Fagligt Fælles Forbund

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 29. apr. 2014, 03:00 af BillyDK (diskussion | bidrag) BillyDK (diskussion | bidrag) ({{Fagforbund i Danmark}})
Fagligt Fælles Forbund
Messetelt fra Fagligt Fælles Forbund
Forkortelse 3F
Motto Danmarks stærkeste fagforening
Oprindelse SiD og KAD
Grundlæggelse 1. januar 2005
Type Fagforbund
Formål Forhandling af overenskomster
Hovedkontor Danmark Danmark, København
Beliggenhed Kampmannsgade 4, 1790 København V
Koordinater 55°40′40″N 12°33′36″Ø / 55.67778°N 12.56000°Ø / 55.67778; 12.56000
Forbundsformand Per Christensen
Øverste myndighed Kongressen
Hovedorganisation LO
Budget 827 mio. DKK (2010)[1]
Ansatte 548 årsværk(2010)[1]
Frivillige 349.049 medlemmer (2012)[2]
Eksterne henvisninger
Hjemmeside http://www.3f.dk
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Fagligt Fælles Forbund (forkortet 3F) er et dansk fagforbund, der blev etableret 1. januar 2005 ved en fusion af Specialarbejderforbundet i Danmark og Kvindeligt Arbejderforbund. Siden er Restaurationsbranchens Forbund (1. juli 2006) og Forbundet Træ-Industri-Byg i Danmark (1. januar 2011) blevet en del af 3F.

Foruden fagforeningsarbejdet drives a-kassen 3FA, desuden udgives hver 14. dag Fagbladet 3F.

Forbundet forhandler overenskomster, fører faglige sager, samt yder rådgivning og vejledning på vegne af sine 349.049 medlemmer (1. januar 2012). Således er 3F det fagforbund i Danmark, der har flest medlemmer. I alt forhandles 198 hovedoverenskomster og 12.748 lokal- og tiltrædelsesoverenskomster. Omtrent 13 % af medlemmerne har en anden etnisk herkomst end dansk. Den største grupper med indvandrerbaggrund er fra Tyrkiet.[2]

I starten af 2010'erne gjorde 3F sig bemærket, da 3F's kongres i 2010 bevilgede 5 mio. DKK til at støtte oppositionen til den siddende regering. Hensigten var at styrke Helle Thorning-Schmidts (S) og Villy Søvndals (SF) muligheder for at kunne danne regering efter Folketingsvalget 2011. Dette skulle blandt andet ske ved at lade frivillige besøge potentielle vælgere på disses bopæle og diskutere politik dér. Denne metode er især inspireret af den måde, Barack Obama førte sin valgkamp på.[3]

I 2012 var fagforeningen involveret i en omtalt blokade af Restaurant Vejlegården.[4]

Brancher

Medlemmerne er organiseret i følgende seks hovedområder:

Industrigruppen

Transportgruppen

Den Offentlige Gruppe

Byggegruppen

Den Grønne Gruppe

Privat, Service, Hotel & Restauration

Forbundsformænd

Kilder

  1. ^ a b 3F. "3F hoved- og nøgletal 2010" (PDF). Hentet 2012-02-28.
  2. ^ a b 3F. "3F i tal". Hentet 2012-02-28.
  3. ^ Buster Jensen, Klaus (2010-11-19). "Forbund vil vælte Løkke med Obama-kampagne". avisen.dk. Hentet 2012-02-28.
  4. ^ Nikoline Vestergaard og Maria Malmdorf Laugesen (25 Jul. 2012). "Overblik: Konflikten mellem 3F og Vejlegården". DR. {{cite news}}: Tjek datoværdier i: |date= (hjælp)

Eksterne henvisninger