Shamanisme

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Kvindelig shaman, sandsynligvis fra khakas-folket i Rusland, fotograferet i 1908 af S. I. Borisov.

Shamanisme er en ældgammel spirituel praksis, der især udøves som sjælerejser og har eksisteret over hele verden siden forhistorisk tid[1][2][3]. Shamanismen er kendetegnet ved at have et udpræget fokus på naturen, og den kan betragtes som en naturspiritualitet.

Hovedtræk[redigér | rediger kildetekst]

Shamanisme har været praktiseret fra Grønland til Sydafrika, fra Amerika til Australien[4][5]. Det vigtigste element i den shamanistiske praksis er sjælerejsen, der også er central i mange andre kulturers skikke, sange, mytologi osv[6]. Ifølge Mircea Eliade er

"En shaman et menneske, som sammen med sin åndehjælper tager på en sjælerejse til den anden verden (åndeverdenen) for at bringe hjælp og/eller kraft med tilbage til denne verden til gavn for alle/samfundet."

Nutidig shaman fra Amazonas

Shamanisme er veldokumenteret i mange stammekulturer og er et spirituelt kompleks, som i forskellige former har eksisteret i store dele af verden. Den har overlevet i afsides dele af Nordamerika, Nordeuropa (hos samerne frem til slutningen af 1700-tallet), Nord- og Centralasien, men kendes også fra flere store statsreligioner som den kinesiske statsreligion omkring 500 f.Kr, som havde rødder langt tilbage i tidligere dynastier. [7]

Shamanisme er en meget mangfoldig praksis, der varierer fra kultur til kultur og kan omfatte forskellige ritualer, symboler, myter og praksisser afhængigt af det specifikke samfund eller etniske gruppe.

I moderne tid[redigér | rediger kildetekst]

Moderne shamanisme fra Oslo

I dag eksisterer traditionel shamanisme stadig i visse samfund rundt om i verden som i Nord- og Sydamerika, Sibirien, Mongoliet og Arktis[8][9][10][11]. Der er også en stigende interesse for shamanisme blandt folk i moderne samfund, der søger åndelig forbindelse og helbredelse. Shamanismen er således igen blevet udbredt i den vestlige verden fra sidste del af det 20. århundrede århundrede[12].[13]. En af ophavsmændene til den udbredelse var den rumænsk-amerikanske religionsforsker Mircea Eliade, der i 1951 udgav bogen Le Chamanisme et les techniques archaïques de l'extase [14].

Den moderne shamanisme er en nyere tilgang til shamanistiske praksisser, der ofte inkorporerer elementer fra traditionelle shamanistiske traditioner sammen med moderne spirituelle ideer og metoder[15][16]. Denne tilgang til shamanisme opstod som et svar på det moderne samfunds behov for åndelig forbindelse, helbredelse og personlig vækst. Shamanisme er dog i sin kerne en ældgammel praksis, som i modsætning til visse fejlopfattelser ikke er det samme som New Age, der er en moderne spirituel bevægelse defineret ved en astrologisk tro på vandmandens tidsalder.

I Norden og på Grønland[redigér | rediger kildetekst]

Shamanisme har haft en vigtig indflydelse i Norden, hvor den har været til stede i mange former og udtryk[17]. Shamanismen findes stadig som oprindelig praksis i Norden, idet den er en del af samernes kultur. Et eksempel er således den samiske noaide, som er en shaman. [18] Samisk shamanisme, også kendt som noaidi, har været en central del af den samiske kultur og åndelige praksis i århundreder[19][20][21]. Samisk shamanisme er fortsat en levende tradition i visse samiske samfund, selvom den er blevet påvirket af kolonialisme, kristendom og modernisering[22]. Mange samiske kulturarbejdere arbejder i dag aktivt for at bevare og genoplive traditionelle shamanistiske praksisser og viden.

Den gamle nordiske religion var dog ikke shamanisme, men en førkristen hedensk religion baseret på tilbedelse af guder. I de traditionelle nordiske samfund fandtes desuden vølverne og sejd, som på nogle punktet var beslægtet med shamanisme[23]. Selvom sejd og shamanisme har visse ligheder, er der i imidlertid også væsentlige forskelle på de to former for praksis, og de har flere forskellige træk[24]. Mens shamanisme er en verdensomspændende praksis til helbredelse og kommunikation med ånder, som er forankret i naturspiritualitet, er sejd en særlig nordisk praksis, som er forankret i den nordiske mytologi og har større fokus på at forudsige fremtiden og påvirke begivenheder[23]. Det er derfor misvisende at betragte sejd som nordisk shamanisme. Til gengæld fandtes der sandsynligvis andre former for shamanistiske praksisser i det tidlige Norden.

I det moderne Skandinavien har shamanisme generelt fået øget opmærksomhed som en del af en bredere bevægelse for at genopdage gamle former for spiritualitet. I Norge har shamanismen i særdeleshed fået en voksende udbredelse[25], og "Sjamanistisk forbund i Tromsø" er godkendt som trossamfund. [26]. Der er også en stærkt stigende interesse for shamanisme i Danmark, Sverige, Island og Finland[27].

Shamanisme spiller en vigtig rolle i Grønlands kultur og historie[28]. I Grønland er shamanisme en traditionel åndelig praksis, der har eksisteret blandt inuitfolket i århundreder. Shamanismen i Grønland er dybt forankret i en respekt for naturen og det naturlige miljø. Mange ritualer og ceremonier er knyttet til naturens cyklusser og årstider, og shamanerne fungerer som vogtere af miljøet og dets ressourcer.

Shamanisme i Grønland involverer troen på, at shamaner eller angakkuit (som de kaldes på grønlandsk) har evnen til at kommunikere med åndeverdenen[29][30]. Angakkuit udfører ritualer og ceremonier med det formål at helbrede sygdomme, forudsige fremtiden, løse konflikter, og beskytte deres samfund. I dag fortsætter shamanistiske traditioner i Grønland med at være en integreret del af mange inuit-samfund, selvom de er blevet påvirket af kristendommen og modernitetens indflydelse[31].

Betydning[redigér | rediger kildetekst]

Shamanisme har haft en dybtgående betydning for menneskelig kultur, historie og udvikling på tværs af kontinenter og gennem årtusinder[32]. Shamanisme har herunder haft en betydelig indflydelse på udviklingen af ​​andre spirituelle og religiøse traditioner over tid over hele verden. Mange kulturer har udviklet deres religiøse eller spirituelle overbevisninger og praksisser på baggrund af shamanistiske ideer og erfaringer[33]. Disse overbevisninger inkluderer troen på ånder, forfædre, guddomme og åndelige væsener, såvel som praksisser som sjælerejser, helbredelse og ritualer.

Andre synsvinkler[redigér | rediger kildetekst]

Da shamanisme er verdensomspændende, er der flere synspunkter om den, og nogle mener, shamanismen snarere er en religion eller en form for alternativ behandling end en spirituel tilgang.

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

  • Blanc, Francois (1994): Médecins et chamanes des Andes, L'Harmattan, Paris.
  • Crépeau, R. (2020) Chamanismes des Amériques. Recherches amérindiennes au Québec, 50
  • Dreby, A. (2023): Visdommens rum. København: Akademisk Forlag
  • Eliade, M. (1946). Le problème du chamanisme. Revue de l'histoire des religions, 5-52.
  • Eliade, Mircea (1951): Le Chamanisme et les techniques archaïques de l'extase. Paris: Librarie Payot
  • Hamayon, R. (1990). La chasse à l'âme: esquisse d'une théorie du chamanisme sibérien. SEMS.
  • Harner, Michael (2011): La Voie du Chamane. Mama Éditions
  • Jacobsen, Maria Lisette (2023): Blandt urter og elverfolk. Muusmann
  • Khan, Ya'Acov Darling (2017): Jaguar i kroppen - sommerfugl i hjertet. København: Gyldendal

