Wikipedia:Ansøgning om administratorstatus: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
→‎Aktive ansøgninger: opretter ansøgning
Linje 7: Linje 7:
<!-- Indsæt ansøgninger herunder -->
<!-- Indsæt ansøgninger herunder -->
{{Ansøgning om administratorstatus|bruger=JenswithPens|status=lukket}}
{{Ansøgning om administratorstatus|bruger=JenswithPens|status=lukket}}
{{Ansøgning om administratorstatus|bruger=Økonom}}
<!-- Indsæt ansøgninger herover-->
<!-- Indsæt ansøgninger herover-->
[[Kategori:Procedurer på Wikipedia]]
[[Kategori:Procedurer på Wikipedia]]

Versionen fra 13. nov. 2020, 09:04

Anmodning om
administratorassistance
Requests for administrator attention
Anmodning om botstatus
Bot approval requests
Anmodning om botassistance Anmodninger om
forbud
Anmodning om ændring af brugernavn
Rename requests
Ansøgning om
administratorstatus
Ansøgning om
bureaukratstatus
Ansøgning om
patruljantstatus

Genvej:
WP:ADM/A

Vil du ansøge om administratorstatus, er du kommet til det rigtige sted. Den nuværende politik på den danske Wikipedia er at give administratoradgang til ansøgere som generelt er kendt for at være aktive bidragydere på Wikipedia, samt har vist forståelse for Wikipedias politikker og normer. Administratoradgang tildeles af bureaukrater efter almindelig konsensus blandt registrerede brugere. Bureaukraten kan nægte administratoradgang, hvis det vurderes at afstemningsreglerne er blevet misbrugt.

Overvejelser før du søger

Før du ansøger om at opnå administratorstatus, bør du overveje, hvorfor du ønsker administratorstatus, og din baggrund for dette. Her er en række overvejelser du bør læse før du tilføjer din ansøgning:

  • Nogle tror, at det kræver administratorstatus for at bidrage med nye artikler eller rettelser til artikler på Wikipedia. Dette er ikke tilfældet, og du bør læse reglerne igen. Det er de færreste ting på Wikipedia, der kræver en administrator.
  • Andre tror, at en administrator er noget særligt, og at vedkommendes mening vægter højere end andre brugeres. Sådan er det ikke. Se også Wikipedia:Administratorer.
  • Til gengæld kan administratorer slette artikler og blokere brugere, hvis disse ikke skønnes at overholde politikker og normer, samt skrivebeskytte sider. Det er imidlertid her vigtigt, at man både kan vise omtanke, så man ikke skaber unødige konflikter, men samtidig også kan handle hurtigt og hårdt overfor brugere, der udøver gentagent hærværk eller ikke er modtagelige for fornuft.
  • Nogle har ansøgt om administratorstatus på grundlag af ganske få redigeringer, men med henvisning til, at vedkommende i forvejen har kendskab til wiki-konceptet, fx gennem interne firma-wikier. Dette er ikke et grundlag for administratorstatus på Wikipedia. Det er ikke kendskabet til konceptet, men din praksis her på Wikipedia.
  • Den nok hyppigste grund til at ansøge om administratorstatus her på Wikipedia er ønsket om at være med til at stoppe hærværk. Men du skal være opmærksom på, at det ikke kun er administratorer, der kan håndtere hærværk. Det kan du også som ganske almindelig bruger. Til dette findes der bl.a. en række skabeloner, som kan bruges til at henlede administratorernes opmærksomhed på problematiske artikler.
  • Generelt kan det siges til administratoraspiranter: Din ansøgning bliver vurderet på baggrund af dine redigeringer. Du bliver ikke admin på grundlag af andet end det, der foregår her på Wikipedia. Der er ingen faste regler for, hvor længe du skal have været her, eller hvor mange redigeringer du skal have lavet, men har du for eksempel været her mindre end 6 måneder eller har færre end 1.000 redigeringer, så skal du ikke regne med at blive administrator. Denne praksis er simpelthen for at sikre, at du har lært Wikipedias opbygning, funktioner, normer, praksis og medbrugere at kende, og for at vi andre har noget at bedømme dig på. Det er heller ikke nok blot at skrive og rette stavefejl; du skal have demonstreret, at du forstår principperne ved for eksempel at fjerne hærværk, indsætte relevante velkomster og påsætte relevante skabeloner (som {{notabilitet}}, {{copyvio}}, {{nonsens}}, {{POV}} osv.). Endelig værdsættes det, at du også deltager i diskussioner, og helst med mere end bare "Det synes jeg også", så vi andre kan få bedre indtryk af dig, og for at du selv kan vise, at du kan begrunde dine holdninger og handlinger. Det sidste sætter navnlig nybegyndere pris på – og det er ikke mindst dem, man som administrator bruger tid på at yde hjælp og forklaringer.

