Lockheed Martin C-130 Hercules
C-130 Hercules er et 4-motors turboprop transportfly, fra amerikanske Lockheed Martin (tidligere Lockheed Aircraft Corporation), og er en af de mest udbredte i militæret rundt omkring i verden. Over 40 modeller og varianter er brugt i mere end 50 lande. I december 2006 bliver den det tredje fly (efter B-52 Stratofortress i januar 2005 og English Electric Canberra i maj 2001) som runder 50 år for uafbrudt tjeneste hos den oprindelige køber, i dette tilfælde United States Air Force. Der er produceret mere end 2200 C-130 Hercules på verdensplan.
Totalvægten er på 70.310 kg, heraf nyttelast 20.142 kg. Stuves de godt, kan der monteres siddepladser til 92 personer. Maks. fart er ca. 610 km/t, maks. højde ca. 40.000 fod og maks. flyvetid ca. 15 timer.
3 Hercules-fly er blevet anvendt af Flyvevåbnet siden 1975 i den såkaldte C-130H udgave. De blev i 2005 til en pris af 2,1 mia. kr udskiftet med 3 C-130J-30, en forlænget udgave med nye, mere økonomiske motorer samt nyt EFIS-cockpit. En option på et yderligere fly blev optaget, og forsvaret råder i dag over 4 styk.
Flyet flyves af eskadrille 721, der er hjemmehørende på Flyvestation Aalborg, hvortil den flyttede den 1. april 2004 som et led i forsvarsforliget 2005-2009. Tidligere var eskadrillen på Flyvestation Værløse.
Øgenavne er Grisen på grund af den karakteristiske snude og Vindmølleparken på grund af de 4 propeller.
[redigér] C-130 udgaver
- C-130A - Leverancerne af C-130A til det amerikanske forsvar indledtes i december 1956. Flyet var udrustet med Allison T56-A-1 turbopropmotorer og trebladede propeller.
- C-130B - Den første B-model kom frem i april 1959. Den mangler vingetanke og har dermed mulighed for at udføre tungere flyvninger over kortere distancer. Flyet er udrustet med Allison T56-A-7 turbopropmotorer og fire-bladede propeller.
- C-130E - Modellen kom i 1962 og har udvidet rækkevidde eftersom ekstra brændstof kan medføres i droptanke under vingerne. Instrumenteringen blev opdateret og visse strukturelle forandringer i konstruktionen blev udført, hvilket førte til en højere tomvægt. Flyet er udstyret med Allison T56-A-7 turbopropmotorer.
- C-130H - Leverancerne blev indledt i 1964. H-udgaven anvendes af de fleste luftvåben i verden. Produktionen ophørte i 1996 men en forbedret C-130H kom frem i 1974 med Allison T56-A-15 turbopropmotorer på 4.591 hk. H-modellen anvendes bl.a. af RAF, som benævner det C-130K, det svenske Flygvapnet under betegnelsen TP 84. Flyvevåbnet anvendte tre H-udgaver 1975-2005.
- C-130H-30 har forlænget kroppen med 4,57 m. Forlængelsen er sket med 2,54 m mellem cockpittet og vingerne samt 2,03 m mellem vingerne og halen.
- C-130J - Er den nyeste udgave af Hercules. Udseendemæssigt er der ikke så stor forskel, men flyet er udrustet med glasscockpit i form af LCD-displays, HUD (Head Up Display), er certificeret til flyvning med Night Vision Goggles og har mere automatik og computerkapacitet hvilket medfører at antallet af besætningsmedlemmer kan nedsættes til to piloter og to loadmasters. Flyet leveres i normal længde eller forlænget efter køberens ønske. Flyet er udrustet med nye Rolls-Royce Allison AE2100 turbopropmotorer med 6-bladede propeller af kompositmateriale, som er 30 procent stærkere og samtidig bruger 15 procent mindre brændstof.
- L-100 - er betegnelsen for den civile Hercules. Disse er stort set identiske med de militære udgaver, bortset fra at visse militære systemer ikke er installerede, såsom missilforsvar, nattesyns-udstyr og lignende taktisk udstyr. Findes også i forlængede L-100-20 og -30 udgaver.
[redigér] Det amerikanske forsvars specialudgaver
Det amerikanske luftvåben har totalt 435 C-130, Heraf har US Air Force 151, ANG (Air National Guard) 181 og Air Force Reserve 103 (september 2008). Herudover opererer også US Marines, US Navy og US Coast Guard deres egne fly af typen.
- AC-130H Spectre - en tungt bevæbnet udgave til støtte for operationer på jorden og til angreb mod mål på jorden. Bl.a. udrustet med en 105 mm haubits og to Bofors L60 40 mm maskinkanoner samt to 20 mm 6-løbede gatling-maskinkanoner.
- AC-130U Spooky - en tungt bevæbnet udgave til støtte for operationer på jorden og til angreb mod mål på jorden. Bl.a. udrustet med en 105 mm haubits og to Bofors L60 40 mm maskinkanoner samt to 25 mm 5-løbede gatling-maskinkanoner. 105 mm haubitsen er senere blevet fjernet.
- DC-130 og GC-130 - Kontrolfly ved fjernstyringer af droner.
- EC-130 Commando Solo - Kommandofly og udrustet til elektronisk krigsførelse med mulighed for at sende propaganda over radio og TV.
- EC-130 COMPASS CALL - Elektronisk støjsender
- EC-130E ABCCC - Variant af Commando Solo
- HC-130P/N - Specialoperationer, overvågning, eftersøgning og redning.
- JC-130 och NC-130 - Rum - og raketforskning.
- KC-130 - Tankfly for taktiske fly og helikoptere.
- LC-130 - Arktis/Antarktis, udrustet med ski til sne- og islandinger.
- MC-130E/H - Combat Talon I/II for specialopgaver bag fjendens linjer.
- PC-130 - Maritim ubådsovervågning
- RC-130 - Opklaring og efterretning
- SC-130 - Eftersøgning og redning
- VC-130 - VIP-transport
- WC-130 - Meteorologi og vejr-undersøgelser
NOTE: Indtil flere af disse specialudgaver har også fundet vej til flere andre landes luftvåben, især KC-130-tankfly opereres af flere lande i mangel af større tankfly, eller almindelige Hercules-fly kan konverteres til diverse specialopgaver efter behov.
[redigér] Eksterne henvisninger
Wikimedia Commons har flere filer relateret til Lockheed Martin C-130 Hercules
| Stub Denne artikel om flyvning er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |