Der er et yndigt land

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg Denne artikel omhandler nationalmelodien. Opslagsordet har også anden betydning, se Der er et yndigt land (film).
"Der er et yndigt land"

Adam Oehlenschläger: Digteren bag Der er et yndigt land.
Sang
Udgivet i sang 1823
Komponeret i 1835
Udgivet i musik ?
Ambitus 13 halvtoner
(lille none)
Tekstforfatter(e) Adam Gottlob Oehlenschläger
Komponist(er) Hans Ernst Krøyer
Der er et yndigt land
(Wikisource)

Klaverindspilning af Hans Ernst Krøyers version af Der er et yndigt land.

Der er et yndigt land er den ene af Danmarks to nationalsange.[1]

Den anden nationalsang, Kong Christian stod ved højen Mast, bruges ved officielle lejligheder, såsom kongebesøg, flådebesøg, militære sportsstævner og højtideligheder i al almindelighed, hvor medlemmer af det danske kongehus eller den danske eller fremmede regeringer er til stede i embeds medfør mv., enten alene eller efterfulgt af Der er et yndigt Land. Ved andre lejligheder, såsom ikke-militære sportsbegivenheder, kan arrangøren frit vælge mellem de to nationalsange.[1]

Tekst[redigér | redigér wikikode]

Teksten er skrevet i 1819 af Adam Gottlob Oehlenschläger med mottoet: "Ille terrarum mihi praeter omnes Angulus ridet" (Horats, Dette hjørne af jorden smiler for mig mere end noget andet). Han skrev øjensynligt teksten til en konkurrence om en fædrelandssang udskrevet af Selskabet til de skjønne Videnskabers Forfremmelse. Oehlenschläger vandt ikke; det gjorde derimod Juliane Marie Jessens Dannemark, Dannemark, hellige Lyd, efter signende fordi teksten var skrevet i en håndskrift der lignede Oehlenschlägers.[2] Oehlenschlägers tekst blev først trykt i 1823 i Samlede Digte bind II.[3]

I Stengade Skov ved Langelands østkyst står et gammelt bøgetræ som i turistmatriale benævnes Oehlenschlägers bøg. Det siges at digteren skrev nationalsangen her og bøgen var inspiration til "...det står med brede bøge, nær salten østerstrand".

Charles Bratli har oversat sangen til engelsk med I know a lovely land / Whose charming woods of beeches.

Rimmønstret er abacdc. Med Krøyers melodi skal 3. og 6. verselinje gentages, mens det ikke er tilfældet for Carl Nielsens melodi.

Der er et yndigt land,
det står med brede bøge
|: nær salten østerstrand :|
Det bugter sig i bakke, dal,
det hedder gamle Danmark
|: og det er Freja's sal :|

Der sad i fordums tid
de harniskklædte kæmper,
|: udhvilede fra strid :|
Så drog de frem til fjenders mén,
nu hvile deres bene
|: bag højens bautasten :|

Det land endnu er skønt,
thi blå sig søen bælter,
|: og løvet står så grønt :|
Og ædle kvinder, skønne mø'r
og mænd og raske svende
|: bebo de danskes øer :|

Hil drot og fædreland!
Hil hver en danneborger,
|: som virker, hvad han kan! :|
Vort gamle Danmark skal bestå,
så længe bøgen spejler
|: sin top i bølgen blå :| |div=div}}

Musik[redigér | redigér wikikode]

Den mest kendte melodi er skrevet i 1835 af Hans Ernst Krøyer. Senere melodier er af Thomas Laub og Carl Nielsen. Disse senere versioner har dog ikke slået an. En mere nutidig version står Nanna Lüders og Povl Dissing for.

Krøyers melodi er sædvanligvis noteret i D-dur og det vanlige arrangement begynder diatonisk inden for tonearten, men bevæger sig væk og har en kadence i A-dur (ved andet "østerstrand"), og senere en kromatisk nedgang (ved "Danmark, og det er Frejas") for at ende i D-dur. Synges sangen i D-dur skal sangeren spænde lidt over en oktav fra cis til d, og sangen kræver ydermere et spring på en oktav ("det står").


