Bruger:Santac/sandkasse4

Historie

Det første VM

Det første VM blev afholdt i 1938. Turneringen blev arrangeret af International Amateur Handball Federation (IAHF), som var stiftet i 1928. Det var den eneste VM-turnering afholdt af IAHF, da foreningen blev opløst i 1946. Efterfølgende turneringer er afholdt af International Handball Federation (IHF). Turneringen blev afholdt i Tyskland og kun fire nationer (alle europæiske): Tyskland, Østrig, Sverige og Danmark deltog. Spillerne var rekrutteret blandt markhåndboldspillere og Danmark sendte klubben Ajax København suppleret af to spillere fra HG København som deltager. Man spillede i kortere tid end i moderne håndbold, da man spillede to halvlege á 10 min, til gengæld var banen større med 25m*50m.

1954-1974: Rumænsk og svensk dominans

Werner-Seelenbinder hallen i Berlin, hvor finalen i 1974 blev spillet.

Grundet 2. verdenskrig og markhåndbolds større succes og udbredelse i perioden måtte man vente 16 år inden det næste VM i indendørs håndbold kunne afholdes. Fra 1954 udvides turneringen til 6 hold, der først spillede gruppespil, hvor vinderne gik i en finale. Den spillede tid blev tilrettet, så det i højere grad lignede det vi kender i dag idet man nu spillede 2x25 min. i stedet for de 2x10 min. man havde spillet i 1938. I 1958 udvides turneringen til 16 hold og Brasilien deltog som det første ikke-europæiske land. Turneringerne spilledes først hvert fjerde år, siden hvert tredje og til sidst igen hvert fjerde.

Turneringerne i 1954 og 1958 blev begge vundet af Sverige, som i perioden havde sin første storhedstid, med medaljer ved alle VM fra 1938-1964. I perioden 1961-1974 var det rumænske landshold dog lidt mere succesfulde og vandt fire ud af fem turneringer og blev nummer tre i den femte. På holdet var spillere som Hans Moser og Cornel Oțelea. Øvrige medaljer fra 1954-74 gik primært til Sverige og Tjekkoslovakiet som også begge havde en storhedstid. Tilsammen vandt de tre nationer 14 ud af 21 medaljer i perioden.

Slutrunderne i 1958 og 1961 foregik i hhv. DDR og Vesttyskland, hvor de to værtsnationer til begge slutrunder stillede med et samlet hold. Tysklands første kamp, ​​som de vandt 46-4 mod Luxembourg, er stadig den største sejr ved et verdensmesterskab. Danmark vandt i 1967 en sølvmedalje.

1978-1993: Nye medaljevindere og sovjetisk/russisk succes

Officiel plakat til VM 1986 i Schweiz.

Efter den rumænske dominans trådte nye nationer ind på scenen. Særligt Sovjetunionen/Rusland oplevede succes og deltog i fire ud af fem finaler og vandt de to. Sverige og Tyskland oplevede dog også fornyet succes og vandt deres første medaljer i hhv. 26 år og 20 år. Udover Sverige og Tysklands tilbagevenden oplevede en række andre nationer at vinde deres første medaljer idet Sovjetunionen, Polen og Ungarn i perioden vandt deres første medaljer og Jugoslavien og Sovjetunionen deres første guldmedaljer.

I perioden 1976-1992 var kvalifikationen til VM opbygget i en tilnærmet ligastruktur med op og nedrykninger mellem det egentlige VM hvert fjerde år og kvalifikationsturneringer i form af B-VM og C-VM i de mellemliggende år. Det var fortsat primært europæiske hold, der deltog med omkring 75-80% af deltagerne i denne periode. Den europæiske andel lå ved de to første VM på 100% og indtil 1978 omkring 80-90%. Håndbold har dog også begrænset udbredelse andre steder end Europa og de ikke-europæiske nationer, der har deltaget på dette tidspunkt har endnu ikke opnået at slutte blandt de otte bedste.

