Cubas historie

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Kort over Vest-Indien, Mexico og “Ny Spanien” med Cuba I midten tegnet af Herman Moll i 1736.

Cuba, den største ø i det Caribiske Hav, blev først beboet af to indfødte folk kendt som Taíno og Ciboney. Den 27 oktober 1492 spottede Christopher Columbus Cuba under sin første opdagelsesrejse til Amerika, og han erklærede øen spansk. Cuba blev en spansk koloni styret af en guvernør i Havanna, dog blev byen kort styret af det Engelske Kongerige før det igen kom på spanske hænder, efter at briterne byttede Cuba for Florida. En række oprør imod det spanske styre i det 19. århundrede mislykkedes. Derimod blev forholdet mellem USA og Spanien forværret så meget mod slutningen af 1800-tallet, at det førte til den spansk-amerikanske krig, som førte til Spaniens tilbagetrækning og gav Cuba formel uafhængighed.

Amerikansk handel dominerede Cuba i den første halvdel af det 20. århundrede, ligesom amerikansk indflydelse i Cubas politik var udbredt. I 1959 blev de facto leder Fulgencio Batista afsat og tvunget ud af landet af den Cubanske Revolution (hvoraf den største oprørsgruppe var ledet af Fidel Castro). Eksport af bevæbnede grupper, masse-likvideringer, overtrædelser af menneskerettigheder og ukompenserede konfiskeringer af land førte til landets totale adskillelse fra USA.

Efter revolutionen blev adskillige personer tidligere involveret i revolutionen likvideret eller sendt i eksil. En del personer forsvandt også fra landet. Selvom det er muligt at disse er flygtet, så er mange efter al sandsynlighed blevet “fjernet” fra øen. Sandsynligheden for at ideologien bag revolutionen kunne overleve under de nye omstændigheder var lille. På grund af USA’s handicappede forhold til Cuba fandt kapitalflugt sted i årerne efter revolutionen. En økonomisk krise var på vej og i et forsøg på at undgå krisen allierede de cubanske ledere sig med Sovjetunionen, og Castro erklærede landet for en socialistisk republik. [1]

Præ-Columbiansk Cuba[redigér | redigér wikikode]

Guanajatabeyes[redigér | redigér wikikode]

De tidligste indbyggere på Cuba stammede fra Guanajatabey-folket [2] som kom til øen fra det syd-amerikanske hovedlands skove så tidligt som 5.300 f.Kr.[3] Guanajatabey-folket, som talte omkring 100.000 indbyggere, var jægere, samlere og landmænd. De dyrkede ”Cohiba” (tobak), som skulle vise sig at blive landets største eksportvare i nyere tid. Den spanske erobrer Diego Velázquez de Cuéllar bemærkede senere, at Guanajatabeyes-folket "ikke havde huse eller byer og kun spiste det kød, de kunne finde i skovene, ligesom de spiste skildpadder og fisk." [4] Selvom Guanajatabeyes-folket er betragtet som uddødt, blev folket fejlagtigt betragtet som at have været en del af Ciboney-folket som beboede Antillerne i det Caribiske Hav. [5] I senere tid har forskere foreslået, at Guanajatabeyes-folket kunne være kommet fra det sydlige USA, fordi artefakter fundet begge steder har adskillige træk til fælles.[4] Nogle studier har tilskrevet disse første indbyggere udryddelsen af øens megafauna, hvilket inkluderer Kondorer, kæmpeugler og dovendyr, der levede på jorden. [6][7][8]

En hytte i bjergene nær Baracoa med det traditionelle Taíno palmeblads tag

Taíno og Ciboney kultur[redigér | redigér wikikode]

Spor tyder på at Guanajatabey-folket blev drevet mod den vestlige del af øen på grund af ankomsten af to andre grupper, Taíno og Ciboney. Disse to grupper er sommetider refereret til som Neo-Taíno nationer. [2] De nyankomne folk havde bevæget sig nord på i den caribiske ø-kæde, og stammede oprindeligt fra Orinoco-deltaet i Venezuela. Disse grupper var forhistoriske folk I en tidsperiode hvor mennesker lavede værktøjer af sten, selvom de var bekendte med guld- (caona) og kobber-legeringer.

Taíno og Ciboney folkene var en del af en kulturel gruppe kaldet Arawak, som havde rødder langt ind i Sydamerika. Først beboede nyankommerne den østlige del af Baracoa før de spredte sig over hele øen. Den dominikanske præst og forfatter Bartolome de las Casas anslog at den cubanske befolkning havde nået 200.000 indbyggere i slutningen af det 15. århundrede. Taíno folket dyrkede yucca-rødder, som de brugte til at lave cassavabrød. De dyrkede også bomuld og tobak, ligesom de spiste majs og batater. Ifølge Las Casas, “havde de alt hvad de skulle bruge for at overleve; de havde mange afgrøder og de var vel organiserede”.[9]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. Communist threat to the United States through the Caribbean
  2. 2,0 2,1 Gott, Richard Cuba: A new history, Yale University Press: 2004, Chapter 1.
  3. Creating the Guanahatabey (Ciboney): the modern genesis of an extinct culture William F. Keegan (Volume 63, Number 239, June 1989)
  4. 4,0 4,1 The First Cubans: J.A. Sierra
  5. ROUSE, Irving, Handbook of South American Indians, pp. 497–503.
  6. Order Strigiformes: Animal Diversity Web, Danielle Cholewiak. "The largest owl known to have existed comes from the Pleistocene in Cuba; Ornimegalonyx oteroi was larger than a meter tall with the most powerful claws of all owls"
  7. Cuban Ground Sloth Megalocnus rodens: Allen, G. M. Extinct and Vanishing Mammals of the Western Hemisphere. "The groundloth was never oberved by Europeans; fossils contemporary with indigenous artifacts and introduced rat fossils indicate survival into colonial era, possibly until 16th Century"
  8. William Suárez, The Neotropical Ornithological Society, 2000. PDF.
  9. Historia de las Indias, vol 3 Biblioteca Ayacucho, Caracus, 1986, pp. 81–101.
Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: