Spring til indhold

Dybbølsbro Station

(Omdirigeret fra Skelbæk Station)
Dybbølsbro
Fisketorvet
Overblik
Land Danmark
Stationstype Trinbræt
Adresse Ingerslevsgade 101
1705 København V[1]
Kommune Københavns Kommune
Jernbane Høje Taastrup-banen, Køge Bugt-banen
Nabostationer Københavns Hovedbanegård
*Carlsberg Station
*Enghave Station
*Sydhavn Station Rediger på Wikidata
Forkortelse Dbt
Afstand 0,9 km fra København H
Åbningsdato 1. november 1934
Takstzone 1
Perron(er) 2
Perronspor 4
Koordinater 55°39′54.7″N 12°33′35″Ø / 55.665194°N 12.55972°Ø / 55.665194; 12.55972
Transport
Operatører DSB
S-tog
Buslinjer 11
Passagertal
S-tog

Dybbølsbro Station er en S-togs-station i bydelen Vesterbro i København.[1] Stationen er anlagt, hvor broen Dybbølsbro går over det store baneterræn blot 900 meter sydvest for Københavns Hovedbanegård. Stationen ligger på det centrale stykke af S-banen og betjenes af samtlige S-togs-linjer på nær linje F.

Dybbølsbro Station åbnede 1. november 1934 som del af en af de første S-togs-strækninger. Den gamle stationsbygning i træ blev revet ned i 1990'erne, hvor stationen var gennem en større ombygning. Efter ombygningen, der blev fuldendt i 1997,[2] blev der direkte adgang fra perronerne til Dybbølsbro med trappe og elevator. Der er to perroner og fire spor i brug for passagerer på Dybbølsbro Station. Det fjerde spor blev først taget i brug til passagertrafik 5. august 2011. Indtil da benyttedes det kun som depotspor uden adgang for passagerer.

Teknisk set er Dybbølsbro Station kun et trinbræt; selve afgreningen til Køge umiddelbart vest for kaldes Skelbæk Station, men denne har ingen passagerbetjening.[3]

Passagertallet på Dybbølsbro Station steg kraftigt efter åbningen af indkøbscentret Fisketorvet i 2000. Fra 2011 og en årrække frem bar stationen båret binavnet Fisketorvet på DSB's skilte, og højtalerudkaldene blev ligeledes ændret til Dybbølsbro ved Fisketorvet.[4] Binavnet er pr. 2025 fjrnet igen.

Mellem Dybbølsbro Station og Fisketorvet findes fjernbusterminalen Københavns Busterminal, som åbnede den 6. juni 2024.[5]

Antal rejsende

[redigér | rediger kildetekst]

Ifølge Østtællingen[6] var udviklingen i antallet af dagligt afrejsende:

År Antal År Antal År Antal År Antal
1957 2.432 1974 2.202 1991 2.567 2001 4.239
1960 2.226 1975 2.056 1992 2.446 2002 3.904
1962 2.459 1977 1.837 1993 2.267 2003 5.133
1964 2.434 1979 2.347 1995 2.304 2004 5.640
1966 2.236 1981 2.660 1996 2.183 2005 6.402
1968 2.173 1984 2.609 1997 2.126 2006 6.073
1970 2.175 1987 2.495 1998 2.341 2007 5.275
1972 2.361 1990 2.257 2000 6.087 2008 5.579
  1. 1 2 "Dybbølsbro Station". DSB. Hentet 30. november 2025.
  2. Køhler, Søren (13. august 2024). "Dybbølsbro er i rivende udvikling". Magasinet KBH. Hentet 5. september 2025.
  3. jernbanen.dk Arkiveret 5. august 2018 hos Wayback Machine Hjemmeside. Hentet 17. jan. 2013
  4. Anders Hjort. "Fisketorvet har købt sig til 'sin helt egen' station". Politiken. Hentet 5. september 2025.
  5. Klarlund, Lukas (6. juni 2024). "'Nu behøver jeg ikke være småbange for at blive ramt af en cykel eller en bil': Ny fjernbusterminal indviet i København". DR. Hentet 5. september 2025.
  6. her efter Københavns Statistiske Kontors årbøger, diverse årgange

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Wikimedia Commons har medier relateret til:


  Foregående station     S-tog     Efterfølgende station  
Hverdage
mod Køge
Aften, weekend og nat
mod Farum
Myldretid
mod Køge
Hverdage
mod Holte
Hverdage