Spring til indhold

Wikipedia:Sletningsforslag

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Broken/SLET)
Sletningsforslag Gendannelsesforslag Flytteforslag Sammenskrivningsforslag


Genveje:
WP:SDBS
WP:SLET


Dette er en liste over sletningsforslag. Hvis du har fundet en side, som du mener bør slettes, kan du her på siden foreslå, at den slettes.

Du kan hjælpe ved at læse de nominerede artikler og give din mening til kende. Du kan også hjælpe ved at kigge i Kategori:Sletningsforslag og tilføje de manglende sider her. Der behøver ikke blive oprettet en sletteside nedenfor, hvis sletningen er indlysende (du kan evt. rette sletteforslaget til {{hurtigslet}}), men er sletningsdiskussionen oprettet, skal der opnås konsensus, jf. sletteproceduren, medmindre særlige forhold taler for andet. I et sådant tilfælde bør den bruger der konkluderer redegøre herfor i sletningsdiskussionen. For at undgå misforståelser og fejltagelser, er det derfor vigtigt, at opretteren af et sletningsforslag husker at påsætte {{ds}} på berørte artikels diskussionsside.

Det modsatte af sletningsforslagene er gendannelsesforslagene, som du kan finde på Wikipedia:Gendannelsesforslag.

Man vil ind imellem se forkortelsen SDBS i relation til sletningsforslag; det betyder "Sider Der Bør Slettes".

Overvejelser inden en artikel indstilles til sletning[rediger kildetekst]

Inden du foreslår at få en side slettet, bør du blandt andet overveje følgende:

  1. Kan du med fordel gøre den pågældende side til en omdirigeringsside ved at erstatte sidens indhold med #REDIRECT [[navn på artikel med relevant indhold]]? Eller måske sammenskrive artiklen med en anden?
    Måske er der tale om en hyppig fejlstavning/-skrivning eller en anden grammatisk form af ordet/sætningen, som det kan være relevant at beholde som et opslagsord.
  2. Hvis der er tale om en vandaliseret eller meget kortfattet side, kan du så i stedet omskrive den til at indeholde noget relevant?
    Hvis både titel og indhold er noget vås, så brug {{nonsens}}. Du kan se andre sletteskabeloner her: Wikipedia:Skabeloner/Generelle#Sletning
  3. Er alle henvisninger til siden fjernet? Hvis andre sider stadig peger på sletningsønsket, kan det medføre forældreløse artikler at udføre sletningen. Er alle henvisninger ikke fjernet, og er siden ikke åbenlyst vandaliseret, så begrund hvorfor siden alligevel bør slettes.

Procedure for indstilling til sletning[rediger kildetekst]

Generel procedure[rediger kildetekst]

Sådan indstilles en artikel til sletning:

  1. Tilføj {{Sletningsforslag|Forslag=Navn på siden}} nederst her på siden.
    Herefter vil dit sletteforslag dukke op med link til selve artiklen og til en ny side, hvor forslaget kan diskuteres.
  2. Følg linket "Rediger" ud for dit sletteforslag og tilføj en indledning, der beskriver, hvorfor du laver slette-indstillingen. Indledningen er ikke nødvendigvis en holdningstilkendegivelse, hvorfor den ikke indgår i den samlede konsensusafklaring. Du skal derfor huske at give din mening tilkende med en af koderne nedenfor, når du indstiller, såfremt du har en holdning til sletteforslaget.
    Hvis artiklen omhandler en nulevende person, indsættes skabelonen {{Nulevende person diskussion}} i toppen af sletteforslaget. Vær opmærksom på, at sletningsforslaget ikke må indeholde nedsættende bemærkninger om den pågældende person, men alene skal forholde sig til notabilitetskriterierne.
  3. Tilføj {{ds}} på den pågældende artikels diskussionsside.
    Det sørger for at slettebegrundelsen også kan ses på diskussionssiden.
  4. Gør brugeren, der har oprettet siden, opmærksom på sletningsforslaget via vedkommendes diskussionsside. Hvis siden er blevet redigeret væsentligt af andre, er det også en god idé at gøre disse brugere opmærksom på forslaget.
  5. Tilføj en af sletteskabelonerne ({{Slet}}, {{Notabilitet|SDBS=ja}}, {{Reklame|SDBS=ja}}, {{Snævert emne|SDBS=ja}}, {{Tætpå|SDBS=ja}} eller {{Uencyklopædisk|SDBS=ja}}) hvis denne ikke allerede er indsat. Dette placerer artiklen i kategorien sletningsforslag eller en af underkategorierne.

Benyt ikke det rediger-link der er nederst på siden. Det vil placere dit indlæg sammen med den hidtil nyeste men uvedkommende diskussion.

Mere rutinerede brugere vil typisk oprette undersiden i forvejen, som Wikipedia:Sletningsforslag/Navn på siden, eller ved at klikke på linket på den i siden påsatte sletningsskabelon, men hvis du gør det, så husk at indsætte {{Sletningsforslag|Forslag=Navn på siden}} her på siden bagefter, så andre kan se diskussionen. Linket bliver ikke indsat automatisk.

Debat om forslaget[rediger kildetekst]

Andre wikibrugere kan tilkendegive meninger og kommentere forslaget på diskussionssiden med henblik på at nå frem til konsensus om, hvad der skal foretages.

Modsat andre diskussionssider bruges der i sletningsforslag ikke indrykninger med kolon (:) til at adskille indlæg. I stedet bruges lister, som laves ved at starte hvert indlæg med en enkelt asterisk (*). Som på andre diskussionssider bør indlæg indsættes i kronologisk rækkefølge (jf. Wikipedia:Politik for diskussionssider). Du skal altså indsætte nye indlæg nederst på siden, også selvom du svarer på en andens indlæg. Hvis du ønsker at gøre en anden bruger særligt opmærksom på dit indlæg, kan du nævne vedkommende ved navn – evt. ved brug af {{Ping}}-skabelonen, som indsætter brugerens navn og sender brugeren en notifikation.

For at give et bedre overblik over diskussionen og deltagernes holdninger bruges symboler som Behold og Slet. De kan benyttes således:

Kode Bliver til
* {{SBehold}} begrundelse --~~~~
  • Behold begrundelse --din signatur
* {{Neutral}} begrundelse --~~~~
  • Neutral begrundelse --din signatur
* {{SSlet}} begrundelse --~~~~
  • Slet begrundelse --din signatur
* {{Kommentar}} din kommentar --~~~~
  •  Kommentar din kommentar --din signatur
* {{Spørgsmål}} dit spørgsmål --~~~~
  • Spørgsmål dit spørgsmål --din signatur
* {{SSammenskriv}} din kommentar --~~~~      
  • Sammenskriv din kommentar --din signatur
* {{SFlyt}} din kommentar --~~~~
  •  Flyt din kommentar --din signatur
* {{SOmdir}} din kommentar --~~~~

Bemærk at tilkendegivelser uden begrundelse ikke tilføjer noget – ingen bliver klogere af, at du bare skriver Slet eller Behold.

Hærværk og vandalisme samt fejloprettelser (herunder egne "sandkasser")[rediger kildetekst]

Er der tale om en side, der tydeligvis er oprettet som følge af hærværk eller vandalisme, skal du indsætte skabelon {{nonsens}} eller {{hurtigslet}} øverst på siden (de har samme funktion). Har du oprettet en side ved en fejl eller er færdig med en "sandkasse" og ikke skal bruge den mere, kan du også sætte {{hurtigslet}} på den. Husk altid at begrunde sletteforslaget i beskrivelsesfeltet eller i skabelonen fx {{hurtigslet|Oprettet ved en fejl.}}.

