Dronning Ingrid
- For alternative betydninger, se Dronning Ingrid (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Dronning Ingrid)
|
Ridder af Elefantordenen 1947 |
Dronning Ingrid af Danmark (Ingrid Victoria Sofia Louisa Margareta; 28. marts 1910 – 7. november 2000[1]) var en dansk dronning fra 1947 til 1972.
Fødsel og familie
Prinsesse Ingrid blev født den 28. marts 1910 på Stockholms Slot som det tredje barn og eneste datter af den daværende Kronprins Gustaf Adolf af Sverige og hans første hustru Prinsesse Margaret af Storbritannien. Hun blev døbt den 5. maj 1910 i slotskirken på Stockholms Slot med navnene Ingrid Victoria Sofia Louise Margareta. Hendes faddere var det svenske kongepar Kong Gustav 5. og Dronning Victoria, Enkedronning Sofia af Sverige, Hertug Arthur og Hertuginde Louise af Connaught, Enkestorhertuginde Louise af Baden, Storhertuginde Hilda af Baden, Enkehertuginde Therese af Dalarne, Kejserinde Alexandra Fjodorovna af Rusland, Prinsesse Alice af Teck, Prins Adalbert af Preussen og Prinsen af Wales.[2]
Hun havde i alt 4 brødre – 2 ældre og 2 yngre:
- Prins Gustav Adolf, hertug af Västerbotten (1906-1947)
- Prins Sigvard, hertug af Uppland, senere grev Sigvard Bernadotte af Wisborg (1907-2002)
- Prins Bertil, hertug af Halland (1912-1997)
- Prins Carl Johan, hertug af Dalarna, senere grev Carl Johan Bernadotte af Wisborg (1916-2012)
Opvækst
I 1920, da prinsesse Ingrid var ti år gammel, døde hendes mor som 38-årig af en øreinfektion, der udviklede sig med ondartede skoldkopper, pudsdannelse i kæbehulerne og blodforgiftning, mens hun var gravid i ottende måned med sit sjette barn. Tre år senere giftede Ingrids far sig igen med Louise Mountbatten, der var Ingrids halvkusine, og som blev hans dronning, da han besteg tronen i 1950.
Ingrid blev under sin opvækst undervist i historie, kunsthistorie og statsvidenskab og lærte flere sprog. Hendes viden om kunst og kultur blev uddybet ved længere ophold i Paris og Rom. Sammen med sin far, stedmor og bror prins Bertil gennemførte hun i 1934-35 en fem måneder lang rejse i Mellemøsten.[3]
Ægteskab
Ingrid blev af nogle set som en mulig brud for fyrsten af Wales (den senere kong Edvard 8. af Storbritannien), der var hendes halvfætter, da de begge var oldebørn af Dronning Victoria. I 1928 mødtes Ingrid med den kommende britiske konge, men uden at det dog førte til en forlovelse.[4][5]
Den 15. marts 1935, kort før sin 25 års fødselsdag, blev hun forlovet med Kronprins Frederik af Danmark. Hun blev gift med ham den 24. maj 1935 i Storkyrkan i Stockholm. Brudesvend og brudepiger var Grev Gustaf Bernadotte af Wisborg (Folke Bernadottes søn) og prinsesserne Ragnhild og Astrid af Norge. Blandt bryllupsgæsterne var blandt andet det danske kongepar Christian 10. og Dronning Alexandrine og det belgiske kongepar Leopold 3. og Dronning Astrid.
Kronprinsesse
Kronprins Frederik og Kronprinsesse Ingrid fik tildelt Frederik VIII's Palæ på Amalienborg som deres residens. Kronprinsesse Ingrid lærte hurtigt dansk og kom især til at elske Sønderjylland, hvor Gråsten Slot blev indrettet som kronprinsparrets sommerbolig.
Fem år efter brylluppet fik parret deres første barn, prinsesse Margrethe, der blev født den 16. april 1940 kun syv dage efter den tyske besættelse af Danmark. Den lille prinsesse blev straks et lyspunkt i en mørk tid. Under besættelsen så københavnerne ofte kronprinsparret spadsere rundt i hovedstaden med barnevogn eller på cykel – et symbol og samlingspunkt for den danske befolkning.
Den 29. april 1944 fødte Ingrid parrets næste datter, prinsesse Benedikte, og to år senere, den 30. august 1946, fik de deres tredje og sidste datter, prinsesse Anne-Marie.
Dronning af Danmark
I 1947 døde hendes svigerfar, Kong Christian 10. Hendes mand besteg tronen som Frederik 9., og Ingrid blev dronning. De blev udråbt fra Christiansborg Slots balkon af statsminister Erik Eriksen den 20. april 1947.
Da kongeparret kun havde døtre, og der på dette tidspunkt kun var mandlig tronfølge i Danmark, skulle tronen efter tronfølgeloven overgå til kong Frederiks yngre broder arveprins Knud og siden til dennes ældste søn, Ingolf. Ved en grundlovsændring i 1953 blev tronfølgen imidlertid ændret til agnatisk-kognatisk, hvorved Ingrids ældste datter prinsesse Margrethe blev den første i arvefølgen.
I 1964 giftede prinsesse Anne-Marie sig med den græske konge Konstantin 2., og året derefter fødtes Ingrids første barnebarn, den græske prinsesse Alexia. I 1967 giftede prinsesse Margrethe sig med den franske greve Henri de Laborde de Monpezat, og året derpå giftede den mellemste datter prinsesse Benedikte sig med Prins Richard af Sayn-Wittgenstein-Berleburg.
Senere liv
Kong Frederik 9. døde i en alder af 72 år den 14. januar 1972 efter kort tids sygdom, og hans datter besteg tronen som Dronning Margrethe 2. Selv om Dronning Ingrid blev enke, kaldtes hun fortsat dronning og ikke enkedronning. Samme år traf regeringen den aftale med Dronning Ingrid, at hun kunne fungere som rigsforstander.
Dronning Ingrid døde den 7. november 2000 på Fredensborg Slot med sine tre døtre og ti børnebørn ved sin side. Efter et castrum doloris i Christiansborg Slotskirke blev hun gravsat ved siden af sin mand i Frederik 9.'s mausoleum ved Roskilde Domkirke den 14. november 2000.
Anetavle
Dronning Ingrid deler i sagens natur aner med sine 4 brødre:
P | I | II | III |
---|---|---|---|
Proband: |
Farfar: Gustav 5. af Sverige |
Farfars far: Oscar 2. af Sverige | |
Farfars mor: Sofia af Nassau | |||
Farmor: Prinsesse Viktoria af Baden |
Farmors far: Frederik 1. af Baden | ||
Farmors mor: Prinsesse Luise af Preussen | |||
Mor: Kronprinsesse Margareta af Sverige |
Morfar: Prins Arthur af Storbritannien |
Morfars far: Albert af Sachsen-Coburg-Gotha | |
Morfars mor: Victoria af Storbritannien | |||
Mormor: Louise Margarete af Preussen |
Mormors far: Frederik Karl af Preussen | ||
Mormors mor: Maria Anna af Anhalt-Dessau |
Våbenskjold og monogram
Se også
Noter og henvisninger
- ^ Dronning Ingrid på gravsted.dk
- ^ Lundgren (2010)
- ^ Jensen, Grete: Danmarks dronninger. In: Heiberg (2000), p. 98.
- ^ "Documents on Australian Foreign Policy". Australian Government, Department on Foreign Affairs and Trade. Hentet 5. december 2014.
- ^ "Documents on Australian Foreign Policy". Australian Government, Department on Foreign Affairs and Trade.
{{cite web}}
: Ukendt parameter|accesdage=
ignoreret (hjælp)
Litteratur
- Heiberg, Steffen, red. (2000). Danske dronninger i tusind år. København: Gyldendal. ISBN 8700455040.
{{cite book}}
: Ukendt parameter|isbn ref=
ignoreret (hjælp) - Lundgren, Roger (2010). Ingrid, prinsesse af Sverige - dronning af Danmark. København: People's Press. ISBN 9788770558266.