ældste synagoger på den Vestlige Halvkugle. Begge dele har været medvirkende til at sikre Willemstads plads på UNESCOs verdensarvsliste.
Nederlandske Antiller
De Nederlandske Antiller ophørte d. 10. oktober 2010 med at eksistere som en administrativ enhed. Øerne fik fra denne dato ny status indenfor Nederlandene: Bonaire, Sint Eustatius og Saba er herefter en direkte del af Nederlandene som særlige kommuner, og Curaçao og Sint Maarten har nu status som selvstændige lande indenfor Nederlandene – samme status som Aruba fik i 1986. [2]
Geografi
Øerne Curaçao og Klein Curaçao har et samlet areal på 444km2, og det højeste punkt er Mount Christoffel, der ligger 372 m over havets overflade.
Industri
De primære beskæftigelser på øen er inden for turist- og oliebrancherne. Et af verdens største olieraffinaderier ligger på øen. Off-shore banking bidrager også til den lokale økonomi. Curaçao opnåede delvist selvstyre pr. 1. januar 1954. Selvom de fleste er tilfredse med den eksisterende situation, er der en mindre gruppe af venstreorienterede fra øen som seriøst overvejer total uafhængighed. Andre ønsker at Curaçao skal være en decideret nederlandsk provins.
Blå Curaçao
Navnet "Curaçao" associeres også med en nuance af farven blå, og bruges sommetider som et adjektiv, på grund af den dybblå likør ved navn "Blå Curaçao", som også stammer fra øen. Denne likør har en let appelsinaroma, og bruges primært som farvetilsætning i drinks.
Kilder
Eksterne henvisninger