Spring til indhold

Slesvigsk Parti

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Slesvigsk Parti  
 
PartiformandRainer Naujeck
(fungerende formand)
NæstformandRainer Naujeck
 
Grundlagt1920
HovedkontorVestergade 30
6200 Aabenraa
UngdomsorganisationDie junge SPitzen
Pladser i Folketinget
0 / 179
Pladser i Europa-Parlamentet:
0 / 13
Pladser i byrådene:
10 / 2.436
Pladser i regionsrådene:
0 / 205
 
Partifarve(r)Gul
PartibogstavS
 
Websitewww.slesvigsk-parti.dk
VW Käfer med Logo for Slesvigsk Parti
Valgplakat fra 1939

Slesvigsk Parti (tysk: Schleswigsche Partei) er et politisk parti, som blev dannet i 1920[1], og som repræsenterer det tyske mindretal i Nordslesvig (Sønderjylland) og Danmark i øvrigt.

Folketingsvalg

[redigér | rediger kildetekst]

Slesvigsk Parti var repræsenteret i Folketinget med et mandat fra 1920-39 og igen fra 1953-64. Mens Hans Schmidt var opstillet udenfor partierne ved valgene i 1950 og 1953 som repræsentant for mindretallet. Ved folketingsvalget den 22. september 1964 mistede partiet sit mandat. Det stillede også op til valgene i 1968 og 1971, men opnåede ikke valg. Ved valgene i 1973, 1975 og 1977 opstillede partiet kandidater på Centrum-Demokraternes liste i Sønderjylland. Det har ikke siden søgt at blive repræsenteret i Folketinget.

Som erstatning for pladsen i Folketinget nedsatte man fra 1965 Kontaktudvalget for det Tyske Mindretal med repræsentanter for mindretallet, regeringen og Folketinget. I 1988 blev sekretariatet for det tyske mindretal oprettet med kontor i København og finansieret af den danske stat.

Efter København-Bonn-erklæringerne af 1955 blev der indført en række gensidige undtagelser for mindretallenes partier på begge sider af grænsen. Ifølge §12 i folketingsvalgloven er "det tyske mindretals parti" fritaget for kravet om vælgererklæringer for at opstille til Folketinget.[2] I modsætning til det danske mindretal i Sydslesvigs parti, Sydslesvigsk Vælgerforening, findes der ingen regel om at Slesvigsk Parti er undtaget fra spærregrænsen, da spærregrænsen kun gælder tillægsmandater (som fordeles ud fra landsresultatet), men det vil være muligt at få et kredsmandat i Sydjyllands Storkreds (tidligere Sønderjyllands Amtskreds) med færre stemmer end et tillægsmandat koster.

Slesvigsk Parti var repræsenteret i amtsrådet for det tidligere Sønderjyllands Amt med et mandat i hele amtets levetid 1970-2007. Det har valgt ikke at opstille til regionsrådsvalg i Region Syddanmark.

Siden seneste kommunalreform har partiet generelt været repræsenteret i de fire fortrinsvis sønderjyske kommuner, Sønderborg, Tønder, Aabenraa og Haderslev.

Antal mandater for Slesvigsk Parti i kommunerne
valg Sønderborg Tønder Aabenraa Haderslev i alt
2005 1 1 2 0 4
2009 1 2 2 1 6
2013 3 3 2 1 9
2017 5 2 2 1 10
2021 3 4 2 1 10

Siden 1. januar 2022 har partiet haft borgmesterposten i Tønder med Jørgen Popp Petersen som borgmester.

Formænd for Slesvigsk Parti

[redigér | rediger kildetekst]
Listen er ikke komplet
  1. ^ Slesvigsk Parti, danmarkshistorien.dk, set 3. januar 2015
  2. ^ Lov om valg til Folketinget
  3. ^ SLESVIGSK PARTI FÅR NY FORMAND Arkiveret 15. februar 2021 hos Wayback Machine, TV Syd, 30. otkober 2012

Eksterne kilder/henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Spire
Denne artikel om dansk politik er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.