Løg

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Zittauerløg)
Gå til: navigation, søg
Forskellige typer af løg
Denne artikel omhandler løg af plante-arten kepaløg. For andre arter, se Løg-slægten.

Løg er en af de ældste grøntsager kendt af mennesket og findes i flere forskellige varianter, der alle stammer fra plantearten kepaløg (Allium cepa). Løg er både nemme at få til at gro og at transportere, og de holder sig længe. Disse kvaliteter har gjort dem populære gennem tiderne.[1] Løg indgår i et utal af madretter i de fleste af verdens kulturer. Løg bidrager med smag uden at øge kaloriemængden væsentligt. De er nutildags både tilgængelige som friske, ristede, frosne, på dåse, syltede og tørrede. Nært beslægtede i løg-slægten er hvidløg, porre og purløg.[2]

Smag og indholdsstoffer[redigér | redigér wikikode]

Rå løg har en stærk smag, der skyldes indholdet af svovlholdige stoffer som aminosyren isoalliin. Når løget knuses eller gennemskæres og cellerne ødelægges, sørger enzymet alliinase for, at aminosyren spaltes og omdannes til propanthial-S-oxid.[3] Dette stof er irriterende for hud og slimhinder og giver tårer i øjnene. Ved at spise løg rå er der sandsynlighed for, at stoffet vil irritere maven. Mælk er den mest effektive måde at neutralisere løgenes effekt. De irriterende stoffer undgås ved straks at lægge løgstykkerne i syre (f.eks. eddike) eller ved at koge eller stege dem.

Indholdet af 100 gram løg er følgende:

100 g rå løg indeholder:[4]
kcal kJoule Vand Fedtstof Kalium Kalcium Magnesium C-vitamin Kulhydrat
28 117 88 g 0,01 g 135 mg 128 mg 11 mg 7 mg 5,6 g


Løgtyper[redigér | redigér wikikode]

De allerfleste kultivarer af kepaløg tilhører den gruppe, der kaldes Allium cepa var. cepa og kaldes almindeligvis bare løg. En anden gruppe kaldet Allium cepa var. aggregatum omfatter bl.a. skalotteløg, der tidligere blev regnet som en selvstændig art, Allium ascalonicum.[5][6] De førstnævnte løg deles i tre undergrupper: zittauerløg (de almindelige gule løg), rødløg og salatløg (hvide).[7] Zittauerløg er også navnet på en bestemt sort (Allium cepa 'Zittauer') og hele gruppen blev tidligere kaldet rødløg uanset farve.[8]

Selvom det oftest er løgplantens store modne løg der anvendes, kan planten også spises på et tidligere tidspunkt. Unge planter kan høstes inden løget er dannet og hele planten anvendes, hvilket f.eks. sker med forårsløg.

Zittauerløg[redigér | redigér wikikode]

Zittauerløg

Zittauerløg, også kaldet gule kepaløg eller bare løg, er det mest anvendte grøntsagsløg. Betegnelsen Zittauer menes at stamme fra den tyske by Zittau.[9] Løget kendes på sin gullige eller brunlige skal og lyse gule eller let grønlige kød. De er som regel mere tårefremkaldende når de gennemskæres end det er tilfældet for andre typer af løg, eksempelvis rødløg, som er sødligere end zittauerløg også i rå tilstand. Zittauerløg har en kraftig smag og er det løg der normalt anvendes. De bliver dybt mørkebrune, når de karamelliseres og giver løgsuppe dens søde smag.[10][1]

Rødløg[redigér | redigér wikikode]

Et rødløg med skal.

Rødløg har en lillafarvet overflade og hvidt og rødt kød. De er typisk mildere i smagen end zittauerløg. I madlavning kan de bruges både rå, grillede eller stegte og anvendes i salater, gryderetter og andet. De er tilgængelige hele året.

De mister farven lidt ved tilberedning. Farven skyldes anthocyanidiner som cyanidin. Rødløg har mange flavonoider.[11]

Rødløg kan opbevares i 3-4 måneder ved rumtemperatur.[12]

Salatløg[redigér | redigér wikikode]

Salatløg er de traditionelle løg der anvendes i det klassiske mexicanske køkken. Ved tilberedning får de en gylden farve og ved sautering i særlig grad en sød smag.[10][1] De kaldes også spanske løg eller madeiraløg.

Salatløg er mildere end zittauerløg og som navnet antyder benyttes den ofte i salater.

Produktion og handel[redigér | redigér wikikode]

Det vurderes at globalt et areal på omkring 3,6 millioner hektar hvert år anvendes til dyrkning af løg. Cirka 170 lande dyrker løg til deres hjemmemarked og cirka 8% af den globale produktion handles internationalt.[1]

Verdens ti største producenter af løg i 2012 (ton)
Kina Kina 20.507.759
Indien Indien 13.372.100
USA USA 3.320.870
Egypten Egypten 2.208.080
Iran Iran 1.922.970
Tyrkiet Tyrkiet 1.900.000
Pakistan Pakistan 1.701.100
Brasilien Brasilien 1.556.000
Rusland Rusland 1.536.300
Sydkorea Sydkorea 1.411.650
Hele verden 74.250.809
Kilde: FN's fødevare- og landbrugsorganisation (FAO)[13]


Billeder[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b c d All about onions. National Onion Association. Hentet 2013-03-24. 
  2. ^ Block, E. (2010). Garlic and Other Alliums: The Lore and the Science. Royal Society of Chemistry. ISBN 0-85404-190-7. 
  3. ^ Meriel G. Jones et al. (2004), Biosynthesis of the flavour precursors of onion and garlic, Journal of Experimental Botany, doi:10.1093/jxb/erh138 
  4. ^ Souci, S. W. (1994), Food composition and nutrition tables, ISBN 9780849375507 
  5. ^ "Allium ascalonicum information", Germplasm Resources Information Network, USDA, hentet 2017-05-20 
  6. ^ Fritsch, R.M.; N. Friesen (2002). "Chapter 1: Evolution, Domestication, and Taxonomy". in H.D. Rabinowitch. Allium Crop Science: Recent Advances. Wallingford, UK: CABI Publishing. s. 20–21. ISBN 0-85199-510-1. 
  7. ^ Mikkel Hede (16. november 2016), Spiseløg - hvad er forskellen på rødløg, salatløg, skalotteløg og almindelige løg?, idenyt.dk 
  8. ^ Løg i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1924)
  9. ^ Fyens.dk (7. jan 2017) Hvedegult vinterforråd af Hanne Frette. Hentet 19. maj 2017.
  10. ^ a b Mower, Chris. "The Difference between Yellow, White, and Red Onions". The Cooking Dish. Hentet 2013-03-24. 
  11. ^ Flavonoid and Carbohydrate Contents in Tropea Red Onions: Effects of Homelike Peeling and Storage - Journal of Agricultural and Food Chemistry (ACS Publications). Pubs.acs.org. Hentet 2013-09-19. 
  12. ^ eHow » Food & Drink » Cooking & Baking » Cooking Basics » Selecting an Onion. By Manish Paul. Retrieved on 11 September 2009.
  13. ^ Major Food And Agricultural Commodities And Producers – Countries By Commodity. Fao.org. Hentet 2012-05-18. 

Kilder og eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]