Tetrahydrocannabinol

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 5. jan. 2015, 11:52 af Steenthbot (diskussion | bidrag) Steenthbot (diskussion | bidrag) (Bot: Datomærk skabeloner)
Tetrahydrocannabinol: Molekylformel: C21H30O2

Tetrahydrocannabinol, [THC] eller Δ9-THC (delta-9-THC), Δ9-tetrahydrocannabinol (delta-9-tetrahydrocannabinol), eller Δ1-tetrahydrocannabinol (efter en ældre nummereringsmetode) er det aktive euforiserende stof i cannabis.

Tetra betyder 4, Hydro betyder vandmolekyler, og Cannabinol er et planteskabt organisk stof, Delta ni er det sted de fire vandmolekyler og cannabinol-molekylet er bundet sammen.

Stoffet blev første gang isoleret af Raphael Mechoulam og Yechiel Gaoni fra The Weizmann Institute i Rehovot i Israel i 1964.

I ren form er THC glasagtigt. Det kan ikke opløses i vand, men det kan opløses i organiske forbindelser som triglycerider (olie/fedt) eller alkohol. I hamp-planten beskytter THC mod solens skadelige UV-stråling.

THC bruges i dag til medicin eller som et euforiserende stof. I Cannabis findes ikke bare THC, men også adskillige andre cannabinoider. Flere cannabinoider har en euforiserende virkning. THC dannes når cannabis (hamp) planten er gået i blomst. Jo længere tid hampplanten får lov til at være i blomst, jo flere af de andre cannabinoider vil planten producere. To af cannabinoiderne, cannabisol og cannabinol nedbryder THC.

THC har først en euforiserende virkning, hvis planten lagres over længere tid og/eller opvarmes. Herved er det muligt at indtage meget store mængder af de medicinske værdifulde forstadie-syrer til THC og andre cannabinoider, straks efter høst iblandet gulerodssaft eller anden frugtsaft til at ophæve en ellers syrlig smag, uden en psykisk påvirkning anden glæden ved bedring.

THC er det aktive stof, der kan gøre den der indtager det føler sig "høj" dvs. oplever en glad eller fjollet rus, hvis man er nybegynder. Mennesker bruger marihuana som medicin, mens andre bruger den til "hygge og fest". Men mellem disse to poler er mange andre anvendelser og virkninger, som bedst kan beskrives med ord som bedre, terapeutisk, udforskende, ekspansiv, og så videre efterstræbt og mødt af ældre belærte brugere.

Rusen gør, at følsomheden til den ydre stimulering frembringer detaljer, som normalt vil blive overset, gør at farver synes mere klare og farverige, gør at der frembringes en værdsætning og lyst til at arbejde og gå i dybden med kunst, der tidligere havde en lille eller ingen interesse for beskueren. Det er som om den voksne cannabis-berusede sanser verden med den samme nyhedsfornemmelse, forundring, nysgerrighed og begejstring som et barn. Beruselsen forstærker også værdsættelsen af musik; mange jazz og rockmusikere har sagt, at de spiller bedre under påvirkning af marihuana, men denne effekt er ikke objektivt bekræftet.

Når planten når det stadie, hvor der er et større antal andre cannabinoider og mindre THC, vil rusen blive "stenet". Dvs. at den, der indtager det, vil blive slap og udmattet. Nogle foretrækker denne rus som en måde at slappe af på. Derudover vil en "stener"-rus, for nogen fremkalde et enormt behov for indtagelse af mad, der i cannabiskulturen er kendt som "fråderen/ædeflip" og på engelsk "munchies", som indtræder når THC oxygerer til 11-OH-THC. Den stenede rus forsvinder og er ikke eksisterende når THC modsvares med et højt indhold bla. af cannabinoiderne CBD og THCV som holder psykisk THC-aktivitet nede (antagonister af CB1-receptorer).

Mange G-protein-koblede receptorer reagerer med cannabinoider, der derved griber ind i mange af organismens funktioner.

Ved medicinsk brug udvælges Cannabis-sorter efter THC-indhold og CBD, CBN, CBG, og THCV-indholdet.

Farmakologiske egenskaber

Farmakokinetik

Aromatisk ring-bindings-forbindelser i strukturen af carboxyl-fedtsyren Tetrahydrocannabinol: C21H30O2

Ved rygning absorberes THC hurtigt fra lungeoverfladen, og kan måles i plasmaet få sekunder efter det første hiv. Biotilgængeligheden af THC i organismen afhænger af dybden og varigheden af inhalationen, samt hvor længe den inhalerede røg holdes i lungerne. Det anslås at THC-biotilgængeligheden ligger på 23-27% hos faste rygere og 10-14% for lejlighedsvise rygere.[1] I modsætning til rygning er absorptionen efter spisning langsommere og biotilgængeligheden lavere, formentligt pga. omfattende metabolisme i leveren, som det passerer efter optagelse fra tarmen.[1]

Cirka 90% af den tilgængelige THC transporteres rundt i organismen med plasmaet, mens resten er bundet til de røde blodlegemer. På grund af sin høje fedtopløselighed fordeles THC til fedtvæv og organer med stor blodgennemstrømning som hjerne, muskel, lever, lunge og milt, hvilket leder til et pludseligt fald i plasmakoncentrationen. Her frigives det langsomt fra vævet til det er blevet akkumuleret i tilbage til blodbanen (et fænomen kaldet redistribution).[1]

THC metaboliseres i leveren ved hydroxylering og oxidation katalyseret af CYP450-enzymer. Ud fra dette dannes flere 100 metabolitter, hvor 11-OH-THC (hydroxy-produktet) og THC-COOH (oxidationsproduktet) er de mest dominerende. 55% af THC udskilles med fæces og cirka 20% med urinen. Hovedmetabolitten i fæces er 11-OH-THC, mens hovedmetabolitten i urinen er THC-COOH eller THC-OOH esterbundet med glukeronsyre.[2]

11-Hydroxy-THC (C21H30O3) er psykoaktiv, men virkninger, er ikke nødvendigvis identiske med dem i THC, forklarer til dels de bifasiske effekter af cannabis, hvor nogle effekter, såsom øget appetit, har tendens til at blive forsinket, i stedet for at optræde umiddelbart efter lægemidlet/stoffet indtages.

THC-COOH (C21H28O4) er ikke psykoaktiv i sig selv, men har en lang halveringstid i kroppen på op til flere dage (eller endda uger hos kroniske brugere), gør det til den vigtigste testet metabolit når blod eller urin undersøges for brug af cannabis (cannabinoider: Receptor-proteiner). Denne fremgangsmåde er blevet kritiseret som ensbetydende med forbud mod "at køre bil samtidig med at være regelmæssig bruger af cannabis" uanset tilstedeværelsen eller fraværet af eventuelle faktiske forringelser, der kan påvirke køreevnen.

I Danmark fik over 2000 bilister frakendt kørekortet i 2013, fordi der blev fundet spor af THC, 11-OH-THC eller THC-COOH i deres blod. Men mange af dem er slet ikke til fare i trafikken, tværtimod, viser forskning.

Seniorforsker Inger Marie Bernhoft fra DTU Transport, der har deltaget i en stor international undersøgelse af, om man er til fare for sig selv og andre i trafikken, hvis man er påvirket af hash, udtaler på baggrund af 2.490 blodprøver fra alvorligt tilskadekomne bilister og 15.832 prøver fra tilfældigt udvalgte bilister i trafikken, at konklusionen er entydig, »Hvis man er påvirket af hash på et niveau på bagatelgrænsen, er der ikke nogen dokumentation for, at der er en øget risiko for uheld i trafikken.«

Desuden understøtter dr. David Bearman, en af USA's mest klinisk vidende læger i USA på området for medicinsk marihuana, denne antagelse. Dr. David Bearman har gennemgået en række undersøgelser og konkludere:

"Blodkoncentrationer kan være nyttigt, i det mindste kan de hjælpe med at afgøre, om man har brugt marihuana eller hash for nylig. Høje niveauer af blod-THC (≤ 10ng/ml), er et godt tegn på at have brugt hash i den sidste time eller to. Problemerne er, at (1) blodniveauer er meget variable og (2) har ingen klar relation til den faktiske forringelse, dvs "at være under indflydelse." Et af programmets mål var at afgøre, om det er muligt at forudsige føre-evne-forringelse af plasma-koncentrationer af THC og/eller dets metabolit, THC-COOH - Svaret er meget klart: det er det ikke. Nogle bilister med høje plasmakoncentrationer viste ikke forringelse, endda nogle forbedringer ..."

Mens THC-COOH ikke har nogen psykoaktive virkninger, kan det stadig have en rolle i analgetiske og anti-inflammatoriske virkninger af cannabis, og har også vist sig at moderere virkningerne af THC, en form kaldet antagonisme, hvilket kan hjælpe med at forklare forskellen i subjektive virkninger, der ses mellem lejlighedsvise og regelmæssige brugere af cannabis.

Δ (9)-tetrahydrocannabinol (Δ (9)-THC) og THC-COOH har også vist sig at undertrykke åreforkalkning, (den hyppigste årsag til dødsfald i Danmark; hvert år dør 23.000 danskere af hjerte-karsygdomme), ved at være en direkte hæmmer til 15-lipoxygenase (15-LOX), en af de vigtigste enzymer, der er ansvarlige for dannelsen af oxideret lav-densitet lipoprotein, en væsentlig medvirkende årsag til åreforkalkning.

Desuden har in vitro eksperimenter med Delta (9)-THC vist sig yderst effektiv til at reducere oxidative skader i rygmarvskulturer hos mus. Derudover er Delta (9)-THC anti-excitotoksisk in vitro. Disse cellulære mekanismer kan ligge til grund for den formodede neuro-beskyttende effekt i amyotrofisk lateral sklerose (ALS). Idet (9)-THC er en veltolereret delta (dobbeltbinding isomerer, for eksempel i fedtsyrer, THC og cloprostenol), kan det og andre cannabinoider fra hamp vise sig at være hidtil ukendte terapeutiske mål til behandling af ALS. Cathy Jordan fra Florida i USA, har overlevet Amyotrofisk lateral sklerose (ALS) i 22 år med høj livskvalitet ved brug af cannabis (marihuana) som lægemiddel.

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i dette afsnit, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres.
Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
    dette afsnit

US Patent 6630507: Den 2. februar 2001 ansøgte, og den 7. oktober 2003 fik USA's sundhedsministerie (United States Department of Health and Human Services, HHS) tilkendt patent (eneretsbevilling) på formler af cannabinoider som antioxidant og nervebeskytter:

Cannabinoider har vist sig, at have antioxidant-egenskaber uden forbindelse til NMDA-receptormodstand. Denne nyligt fundne egenskab gør cannabinoider brugbare i behandling og forebyggende behandling (profylakse) af en bred variation af oxyderingsassocierede sygdomme, så som iskæmi, alders-relaterede, betændelses- og autoimmune sygdomme. Cannabinoiderne har vist at have særlig anvendelse som nervebeskytter for eksempel ved at begrænse neurologisk nervebeskadigelse fremkommet efter iskæmiske skader, så som apopleksi (slagtilfælde) og traumer, eller i behandlingen af neuro-degenerative sygdomme, så som Alzheimers, Parkinsons og HIV demens.

Sammenspil med det Endo-Cannabinoide System

Det endocannabinoide system er en gruppe af neuromodulatoriske lipider og deres receptorer i hjernen, der er involveret i en række fysiologiske processer, herunder appetit, smertefølelse, humør og hukommelse, og det medierer psykoaktive og farmakologiske virkninger af cannabis og indeholder stort set:

Det endocannabinoide system er blevet undersøgt ved hjælp af genetiske og farmakologiske metoder. Disse undersøgelser har påvist, at cannabinoider virker som neuromodulatorer for en række fysiologiske processer, herunder motorisk indlæring, synaptisk plasticitet, appetit, og smertesans.

Kvantificering af anandamid og 2-arachidonoylglycerol plasmaniveauer er i 2013 blevet undersøgt for potentielle påvirkninger af tetrahydrocannabinol (THC's) nyttevirkning på det endocannabinoide system hos mennesker, med elleve blodprøver, der blev udtaget i løbet af de første 5 timer efter THC administration og to yderligere prøver efter 24 og 48 timer. THC, dets metabolitter THC-OH (biologisk aktivt) og THC-COOH (ikke aktiv) og EC'erne anandamide og 2-arachidonoylglycerol (2-AG) blev kvantificeret ved væskekromatografi-massespektrometri.

EC-plasmaniveauerne viste en bifasisk respons efter THC injektion og nåede maksimale værdier på 30 min. Anandamid steg en smule fra 0,58 ± 0,21 ng/ml ved baseline til 0,64 ± 0,24 ng/ml (p <0,05) og 2-AG fra 7,60 ± 4,30 ng/ml til 9,50 ± 5,90 ng/ml (p <0,05). Selvom den underliggende mekanisme ikke er klar, synes høje doser af intravenøs THC at have indflydelse på endogene cannabinoid-koncentrationer og formentlig EC-signalering.

Desuden viser forskning fremført i 2012, at både eksogene og endogene cannabinoider kan modulere glycin (C2H5NO2)-receptorer (GlyRs) allosterisk. Men lidt er kendt om det molekylære grundlag for cannabinoid-GlyR interaktioner, hvorfor der her vises, at vedvarende inkubation med endocannabinoiden anandamide (AEA: C22H37NO2) væsentligt øger amplituden af den glycin (α-aminosyre)-aktiverede strøm i både rotte dyrkede neuroner i rygmarven og i HEK-293-celler, der udtrykker human α1, rotte α2 og α3 GlyRs.

Størrelsen af AEA potensering faldt med fjernelse af enten hydroxyl-eller oxygen-grupper på AEA. Mens desoxy-AEA var signifikant mindre effektiv i potensering af I (Gly), hæmmede desoxy-AEA potensering fremstillet af både Δ(9)-tetrahydrocannabinol (THC: C21H30O2), en betydelig psykoaktiv bestanddel af marihuana, og AEA. Tilsvarende påvirkede didesoxy-THC, en modificeret THC med fjernelse af både hydroxyl/oxygengrupper, ikke I (Gly), når de anvendes alene, men inhiberede potensering af I (Gly) induceret af AEA og THC. Disse resultater tyder på, at eksogene og endogene cannabinoider potenserer GlyRs via hydrogenbindings-lignende interaktion. En sådan specifik interaktion stammer sandsynligvis fra et fælles molekylær grundlag.

Se også

Referencer

Fodnoter

  1. ^ a b c Sharma, Priyamvada (2012). "Chemistry, Metabolism, and Toxicology of Cannabis: Clinical Implications". Iran J Psychiatry. 7 (4): 149-56. PMID 23408483.
  2. ^ Huestis, M. A. (2005). "Pharmacokinetics and Metabolism of the Plant Cannabinoids, Δ9-Tetrahydrocannibinol, Cannabidiol and Cannabinol". Cannabinoids. Handbook of Experimental Pharmacology. 168 (168): 657-90. doi:10.1007/3-540-26573-2_23. ISBN 3-540-22565-X. PMID 16596792.

Henvisninger

Eksistensen og intensiteten af ​​mulige langsigtede negative virkninger på psyke og kognition, immunsystemet, frugtbarhed og graviditet forbliver kontroversiel. De er rapporteret til at være lav i mennesker og udelukker ikke lovlig terapeutisk anvendelse af cannabis-baserede lægemidler. Egenskaber af cannabis, der kan være af terapeutisk brug omfatter analgesi, muskelafslapning, immunosuppression, sedation, forbedring af humør, stimulering af appetit, antiemesis, sænkning af det intraokulære tryk, bronkodilation, neurobeskyttelse og induktion af apoptose i kræftceller. - Clin Pharmacokinet. 2003, 42 (4) :327-60. - Nova-Institut, Hürth, Tyskland. Franjo Grotenhermen

KemiSpire
Denne artikel om kemi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Tetrahydrocannabinol&oldid=7904448"