Indstille mange artikler på en gang[rediger kildetekst]

Har du fundet en række artikler, du mener bør slettes, kan du nominere alle artiklerne på én gang (der skal fortsat linkes internt til dem fra alle diskussionssiderne, og der skal også indsættes en sletteskabelon på artiklerne), med fælles begrundelse og underskrift. I ekstreme tilfælde (fx ved forslag om sletning af mere end 20 artikler) kan dette undlades (eller indsættes med bot – bed evt. om hjælp på Wikipedia:Anmodning om botassistance). I sådanne tilfælde bør det tillige overvejes at indsætte en meddelelse på Wikipedia:Landsbybrønden.

Konsensus og konklusion[rediger kildetekst]

Når der er opnået konsensus om enten at beholde eller slette siden, vil en bruger konkludere på diskussionen. Det foregår ved at indsætte skabelonen {{konklusion}}. Alle registrerede brugere kan konkludere på en diskussion - det anbefales dog, at det ikke er opretteren af forslaget, eller personer der har været involveret i voldsom debat om forslaget. Normalt bør der gå mindst en uge fra sletteforslag til en sletning. Opnås der ikke konsensus, gennemføres forslaget ikke.

Er det en kategori, skabelon eller fil, der skal slettes, skal den være fjernet fra alle artikler før selve sletningen. Indgående links bør om muligt rettes. Der kan evt. anmodes om hjælp på Wikipedia:Anmodning om botassistance.

Efter konklusionen[rediger kildetekst]

Når der er konkluderet på et forslag, skal beslutningen effektueres.

Hvis det er besluttet, at siden skal slettes, kan personen, der konkluderer selv slette den eller de berørte sider (hvis pågældende er administrator), eller vente på at en administrator gør det.

Hvis det er besluttet, at siden skal beholdes, fjernes skabelonen, der har været brugt i forbindelse med sletningsforslagets oprettelse, fx {{Notabilitet}}, fra artiklen.

Nogle dage efter afgørelsen kan sletteforslaget flyttes til Wikipedia:Sletningsforslag/Arkiv. Der bør gå minimum fem dage inden arkiveringen, så flest mulige har chancen for af se afgørelsen.

Slettede artiklers videre skæbne[rediger kildetekst]

Hvis du mener, at det er en fejl, at en side er blevet slettet, så skriv det på Wikipedia:Gendannelsesforslag.

Slettede sider, som gentagne gange forsøges genoprettet, kan beskyttes mod genoprettelse ved at beskytte artiklen, efter at den er slettet. Dette bruges normalt kun ved gentagne oprettelser af nonsenssider eller andre sider, som der er opnået konsensus om at slette.

Er "din" artikel indstillet til sletning?[rediger kildetekst]

Ingen her på Wikipedia ejer nogen som helst sider (heller ikke brugersider) og kan bestemme, om en given side skal bevares, slettes, eller hvordan den skal se ud. Du må derfor finde dig i det, hvis andre mener, at en side, du har oprettet eller bidraget til, bør slettes, fordi den ikke skønnes at overholde vores politikker og normer. Dog behøver du naturligvis ikke bare sidde og se på – argumenter i stedet roligt og sagligt for, hvorfor siden bør bevares, og spørg til, om der er ting, der kan ændres eller forbedres. Vær dog opmærksom på, at der er flere forhold, der ikke kan ændres ved redigering af artiklen herunder emnets relevans for andre end dig selv og din nærmeste omgangskreds, samt din eventuelle tilknytning til det.

Noget, du aldrig må gøre, er at angribe dem, der mener noget andet end dig. Personangreb er ikke tilladt nogen steder på Wikipedia og fremavler kun modvilje, ligesom det kan føre til blokering. Lad venligst også være med at organisere venner, kollegaer og andre til at støtte dig. Dukker der pludselig en række nye brugere op alene for at diskutere et sletningsforslag, vidner det kun om en ensidig interesse i at promovere emnet og ikke i Wikipedia som sådan.

Har andre oprettet en artikel om dig, som du ønsker slettet, stiller tingene sig lidt anderledes. Hvis artiklen helt eller delvist er et udtryk for hetz eller indeholder løgn, chikane, personangreb eller lignende, vil der normalt ikke være noget i vejen for en sletning eller barbering af artiklen, for den slags har intet at gøre på Wikipedia. Er indholdet derimod korrekt, er det til gengæld et spørgsmål om, hvor vidt du er relevant som emne for en artikel. Det er en del automatisk, mens en del andre normalt ikke er. Men der er en gråzone indimellem, og det er her diskussionerne om sletningsforslagene bruges til at finde frem til en afgørelse.

