Spring til indhold

Nikkel

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Nikkelisotoper)
Nikkel
Skinnende metal
Periodiske system
Generelt
AtomtegnNi
Atomnummer28
Elektronkonfiguration2, 8, 16, 2 Elektroner i hver skal: 2, 8, 16, 2. Klik for større billede.
Gruppe10 (Overgangsmetal)
Periode4
Blokd
CAS-nummer7440-02-0 Rediger på Wikidata
PubChem935 Rediger på Wikidata
Atomare egenskaber
Atommasse58,6934(2)
Kovalent radius121 pm
Van der Waals-radius163 pm
Elektronkonfiguration[Ar] 4s² 3d8
Elektroner i hver skal2, 8, 16, 2
Kemiske egenskaber
Oxidationstrin2, 3 (mildt basisk oxid)
Elektronegativitet1,91 (Paulings skala)
Fysiske egenskaber
TilstandsformFast
KrystalstrukturKubisk fladecentreret
Massefylde (fast stof)8,908 g/cm3
Massefylde (væske)7,81 g/cm3
Smeltepunkt1455 °C
Kogepunkt2913 °C
Smeltevarme17,48 kJ/mol
Fordampningsvarme377,5 kJ/mol
Varmefylde26,07 J/(mol·K)
(25 °C)
Varmeledningsevne90,9 W/(m·K)
(300 K)
Varmeudvidelseskoeff.13,4 μm/(m·K)
(25 °C)
Elektrisk resistivitet69,3 nΩ·m
(20 °C)
Magnetiske egenskaberFerromagnetisk
Mekaniske egenskaber
Youngs modul200 GPa
Forskydningsmodul76 GPa
Kompressibilitetsmodul280 GPa
Poissons forhold0,31
Hårdhed (Mohs' skala)4,0
Hårdhed (Vickers)638 MPa
Hårdhed (Brinell)700 MPa
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Nikkel (af kupfernickel; et ældre tysk ord for det nikkelholdige mineral nikkelin) er det 28. grundstof i det periodiske system og har det kemiske symbol Ni: Under normale temperatur- og trykforhold optræder dette overgangsmetal som et sølvhvidt, skinnende metal med en høj massefylde.

Fysiske egenskaber

[redigér | rediger kildetekst]

Nikkel er et relativt hårdt, men formbart metal med en overflade, der kan poleres temmelig glat. Nikkel er ferromagnetisk. Det optræder meget ofte sammen med kobolt.

Kemiske egenskaber

[redigér | rediger kildetekst]

Nikkel er kemisk modstandsdygtigt over for såvel atmosfærisk luft som vand, og fortyndede syrer angriber kun langsomt metallet. Normalt optræder stoffet i kemiske forbindelser med oxidationstrin +2, og Ni2+-ioner giver vandige opløsninger en grønlig farve. Indimellem ses nikkel også med oxidationstrin +1, +3 og +4. Ved temperaturer mellem 50 og 80 °C reagerer nikkel med kulilte og danner nikkeltetrakarbonyl, en farveløs, stærkt giftig væske; heri har nikkel oxidationstrin 0.

Tekniske anvendelser

[redigér | rediger kildetekst]

Nikkel anvendes primært i rustfrit stål og andre mere specialiserede legeringer, men også til mønter, som grønt farvestof i glas, og til at galvanisere andre metaller, så de får et beskyttende "overtræk" af det korrosionsbestandige nikkel.

I laboratorier bruges nikkel, oftest i form af findelt såkaldt Raney-nikkel, som katalysator i hydreringsprocesser.

Nikkel-'briketter' fra Botswana.

Langt det meste af det nikkel, der udvindes, kommer fra to typer malmaflejringer: I lateritter, hvor det optræder i form af nikkelholdig limonit, (Fe,Ni)O(OH), og garnierit, (Ni,Mg)3Si2O5(OH), samt i magmatiske svovlaflejringer, der primært består af pentlandit: (Ni,Fe)9S8.

Sudbury-regionen i Ontario i Canada står for 30 % af verdensproduktionen af nikkel. Nikkel indgår i metalliske meteoroider. Ifølge en teori stammer nikkelforekomsten ved Sudbury fra en enorm, nikkelholdig meteorit, der ramte området i en fjern fortid. I Norilsk i Rusland findes 40 % af verdens aflejringer af nikkelmalm. Andre betydelige forekomster findes i Ny Kaledonien, Australien, Cuba og Indonesien.

Det meste af Jordens indhold af nikkel menes at være 'sunket' ind til kernen tidligt i klodens historie.

Nikkel i biologien

[redigér | rediger kildetekst]

Nikkel spiller en rolle i en lang række biokemiske processer; noget, man først opdagede i 1970'erne. Eksempelvis indgår stoffet i urease; det første protein der blev fremstillet i krystallinsk form. Mennesker har brug for at indtage 90-100 mikrogram nikkel i den daglige kost.

På den anden side er nikkel samtidig et almindeligt allergifremkaldende stof (allergen): 15 % af alle kvinder og 1 % af mænd har nikkelallergi — Nikkel forekommer ofte i smykker til gene for nikkelallergikere. Hvad færre er opmærksom på, er, at det også forekommer i mobiltelefoner for at frembringe et 'metallook', i mønter og sort mascara.

Anvendelsen af nikkel kan spores tilbage til 3.500 år f.Kr.: Bronze fra det område, der i dag er Syrien, indeholdt op mod 2 % nikkel. Kinesiske skrifter omtaler brugen af såkaldt "hvidt kobber" i perioden mellem 1400 og 1700. Men da nikkelholdige mineraler blev forvekslet med tilsvarende sølvholdige mineraler, er man først i nyere tid nået til en dybere forståelse af dette metal og dets anvendelsesmuligheder.

Mineralet nikkelin (NiAs) blev tidligere kaldt kupfernickel på tysk; et ord, der omtrent kan oversættes til 'forhekset kobber': Det ligner, men indeholder ikke kobber. Den svenske kemiker Axel Fredrik Cronstedt søgte efter kobber i nikkelin i 1751, men fandt i stedet et 'nyt', hvidt metal, som han kaldte nikkel.

De første mønter af nikkel blev præget i Schweiz i 1881.

Isotoper af nikkel

[redigér | rediger kildetekst]

Naturligt forekommende nikkel består af isotoperne 58Ni (den mest udbredte med 68,077 %), 60Ni, 61Ni, 62Ni og 64Ni. Dertil kender man 18 radioaktive isotoper, hvoraf de mest 'sejlivede' er 59Ni med en halveringstid på 76.000 år, og 63Ni med 100,1 års halveringstid. De øvrige isotoper har halveringstider fra nogle få dage og nedefter.

56Ni dannes i store mængder i supernovaer af type Ia; lyset fra disse 'stjerneeksplosioner' aftager efter et mønster, der svarer til nikkel-56's henfald til kobolt-56 og siden til jern-56. Nikkel-59 dannes kontinuerligt i universet og kan derfor bruges til en lang række dateringsopgaver inden for geologien. Eksempelvis til at bestemme, hvor længe en meteorit har været på Jorden. Nikkel-60 er et henfaldsprodukt af den nu 'uddøde' isotop jern-60. Men da denne isotop havde en ganske lang halveringstid, kan variationer i koncentrationen af nikkel-60 fortælle noget om Solsystemets dannelse og tidlige historie.

Nikkel-48, som blev opdaget i 1999, er den isotop, der har den højeste 'andel' af protoner i forhold til neutronerne i atomkernen. 48 er et 'heldigt' eller stabilt antal nukleider, så til trods for 'overvægten' af protoner er denne kerne påfaldende stabil.

Wikimedia Commons har medier relateret til: