Lockheed Martin C-130 Hercules

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Lockheed Martin C-130 Hercules
Lockheed C-130 Hercules.jpg
USAF C-130E
Type Transportfly
Besætning 6
Jomfruflyvning 23. august 1954
I aktiv tjeneste 9. december 1956
Udgaver AC-130 Spectre/Spooky
DC-130
EC-130
HC-130
KC-130
LC-130
MC-130
WC-130
L-100 Hercules
Fabrikant Lockheed Martin
Brugere Se tekst
Krige
Dimensioner
Specifikationerne
gælder for:
C-130H
Længde 29.8 m
Spændvidde 40.4 m
Højde 11.6 m
Vingeareal 162.1 m²
Halerotordiameter {{{halerotor}}}
Tomvægt 34,400 kg
Lasteevne 20,400 kg
Maksimal startvægt 70,300 kg
Motor 4× Allison T56-A-15 turboprops
Motorydelse 4.590 HK (3.430 kW) hver
Ydeevne
Tophastighed 592 km/t i 6,060 meters højde
Marchhastighed 540 km/t
Rækkevidde 3.800 km
Tophøjde 10.060 m
Stigeevne 9.3 m/s
Bevæbning
Skyts
Bomber
Missiler
Raketter
Andet
Elektronik AN/APN-241 vejrradar
Dansk C-130J demonstrerer "tactical air drop" over Flyvestation Karup i juni 2011

C-130 Hercules er et 4-motors turboprop transportfly, fra amerikanske Lockheed Martin (tidligere Lockheed Aircraft Corporation), og er en af de mest udbredte i militæret rundt omkring i verden. Over 40 modeller og varianter er brugt i mere end 50 lande. I december 2006 bliver den det tredje fly (efter B-52 Stratofortress i januar 2005 og English Electric Canberra i maj 2001) som runder 50 år for uafbrudt tjeneste hos den oprindelige køber, i dette tilfælde United States Air Force. Der er produceret mere end 2200 C-130 Hercules på verdensplan.

Totalvægten er på 70.310 kg, heraf nyttelast 20.142 kg. Stuves de godt, kan der monteres siddepladser til 92 personer. Maks. fart er ca. 610 km/t, maks. højde ca. 40.000 fod og maks. flyvetid ca. 15 timer.

I 1975 modtog Flyvevåbnet tre Hercules-fly af C-130H-udgaven. De blev i 2005 til en pris af 2,1 mia. kr udskiftet med tre C-130J-30, en forlænget udgave med nye, mere økonomiske motorer samt nyt EFIS-cockpit. En option på et yderligere fly blev optaget, og forsvaret råder i dag over fire styk.

Dansk C-130J letter fra Qaarsut Lufthavn på Grønland

Flyet flyves af eskadrille 721, der er hjemmehørende på Flyvestation Aalborg, hvortil den flyttede den 1. april 2004 som et led i forsvarsforliget 2005-2009. Tidligere var eskadrillen på Flyvestation Værløse.

Øgenavne er Grisen på grund af den karakteristiske snude og Vindmølleparken på grund af de 4 propeller.

C-130 udvikling[redigér | redigér wikikode]