Indstillinger til sletning[rediger kildetekst]

Sletningsforslag: Interaktive Digitale Medier

Interaktive Digitale Medier er en uddannelse på Aalborg Universitet, og man kan læse mere på universitets hjemmeside. Artiklen er oprettet af Bruger:MasterRainbow. Toxophilus (diskussion) 21. maj 2024, 08:21 (CEST)[svar]

  • Slet - Den kan nævnes i artiklen om AAU. Det er ikke relevant at have artikler om alle universiteternes studieretninger. Toxophilus (diskussion) 21. maj 2024, 08:21 (CEST)[svar]
  • Slet - Jeg mener at vi tidligere har diskuteret dette emne, og at vi nåede frem til, at vi ikke skal have artikler om diverse fag, der udbydes af universiteterne. De enkelte emner (matematik, teologi, sociologi osv.) kan være relevante, men artikler om fag/kurser på et lokalt dansk universitet er det meget sjældent. Der kan stå noget på universitets fakultets side om, at de udbyder faget, men det er det. Artiklens overskrift er i øvrigt vildledende, så måtte artiklen overleve (hvad den ikke bør), skal den under alle omstændigheder flyttes. -Pugilist (diskussion) 25. maj 2024, 11:44 (CEST)[svar]
  • Behold - Jeg synes, det er fint nok, at man på dawp kan læse information om diverse uddannelser, der udbydes. Artiklen kunne være mere informativ mht. optag mv., men gør ingen skade. Jeg mindes ikke at have set en trendsættende diskussion om, at enkeltstående uddannelser, der udbydes på universiteterne, ikke er notable - mange af de uddannelser, der er anført i Kategori:Videregående uddannelser i Danmark, er vel af denne type. Notabiliteten af en uddannelse som datalogi-økonomi har tidligere været diskuteret, uden at der var konsensus for en sletning. Økonom (diskussion) 29. maj 2024, 08:41 (CEST)[svar]
    Jeg er ikke enig i notabiliteten, men hvis artiklen skal overleve, bør artiklens navn overvejes. Udgangspunktet må være, at Interaktive digitale medier handler om Interaktive digitale medier, ligesom filosofi, matematik, sociologi osv. handler om emnet, ikke et universitetsfag. --Pugilist (diskussion) 29. maj 2024, 15:19 (CEST)[svar]
  •  Flyt - Flyt til "Interaktive Digitale Medier (uddannelse)" eller lignende. Jeg synes navnet lyder lidt for meget af noget der er et fagligt begreb. Som en sidebemærkning tror jeg det vil være godt hvis nogen kiggede på alle artiklerne om uddannelser fra Aalborg og ensrettede dem, fx Kommunikation og Digitale Medier. Jeg tror Nogen kan måske kigge rundt og --Santac (diskussion) 31. maj 2024, 08:35 (CEST)[svar]
  •  Kommentar - Jeg har ikke noget principielt imod, at artiklen flyttes til fx Santacs forslag, men vil det ikke være mere naturligt at vente, indtil der rent faktisk måtte opstå et egentligt flertydighedsproblem, dvs. når/hvis der engang skrives en artikel om emnet interaktive digitale medier som sådan? Foreløbig er der vel ikke noget reelt forvekslingsproblem - jf. hvad der står i Wikipedia:Flertydige titler: "Bemærk i øvrigt at parenteser kun skal bruges til at adskille artikler ved flertydighed og ikke som forklaring eller beskrivelse i almindelighed. Er folk i tvivl om, hvad eller hvem et ord eller navn dækker over, må de læse den pågældende artikel." Økonom (diskussion) 2. jun. 2024, 19:39 (CEST)[svar]
Konklusion:
Der er ingen konsensus om noget som helst - så vi beholder artiklen.--Brandsen (diskussion) 7. jul. 2024, 01:56 (CEST)[svar]

Sletningsforslag: Scania Danmark

Er det bare mig, eller er Scania Danmark i sig selv notable nok til at have deres egen artikel?

Konklusion:
Ingen konsensus. Vi beholder artiklen.--Brandsen (diskussion) 7. jul. 2024, 01:57 (CEST)[svar]

Sletningsforslag: Cindoruk

Artiklen Cindoruk er oprettet af Bruger:ViktorLaurberg d.d. Jeg har svært ved at få øje på relevansen, når vi ikke har artiklerne om de personer, der bærer navnet - og det tyder det heller ikke på, at vi nødvendigvis bør have. Men hvad siger I andre? --Brandsen (diskussion) 30. jun. 2024, 14:20 (CEST)[svar]

Sletningsforslag: Emrah Tuncer

Nulevende person
Dette er en diskussion om (evt. sletning af) en artikel, der omhandler en nulevende person. Derfor indskærpes det overfor deltagere i debatten, at være varsomme med formuleringer og oplysninger, idet disse kan være æreskrænkende, krænke personens privatliv eller på anden vis påføre omtalte person skade. Desuden henledes opmærksomheden på Wikipedias politik for biografier af levende personer og Wikimedia Foundations resolution om biografier af nulevende personer.

Artiklen om politikeren Emrah Tuncer blev oprettet af Bruger:Kristian Brandrup, der alene har bidraget med denne artikel. Artiklen blev samme dag markeret af Bruger:Zelrin med {{hurtigslet}} og af Bruger:Rmir2 kort efter ændret til {{notabilitet}} og herefter en {{tætpå}}, da artiklens opretter er partifælle til biograferede. Notabilitetsmarkeringen blev fjernet året efter, da det blev argumenteret, at medlemmer af Folketinget pr. definition er notable, og da biograferede havde været vikar i tre måneder, så var der automatisk notabilitet. Kriteriet for automatisk notabilitet er senere blevet præciseret således, at automatisk notabilitet først opnås efter 6 måneders notabilitet. Da biograferede således i dag ikke er automatisk notabel (og muligvis ej heller var det i 2018), taget det op igen. --Pugilist (diskussion) 30. jun. 2024, 21:28 (CEST)[svar]

  • Slet - Ikke automatisk notabel. Øvrige meritter (byrådsmedlem m.v.) er ikke tilstrækkelige. --Pugilist (diskussion) 30. jun. 2024, 21:28 (CEST)[svar]
  • Behold – Tre måneder som midlertidigt folketingsmedlem, byrådsmedlem uafbrudt siden 2010, udvalgsformand i byrådet i to valgperioder (2010-2018) og i top5 for personlige stemmer blandt alle byrådskandidater i Holbæk Kommune ved 3 kommunalvalg i træk er efter min opfattelse tilstrækkelige meritter til at en Wikipedia-artikel om ham er relevant. Jeg har opdateret artiklen så disse ting fremgår. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 1. jul. 2024, 00:25 (CEST)[svar]
  • Behold - Tunge og gode argumenter fra ovennævnte bruger. --Brandsen (diskussion) 1. jul. 2024, 00:44 (CEST)[svar]
  • Slet - Jeg mener generelt, at politikerbiografier er et område, hvor vi bør være relativt restriktive, når de automatiske kriterier ikke er opfyldt, fordi der er tale om en kategori, der er stærkt præget af tætpå-oprettelser. Denne artikel ser ud til at være et typisk eksempel herpå. Er der tale om en artikel, hvis notabilitet er i gråzonen, som her, og som samtidig ser ud til at være en tætpå-oprettelse, bør den efter min mening ikke overleve. Økonom (diskussion) 10. jul. 2024, 10:49 (CEST)[svar]

Sletningsforslag: Martin Schepelern

Nulevende person
Dette er en diskussion om (evt. sletning af) en artikel, der omhandler en nulevende person. Derfor indskærpes det overfor deltagere i debatten, at være varsomme med formuleringer og oplysninger, idet disse kan være æreskrænkende, krænke personens privatliv eller på anden vis påføre omtalte person skade. Desuden henledes opmærksomheden på Wikipedias politik for biografier af levende personer og Wikimedia Foundations resolution om biografier af nulevende personer.

Artiklen om Martin Schepelern blev oprettet af Bruger:Kjeldjoh i januar 2019 og blev kort efter suppleret med lidt fra CV'et af en bruger, der antageligvis er identisk med biograferede. Biograferede er medlem af regionsrådet, hvilket ikke ifølge kriterierne giver automatisk notabilitet. Spørgsmålet er, om biograferede har opnået notabilitet. Lad os tag den her. --Pugilist (diskussion) 30. jun. 2024, 21:41 (CEST)[svar]

Det fremgår imidlertid ikke at kriterierne. Det kan selvfølgelig være en lapsus, men jeg kan se, at der er andre steder, hvor automatisk notabilitet ikke er ønsket. Måtte det være gældende, bør vi tage en diskussion om regionsrådene igen. Der er mere interesse om de enkelte byrådsmedlemmer end om regionsrådsmedlemmer. --Pugilist (diskussion) 30. jun. 2024, 22:43 (CEST)[svar]
Jo, der står "Regionsrådsformænd og -medlemmer" i sjette linje under afsnittet "I dansk politik". Thomas Vedelsbøl (diskussion) 30. jun. 2024, 22:53 (CEST)[svar]
Konklusion:
Da der ikke er konsensus om sletning, beholdes artiklen.--Brandsen (diskussion) 7. jul. 2024, 01:54 (CEST)[svar]

Sletningsforslag: Esbjerg Motorsport

Esbjerg Motorsport er en substubartikel om en motorsportsklub. Den er oprettet af PeddderH i 2010. Der er ingen kilder eller viden om antallet af medlemmer. Toxophilus (diskussion) 5. jul. 2024, 17:36 (CEST)[svar]

Sletningsforslag: Degnehuset

Degnehuset er en bygning i Lejre fra 1700-tallet. Den er oprettet af Kvistkristensen og har en enkelt kilde. Toxophilus (diskussion) 5. jul. 2024, 17:39 (CEST)[svar]

Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 9. jul. 2024, 18:03 (CEST)[svar]
  • Slet - Tak til Kartebolle for research. Er ejendommen ikke fredet, er det vanskeligt at hævde at huset har nogen kulturhistorisk betydning, der adskiller det fra andre ældre huse. Artiklen indeholder ikke nogen angivelse af, hvad der gør huset specielt, og jeg er således enig med Toxo. -Pugilist (diskussion) 9. jul. 2024, 18:32 (CEST)[svar]

Sletningsforslag: Morsø Skakklub

Morsø Skakklub er, som navnet antyder, en skakklub på Mors. Den har fejret sin 110-års jubilæum. Den er oprettet LucasNFH og en IP-bruger har sat notabilitet på med kommentaren 14 medlemmer i 2019. Ifølge egen Facebook-side er der ca. 8-10 aktive spillere. Ingen titler, ikke ret meget udover alderen på klubben. Toxophilus (diskussion) 5. jul. 2024, 17:31 (CEST)[svar]

Sletningsforslag: Fuser (fyrværkeri)

Fuser (fyrværkeri) er noget som ikke går af, og den er rettet mod fyrværkeri specifik. Der er et par kommentarer på diskussionssiden. Den er oprettet af Hambjerre123 og Staunited satte notabilitet på med kommentaren et godt råd der ikke hører hjemme her. Toxophilus (diskussion) 5. jul. 2024, 17:40 (CEST)[svar]

Konklusion:
Enighed om sletning af den korte artikel. --Pugilist (diskussion) 12. jul. 2024, 10:30 (CEST)[svar]

Sletningsforslag: Lille Bogdag

Lille Bogdag blev oprettet af en ip-bruger og markeret med {{notabilitet}} og {{tætpå}} af en anden ip-bruger. Skal artiklen slettes?
- Sarrus (db) d. 9. jul. 2024, 17:32 (CEST)[svar]

  • Behold - Rimelig artikel om notabelt emne. --Santac (diskussion) 9. jul. 2024, 19:04 (CEST)[svar]
  • Behold - Ser også rimelig ud for mig. --Arne (Amjaabc) (diskussion) 9. jul. 2024, 20:36 (CEST)[svar]
  •  Kommentar - Det er da en "rimelig" artikel om et sympatisk projekt. Det er imidlertid en artikel helt uden uafhængige kilder; eneste kilde er projektets egen hjemmeside. Der er ingen kilder, der viser, at Lille Bogdag er omtalt andre steder end af projektet selv. Der er således ingen angivelse af, at projektet rent faktisk skiller sig ud. Vi skal passe på med at slette ting om emner vi ikke kan lide, og så slække på kravene til ting, som vi finder sympatiske. Jeg har stor sympati for projektet og de mennesker, der står bag, men det ændrer ikke ved, at artiklen rent faktisk ikke lever op til de krav vi stiller til verificerbarhed i artiklerne. "Rimelig artikel" er altså ikke et kriterium :-) Så af den grund bliver det et Slet. Kan der kommer uafhængige kilder på, at Lille Bogdag rent faktisk er noget, som er "kendt" og respekteret, ændrer jeg gerne min stemme. --Pugilist (diskussion) 12. jul. 2024, 10:26 (CEST)[svar]
  •  Kommentar Tilføjet info om støtte fra stor privat fond og Statens Kunstfond. --Santac (diskussion) 15. jul. 2024, 21:08 (CEST)[svar]
@Santac: Tak for tiltrængte kilder. Jeg er dog ikke så sikker på, at det i sig selv giver notabilitet, at der er modtaget lidt støtte til projektet (160.000 så vidt jeg kan se). Mange projekter modtager støtte fra fonde m.v. uden at de af den grund er notable. Det er rigtig, rigtig mange gode mennesker og organisationer, der gør gode ting, som modtager støtte fra fonde til diverse projekter. Der mangler fortsat kilder på, at Lille Bogdag har markeret sig. --Pugilist (diskussion) 16. jul. 2024, 11:22 (CEST)[svar]

Sletningsforslag: Asger Schnack Prisen

Asger Schnack Prisen blev oprettet af en ip-bruger og markeret med {{notabilitet}} og {{tætpå}} af en anden ip-bruger. Skal artiklen slettes?
- Sarrus (db) d. 9. jul. 2024, 17:34 (CEST)[svar]

Sletningsforslag: Julie Kolbeck

Nulevende person
Dette er en diskussion om (evt. sletning af) en artikel, der omhandler en nulevende person. Derfor indskærpes det overfor deltagere i debatten, at være varsomme med formuleringer og oplysninger, idet disse kan være æreskrænkende, krænke personens privatliv eller på anden vis påføre omtalte person skade. Desuden henledes opmærksomheden på Wikipedias politik for biografier af levende personer og Wikimedia Foundations resolution om biografier af nulevende personer.

Julie Kolbeck blev oprettet af en ip-bruger og markeret med {{notabilitet}} af en anden ip-bruger. Skal artiklen sletts?
- Sarrus (db) d. 9. jul. 2024, 17:40 (CEST)[svar]

  • Slet - Biograferede har som barn medvirket i én film, og har herefter tilsyneladende opgivet skuespillerkarrieren. Vi plejer normalt ikke at have artikler om børneskuespillere, med mindre de har en længere karriere med medvirken i flere film. Hvis hun kun har medvirket i én film, så er det rigeligt at nævne hende i omtalen af denne. At hun er blevet tildelt en pris er flot, men det er det eneste “claim to Fame”. Hvad bidrager biografien med som ikke er indeholdt i listen over prisvindere ? Havde hun medvirket i andet, ville biografien potentielt gøre en bruger klogere, men der er ikke anden information, som ikke dækkes af de øvrige artikler. At hun har gået i skole (ikke skuespillerskole, men helt almindelig skole), er ikke overraskende. -Pugilist (diskussion) 9. jul. 2024, 18:55 (CEST)[svar]
    @Pugilist: Der står da ikke noget om en skole i artiklen, så hvorfor den kommentar?
    - Sarrus (db) d. 9. jul. 2024, 18:59 (CEST)[svar]
Af infoboksen fremgår, at hun har gået på Syddansk Universitet. -Pugilist (diskussion) 9. jul. 2024, 19:09 (CEST)[svar]
  • Slet – Hvis er person kun er kendt for én ting, skal der noget ekstraordinært til for at lave biografi, da den normalt vil blive ensidig/intetsigende. En præmie på en filmfestival i Bratislava alene berettiger ikke til en artikel. Nævn i stedet prisen i artiklen om filmen. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 9. jul. 2024, 20:29 (CEST)[svar]

Sletningsforslag: Sukkerfabrikken (Tranekær)

Sukkerfabrikken (Tranekær) er oprettet af Bruger: Jens Petersen og markeret med {{notabilitet}} af Bruger:Toxophilus. Skal artiklen slettes?
- Sarrus (db) d. 9. jul. 2024, 17:45 (CEST)[svar]

Sletningsforslag: Jazzpower

Jazzpower er oprettet af en ip-bruger og markeret med {{notabilitet}} og {{ingen kilder}} af Bruger:Toxophilus. Skal artiklen slettes?9. jul. 2024, 17:51 (CEST)[svar]

  • Slet - en gruppe, der har eksisteret siden 1976 og har indspillet 9 lp'er bør være over barren, men det er et problem, at artiklen ingen kilder har, hvorfor jeg hælder til at slette artiklen. Hvis der kommer kilder på, bør den beholdes.
    - Sarrus (db) d. 9. jul. 2024, 17:51 (CEST)[svar]
  • Behold/ Sammenskriv - Notabiliteten kan der vist ikke være tvivl om, men det ser ud til at være et lidt løst foretagende ledet af Charly Antolini under varierende navne. Discogs nævner flere udgaver under ham. Indholdet bør måske skrives sammen i hans artikel, men Sarrus har naturligvis ret i, at der i høj grad mangler kilder. Vi har desværre nok ikke nogen, der er stærke nok på jazz... --Arne (Amjaabc) (diskussion) 9. jul. 2024, 20:25 (CEST)[svar]
  • Behold/ Sammenskriv - Jeg har sat et link til at andre mener gruppen findes. --Santac (diskussion) 12. jul. 2024, 09:18 (CEST)[svar]
  • Sammenskriv - Som Arne er inde på - og som det fremgår af artiklen - er Jazzpower tilsyneladende et projekt drevet af Antolini. Musikerne er ikke faste, og det er bemærkelsesværdigt, at projektet meget sjældent omtales selvstændigt, men alene i sammenhæng med omtale af Antonili. De 9 hævdede album er i de fleste databaser omtalt som Antonili-album (se også artiklen Charly Antolini og den engelske WP-artikel om Antonili og i øvrigt de album, som ligger under projektet på det link, som Santac har indsat i artiklen). Indholdet i artiklen er klart relevant, men det kan fint stå i et afsnit i Antolini-artiklen. --Pugilist (diskussion) 12. jul. 2024, 10:10 (CEST)[svar]

Sletningsforslag: J1s

Nulevende person
Dette er en diskussion om (evt. sletning af) en artikel, der omhandler en nulevende person. Derfor indskærpes det overfor deltagere i debatten, at være varsomme med formuleringer og oplysninger, idet disse kan være æreskrænkende, krænke personens privatliv eller på anden vis påføre omtalte person skade. Desuden henledes opmærksomheden på Wikipedias politik for biografier af levende personer og Wikimedia Foundations resolution om biografier af nulevende personer.

J1s blev oprettet af en ip-bruger i 2017. Spørgsmålet er om personen er notabel? PHE77 (diskussion) 15. jul. 2024, 18:02 (CEST)[svar]