Hvis du får afslag

Først og fremmest: lad være med at blive sur, fornærmet eller ked af det hvis du får afslag. De andre afslår ikke af ond vilje. Men som kandidat stiller man sig selv til offentlig skue og vurdering, og så kan man ikke uden videre forvente, at alle andre automatisk kommer med støtte og ros. Tværtimod sker det af og til, at nogle påpeger svagheder og problemer. Det kan være manglende tålmodighed, uigennemtænkte handlinger eller unødig ophidselse. Ting som man måske ikke altid selv er opmærksom på, men som udenforstående ofte ser noget klarere – og ikke mindst skal leve med.

Så når du har sundet dig, så læs diskussionen igennem i ro og mag. De andre vil typisk påpege nogle ting, du kan gøre bedre, f.eks. gøre mere for hærværksbekæmpelsen, vise mere tålmodighed eller deltage aktivt i diskussioner. Hvis du så i de følgende måneder viser forbedringer, så øger du også chancen for, at en eventuel ny ansøgning går igennem. Det er normalt en god idé at vente mindst et halvt år med at søge på ny; søger du hurtigere end dét vil der næppe være meget nyt at bedømme din ansøgning ud fra, hvorfor det er usandsynligt at stemmerne falder anderledes ud. Vis hellere lidt mere tålmodighed og brug tiden på at gøre en konstruktiv indsats. Så bliver de andre også mere positivt stemt overfor dig.

Ansøgningsvejledning

Du ansøger om administratorstatus ved at skrive {{Ansøgning om administratorstatus|bruger=DITBRUGERNAVN}}. Hvis du har oprettet en ansøgning flere gange, skriver du nummer efter alle ansøgninger bortset fra den første, således at der ved nummer to kommer til at stå: {{Ansøgning om administratorstatus|bruger=DITBRUGERNAVN|nummer=ANTAL}}. Herefter gemmer du og trykker på det røde link i skabelonen. Herinde skriver du din ansøgning, gemmer og krydser ben og tæer.

Når ansøgningen er blevet behandlet, vil en guru sørge for at den bliver ordentligt arkiveret.

Denne diskussionsside indeholder et eller flere forslag, hvor en bruger ønsker yderligere kommentarer fra andre brugere først.

Om du støtter eller ikke støtter forslaget kan du vise således:
*{{støtter}} (''begrundelse'') --~~~~ vil blive Støtter (begrundelse) --din signatur
*{{neutral}} (''begrundelse'') --~~~~ vil blive Neutral (begrundelse) --din signatur
*{{støtter ikke}} (''begrundelse'') --~~~~ vil blive Støtter ikke (begrundelse) --din signatur

Denne skabelon bør fjernes efter forslaget er gennemført/droppet.

Tidligere ansøgninger kan findes i:

Aktive ansøgninger

Denne ansøgning er lukket. Rediger venligst ikke mere i teksten.

Mit navn er Jens, til dagligt arbejder kuglepinde (derfor navnet tihi). Min humor er i top, og jeg er 100% sikker på at jeg kan gøre mit arbejde både professionelt, og sjovt på samme tid.

Jeg har lavet min bruger i dag, dog har jeg uden brugeroprettelse været på Wikipedia i utallige år

Jeg er 27 år, med meget fritid, og massere af lyst til at hjælpe til med diverse hærværk og lign (Skrev JenswithPens (diskussion • bidrag) 12. nov 2020, 10:36. Husk at signere dine indlæg.)


Hej Jens.

Du bør læse afsnittet "Overvejelser før du ansøger". Af dette fremgår, at du skal have været her noget tid og have foretaget en del redigeringer i den periode du har været her. Det er ikke nok at have været her uden en brugerkonto. Da din ansøgning helt åbentlyst ikke vil blive imdekommet bl.a. af den grund, lukkes ansøgningen.

Er din ansøgning seriøs, kan du søge igen, når du har vist, at du er erfaren med Wikipedia som bidragsyder. --Pugilist (diskussion) 12. nov 2020, 10:41 (CET)

 Kommentar - På line med Pugilist. At være administrator kræver en del af dig. Du skal være en erfaren bruger og være til at stole på af dine andre wikipedianere. Derudover skal du kende alle Wikipedias normer udenad, samt at antage god tro, altså holde en ordentlig tone.
Jeg kommer selv fra Wikipedias hærværksmiljø, og hvis jeg skal sige det ligeud, var det hærværk jeg lavede det groveste grove (husk selverkendelse). Men så fandt jeg tilfældigvis ud af, hvordan hærværksbekæmpelse på Wikipedia virkede. Det synes jeg er sjovere, så derfor stoppede jeg mit hærværk (næsten) med det samme. Ved at bekæmpe hærværk bidrager man jo samtidig også positivt til projektet, ikke?
Jeg håber du gider at bidrage positivt til projektet. Jeg giver dig ihvertfald en chance.
PS. Jeg anser dit brugernavn som værende i strid med Wikipedias normer for brugernavne, da det minder lidt for meget om et ord, vi helst ikke nævner her. Men jeg ved at ordet er blacklistet, så man ikke kan kalde sig "det ord". Du kan anmode om at ændre dit brugernavn her. Med venlig hilsen Zelrin (DiskussionBidrag) 12. nov 2020, 11:44 (CET)
Denne ansøgning om administratorstatus er åben. Afgiv venligst din mening.

Jeg vil gerne ansøge om administratorstatus. Jeg har været aktiv på dawp siden 2013, i den første tid nærmest udelukkende med at skrive artikler indenfor mit interesseområde, men efterhånden har jeg brugt en stigende andel af min tid her på patruljering og andre almene wiki-tiltag. Jeg regner ikke med, at en evt. administratorstatus vil ændre væsentligt på, hvad jeg beskæftiger mig med, men den vil være til hjælp i patruljeringsarbejdet, hvor jeg ofte har mærket et behov for at kunne gribe mere effektivt ind overfor åbenlyst hærværk, fejloprettede sider o.l., og f.eks. i arbejdet med at konkludere på slettediskussioner. Økonom (diskussion) 13. nov 2020, 08:05 (CET)

  • Støtter - Dejligt at se din ansøgning. :-) Pugilist (diskussion) 13. nov 2020, 08:12 (CET)
  • Støtter Jeg har nu ikke fulgt dit arbejde så meget, men jeg vil da gerne give dig en chance hvis jeg kunne. Christian Giersing [ disk // bidrag // e-mail ] 13. nov 2020, 08:23 (CET)
  • Støtter - Ingen indvendinger herfra. Tværtimod vil jeg hilse dig velkommen blandt admins :-) --Medic (diskussion) 13. nov 2020, 08:40 (CET)
  • Støtter - Mit indtryk er, at du er en god, solid bruger, og ikke mindst at du bidrager konstruktivt i diskussioner. Det er meget værdsat, og derfor støtter jeg din ansøgning. --Arne (Amjaabc) (diskussion) 13. nov 2020, 10:00 (CET)
  • Støtter - selvfølgelig, en mangeårig seriøs og dygtig bruger. Selv om vi er mange admin'er, er vi ikke så mange blandt de daglige brugere, så her er absolut brug for friske kræfter. - Nico (diskussion) 13. nov 2020, 10:03 (CET)
  • Støtter - Du gør et godt stykke arbejde, og jeg støtter din ansøgning.--Kjeldjoh (diskussion) 13. nov 2020, 11:11 (CET)
  • Støtter Jeg kender kun denne ansøger for gode og seriøse bidrag samt patruljering af høj kvalitet. En klar forstærkning af holdet. Bruger Ramløser fra phone (Denne usignerede kommentar er skrevet af Ramloser (diskussion • bidrag) 13. nov 2020, 12:37‎)
  • Støtter - Når jeg spørger mig selv, hvorfor ikke? Så står det helt stille derinde:)) Du har udvist god aktivitet, store bidrag til encyklopædien og kommer ofte med konstruktive input, når der er diskussioner. Så thumbs op fra mig. Mvh. Asger (diskussion • bidrag • e-mail) 13. nov 2020, 22:20 (CET)
  • Støtter – Han gør et godt arbejde, har god forståelse for Wikipedias principper og kommunikerer godt. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 14. nov 2020, 09:28 (CET)
  • Støtter – Jeg har fuld tillid til at Økonom kan bruge redskaberne fornuftigt og er på linie med Arne og Nico. Jeg vil dog give dig et råd. Hidtil har du været meget anonym i de diskussioner som har været på da-wiki. Det kan faktisk være en fordel, fordi du i mange sammenhænge kan optræde neutralt. Men administratorer bliver på et eller andet tidspunkt udfordret på deres meninger uanset om de har dem eller ej. Så mit råd er at du forbereder dig på denne udfordring. Ikke ved at deltage i diskussioner, men gøre dig klart hvordan du vil reagere hvis du bliver udfordret. - Med venlig hilsen Savfisk (diskussion) 14. nov 2020, 11:41 (CET)
  • Støtter - Du har min fulde respekt for dit arbejde, Økonom. Du er nok en af de brugere, som er bedst til at kommunikere med andre, og jeg lægger også stor vægt på dine argumenter i diskussioner. Jeg ser frem til dig som admin. Mvh. Zelrin (DiskussionBidrag) 14. nov 2020, 17:12 (CET)
  • Støtter - Absolut en godt at få Økonom med. Jeg har også lagt mærke til den gode konstruktiv input i diskussioner. Og samtidige bidrager med at skrive og bedre artikler. --Steen Th (diskussion) 16. nov 2020, 09:43 (CET)
Konklusion:
Efter fuld enighed ovenfor har Økonom hermed fået administratorrettigheder.
- Sarrus (db) d. 22. nov 2020, 18:31 (CET)