1995-2001: Svensk, fransk og russisk dominans og deltagere

Fra 1993 justeres på kadencen for afholdelse af VM, hvor man først fra 1990 til 1993 havde 3 år mellem slutrunderne og derfra de to år vi har i dag. Dette skete samtidig med oprettelsen af EM i håndbold og justering i kadencen for Vinter-OL. Ligeledes blev der eksperimenteret med at brede håndbold ud til nye nationer ved at afholde slutrunder i nye lande, som Island, Japan og Egypten. Slutrunderne i Japan og Egypten var de første i hhv. Asien og Afrika.

Afslutningen på den Kolde krig og sammenbruddet af Sovjetunionen og Jugoslavien gav mulighed for at en række nye lande kan deltage i VM fra starten af 1990'erne. Antallet af slutrundedeltagere udvides i 1995 fra 16 til 24, hvoraf syv ud af de otte nye pladser blev givet til andre kontinenter end Europa. Europas andel af slutrundedeltagere går derfor fra at have ligget omkring 75-80% i årene op til 1993 til at ligge i niveauet omkring 50-60% fra 1995 og frem. Udvidelsen af deltagerlande med primært ikke-europæiske lande og skabelsen af en række nye lande i Europa gav anledning til at der er 5 slutrundedebutanter i 1995 og 6 i 1997, hvor Kroatien er den af debutanterne der klarede sig bedst med en sølvmedalje i 1995. For de ikke-europæiske lande markerede VM i 1995 det første år hvor et ikke-europæisk hold sluttede blandt de otte bedste med Egyptens 6. plads. Ved VM 2001 blev Egypten med en 4. plads, det første ikke-europæiske hold blandt de sidste fire.

Sverige, Frankrig og Rusland/Sovjetunionen delte guldmedaljerne mellem sig med 2 til Frankrig og en hver til Sverige og Rusland, og tilsammen vandt de 9 ud af 12 medaljer.

2001 markerede slutningen på den anden svenske storhedstid med medaljer ved samtlige VM fra 1990-2001 med spillere som Magnus Wislander og Stefan Lövgren. Svenskerne vandt i perioden 1994-2002 ligeledes fire ud af fem EM guldmedaljer. Frankrig oplevede også fra 1993 starten på en endnu ikke afsluttet storhedstid. Efter det hidtil bedste resultat har været en 6. plads i 1954, vandt de ved 5 mesterskaber fra 1993-2001 to guld-, en sølv- og en bronze-medalje, med spillere som Daniel Narcisse og Jérôme Fernandez i denne periode.

For de to tidligere mangeårige deltagere Danmark og Tyskland markerede perioden til gengæld en nedgangstid. Periodens første VM er det første VM hvor Tyskland og Danmark ikke kvalificerede sig. Begge nationer har ellers været med til samtlige slutrunder og hver haft seks top 4 placeringer i de hidtidige 11 slutrunder. I perioden deltog landene kun i hhv. tre og fire ud af seks slutrunder med for Danmarks vedkommende to niendepladser som bedste resultater og for Tysklands vedkommende en fjerdeplads som bedste resultat. Grønland havde til gengæld debut ved slutrunden i 2001 og deltog også i slutrunderne i 2003 og 2007.

2003-2009: Succes for Frankrig, Kroatien og nye nationer

De tre af de fire slutrunder afholdes af nye slutrundelande. Turneringerne i '03, '05 og '09 afholdes af Portugal, Tunesien og Kroatien. Det gik bedst for Kroatien, der blev nummer to i '09 og Tunesien, der fik deres hidtil bedste resultat med en fjerdeplads. Kroatien havde derudover deres hidtil bedste periode med en guldmedalje og to sølvmedaljer. Frankrigs succesfulde stime forsatte og de vandt en guldmedalje og to bronzemedaljer.

I perioden klarede Sverige og Rusland sig til gengæld ikke så godt og Danmarks dårlige stime fortsatte ved de to første slutrunder. I mangel af traditionelt stærke nationer tog nye over og to nationer, der ikke tidligere havde vundet VM vandt to slutrunder (Kroatien og Spanien) og Tyskland vandt i 2007 sit første VM i 29 år. Den sidste guldmedalje blev vundet af Frankrig. Slutrunderne i '07 og '09 markerede også Danmarks tilbagevenden til top 4 og Danmark vandt de første medaljer i 40 år i form af bronzemedaljer i '07.

