Konferencen for Europæiske Kirker

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Konferencen for Europæiske Kirker (KEK) (på engelsk Conference of European Churches) er et fællesskab af ca. 115 ortodokse, anglikanske, gammelkatolske og protestantiske kirker og kirkeråd i Europa. Den russisk ortodokse kirke suspenderede sit medlemskab i 2008. I Danmark er Baptistkirken, Metodistkirken og Folkekirken medlemmer af KEK. Danske Kirkers Råd er associeret organisation i forhold til KEK. Folkekirkens mellemkirkelige Råd varetager folkekirkens kontakt til KEK.

Struktur[redigér | redigér wikikode]

KEKs sekretariat er placeret i Bruxelles og Strasbourg. KEKs højeste myndighed er generalforsamlingen som finder sted hvert 5. år. Sidste generalforsamling fandt sted i Budapest i 2013. Næste generalforsamling finder sted i 2018 i Novi Sad i Serbien.

Generalforsamlingen vælger en hovedbestyrelse (governing board) med for tiden 20 medlemmer. For tiden er sognepræst Christian Roar Pedersen fra Aalborg Stift suppleant i hovedbestyrelsen. Hovedbstyrelsen vælger ved hver generalforsamling et præsidium bestående af en præsident og to vicepræsidenter. Pt består præsidiet af biskop Christopher Hill fra Church of England (præsident) samt domprovst Karin Burstrand fra Svenskakyrkan og metropolitan Emmanuel fra den græsk-ortodokse kirke i Frankrig (vicepræsidenter).

KEK's arbejdsområder[redigér | redigér wikikode]

KEK arbejder med disse fagområder:

Dialog med politiske institutioner i Europa

Ekklesiologi og teologisk samtale

Fredsopbygning og forsoning

Menneskerettigheder

Beskæftigelse og samfundsforhold

Bioetik

Uddannelse og medborgerskab

Migration og asyl sammen med partnerorganisationen Churches Commission for Migrants in Europe

EU-politik og -lovgivning

Fra dansk side er dr.theol Ulrik Becker Nissen fra Aarhus Universitet aktiv i KEK's arbejde med bioetik. Det handler blandt andet om at formulere et kristent modsvar til de etiske dilemmaer, der melder sig i forhold til genteknologi, genmodifikation, aktiv dødshjælp, kloning mm.

Desuden er lektor Hanna Broadbridge, medlem af Folkekirkens Mellemkirkelige Råd, formand for arbejdsgruppen vedr udddannelse og medborgerskab. Her har Broadbridge blandt andet videreformidlet Folkekirkens gode resultater med Skole-Kirke-samarbejdet.

Menneskerettigheder har stået på dagsordenen siden grundlæggelsen af KEK. KEK overvåger Helsinki-processen og drøfter nationale mindretal, racisme, fremmedhad og religionsfrihed i Europa med Den Europæiske Sikkerheds- og Samarbejdsorganisation, OSCE. Blandt andet derigennem bygges bro til små europæiske mindretalskirker som flere steder ikke lever i frihed og sikkerhed.

Konfliktløsning[redigér | redigér wikikode]

KEK har i en række sammenhænge deltaget i konfliktløsning blandt andet i det tidligere Jugoslavien, herunder også Kosovo og Makedonien.

Under Natos strid med Jugoslavien var KEK med til at tilvejebringe en afslutning på krigen og en fredsløsning blandt andet ved at indkalde kirkelederne i området og inddrage dem i forhandlinger mellem de stridende parter. I Eks-Jugoslavien er KEK med til at bringe ortodokse, romersk katolske og protestantiske kirker sammen. I fælles projekter medvirker KEK aktivt til forsoningsprocessen i det opsplittede område.

I Makedonien har KEK været vært for samtaler mellem ledere af kirker og trossamfund i republikken Makedonien som led i bestræbelserne for at forhindre en optrapning af konflikten mellem landets albansk-talende mindretal og dets slavisk-talende flertal. KEK overvåger på lignende måde situationer i Europas andre brændpunkter.

KEK og katolikkerne[redigér | redigér wikikode]

Den romersk katolske kirke er ikke medlem af KEK. Men der er tæt kontakt mellem KEK og Rådet for de europæiske Bispekonferencer (CCEE), som repræsenterer alle romersk katolske bispekonferencer i Europa. Det resulterer blandt andet i fælles projekter og i økumeniske møder.

Et barn af den kolde krig[redigér | redigér wikikode]

KEK blev dannet på Hotel Nyborg Strand i Danmark i 1959 under den kolde krig. Europa var på den tid et splittet kontinent, og for kirkefolk var det en vigtig opgave at fremme mellemfolkelige og mellemkirkelige forbindelser hen over jerntæppet, hvor det var muligt. KEKs fjerde generalforsamling i 1964 var et håndgribeligt udtryk for det: Med begejstret støtte fra Danmarks daværende kirkeminister, socialdemokraten Bodil Koch, blev den afviklet på M/S Bornholm i rum sø for at østtyske delegater kunne være med, selv om de ikke kunne få visum til Danmark.

Et nært samarbejdsforhold mellem protestantiske og ortodokse kirker i Europa er et af de vigtigste resultater af KEKs og andre mellemkirkelige organers indsats gennem mere end 40 år.

KEK er en vigtig brobygger og kirkelig aktør og arbejder aktivt for, at kirker vinder mere terræn i Europa.

Referencer[redigér | redigér wikikode]