Monarki: Forskelle mellem versioner

Redigér links
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
indførte synspunktet, at et monarki kan være dynastisk forankret, men også at det ikke altid er tilfældet.
Tags: Mobilredigering Redigering via mobilapp Redigering lavet i iOS appen
Linje 16: Linje 16:


== Forskel på monarki og diktatur ==
== Forskel på monarki og diktatur ==
I et monarki kan f.eks. et Kongehus regere eller besidde en fremherskende rolle i samfundet i mere end 1.000 år. En diktator vil typisk regere i mindre end 50 år.<ref>[https://bigthink.com/paul-ratner/the-7-longest-ruling-dictatorships-in-the-world The 7 longest ruling dictators in the world - Big Think<!-- Botgenereret titel -->]</ref> En anden forskel er at et monarki går i arv til en monark i samme familie, mens en diktator typisk vil tage magten (f.eks. mod monarkens vilje). Desuden kan et monarki samtidigt være et demokrati - i modsætning til et diktatur.
I et monarki kan f.eks. et kongehus regere eller besidde en fremherskende rolle i samfundet i mere end 1.000 år. En diktator vil typisk regere i mindre end 50 år.<ref>[https://bigthink.com/paul-ratner/the-7-longest-ruling-dictatorships-in-the-world The 7 longest ruling dictators in the world - Big Think<!-- Botgenereret titel -->]</ref> En anden forskel er, at et monarki typisk går i arv til en monark i samme familie i et såkaldt [[dynasti]], mens en diktator typisk vil tage magten (f.eks. mod monarkens vilje). Desuden kan et monarki samtidigt være et demokrati - i modsætning til et diktatur.


== Typer af monarki<ref>[http://www.differencebetween.net/miscellaneous/politics/difference-between-dictatorship-and-monarchy/ Difference Between Dictatorship and Monarchy | Difference Between<!-- Botgenereret titel -->]</ref> ==
== Typer af monarki<ref>[http://www.differencebetween.net/miscellaneous/politics/difference-between-dictatorship-and-monarchy/ Difference Between Dictatorship and Monarchy | Difference Between<!-- Botgenereret titel -->]</ref> ==

Versionen fra 20. nov. 2020, 21:18

Monarki kommer fra græsk og betyder enestyre. Ordet kan også referere til en monark og monarkens familie eller en stat, hvor styreformen er monarkisk. Hvis monarken er en konge eller dronning, tales der om et kongerige eller kongedømme.

I dag er monarker sjældent eneherskere.

  • I et konstitutionelt monarki som det danske, norske eller svenske er monarkens rolle at være det formelle statsoverhoved og som sådan repræsentere landet i visse internationale og nationale sammenhænge. I Danmark præsiderer dronningen i Statsrådet og underskriver de af Folketinget vedtagne love. Herudover varetager dronningen en lang række repræsentative opgaver.

Indtil 1864 var det danske Monarki en sammenfattende betegnelse for Kongeriget Danmark og hertugdømmerne, og før 1848 var styreformen enevælde, dvs. en styreform hvor monarken har den øverste myndighed.

Benævnelser

Under monarker henregnes:

  • Konger (inklusiv Dronninger, f.eks. i Danmark)
  • Kejsere (f.eks. i Japan)
  • Zarer (f.eks. tidligere i Rusland)
  • Shaher (f.eks. tidligere i Iran)

Forskel på monarki og diktatur

I et monarki kan f.eks. et kongehus regere eller besidde en fremherskende rolle i samfundet i mere end 1.000 år. En diktator vil typisk regere i mindre end 50 år.[1] En anden forskel er, at et monarki typisk går i arv til en monark i samme familie i et såkaldt dynasti, mens en diktator typisk vil tage magten (f.eks. mod monarkens vilje). Desuden kan et monarki samtidigt være et demokrati - i modsætning til et diktatur.

Typer af monarki[2]

Man siger at der findes 3 former for monarki: (1) et begrænset monarki, (2) et konstitutionelt monarki og (3) et absolut monarki.

Et eksempel på et begrænset monarki er det Britiske Kongehus, hvor monarken kun har ceremonial magt, dvs. kun "udøver" sin magt ved højtidligheder, særlige begivenheder osv.

Et eksempel på et konstitutionelt monarki er det Danske Kongehus, hvor monarken har særlige rettigheder som er indskrevet i Grundloven.

Et eksempel på et absolut monarki er Kongehuset i Saudi Arabien. Udover at have særlig beskyttelse som i det konstitutionelle monarki, besidder monarken en total magt i samfundet - dvs. at monarken frit kan indføre nye love osv.

Modsætning

Modstandere af monarkiet som styreform kaldes ofte republikanere.

Nuværende monarkier

     Absolutte monarkier     Delvis konstituerede monarkier     Konstitutionelle monarkier     Stater som er i union med et konstitueret monarki, som f.eks. Commonwealth landene.     Lokale delvise monarkier

Afrika

Asien

Australien og Oceanien

Europa

Nordamerika

  • Antigua og Barbuda, kongerige; personalunion med Storbritannien og øvrige Commonwealth Realms
  • Bahamas, kongerige; personalunion med Storbritannien og øvrige Commonwealth Realms
  • Barbados, kongerige; personalunion med Storbritannien og øvrige Commonwealth Realms
  • Belize, kongerige; personalunion med Storbritannien og øvrige Commonwealth Realms
  • Canada, kongerige; personalunion med Storbritannien og øvrige Commonwealth Realms
  • Grenada, kongerige; personalunion med Storbritannien og øvrige Commonwealth Realms
  • Jamaica, kongerige; personalunion med Storbritannien og øvrige Commonwealth Realms
  • Saint Kitts og Nevis, kongerige; personalunion med Storbritannien og øvrige Commonwealth Realms
  • Saint Lucia, kongerige; personalunion med Storbritannien og øvrige Commonwealth Realms
  • Saint Vincent og Grenadinerne, kongerige; personalunion med Storbritannien og øvrige Commonwealth Realms

Se også

Se Wiktionarys definition på ordet:

Referencer

  1. ^ The 7 longest ruling dictators in the world - Big Think
  2. ^ Difference Between Dictatorship and Monarchy | Difference Between

Eksterne henvisninger

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Monarki&oldid=10523023"