2011-2021: Fransk og dansk dominans

Danmark-Frankrig 2009. Nikola Karabatić og Thierry Omeyer ses på den franske side. Jesper Jensen ses på stregen og Michael V. Knudsen med nr. 14 for den danske side.

I perioden 2011-2021 vandt Frankrig tre guldmedaljer og en bronzemedalje, med spillere som Thierry Omeyer på mål og Nikola Karabatić i angrebet. Efter i 2007 at have vundet sin første medalje siden 1967 vandt Danmark i perioden 2 guldmedaljer og 2 sølvmedaljer. Tilsammen vandt Frankrig og Danmark fem ud af seks guldmedaljer i perioden.

Norge har ligeledes en succesfuld periode. Efter ikke at have kvalificeret sig i de to foregående slutrunder i '15 og '17 og aldrig have vundet medaljer tidligere, deltog de i to finaler i '17 og '19 og vandt to sølvmedaljer. En af hovedkrafterne er Sandor Sagoson.

Turneringen i 2015 blev afholdt i Qatar. Det skabte en del debat at Qatar havde nationaliseret en række spillere fra Europa som Borja Vidal, Goran Stojanović og Bertrand Roiné. Landet stillede derfor op med kun fire spillere født i Qatar. Det lykkedes at bringe det sammenbragte hold helt til finalen og landet vandt en sølvmedalje og dermed den første og hidtil eneste (pr. 2021) VM-medalje vundet af en nation, der ikke er fra Europa.

Turneringen i 2021 præges af den globale coronaviruspandemi og USA og Tjekkiet trak deres hold inden turneringen pga. coronasmittede spillere og Kap Verde trak sig under turneringen pga. for mange smittede spillere. Hele turneringen blev spillet uden almindelige tilskuere. Turneringen endte for anden gang i træk med et rent nordisk opgør i det Danmark og Sverige mødtes i finalen, efter at Norge og Danmark havde mødtes to år tidligere. Det er dermed Danmarks anden finale i træk og Sveriges første siden 2001. Danmark trak sig igen sejrrigt ud af finalen og er dermed dobbelt forsvarende mestre. To af Danmarks vigtigste spillere ved begge slutrunder var Mikkel Hansen og Niklas Landin, som begge tidligere var kåret til verdens bedste håndboldspiller. Sverige stillede bl.a. med målvogteren Andreas Palicka, der kom med på all-star holdet.

Deltagerlandes placeringer

Omkring 61 lande har deltaget i indendørs A-VM-slutrunder gennem tiden, og deres placeringer er sammenfattet i nedenstående tabel. Antallet af lande afhænger bl.a. af hvordan Serbien og Montenegro i 2005 og det samlede hold for Korea i 2019 tælles.

Forklaring

•     — Del af andet land
•  x  — Deltog ikke i kvalifikationen
•  •  — Ikke-kvalificeret til slutrunden
•  K  — Kvalificeret til kommende slutrunde
•    — Vært

Hold	'38	'54	'58	'61	'64	'67	'70	'74	'78	'82	'86	'90	'93	'95	'97	'99	'01	'03	'05	'07	'09	'11	'13	'15	'17	'19	'21	'23	'25	'27	Total til '21	Top res.
Deltagende hold	4	6	16	12	16	16	16	16	16	16	16	16	16	24	24	24	24	24	24	24	24	24	24	24	24	24	32	32	32	32
Europæiske hold
Bosnien-Hercegovina	Del af Jugoslavien												•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	20	•	•	•	•	•	•	1	20
Bulgarien	x	x	x	x	x	x	•	11	13-16	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	2	11
Danmark	4	5	4	5	7	2	4	8	4	4	8	•	9	19	•	9	•	9	13	3	4	2	2	5	10	1	1	K	K	•	24	1
DDR		x	31	41	9-12	9-12	2	2	3	6	3	8	Del af Tyskland																		8	2
Finland	x	•	13-16	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	1	13-16
Frankrig	x	6	9-12	8	13-16	9-12	12	•	13-16	•	•	9	2	1	3	6	1	3	3	4	1	1	6	1	1	3	4	•	•	•	23	1
Grækenland	x	x	x	x	x	x	x	x	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	6	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	1	6
Holland	x	x	x	9-12	x	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	1	9-12
Hviderusland	Del af Sovjetunionen												•	9	•	•	•	•	•	•	•	•	15	18	11	•	17	•	•	•	5	9
Island	x	x	9-12	6	9-12	•	11	13-16	13-16	•	6	10	8	14	5	•	11	7	15	8	•	6	12	11	14	11	20	•	•	•	21	5
Italien	x	x	x	x	x	x	x	•	•	•	•	•	•	•	18	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	1	18
Jugoslavien2	x	x	8	9-12	6	7	3	3	5	2	1	4	•	•	9	3	3	8	5												10	1
Kroatien	Del af Jugoslavien												•	2	13	10	9	1	2	5	2	5	3	6	4	6	15	•	K	•	14	1
Litauen	Del af Sovjetunionen												•	•	10	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	1	10
Luxembourg	x	x	13-16	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	1	13-16
Montenegro	Del af Jugoslavien												Del af Jugoslavien/Serbien og Montenegro							•	•	•	22	•	•	•	•	•	•	•	1	22
Nordmakedonien	Del af Jugoslavien												•	•	•	18	•	•	•	•	11	•	14	9	15	15	23	•	•	•	7	9
Norge	x	•	6	7	9-12	13-16	13-16	•	•	•	•	•	13	•	12	13	14	•	7	13	9	9	•	•	2	2	6	•	K	•	16	2
Polen	x	x	5	•	•	9-12	13-16	4	6	3	14	11	•	•	•	•	•	10	•	2	3	8	9	3	17	•	13	K	•	•	16	2
Portugal	x	x	x	•	x	x	•	•	•	•	•	•	•	•	19	•	16	12	•	•	•	•	•	•	•	•	10	•	•	•	4	10
Rumænien	x	x	13-16	1	1	3	1	1	7	5	9	3	10	10	•	•	•	•	•	•	15	19	•	•	•	•	•	•	•	•	14	1
Rusland	Del af Sovjetunionen												1	5	1	2	6	5	8	6	16	•	7	19	12	14	146	•	•	•	14	1
Schweiz	x	4	x	9-12	9-12	13-16	13-16	•	•	12	11	13	4	7	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	16	•	•	•	11	4
Serbien	Del af Jugoslavien												Del af Jugoslavien/Serbien og Montenegro							•	8	10	10	•	•	18	•	•	•	•	4	8
Slovakiet	Del af Tjekkoslovakiet													•	•	•	•	•	•	•	10	17	•	•	•	•	•	•	•	•	2	10
Slovenien	Del af Jugoslavien												•	18	•	•	17	11	12	10	•	•	4	8	3	•	9	•	•	•	9	3
Sovjetunionen	x	x	x	•	5	4	9	5	2	1	10	2	Se Rusland og øvrige tidl. sovjetiske lande																		8	1
Spanien	x	•	9-12	•	•	•	•	13-16	10	8	5	5	5	11	7	4	5	4	1	7	13	3	1	4	5	7	3	•	•	•	21	1
Sverige	3	1	1	3	2	5	6	10	8	11	4	1	3	3	2	1	2	13	11	•	7	4	•	10	6	5	2	K	•	•	25	1
Tjekkiet	Del af Tjekkoslovakiet													8	11	•	•	•	10	12	•	•	•	17	•	•	•	•	•	•	6	8
Tjekkoslovakiet3	x	3	2	2	3	1	7	6	11	10	13	7	7	Se Tjekkiet og Slovakiet																	12	1
Tyskland4	1	2	31	41	4	6	5	9	1	7	7	•	6	4	•	5	8	2	9	1	5	11	5	7	9	4	12	•	•	K	25	1
Ukraine	Del af Sovjetunionen												•	•	•	•	7	•	•	14	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	2	7
Ungarn	x	•	7	•	8	8	8	7	9	9	2	6	11	17	4	11	•	6	•	9	6	7	8	•	7	10	5	•	•	•	21	2
Østrig	2	x	9-12	•	•	•	•	•	•	•	•	•	14	•	•	•	•	•	•	•	•	18	•	11	•	19	26	•	•	•	7	2
Hold	1938	1954	1958	1961	1964	1967	1970	1974	1978	1982	1986	1990	1993	1995	1997	1999	2001	2003	2005	2007	2009	2011	2013	2015	2017	2019	2021	2023	2025	2027	Total til '21	Top res.
Afrikanske hold
Algeriet	Del af Frankrig				•	•	•	13-16	•	16	16	16	•	16	17	15	13	18	17	•	19	15	17	24	•	•	22	•	•	•	15	13
Angola	Del af Portugal								•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	20	21	•	•	•	•	24	23	30	•	•	•	5	20
DR Congo	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	28	•	•	•	1	28
Egypten	•	•	•	•	13-16	•	•	•	•	•	•	•	12	6	6	7	4	15	14	17	14	14	16	14	13	8	7	•	•	•	16	4
Kap Verde	Del af Portugal								•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	32	•	•	•	1	32
Marokko	Del af F/E		•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	22	23	17	22	23	•	20	•	•	•	•	•	•	29	•	•	•	7	17
Nigeria	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	23	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	1	23
Tunesien	Del af Frankrig		•	•	•	13-16	•	•	•	•	•	•	•	15	16	12	10	14	4	11	17	20	11	15	19	12	25	•	•	•	15	4
Panamerikanske hold
Argentina	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	22	21	15	17	18	16	18	12	18	12	18	17	11	•	•	•	13	11
Brasilien	•	•	13-16	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	24	24	16	19	22	19	19	21	21	13	16	16	9	18	•	•	•	15	9
Canada	•	•	•	•	•	13-16	•	•	13-16	•	•	•	•	•	•	•	•	•	23	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	3	13-16
Chile	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	22	23	23	21	16	27	•	•	•	6	16
Cuba	•	•	•	•	•	•	•	•	•	13	15	14	•	13	14	8	18	•	•	•	20	•	•	•	•	•	•	•	•	•	7	8
Grønland	Del af Danmark									•	•	•	•	•	•	•	20	24	•	22	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	3	20
Uruguay	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	24	•	•	•	1	24
USA	•	•	•	•	13-16	•	13-16	13-16	•	•	•	•	16	21	•	•	24	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	K5	K5	6	13-16
Asiatiske/oceaniske hold
Australien	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	24	•	21	24	24	24	24	24	•	•	•	•	•	•	•	7	21
Bahrain	Del af Storbritannien							•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	23	•	•	23	20	21	•	•	•	4	20
Iran	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	21	•	•	•	•	•	•	1	21
Japan	•	•	•	9-12	13-16	9-12	10	12	12	14	•	15	•	23	15	•	•	•	16	•	•	16	•	•	22	24	19	•	•	•	15	10
Kina	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	20	20	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	2	20
Kuwait	•	•	•	•	•	•	•	•	•	15	•	•	•	20	•	19	23	20	22	18	22	•	•	•	•	•	•	•	•	•	8	15
Nordkorea	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	227	•	•	•	•	1	22
Qatar	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	16	21	23	•	•	20	2	8	13	8	•	•	•	8	2
Saudi-Arabien	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	21	22	21	19	•	•	23	•	19	22	20	21	•	•	•	•	9	19
Sydkorea	•	•	•	•	•	•	•	•	•	•	12	12	15	12	8	14	12	•	•	15	12	13	21	•	•	227	31	•	•	•	13	8

¹ I 1958 og 1961 deltog et forenet øst- og vesttysk hold.
² I 2005: Serbien & Montenegro.
³ I 1993: Et forenet hold fra Tjekkiet og Slovakiet.
⁴ For perioden 1954-1990 Vesttyskland.
⁵ For at give håndbold i USA bedre forhold frem mod Sommer-OL 2028 er det besluttet at give USA wild cards i 2025 og 2027.
⁶ Rusland måtte ikke deltage som land, pga udelukkelse grundet doping. I stedet deltog et hold under Ruslands håndboldforbund.
⁷ Nordkorea og Sydkorea fik i 2019 lov til at sende et samlet hold i stedet for et hold kun fra Sydkorea, som egentligt havde kvalificeret sig.

Kilder / eksterne henvisninger

Portal:Håndbold

• International Handball Federation
• IHF – Men's World Championships

Kategori:VM i håndbold| ]]