Der er et yndigt land

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg Denne artikel omhandler nationalmelodien. Opslagsordet har også anden betydning, se Der er et yndigt land (film).
"Der er et yndigt land"

Adam Oehlenschläger: Digteren bag Der er et yndigt land.
Sang
Udgivet i sang 1823
Komponeret i 1835
Udgivet i musik ?
Ambitus 13 halvtoner
(lille none)
Tekstforfatter(e) Adam Gottlob Oehlenschläger
Komponist(er) Hans Ernst Krøyer
Der er et yndigt land
(Wikisource)

Klaverindspilning af Hans Ernst Krøyers version af Der er et yndigt land.

Der er et yndigt land er den ene af Danmarks to nationalsange.[1]

Den anden nationalsang, Kong Christian stod ved højen Mast,[1] tjener tillige som kongesang[1] og bruges traditionelt ved officielle lejligheder, såsom kongebesøg, flådebesøg, militære sportsstævner og højtideligheder i al almindelighed, hvor medlemmer af det danske kongehus eller den danske eller fremmede regeringer er til stede i embeds medfør mv. Ved andre lejligheder, såsom ikke-militære sportsbegivenheder, kan arrangøren frit vælge mellem de to nationalsange.[1]

“Der er et yndigt Land” har i forhold til "Kong Christian" oplevet en stigning i brug fra 1990'erne.[2] Den betragtes nu af de fleste danske idrætspublikummer som den "egentlige" nationalsang i sportslig sammenhæng. Brug af "Kong Christian" kan derfor af et dansk publikum opfattes som en fejl.[2]

Både tekst og H.E. Krøyers musik til Der er et yndigt land har flere gange været kritiseret.

Tekst[redigér | redigér wikikode]

Først vers: "det står med brede bøge".

Teksten er skrevet i 1819 af Adam Gottlob Oehlenschläger med mottoet: "Ille terrarum mihi praeter omnes Angulus ridet" (Horats, Dette hjørne af jorden smiler for mig mere end noget andet). Han skrev øjensynligt teksten til en konkurrence om en fædrelandssang udskrevet af Selskabet til de skjønne Videnskabers Forfremmelse. Oehlenschläger vandt ikke; det gjorde derimod Juliane Marie Jessens Dannemark, Dannemark, hellige Lyd, efter signende fordi teksten var skrevet i en håndskrift der lignede Oehlenschlägers.[3] Oehlenschlägers tekst blev først trykt i 1823 i Samlede Digte bind II.[4] Den oprindelige tekst havde 12 strofer, men nye gengivelser indeholder oftest kun fire: Stroferne 1, 2, 3 og 12. Oehlenschlägers udgivelse fra 1846 bibeholdte stroferne 1, 2, 3, 5 og 12, mens andre ældre udgivelser også har inkluderet 6. strofe.[5]

Charles Bratli har oversat sangen til engelsk med I know a lovely land / Whose charming woods of beeches.

Rimmønstret er abacdc. Med Krøyers melodi skal 3. og 6. verselinje gentages, mens det ikke er tilfældet for Carl Nielsens melodi.

Første strofe lyder:

Der er et yndigt land,
det står med brede bøge
nær salten østerstrand
Det bugter sig i bakke, dal,
det hedder gamle Danmark
og det er Freja's sal

Den danske professor Leif Ludwig Albertsen kritiserede i sin bog fra 1978 Lyrik der synges flere elementer ved teksten.[6] Frasen Brede bøge og salten østerstrand anså han for misvisende, da bøgetræer "sjældent er meget brede", og "Østersøen er et af verdens mindst salte have".[6] Herved mente han at "østerstrand" hentydede til Østersøen. Andre mener dog at der er tale om en østvendt kyst: I Stengade Skov ved Langelands østkyst står et gammelt bøgetræ som i turistmatriale benævnes Oehlenschlägers bøg. Det siges at digteren skrev nationalsangen her og bøgen var inspiration til "...det står med brede bøge, nær salten østerstrand". Albertsen hævdede endvidere at Frejas sal er næsten uforståeligt og påstod at "nyere forskning" hævdede, at betydningen er "et bordel for afdankede vikinger". Han argumenterede at det er forståeligt at Jessens sang kunne vinde konkurrencen da den er uden "personlige spidsfindigheder" som nationalsangens "Frejas Sal".[7] Bøjningsformen salten er usædvanlig.[8][9]

Anden strofe har et heroisk motiv og beretter om fortidens voldsudøvende danskere:

Der sad i fordums tid
de harniskklædte kæmper,
udhvilede fra strid
Så drog de frem til fjenders mén,
nu hvile deres bene
bag højens bautasten

I 2004 foreslog Arne Melchior at nationalsangen blev skiftet til H.C. Andersens I Danmark er jeg født, da han mente at Oehlenschlägers tekst var utidssvarende og orientalsk.[10] I sin kritik af nationalsangen tvivlede Arne Melchior på at anden strofes verselinjer sagde unge danskere noget, og i et debatindlæg skrev læreren Finn William Larsen at teksten "virker klodset og opstyltet og bærer så tydeligt præg af at være et barn af romantikkens sværmeri for oldtiden og dens hedenske guder".[11]

Tredie vers vender tilbage til prisning af den danske natur som i første vers, og hylder nutidens danske kvinder og mænd:

Det land endnu er skønt,
thi blå sig søen bælter,
og løvet står så grønt
Og ædle kvinder, skønne mø'r
og mænd og raske svende
bebo de danskes øer

Sidste strofe og den tolvte strofe i det originale digt lyder:

Hil drot og fædreland!
Hil hver en danneborger,
som virker, hvad han kan!
Vort gamle Danmark skal bestå,
så længe bøgen spejler
sin top i bølgen blå

De mindre kendte vers[redigér | redigér wikikode]

Dannebrog: "Og stedse har sin Farve hvid Dit hellige Kors i Blodet". Fra 6. strofe.
København: "Til bedre By ei Havet kom".
Kong Frederik den 6.: "Hvor er en bedre Fyrste, Af bedre Helteblod?" Fra 11. strofe.

Resten af digtets otte strofer er ikke så kendte. De indeholder en række prisninger af det danske sprog, det danske flag, København og Kong Fredrik:

Vort Sprog er stærkt og blødt,
Vor Tro er reen og luttret
Og Modet er ei dødt.
Og hver en Dansk er lige fri,
Hver lyder tro sin Konge,
Men Trældom er forbi.

For "hver en Dansk er lige fri" og "Trældom er forbi" er det værd at bemærke at Danmark på Oehlenschlägers tid stadig var dybt involveret i slaveri. Selv blandt hans venner fandtes slaveejere: Efter sit bryllup i 1810 havde Oehlenschläger lånt Christiansholm som sommerbolig af Ernst Schimmelmann.[12] Schimmelmann var slaveejer gennem sit medejerskab af vestindiske plantager.[13]

Et venligt Syd i Nord
Er, grønne Danarige,
Din axbeklædte Jord.
Og Snekken gaaer sin stolte Vei.
Hvor Ploug og Kiølen furer,
Der svigter Haabet ei.

Vort Dannebrog er smukt,
Det vifter hen ad Havet
Med Flagets røde Bugt.
Og stedse har sin Farve hvid
Dit hellige Kors i Blodet,
O Dannebrog, i Strid.

Her er det vokative kendeord O anvendt mod Dannebrog.

Karsk er den Danskes Aand,
Den hader Fordoms Lænker,
Og Sværmeriets Baand.
For Venskab aaben, kold for Spot,
Slaaer ærlig Jydes Hierte,
For Pige, Land og Drot.

Jeg bytter Danmark ei,
For Ruslands Vinterørkner,
For Sydens Blomstermai.
Ei Pest og Slanger kiende vi,
Ei Vesterlandets Tungsind,
Ei Østens Raseri.

Vor Tid ei staaer i Dunst,
Den hævet har sin Stemme
For Videnskab og Kunst.
Ei Bragis og ei Mimers Raab
Har vakt i lige Strækning
Et bedre Fremtids Haab.

Ei stor, vor Fødestavn,
Dog hæver sig blandt Stæder
Dit stolte Kiøbenhavn.
Til bedre By ei Havet kom,
Ja ingen Flod i Dalen,
Fra Trondhiem og til Rom.

Med hellig Varetægt
Bevare du, Alfader!
Vor gamle Kongeslægt.
Kong Fredrik ligner Fredegod;
Hvor er en bedre Fyrste,
Af bedre Helteblod?

Inspirationer[redigér | redigér wikikode]

Michael Strunge forsøgte sig med et variation over Oehlenschlägers tekst i et digt med samme title. I Strunges digt, der udkom i 1980 med digtsamlingen Skrigerne!, lyder første strofe: "DER ER ET YNDIGT LAND / DET STÅR (OG FALDER) MED EF / NÆR 'AFGRUNDENS RAND'". Digtet låner fraser fra nationalsangen og bruger dem ironiske i en kommentar til Danmarks økonomiske situation med citat af den socialdemokratiske finansminister Knud Heinesens ord "afgrundens rand" fra 1979.

