Ved Vejen (roman)
| Ved Vejen | |
|---|---|
 Anden udgave fra 1898. | |
| Forfatter | Herman Bang |
| Illustrator | Knud Larsen (i 1898) |
| Land | Danmark |
| Sprog | Dansk |
| Forlag | Det Schubotheske Forlag |
| Udgivet på dansk | Oktober 1886 og som selvstændig bog i 1898. |
| OCLC | 871950647 |
Ved Vejen er én af fire noveller i Herman Bangs novellesamling Stille Eksistenser fra 1886. Den blev i 1988 filmatiseret som Ved vejen med manuskript af Klaus Rifbjerg og instruktion af Max von Sydow.
Ved Vejen er den længste af de fire noveller i Stille Eksistenser og anses nu som en roman. Den regnes ofte som Herman Bangs hovedværk.[1]
Ved Vejen blev i 2006 optaget i kulturkanonen[2] med kommentarer som Bangs "nænsomme og indfølende skildring af et sagtmodigt sind" og "Bangs kunst at gøre den lille egoisme og den skjulte ensomheds uheroiske smerte genkendelige også for nutidens læsere."[3]
Baggrund[redigér | rediger kildetekst]
Herman Bangs roman er inspireret af en hændelse i 1883, da han passerede Skørping Station i Nordjylland. Han lagde mærke til en ung kvinde ved vinduet i stationen med et blegt ansigt støttet i hænderne stirrende efter hans afgående tog.[4] Bang begyndte at skrive romanen i 1885 i Wien efter erindringen på Skørping Station.
Handling[redigér | rediger kildetekst]
Novellens hovedperson er Katinka Bai, en rolig følsom ung kvinde, som er gift med den larmende og lidt vulgære stationsforstander Bai. Ægteskabet er ufrugtbart, og hun forbliver isoleret - næsten ubevidst. Hun længes inderligt efter noget udefinerbart. Selv efter ankomsten af Huus, en nabo hun begynder at få et lovende forhold til, er hun ikke i stand til at opfylde deres lidenskab. Men for første gang forelsker hun sig. I deres lille stationsbysamfund tør hverken hun eller Huus bryde konventionerne. Da de indser, at de ikke kan fortsætte deres forhold, beslutter de sig for at skilles, og Huus forlader landet. Da Huus havde forladt hende, bliver hun svagere og svagere, og hun udvikler en frygtelig hoste, som hendes mand forstyrres af og derfor rykker op i et loftskammer for at få sin nattesøvn. Som dagene går, bliver Katinka sygere, men passer stadig sine pligter i huset og laver fortsat Bais livretter. Ved et af Bais selskaber er hun så syg, at hun kun lige klarer sig igennem middagen og må lægge sig, da mændene går ind på kontoret for at drikke. Hun bliver i sengen, og Agnes Linde, Louise-Ældst og Ida-yngst og andre af byens kvinder hjælper til i huset. Katinkas tilstand forværres, og til sidst dør hun. Bai, der ikke har forstået hendes tilstand, bryder i gråd og sørger, til han tager til København og køber en gravsten til Katinkas grav.
Litteratur[redigér | rediger kildetekst]
- Herman Bang (1886): Vej Vejen. Fra novellesamlingen Stille Eksistenser, Schubotheske Forlag. Denne genudgivelse Gyldendals Bogklub 1988, 217 sider, ISBN 87-00-35252-7
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
- ^ Olsen, Mette Elsig (2004-11-11). "Bang, Herman". litteratursiden.dk. Arkiveret fra originalen 19. september 2015. Hentet 2015-08-12.
- ^ Knudsen, Nanna Rørdam (2007-03-01). "Ved Vejen". LitteraturSiden.dk. Arkiveret fra originalen 15. september 2014. Hentet 2013-01-20.
- ^ "Ved Vejen" (PDF). kum.dk. Arkiveret fra originalen (PDF) 4. marts 2016. Hentet 2015-08-12.
- ^ Hertel, Hans (2008-05-08). "Alle veje fører til Bang". Information. Hentet 2015-08-12.
Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
- Ibogen "Ved Vejen" af Per Dahl og Birgitte Dalsgård på systime.dk
- Kulturkanon Arkiveret 4. marts 2016 hos Wayback Machine (s. 121) (fil i PDF-format)
 | Spire Denne artikel om bøger og tidsskrifter er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |