Tuvalu


Flag	Nationalvåben

Nationalt motto: Tuvalu mo te Atua

Nationalmelodi: Tuvalu mo te Atua

Hovedstad

Funafuti
08°31′ S 179°12′ E

Største by

Funafuti

Officielle sprog Tuvaluansk, engelsk

Regeringsform

Dronning
Premierminister

Konstitutionelt monarki
Elizabeth II
Apisai Ielemia

Uafhængighed
• Anerkendt Fra Storbritannien
1. oktober 1978

Areal
• Total
• Vand (%) 26 km² (nr. 194)
Ubetydeligt

Indbyggertal
• 2005 anslået
• [[]] folketælling
• Tæthed 11.636 (nr. 192)

447,5/km² (nr. 14)

BNP
• Total
• Pr. indbygger 2000 anslået
Ukendt (nr. )
1.100 USD (nr. 168)

Valuta Australsk dollar (AUD)

Tidszone
• Sommer (DST) (UTC+12)
(UTC+12)

Nationalt topdomæne

.tv

Telefonkode +688

Kendingsbogstaver (bil) {{{kendingsbogstaver (bil)}}}

Luftfartøjsregistreringskode T2

Tuvalu er et land i Oceanien, der tidligere hed Ellice Islands. Landet er med et samlet areal på 26 km² verdens fjerdemindste nation. Landet består af de ni koralrev Funafuti (der er nationens hovedø med halvdelen af befolkningen), Nanumea, Niutao, Nanumanga, Nui, Vaitupu, Nukufetau, Nukulaelae og Niulakita. Tuvalus nærmeste nabolande er Kiribati og Fiji.

[redigér] Historie

Uddybende artikel: Tuvalus historie

Tuvaluanerne er et polynesisk folk, der formodentlig bosatte sig på øerne for ca. 3.000 år siden. Tilrejst fra Tonga og Samoa.

Tuvalu blev opdaget af spanieren Alvaro de Mendaña y Neyra i 1568. Han fandt øen Nui, men kom ikke i land.

Tuvaluansk mand

De næste europæere kom til øerne i 1700-tallet. Tidligt i 1800-tallet besøgte europæiske hvalfangere øen. Slavehandlere fra Peru ("blackbirders") huserede i Stillehavet mellem 1862 og 1864, og Tuvalu var en af de hårdest ramte atoller. Omkring 400 mennesker blev taget til fange på Funafuti og Nukulaelae, og ingen af dem vendte hjem igen. I 1865 begyndte det protestantiske London Missionary Society evangeliseringen af Tuvalu. I løbet af 1920'erne var alle øboerne blevet kristnet. Europæiske handelsfolk boede fra slutningen af 1800-tallet også på øerne. Europæerne førte sygdomme med sig, som var ukendte for lokalbefolkningen, og som derfor forårsagede mange dødsfald i Tuvalu.

I 1892 blev øerne en del af det britiske protektorat Gilbert and Ellice Islands, hvor Tuvalu derefter blev kaldt Ellice Islands. Protektoratet blev en koloni i 1915. I 1943 under den 2. verdenskrig, kæmpede de allierede styrker mod japanerne på øerne. Tusinder af marinesoldater var stationeret der helt til december 1945.

På grund af interne etniske modsætninger i kolonien stemte polyneserne på Ellice Islands sig til separation fra mikroneserne på Gilbert Islands (senere Kiribati). De efterfølgende år blev Ellice Islands en separat britisk koloni med navnet Tuvalu. 1978 blev Tuvalu en selvstændig stat. Nationaldagen fejres den 1. oktober.

[redigér] Tuvalus politik

Uddybende artikel: Tuvalus Politik

Statsform: konstitutionelt monarki
Regering: ingen partier, regeringen er udpeget af regeringslederen
Statsoverhoved: Elizabeth II
Premierminister: Maatia Toafa

Tuvalu er medlem af: Commonwealth, ACP, SPC, SPF, ESCAP, UNESCO, UPU og WHO.

[redigér] Global opvarmning

Det højeste punkt på Tuvalu ligger blot 4,6 meter over havoverfladen. Det gør Tuvalu meget udsat for stigende vandstand. FN's Klimapanel har fastslået, at global opvarmning får vandstanden i verdenshavene til at stige med 2-3 millimeter om året, og det er noget, der kan mærkes på Tuvalu. Landbrugsjord og boliger ødelægges på grund af indtrængende saltvand, hvilket har tvunget befolkningen ind i byerne. Hvis vandstanden stiger meget mere, bliver øerne mere oversvømmede og ubebolige. Man kan ikke finde vand på øerne, som ikke er salt. Derfor samles regnvand til drikkevand i tanke. Hvis den globale opvarmning fortsætter som nu, vil Tuvalu ikke længere være beboelig om få år. Tuvaluanerne ønsker at flytte sammen til et andet sted når den tid kommer, frem for at miste deres nation, nationalitet og fædrelandsfølelse samt spredes rundt i verden, men Australien som indtil videre har været det tiltænkte sted at starte på en frisk, har indtil videre nægtet tuvaluanerne et område.

[redigér] Tuvalus økonomi

Tuvalu er et fattigt land. Det tjener dog en del på fiskerilicenser. Landet råder over 1,2 mio. km² hav og sælger licenserne til USA, Taiwan og Sydkorea. Landbruget, som beskæftiger ca. 70 % af befolkningen, eksporterer kun kokosnødder. Tuvalu tjener også penge på salg af domæner på internettet, idet Tuvalu's TLD (Top Level Domain) er .tv, og mange tv-stationer vil gerne have en web-adresse, der ender på .tv.

Tuvalu er et af de lande i verden med størst underskud på betalingsbalancen. Importen er næsten 200 gange større end eksporten. Mange tuvalunesere arbejder i udlandet og sender penge hjem. Desuden støttes Tuvalu økonomisk af andre lande.