Lykke

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Lykke (følelse))
For alternative betydninger, se Lykke (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Lykke)
Lykkelig?

Lykke er en individuel (mental eller emotionel) proces af forbigående tilstande af positive tanker eller følelser af varierende intensitet og stabilitet. [1]

Betegnelsen lykkeglimt bruges mere om en kortvarig lykke.

Lykke kan anses for at være en komponent i subjektiv velvære[2][3][4]. Andre behagelige følelser er glæde, opstemthed, tilfredshed, stolthed, hengivenhed og ekstase.[5]

Lykke[redigér | rediger kildetekst]

Størrelsen af lykkefølelsen er til en vis grad afhængig af individets sensitivitet og er dermed et temperamentsspørgsmål, som er forbundet med personlighedstrækkene.[kilde mangler] Nogle har et stabilt følelsesliv, uanset hvad følelsen er, andre har et intensivt følelsesliv, og atter andre befinder sig et sted midt imellem.

Mennesker, der gennemgående har et positivt livssyn, føler sig - alt andet lige - mere lykkelige end mennesker, der har et negativt livssyn.[kilde mangler]

Nogle forskere har argumenteret for at lykkefølelsen er adaptiv, således at folk, der for eksempel vinder i et lotteri, over tid ikke vil være lykkeligere end almindelige folk.[6]

Når folk selv vurderer deres lykke, så var danskere de lykkeligste folk i Europa ifølge en undersøgelse fra Cambridge Universitet, rapporteret i 2007.[7] Også forskere fra Michigans Universitet satte danskere øverst i en global undersøgelse fra 2008.[8]

Årsager[redigér | rediger kildetekst]

Faktorer, der er bestemmende for folks lykke, er forsøgt forklaret ud fra biologiske og samfundsmæssige årsager.

Blandt de faktorer, der er nævnt som bestemmende for personlig lykke, er økonomi, sundhed, og familie, og i mindre grad personlige værdier.."Status quo", arbejdssituation, international situation, sociale værdier og politiske værdier spiller også en rolle.[9] Økonomisk indkomst kan have indflydelse på personlig lykke. Det har været diskuteret, hvilken slags indkomst der har betydning: den relative indkomst, den absolutte indkomst eller indkomsten sammenlignet med ens tidligere indkomst.[10]

Lykkeglimt[redigér | rediger kildetekst]

Lykkeglimt er den lykkefølelse, som vi mærker i glimt af kortere eller længere varighed. Vi kan fysisk mærke, når vi står midt i et lykkeglimt eller mindes et lykkeglimt. Et velvære breder sig ud i kroppen.[kilde mangler]

Ingen er lykkelig hele tiden. Men nogle får eller skaber flere lykkeglimt end andre, og nogle er mere opmærksomme på "at samle" på lykkeglimt og lade sig berøre af lykkeglimt, end andre er. Det er forskelligt fra individ til individ, hvad der mærkes som lykkeglimt. Lykkeglimt giver selvværd, ikke at forveksle med kick, som giver selvtillid. Når vi oplever, eller genoplever et lykkeglimt, bliver vi ovenud glade, og så øges mængden af lykkehormoner i vor krop.[kilde mangler] Disse lykkehormoner er så vigtige for vor sundhed og trivsel, at forskerne har kunnet påvise, at højfølt livskvalitet er direkte livsforlængende. Antallet og varigheden af lykkeglimtene i et menneskes liv er en vigtig ingrediens i det at have en højfølt livskvalitet. Lykkeglimt kan direkte mindske smerter.[kilde mangler]

Citater om lykke[redigér | rediger kildetekst]

"Materialistiske mål er ikke en vej til vedvarende lykke. Der er massiv dokumentation for, at mennesker, som har materialistiske mål, er mindre lykkelige end de, der har immaterielle mål, som for eksempel relationer og personlig udvikling." (Investeringsekspert James Montier)

"Mennesker lider under den vildfarelse, at de har brug for 'noget' for at kunne være lykkelige. ... De indser ikke, at lykke bare er en livsanskuelse, en indstilling, en vane." (Forfatteren Anand Dilvar)

"Lykke er så vigtigt, at det transcenderer alle andre verdslige hensyn." og "Lykke er meningen og formålet med livet, den ting der styrer tilværelsen." (Den græske filosof Aristoteles)

"Lykke er for de fleste, til alle tider, det hemmelige motiv til alt, hvad de gør." (Den amerikanske psykolog William James (1842-1910))

