Ny Kaledonien

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Ny Kaledonien
Nouvelle-Calédonie
Emblem
NationalmelodiLa Marseillaise1
Hovedstad
(og største by)
Nouméa
22°16′S, 166°27′E
Officielle sprog Fransk
Regeringsform Fransk oversøisk territorium
 -  Frankrigs præsident François Hollande
 -  Ny Kaledoniens præsident Philippe Gomès
 -  Højkommisær Yves Dassonville
Fransk oversøisk territorium siden 1853 
Areal
 -  Total 18.575 km2 (nr. 154)
Indbyggertal
 -  Anslået 1. jan. 2009 249.000[1] (nr. 178)
 -  Folketælling Aug./sept. 2004 230.789[2] 
 -  Tæthed 13/km2 (nr. 200)
BNP (nominelt) Anslået 2007
 -  Total 8,82 mia. USD[3] (nr. ikke placeret)
 -  Pr. indbygger 36.376 USD[3] (nr. ikke placeret)
Valuta CFP franc (XPF)
Tidszone (UTC+11)
 -  Sommer (DST)  (UTC+12)
Internetdomæne .nc
Telefonkode +687
1  La Marseillaise er den officiele nationalsang, men er lokal nationalsang Soyons Unis, Devenons Freres blev sat ind i 2008.

Ny Kaledonien, (fr. Nouvelle-Calédonie) er Frankrigs største oversøiske territorium. Hovedstaden hedder Nouméa. Ny Kaledonien har 208.000 indbyggere. Øgruppen står for 40 % af verdens nikkelproduktion.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Landets oprindelige indbyggere, "kanakkerne", kom til øen cirka 4000 år f.Kr. Deres navn for øen er Kanaky. Spanske søfarere nåede øgruppen i 1500- og 1600-tallet, men det var James Cook som først navngav den i 1774. Mellem 1853 og 1897 anvendtes Ny Kaledonien af Frankrig som straffekoloni (først under kolonien Tahiti, efter 1860 som selvstændig koloni, der 1864 udvidedes med Loyalitetsøerne). I slutningen af 1800-tallet ejedes over 90 % af markarealerne af franske kolonister.

Kaledonierne ville være selvstændige og i 1970'erne opstod der voldsomme oprør på Kaledonien, men kaledonierne har nu accepteret det franske styre.

Landskab[redigér | redigér wikikode]

Med små kystøer og de til kolonien Ny Kaledonien hørende Loyalitetsøer og Chesterfield-øer bliver arealet 19.824 km2.

Kysten ledsages næsten overalt af koralrev, østkysten er høj og stejl, medens bjergene mod vest flere steder viger tilbage og giver plads for små kystsletter. Den største del af øen opfyldes af en i øens længderetning strygende, i kridttiden opstået foldekæde, der væsentlig er dannet af serpentin fra kridtformationen, og mod vest afløses af smallere zoner af kulførende lag fra den ældre del af kridttiden, trias og endelig længst mod vest af ældre grønne skifre og melafyrer. Serpentinterrænnet karakteriseres ved nøgne, sorte klipper. I Humboldt-bjerget nås en højde af 1.634 m. I den nordvestligste del af øen afløses denne bjergkæde af en anden, der stryger mod nordøst og dannes af gamle skifre. Her når Piton de Panié en højde af 1.642 m.

Klima[redigér | redigér wikikode]

Klimaet er tropisk. I Numea har august en middeltemperatur af 20,0 °C, februar 26,7 °C. Regnmængden er i Numea 113,5 cm årlig, april er den regnrigeste måned, august den regnfattigste, men nogen tørtid findes ikke. Østkysten er regnrigere end vestkysten, men forskellen er ikke stor.

Plantevækst[redigér | redigér wikikode]

Hverken fugtighed eller jordens frugtbarhed begunstiger en rig plantevækst. Serpentinterrainet er for største Delen bevokset med lavt, stedsegrønt krat af ulige myrtaceer, der viser slægtskab med det subtropiske Australien. De lavere liggende egne, hvor også jorden er mere frugtbar, har en rigere plantevækst af tropisk karakter. Bjergene har her en rigelig græsvækst, og de mod havet vendende skråninger dækkes af tætte skove.

Floraen omfatter en lang række specielle arter, hvoraf mange er endemiske - dette antages at skyldes øgruppens isolation, men det er ikke klart hvorfor dette i højere grad gør sig gældende i Ny Kaledonien og på Norfolk Island end på de andre øer i Melanesien. Floraen her nedstammer fra arter der voksede på superkontinentet Gondwana og området giver botanikerne et indblik i hvordan floraen formentlig var på Gondwana[4]. Specielt blandt nåletræerne findes mange endemiske arter på øen - hele 44[5].

Befolkning[redigér | redigér wikikode]

Af de 50.608 indbyggere i 1911 var 28.075 indfødte, 13.138 frie europæere, 5.671 straffefanger, resten indere, kinesere, melanesiere.

I dag er befolkningsfordelingen:

  • Oprindelige indbyggere: 43%
  • Af europæisk herkomst: 37%
  • Øvrige (asiater, polynesere): 20%

Mineraler[redigér | redigér wikikode]

Jorden er jernholdig og ufrugtbar, men til gengæld meget rig på malme. Mod nord findes guld, kobber, antimon og bly. I serpentinen findes kromjernsten, cinnober, koboltmalme og garnierit, en meget rig nikkelmalm, der forekommer i så betydelige mængder, at Ny Kaledonien er et af hovedproduktionsstederne for nikkel. Desuden findes kul ved vestkysten. Sådanne særligt metalholdige jorde kaldes også ultramafiske, og disse særlige jorde kan være en anden forklaring på øens særlige flora; den er hjemsted for en række metallofytter (planter der gror bedst i jord med højt indhold af metaller)[6].

Erhverv[redigér | redigér wikikode]

Der dyrkes kaffe, kokos, bomuld, maniok, majs, tobak, bananer og ananas.

Det største erhverv er nikkelproduktion samt turisme (turister fra Frankrig, Japan og Australien).

Se også[redigér | redigér wikikode]

  • Île de Sable – en ikke eksisterende ø, der har været med på adskillige søkort gennem tiden.

Fodnoter[redigér | redigér wikikode]

  1. (Fransk) Institut de la statistique et des études économiques de Nouvelle-Calédonie (ISEE). Bilan économique et social 2008 - Démographie (på side 11). Besøgt 14. oktober 2009.
  2. (Fransk) Recensement général de la population en Nouvelle-Calédonie - 2004. Government of France og INSEE. Besøgt 24. juni 2007.
  3. 3,0 3,1 (Fransk) Institut de la statistique et des études économiques de Nouvelle-Calédonie (ISEE). Chiffres clés. Besøgt 4. november 2008.
  4. How to Grow a Planet, BBC Scotland, 2012, afsnit 2
  5. Farjon, A.: A natural history of Conifers, kap. 20
  6. Farjon, A.: A natural history of Conifers, kap. 32

Eksterne links[redigér | redigér wikikode]