Få år senere efter Strunges digt blev titlen også benyttet ironisk til Morten Arnfreds film Der er et yndigt land, der handlede om en dansk landmands problemer.

Musik[redigér | redigér wikikode]

Den mest kendte melodi er skrevet af Hans Ernst Krøyer. Det vides ikke hvornår han skrev melodien men det menes at være omkring 1835.[14] Senere melodier er af Thomas Laub og Carl Nielsen. Disse senere versioner har dog ikke slået an. En mere nutidig version står Nanna Lüders for.

Krøyers melodi er sædvanligvis noteret i D-dur og det vanlige arrangement begynder diatonisk inden for tonearten, men bevæger sig væk og har en kadence i A-dur (ved andet "østerstrand"), og senere en kromatisk nedgang (ved "Danmark, og det er Frejas") for at ende i D-dur. Synges sangen i D-dur skal sangeren spænde lidt over en oktav fra cis til d, og sangen kræver ydermere et spring på en oktav ("det står").


{
% 0
{ \numericTimeSignature \time 4/4 \key d \major \partial 8 d'8 | a'4. a'8 fis'4 d'4 | b'2 r4. d'8 | d''4. d''8 cis''4 b'4 | b'4 a'4 r4 a'4 | 
% 1
   cis'4. cis'8 d'4 e' | fis'4 gis'4 a'4 b'4 | a'2 gis'2 | a'2 r4. a'8 | 
   cis''4. cis''8 b'4 a'4 | a'4. d''8 d''4 fis'4 | b'4. b'8 b'4 b'4 | b'2 ais'4 r8 a'8 |
   a'4 gis'4 g'4 fis'4 | b'4(d''4.) d''8 cis''8. b'16 | b'4( a'2) cis'4 | d'2 r2 |
}
    \addlyrics {Der | er et yn -- digt | land, det | står med bre -- de | bø -- ge nær  |
                sal -- ten ø -- ster -- strand, nær sal -- ten ø -- ster -- strand; det |
                bug -- ter sig i | bak -- ke, dal, det | hed -- der gam -- le | Dan -- mark, og |
                det er Fre -- jas | sal, og det er | Fre -- jas | sal }
\bar "|"
}

Jørgen I. Jensen kaldte den originale udgave for "H.E. Krøyers helt forkerte melodi" og fremdrog i stedet Carl Nielsens og Thomas Laubs melodier til nationalsangen som gode og sangbare. Ved en opførelse med Carl Nielsens melodi i 1924 betegnede Ekstra Bladet Krøyers melodi som "rædsom", men ville dog beholde den.[15]

Albertsen kritiserede også elementer ved Krøyers melodi. Han påpegede at første linje har tryk på "er" (Der er et yndigt land) som han mente var et indholdsløst ord der gjorde sætningen pseudo-eksistentialistisk. Det bugter sig i bakke, dal, der har en lav tone ved "bakke" og høj tone ved "dal", hvilket Albertsen mente "naturligvis" kaldte "på de sarkastiskes smil". Han kritiserede også den kromatiske nedgang ved gamle Danmark og det er Frejas som han kaldte "sælsom, uden kontakt med indholdet og ikke til at synge rent".[16] Anderledes fandt formanden for Roliganklubben, Steen Bille, at "den er smuk, og den er nem at synge med på."

Udgaver og indspilninger[redigér | redigér wikikode]

Krøyers sang blev sunget ved den første offentlige koncert for Studenter-Sangforeningen. Det var den 19. december 1840 og sangen var det første nummer. Siden blev sangen også sunget ved det store folkemøde ved Skamlingsbanken den 4. juli 1844 hvor cirka 12.000 mennesker deltog. Herefter er den blevet ganske populær og den er at finde i Sangbog, indeholdende Fædrelands- og Selskabssange udgivet samme år. I denne sangbog er kun strofe et til tre medtaget.[14]

Der er et yndigt land er indspillet og udgivet af mange kunstnere. DR's ensembler har indspillet sangen.[17] Pia Raug og Steve Dobrogosz' fortolkning blev indspillet til deres album Hjertesproget fra 1993.[18] Vokalversionerne vælger oftest at synge 4-strofe-versionen af sangen. United States Navy Band har indspillet en udgave der findes i public domain.

Nannas udgave er indspillet med Nanna selv og Povl Dissing på vokal og findes på albummet O florens rosa udgivet 1998.[19]

Eksterne kilder og links[redigér | redigér wikikode]

Henvisning[redigér | redigér wikikode]