"Lykke er, når forventninger og virkelighed stemmer overens." (Troels Kløvedal (forfatter og verdensfarer))

"Hvad er lykken andet end at være i overensstemmelse med sig selv." (Henrik Ibsen (forfatter))

"I det øjeblik, du blev født, fik du evnen til lykke og retten til at gå efter den." (Birgitte Hultberg (forfatter og psykolog))

"Livet er langt, lykken er kort – Salig er den der tør give den bort" – (Kim Larsen (sanger))

"Lykke er hvad lykke gi'r" – (Sebastian (sanger og digter))

Kritik[redigér | rediger kildetekst]

Efter årtusindskiftet har der været kritik af den vestlige kamp for lykken. Den engelske filosof Emmy van Deurzen vendte sig i 2009 mod den positive psykologis jagt på lykke, som hun mente var et uopnåeligt ideal[11]. Ifølge filosoffen Anders Dræby Sørensen er lykken både blevet et individuelt livsideal og et politisk ideal, som er utopisk, og som paradoksalt nok fører til større ulykkelighed og mere stress, angst og depression[12][13][14]. Amerikaneren Russ Harris hævder i lighed hermed, at stadig flere havner i en lykkefælde, hvor deres behov for lykke gør dem utilfredse[15].

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

  • Badiou, A. (2018). Lykke. Klim
  • Bjørnskov, C. (2018). Lykke. Aarhus Universitetsforlag
  • Borman, L. (2013). Lykke. Dansk Psykologisk Forlag
  • Deurzen, E. (2009). Psychotherapy and the Quest for Happiness. Sage
  • Harris, R. (2010). Lykkefælden. Dansk Psykologisk Forlag
  • Klausen, Søren Harnow (2019): På sporet af din lykke. Akademisk Forlag
  • Sørensen, A. (2010). The Paradox of modern Suffering. Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund, 7(13), s. 131-159
  • Thomassen, N. (2001):Ulykke og lykke – Et livsfilosofisk udspil med stadigt hensyn til Søren Kierkegaard, Gyldendal
  • Wiking, Meik (2017): Den lille bog om lykke. Turbine

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Se Wiktionarys definition på ordet:

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Robert Biswas-Diener (2008). En invitation til positiv psykologi.
  2. ^ https://nobaproject.com/modules/happiness-the-science-of-subjective-well-being
  3. ^ Simon Nørby (2008): Positiv psykologi : en introduktion til videnskaben om velvære og optimale processer. Hans Reitzels Forlag
  4. ^ Csikszentmihalyi, Mihaly (1991). Flow – optimaloplevelsens psykologi. 1. udgave, 1. oplag. København: Villadsen & Christensen
  5. ^ Ed Biener, Eunkook M. Suh, Richard E. Lucas, Heidi L. Smith (1999). "Subjective well-being: three decades of progress" (PDF). Psychological Bulletin. 125 (2): 276-302.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link) CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  6. ^ Philip Brickman, Dan Coates and Ronnie Janoff-Bulman. "Lottery winners and accident victims: Is happiness relative?". Journal of Personality and Social Psychology. 36 (8): 917-927. doi:10.1037/0022-3514.36.8.917.
  7. ^ Line Prasz, Danskerne er Europas lykkeligste, Politiken, 18. april 2007.
  8. ^ Happiness is rising around the world: U-M study, Pressemeddelelse fra Michigans Universitet, 30. juni 2008. Nyhedsartikel på engelsk:
  9. ^ Richard A. Easterlin. "Does economic growth improve the human lot? some empirical evidence" (PDF): 89+. {{cite journal}}: Cite journal kræver |journal= (hjælp)
  10. ^ Michael R. Hagerty, Ruut Veenhoven (2003). "Wealth and happiness revisted: growing wealth of nations does go with greater happiness" (PDF). Social Indicators Research. 64: 1-27.
  11. ^ Deurzen 2009
  12. ^ Dræby, Anders (2019). Stress, angst og depression – at fremme og kurere de samme lidelser. Bogkapitel i Glasdam og Boelsbjerg (red.). Folkesundhed – bag om intentioner og   strategier. København: Gad, s. 343-353
  13. ^ Sørensen & Thomsen (2005): Det svære liv. Aarhus Universitetsforlag
  14. ^ Sørensen 2010
  15. ^ Harris 2010