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Michel Lorblanchet et al., Chamanismes et arts préhistoriques : Vision critique, Errance, 2006
  2. ^ https://www.religion.dk/andre-religioner-og-trosretninger/hvad-er-shamanisme
  3. ^ Eliade 1951
  4. ^ Lucien Giacomoni, Bulletin de la Fédération mycologique et botanique Dauphiné-Savoie, vol. 179,‎ décembre 2005, p. 5-19
  5. ^ Crépeau 2020
  6. ^ Mario Mercier, Chamanisme et chaman, Belfond, 1977 et Dangles, 1990
  7. ^ Lotte Hedeager: Skygger av en annen virkelighet (s. 76), forlaget Pax, Oslo 1999, ISBN 82-530-2098-8
  8. ^ Blanc 1994
  9. ^ Praet, Istvan. "Shamanism and ritual in South America: an inquiry into Amerindian shape‐shifting." Journal of the Royal Anthropological Institute 15.4 (2009): 737-754.
  10. ^ Buyandelgeriyn, Manduhai. "Dealing with uncertainty: shamans, marginal capitalism, and the remaking of history in postsocialist Mongolia." American Ethnologist 34.1 (2007): 127-147.
  11. ^ Oosten, Jarich; Laugrand, Frédéric; Remie, Cornelius (Summer 2006). "Perceptions of Decline: Inuit Shamanism in the Canadian Arctic". Ethnohistory. 53 (3): 445–447
  12. ^ https://www.takingcharge.csh.umn.edu/shamanism#:~:text=Nowadays%2C%20in%20non%2Dindigenous%20cultures,form%20their%20own%20life%20experience.
  13. ^ Scuro, Juan & Rodd, Robin (2015). "Neo-Shamanism". Encyclopedia of Latin American Religions. Springer International Publishing. pp. 1–6.
  14. ^ Eliade 1951
  15. ^ Mikaelsson, Lisbeth. "Contemporary Shamanisms in Norway: Religion, Entrepreneurship, and Politics." (2019): 410-413.
  16. ^ Fonneland, Trude. "The Rise of Neoshamanism in Norway: Local Structures-Global Currents." Nordic Neoshamanisms. New York: Palgrave Macmillan US, 2015. 33-54.
  17. ^ Hedeager, L. (1999): Skygger av en annen virkelighet. Pax, Oslo
  18. ^ "Sjamanisme - Samisk tro og mytologi - En nettutstilling". Arkiveret fra originalen 1. oktober 2011. Hentet 15. marts 2012.
  19. ^ Hagen, Rune Blix. "Sami shamanism: the arctic dimension." Magic, Ritual, and Witchcraft 1.2 (2006): 227-233.
  20. ^ Zachrisson, Inger. "The Saami shaman drums: some reflexions from an archaelogical perspective." Scripta Instituti Donneriani Aboensis 14 (1991): 80-95.
  21. ^ Äikäs, Tiina, and Trude Fonneland. "Animals in Saami shamanism: Power animals, symbols of art, and offerings." Religions 12.4 (2021): 256.
  22. ^ Revival, Ethnic. "Sami Neo-shamanism in Norway." Contemporary Pagan and Native Faith Movements in Europe: Colonialist and Nationalist Impulses 26 (2015): 25.
  23. ^ a b seid i Store norske leksikon på snl.no. Hentet 25. april 2023 fra https://snl.no/seid
  24. ^ Schjødt, Jens Peter. "Journeys to Other Worlds in pre-Christian Scandinavian Mythology: Different Worlds–Different Purposes." Between the Worlds: Contexts, Sources, and Analogues of Scandinavian Otherworld Journeys 118 (2020): 15.
  25. ^ Fonneland, Trude. "Shamanism in contemporary Norway: Concepts in conflict." Religions 9.7 (2018): 223.
  26. ^ Nå er sjamanisme offentlig godkjent religion | nordlys.no
  27. ^ Lindquist, Galina. Shamanic performances on the urban scene: Neo-shamanism in contemporary Sweden. 1997.
  28. ^ Sonne, B. (2017). Worldviews of the Greenlanders: An Inuit Arctic Perspective. University of Alaska press.
  29. ^ Peck, Edmund James. "Missionary and Ethnographer." Du missionnaire à l'anthropologue. Enquête sur une longue tradition en compagnie de Michael Singleton (2012): 91.
  30. ^ Koperqualuk, Lisa Qiluqqi. "Artistic representations of Inuit by Inuit: From past to present." People, Places, and Practices in the Arctic. Routledge, 2022. 242-261.
  31. ^ Laugrand, Frédéric B., and Jarich G. Oosten. Inuit shamanism and Christianity: Transitions and transformations in the twentieth century. Vol. 58. McGill-Queen's Press-MQUP, 2010
  32. ^ Singh, Manvir. "The cultural evolution of shamanism." Behavioral and Brain Sciences 41 (2018): e66.
  33. ^ Tceluiko, D. S. "Influence of Shamanism, Taoism, Buddhism and Confucianism on development of traditional Chinese gardens." IOP Conference Series: Materials Science and Engineering. Vol. 687. No. 5. IOP Publishing, 2019.

Eksterne referencer[redigér | rediger kildetekst]

Wikimedia Commons har medier relateret til: