Baselermissionen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Baselermissionens våben ved missionen i Press

Baselermissionen, Basel Missionsselskab stiftedes i 1815 af en kreds protestantiske præster og lægmænd i Basel. Det satte sig først som opgave at uddanne missionærer for fremmede missionsselskaber, og den første leder af uddannelsen blev præsten C.G. Blumhardt, men i 1821 tog selskabet selv en missionsopgave op i Sydrusland, Armenien og daværende Persien. I 1835 måtte dette arbejde imidlertid opgives, da den russiske regering forbød det.

I 1828 begyndte selskabet at missionere på Guldkysten, i 1834 udvidedes virksomheden til Sydindien, i 1846 til Kina og i 1887 endelig til Cameroun. Det havde i 1915 ca. 250 missionærer og en årsindtægt på ca. 1 3/4 mio. mark. Missionen blev ledet af en komité i Basel, der supplerede sig selv, men Tyskland leverede det største kontingent, både af personlige kræfter og af penge. Særlig Württemberg satte præg på selskabet, hvis karakter nærmest var bibelsk-pietistisk. Både lutheranere og reformerte virkede i dets tjeneste.

På missionsmarken på Guldkysten, som var i høj grad usund, døde de første 9 missionærer alle efter 1 eller 2 års forløb undtagen sønderjyden A. Riis, der holdt ud til 1845. Til støtte for selskabet og for at skaffe indfødte kristne arbejde oprettedes 1859 et handels- og industriselskab, som navnlig i Indien udfoldede en stor virksomhed. I øvrigt havde selskabet organiseret sine missionsmenigheder dygtigt og godt med det formål at opdrage de indfødte kristne til selvvirksomhed og selvunderhold. Alle vegne havde selskabet et udviklet skolevæsen.

Selskabets organer var "Evangelische Missions-Magazin" og "Der evangelische Heidenbote".

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]