{
% 0
{ \numericTimeSignature \time 4/4 \key d \major \partial 8 d'8 | a'4. a'8 fis'4 d'4 | b'2 r4. d'8 | d''4. d''8 cis''4 b'4 | b'4 a'4 r4 a'4 | 
% 1
   cis'4. cis'8 d'4 e' | fis'4 gis'4 a'4 b'4 | a'2 gis'2 | a'2 r4. a'8 | 
   cis''4. cis''8 b'4 a'4 | a'4. d''8 d''4 fis'4 | b'4. b'8 b'4 b'4 | b'2 ais'4 r8 a'8 |
   a'4 gis'4 g'4 fis'4 | b'4(d''4.) d''8 cis''8. b'16 | b'4( a'2) cis'4 | d'2 r2 |
}
    \addlyrics {Der | er et yn -- digt | land, det | står med bre -- de | bø -- ge nær  |
                sal -- ten ø -- ster -- strand, nær sal -- ten ø -- ster -- strand; det |
                bug -- ter sig i | bak -- ke, dal, det | hed -- der gam -- le | Dan -- mark, og |
                det er Fre -- jas | sal, og det er | Fre -- jas | sal }
\bar "|"
}

Kritik[redigér | redigér wikikode]

Både tekst og H.E. Krøyers musik til Der er et yndigt land har flere gange været kritiseret. Jørgen I. Jensen kaldte den originale udgave for "H.E. Krøyers helt forkerte melodi" og fremdrog i stedet Carl Nielsens og Thomas Laubs melodier til nationalsangen som gode og sangbare. Ved en opførelse med Carl Nielsens melodi i 1924 betegnede Ekstra Bladet Krøyers melodi som "rædsom", men ville dog beholde den.[4] Den danske professor Leif Ludwig Albertsen kritiserede i sin bog fra 1978 Lyrik der synges flere elementer ved teksten og musikken.[5] Han påpegede at første linje har tryk på "er" (Der er et yndigt land) som han mente var et indholdsløst ord der gjorde sætningen pseudo-eksistentialistisk. Frasen Brede bøge og salten østerstrand anså han for misvisende, da bøgetræer "sjældent er meget brede", og "Østersøen er et af verdens mindst salte have" (hvorved han mente at "østerstrand" hentydede til Østersøen). Det bugter sig i bakke, dal har en lav tone ved "bakke" og høj tone ved "dal", hvilket Albertsen mente "naturligvis" kaldte "på de sarkastiskes smil". Han hævdede endvidere at Frejas sal er næsten uforståeligt og påstod at "nyere forskning" hævdede, at betydningen er "et bordel for afdankede vikinger". Albertsen argumenterede at det er forståeligt at Jessens sang kunne vinde konkurrencen da den er uden "personlige spidsfindigheder" som nationalsangens "Frejas Sal".[6] Han kritiserede også den kromatiske nedgang ved gamle Danmark og det er Frejas som han kaldte "sælsom, uden kontakt med indholdet og ikke til at synge rent".[7]

I 2004 foreslog Arne Melchior at nationalsangen blev skiftet til H.C. Andersens I Danmark er jeg født, da han mente at Oehlenschlägers tekst var utidssvarende og orientalsk.[8]

Indspilninger[redigér | redigér wikikode]

United States Navy Band har indspillet en udgave.

lyt til der er et yndigt land


Eksterne kilder og links[redigér | redigér wikikode]

Henvisning[redigér | redigér wikikode]

  1. 1,0 1,1 Udenrigsministeriet (6. august 2001). "Instruks for Udenrigstjenesten". Retsinformation. https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=22926. Hentet 30. juni 2013. 
  2. Anne Marie Lebech-Sørensen (17. august 1998). "Sangen der vandt krigen". information.dk. http://www.information.dk/22033. 
  3. 24. Oehlenschläger: Fædrelandssang- Der er et yndigt Land 1819
  4. Jørgen I. Jensen (1999). Carl Nielsen. Danskeren. Gyldendal. ISBN 87-00-39434-3.  Side 288.
  5. Leif Ludwig Albertsen (1978). Lyrik der synges. Berlingske Forlag.  Side 82+
  6. Albertsen (1978) side 80
  7. Albertsen (1978) side 83.
  8. Henrik Dannemand og Signe Eriksen (5. april 2004), Melchior vil have ny nationalsang, Berlingske, http://www.b.dk/kultur/melchior-vil-have-ny-nationalsang