  • C-130A – Leverancerne af C-130A til det amerikanske forsvar indledtes i december 1956. Flyet var udrustet med Allison T56-A-1 turbopropmotorer og trebladede propeller.
  • C-130B – Den første B-model kom frem i april 1959. Den mangler vingetanke og har dermed mulighed for at udføre tungere flyvninger over kortere distancer. Flyet er udrustet med Allison T56-A-7 turbopropmotorer og fire-bladede propeller.
  • C-130E – Modellen kom i 1962 og har udvidet rækkevidde eftersom ekstra brændstof kan medføres i droptanke under vingerne. Instrumenteringen blev opdateret og visse strukturelle forandringer i konstruktionen blev udført, hvilket førte til en højere tomvægt. Flyet er udstyret med Allison T56-A-7 turbopropmotorer.
  • C-130H – Leverancerne blev indledt i 1964. H-udgaven anvendes af de fleste luftvåben i verden. Produktionen ophørte i 1996 men en forbedret C-130H kom frem i 1974 med Allison T56-A-15 turbopropmotorer på 4.591 hk. H-modellen anvendes bl.a. af RAF, som benævner det C-130K, det svenske Flygvapnet under betegnelsen TP 84. Flyvevåbnet anvendte tre H-udgaver 1975-2005.
  • C-130H-30 har forlænget kroppen med 4,57 m. Forlængelsen er sket med 2,54 m mellem cockpittet og vingerne samt 2,03 m mellem vingerne og halen.
  • C-130J – Er den nyeste udgave af Hercules serien. Udseendemæssigt er der ikke så stor forskel, men flyet er udrustet med glasscockpit i form af LCD-displays, HUD (Head Up Display), er certificeret til flyvning med Night Vision Goggles og har mere automatik og computerkapacitet hvilket medfører at antallet af besætningsmedlemmer kan nedsættes til to piloter og to loadmasters. Flyet leveres i normal længde eller forlænget efter køberens ønske. Flyet er udrustet med nye Rolls-Royce Allison AE2100 turbopropmotorer med 6-bladede propeller af kompositmateriale, som er 30 procent stærkere og samtidig bruger 15 procent mindre brændstof.
  • L-100 – er betegnelsen for den civile Hercules. Disse er stort set identiske med de militære udgaver, bortset fra at visse militære systemer ikke er installerede, såsom missilforsvar, nattesyns-udstyr og lignende taktisk udstyr. Findes også i forlængede L-100-20 og -30 udgaver.

Det amerikanske forsvars specialudgaver[redigér | redigér wikikode]

En amerikansk C-130T i et low pass over militærparade med marineinfanterister.

Det amerikanske luftvåben har totalt 435 C-130, Heraf har US Air Force 151, ANG (Air National Guard) 181 og Air Force Reserve 103 (september 2008). Herudover opererer også US Marines, US Navy og US Coast Guard deres egne fly af typen.

Indtil flere af disse specialudgaver har også fundet vej til flere andre landes luftvåben, isærKC-130-tankfly opereres af flere lande i mangel af større tankfly, eller almindelige Hercules-fly kan konverteres til diverse specialopgaver efter behov.

  • AC-130H/U Spectre/Spooky – er et ildstøttefly. Blandt andet udrustet med en 105 mm haubits og to Bofors L60 40 mm maskinkanoner samt to 20 mm 6-løbede gatling-maskinkanoner.
  • DC-130/GC-130 – Kontrolfly ved fjernstyringer af droner.
  • EC-130 Commando Solo – Kommandofly og udrustet til elektronisk krigsførelse med mulighed for at sende propaganda over radio og TV.
  • EC-130H COMPASS CALL – udrustet til elektronisk krigsførelse, især jamming.
  • EC-130E ABCCC – Airborne Command and Control Center.
  • HC-130P/N – Specialoperationer, overvågning, eftersøgning og redning.
  • JC-130 og NC-130 – Rum – og raketforskning.
  • KC-130Tankfly for taktiske fly og helikoptere.
  • LC-130 – Arktis/Antarktis, udrustet med ski til sne- og islandinger.
  • MC-130E/H – Combat Talon I/II for specialopgaver bag fjendens linjer.
  • PC-130Maritimt patruljefly
  • RC-130 – Opklaring og efterretning
  • SC-130Eftersøgning og redning (SAR)
  • VC-130VIP-transport
  • WC-130 – Meteorologi og vejr-undersøgelser

Brugere[redigér | redigér wikikode]

C-130 er eksporteret til en lang række lande og et antal private firmaer benytter sig også af flytypen.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Luftfart Stub
Denne artikel om flyvning er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.