Rudi Dutschke

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Rudi Dutschke

Rudi Dutschke egentlig Alfred Willi Rudolf Dutschke (7. marts 1940 i Schönefeld, Tyskland24. december 1979 i Aarhus i Danmark) var en tysk marxist, filosof og sociolog. Han spillede en ledende rolle i det vesttyske studenteroprør i 1968 og i organisationen SDS indtil april 1968, hvor han blev hårdt såret ved et attentatforsøg. I 1971 bosatte han sig i Aarhus, hvor han arbejdede ved Aarhus Universitet. Han døde i 1979 af eftervirkninger af attentatet.

Liv[redigér | redigér wikikode]

Dutschke voksede op i DDR, men nægtede at aftjene sin værnepligt og flygtede derfor den 12. august 1961 til Vestberlin. Han studerede ved Freie Universität Berlin og kom tidligt med i studenterpolitisk arbejde. Han var blandt andet med til at arrangere demonstrationer imod Vietnam-krigen.

I 1966 blev Dutschke gift med amerikaneren Gretchen Dutschke-Klotz som han fik tre børn med. Hans yngste søn, Rudi-Marek Dutschke, blev født fire måneder efter hans død og blev senere politisk aktiv på venstrefløjen i Tyskland.

Mindeplade for Rudi Dutschke på Kurfürstendamm and Joachim-Friedrich Straße, Berlin, Tyskland.

Attentat og senere liv[redigér | redigér wikikode]

Den 11. april 11, 1968 blev Dutschke skudt i hovedet af tre skud affyret af en den 18-årige ufaglærte arbejder og højreekstremist Josef Bachmann, som ifølge den militante venstrefløj var påvirket af Axel Springer-tabloidavis Bildzeitung kampagne "Stop Dutschke nu!". Bachmann fik syv års fængsel for attentatet og begik selvmord i fængslet.[1] Dutschke overlevede attentatet, men fik omfattende hjerneskader. Sammen med sin familie flyttede han til Storbritannien for at komme sig, og han måtte blandt andet lære at tale på ny. Han kom ind på Clare HallCambridge University, og færdiggjorde en uddannelse som sociolog i 1969. I 1971 blev han og familien imidlertid udvist af landet af den Konservative regering under Edward Heath da de var "uønskede fremmede" der foretog "undergravende virksomhed" mod Storbritannien, hvilket skabte politiske stormvejr i London. Familien flyttede herefter til kollektivet Aldershvile ved Knebel i Danmark, og efterfølgende til Aarhus efter professor Johannes Sløk havde tilbudt ham et job på Aarhus Universitet som undervisningsassistent, hvilket gjorde det muligt for ham at få dansk statsborgerskab.

Han genindtrådte på den politiske scene i tyskland i forbindelse med protester mod atomkraftværker i midten af 1970'erne, der startede en ny bevægelse på dette tidspunkt. Han deltog sidst i 1970'erne aktivt i opbygningen af partiet Die Grünen i Vesttyskland. Han begyndte også at arbejde med systemkritikere imod den kommunistiske regering i Østtyskland, Polen, Jugoslavien, Ungarn og Tjekkoslovakiet inklusive Robert Havemann, Wolf Biermann, Mihailo Petkovic, Milan Horáček, Adam Michnik, Ota Šik og flere andre.

Dutschkes grav i Berlin-Dahlem.

Hjerneskaden, som var en følge af attentatet i 1969, medførte vedvarende sundhedsproblemer. Han druknede i badekarret juleaften 1979 i Aarhus efter et epileptisk anfald.[1][2]

Rudi Dutschkes liv er beskrevet i Gretchen Dutschke´s biografi "Wir hatten ein barbarisches, schönes Leben" (1996), i dansk oversættelse 1997, Forlaget Modtryk.

Udgivelser[redigér | redigér wikikode]

  • Dutschke, Rudi (1980) (på German), Mein langer Marsch: Reden, Schriften und Tagebücher aus zwanzig Jahren, Hamburg, DE: Rowohlt .
  • Dutschke, Rudi (2003), Dutschke, Gretchen, ed. (på German), Jeder hat sein Leben ganz zu leben, Köln, DE: Kiepenheuer & Witsch, ISBN 3-462-03224-0  (1963–1979).
  • Dutschke, Rudi (Summer 1982), "It Is Not Easy to Walk Upright", TELOS (New York: Telos Press) (52) .

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Dutschke, Gretchen (1996) (på tysk), Wir hatten ein barbarisches, schönes Leben, Köln, DE: Kiepenheuer & Witsch, ISBN 3-462-02573-2 .
  • Gretchen Dutschke, (på dansk) Et skønt, barbarisk liv – Rudi Dutschke – en biografi, Forlaget Modtryk, ISBN 87-7394-483-1
  • Ulrich Chaussy: Die drei Leben des Rudi Dutschke. Eine Biographie. (1983) Pendo, Zürich 1999, ISBN 3-85842-532-X.
  • Rudi-Marek Dutschke: Spuren meines Vaters. Kiepenheuer und Witsch, Köln 2001, ISBN 3-462-03038-8.
  • Michaela Karl: Rudi Dutschke – Revolutionär ohne Revolution. Neue Kritik, Frankfurt am Main 2003, ISBN 3-8015-0364-X.
  • Jürgen Miermeister: Ernst Bloch, Rudi Dutschke. Europäische Verlagsanstalt, Hamburg 1998, ISBN 3-434-50207-6.
  • Jürgen Miermeister: Rudi Dutschke. Mit Selbstzeugnissen und Bilddokumenten. Rowohlt, Reinbek bei Hamburg 1986, ISBN 3-499-50349-2.
  • Bernd Rabehl: Rudi Dutschke – Revolutionär im geteilten Deutschland. Edition Antaios, Dresden 2002, ISBN 3-935063-06-7.
  • Rainer Rappmann (Hrsg.), Joseph Beuys: Denker, Künstler, Revolutionäre. Beuys, Dutschke, Schilinski, Schmundt: vier Leben für Freiheit, Demokratie und Sozialismus. FIU-Verlag, Wangen 1996, ISBN 3-928780-13-1.
  • Friedrich-Wilhelm Marquardt: Rudi Dutschke als Christ. Theologischer Verlag, Tübingen 1996, ISBN 3-929128-17-9.
  • Tilman P. Fichter, Siegward Lönnendonker Dutschkes Deutschland. Der Sozialistische Deutsche Studentenbund, die nationale Frage und die DDR-Kritik von links. Klartext, Essen 2011, ISBN 978-3-8375-0481-1.
  • Willi Baer, Karl-Heinz Dellwo Rudi Dutschke – Aufrecht Gehen. 1968 und der libertäre Kommunismus, Laika, Hamburg 2012, ISBN 978-3-942281-81-2.

Noter[redigér | redigér wikikode]

Eksterne links[redigér | redigér wikikode]

Tyskland Stub
Denne biografi om en tysker er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Biografi