Venstre: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
m Datomaerker kilde mangler-skabeloner
mNo edit summary
Linje 60: Linje 60:
[[Det Folkelige Venstre]] med [[Viggo Hørup]], [[Edvard Brandes]] og [[Christen Berg]] (og en kort overgang det [[Radikale Venstre (1878)]]) og [[Moderate Venstre]] ledet af bl.a. [[Ludvig Holstein-Ledreborg]], [[Sofus Høgsbro]] og [[Frede Bojsen]].
[[Det Folkelige Venstre]] med [[Viggo Hørup]], [[Edvard Brandes]] og [[Christen Berg]] (og en kort overgang det [[Radikale Venstre (1878)]]) og [[Moderate Venstre]] ledet af bl.a. [[Ludvig Holstein-Ledreborg]], [[Sofus Høgsbro]] og [[Frede Bojsen]].


Allerede i [[1884]] blev Det Folkelige Venstre også splittet. Hørup og Brandes gendannede det Radikale Venstre, mens Berg og hans tilhængere gik sammen med Det Moderate Venstre og dannede [[Det Danske Venstre]].
Allerede i [[1884]] blev Det Folkelige Venstre også splittet. Hørup og Brandes gendannede Radikale Venstre, mens Berg og hans tilhængere gik sammen med Det Moderate Venstre og dannede [[Det Danske Venstre]].


Da Venstre i [[1894]] indgik forlig med Højre om [[Københavns Befæstning]], blev [[Venstrereformpartiet]] stiftet i protest mod "det rådne forlig" af bl.a. [[Viggo Hørup]], [[Edvard Brandes]], [[J.C. Christensen]] og [[Carl Theodor Zahle]].
Da Venstre i [[1894]] indgik forlig med Højre om [[Københavns Befæstning]], blev [[Venstrereformpartiet]] stiftet i protest mod "det rådne forlig" af bl.a. [[Viggo Hørup]], [[Edvard Brandes]], [[J.C. Christensen]] og [[Carl Theodor Zahle]].
Linje 66: Linje 66:
[[Venstrereformpartiet]]s [[konseilspræsident]]er ([[Johan Henrik Deuntzer|Deuntzer]] og [[Jens Christian Christensen|I.C. Christensen]]) blev genvalgt i henholdsvis [[1903]] og [[1906]], men de måtte begge træde tilbage i utide midt i deres anden valgperiode. [[Niels Neergaard]] er det eneste eksempel på en Venstrepolitiker, der var statsminister i to ikke-sammenhængende perioder (1908-1909 og 1920-1924).
[[Venstrereformpartiet]]s [[konseilspræsident]]er ([[Johan Henrik Deuntzer|Deuntzer]] og [[Jens Christian Christensen|I.C. Christensen]]) blev genvalgt i henholdsvis [[1903]] og [[1906]], men de måtte begge træde tilbage i utide midt i deres anden valgperiode. [[Niels Neergaard]] er det eneste eksempel på en Venstrepolitiker, der var statsminister i to ikke-sammenhængende perioder (1908-1909 og 1920-1924).


I maj [[1905]] brød [[Det Radikale Venstre]] ud af Venstre på grund af interne stridigheder.<ref>[http://www.venstre.dk/index.php?id=4888 Venstres hjemmeside om stiftelsen af Det Radikale Venstre]</ref> Brandes og Zahle var ledende skikkelser. Senere er dette parti overvejende regnet til den borgerlige fløj grundet dets økonomiske politik og dets liberalistiske principprogram.{{kilde mangler|dato=Uge 50, 2008}}
I maj [[1905]] brød [[Radikale Venstre]] ud af Venstre på grund af interne stridigheder.<ref>[http://www.venstre.dk/index.php?id=4888 Venstres hjemmeside om stiftelsen af Radikale Venstre]</ref> Brandes og Zahle var ledende skikkelser. Senere er dette parti overvejende regnet til den borgerlige fløj grundet dets økonomiske politik og dets liberalistiske principprogram.{{kilde mangler|dato=Uge 50, 2008}}


To af de moderate Venstrefolk fra anden generation [[Niels Neergaard]] og [[Klaus Berntsen]] blev statsministre i årene op til [[1. verdenskrig]]. I 1910 blev to fraktioner fra [[Venstrereformpartiet]] forenet med [[Moderate Venstre|Det Moderate Venstre]]. Ved den lejlighed antog partiet navnet ''Venstre''. Venstres landsorganisation blev dannet i [[1929]].
To af de moderate Venstrefolk fra anden generation [[Niels Neergaard]] og [[Klaus Berntsen]] blev statsministre i årene op til [[1. verdenskrig]]. I 1910 blev to fraktioner fra [[Venstrereformpartiet]] forenet med [[Moderate Venstre|Det Moderate Venstre]]. Ved den lejlighed antog partiet navnet ''Venstre''. Venstres landsorganisation blev dannet i [[1929]].

Versionen fra 19. sep. 2011, 14:36

For alternative betydninger, se Venstre (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Venstre)
Venstre
Venstre, Danmarks Liberale Parti
 
Partileder Lars Løkke Rasmussen
Næstformand Kristian Jensen
Partisekretær Jens Skipper Rasmussen
Politisk ordfører Ellen Trane Nørby
Gruppeformand i Folketinget Kristian Jensen
 
Grundlagt 1870 (1910)
Partiavis Liberalt Overblik
Hovedkontor Søllerødvej 30
2840 Holte
Antal medlemmer 50.356 (31/12 2009)
Ungdomsorganisation Venstres Ungdom
Studenterorganisation Danmarks Liberale Studerende
Pladser i Folketinget
 
Politisk ideologi Nyliberalisme
Politisk placering Centrum-højre
Internationalt samarbejdsorgan Liberal International
Europæisk samarbejdsorgan European Liberal Democrat and Reform Party
Partigruppe i Europaparlamentet Alliance of Liberals and Democrats for Europe
Partifarve(r) Blå
Partibogstav V
 
Website www.venstre.dk

Venstre, Danmarks Liberale Parti er kendt som Venstre og er et dansk politisk parti. Partiet har partibogstavet V på stemmesedlen. Navnet Venstre kommer af, at det ved sin oprettelse befandt sig på venstrefløjen: det kæmpede for lighed mellem de forskellige klasser i samfundet, for skolegang til alle børn og for lige ret til lægehjælp. I dag er Venstre rykket til højrefløjen idet socialistiske partier har videregående mærkesager som økonomisk lighed.

Venstres historie

Venstres ledere før 1900. Med uret: Frede Bojsen, Christen Berg (i midten), Sofus Høgsbro, Viggo Hørup og Ludvig Holstein-Ledreborg

Venstre stiftedes 1870 ved en samling af forskellige venstreorienterede grupper under navnet "Det forenede Venstre". Venstre har rødder i Bondevennernes Selskab, der blev stiftet i 1846. Partiets første program udkom i 1870. I 1872 kom et nyt program. Venstre var i opposition til godsejerne og De Nationalliberale. Venstres modstandere, der understøttede kongemagten, blev senere til Højre (afløst af Det Konservative Folkeparti).[1]

Mellem 1864 og 1910 blev Venstre splittet og samlet flere gange. Da den politiske konflikt skærpedes som følge af forfatningskampen og blev endnu mere forbitret i provisorietiden, blev Venstre opsplittet i fraktioner. Fra 1873 voksede modsætningerne i partiet.

Én fløj - de senere radikale - ville vælte Estrup-regeringen ved at sætte hårdt mod hårdt. En anden fløj - de senere moderate - ville svække regeringen ved at forhandle med de mere mådeholdende af regeringens tilhængere.

Omkring 1880 var Venstre reelt delt i to stridende partier:

Det Folkelige Venstre med Viggo Hørup, Edvard Brandes og Christen Berg (og en kort overgang det Radikale Venstre (1878)) og Moderate Venstre ledet af bl.a. Ludvig Holstein-Ledreborg, Sofus Høgsbro og Frede Bojsen.

Allerede i 1884 blev Det Folkelige Venstre også splittet. Hørup og Brandes gendannede Radikale Venstre, mens Berg og hans tilhængere gik sammen med Det Moderate Venstre og dannede Det Danske Venstre.

Da Venstre i 1894 indgik forlig med Højre om Københavns Befæstning, blev Venstrereformpartiet stiftet i protest mod "det rådne forlig" af bl.a. Viggo Hørup, Edvard Brandes, J.C. Christensen og Carl Theodor Zahle.

Venstrereformpartiets konseilspræsidenter (Deuntzer og I.C. Christensen) blev genvalgt i henholdsvis 1903 og 1906, men de måtte begge træde tilbage i utide midt i deres anden valgperiode. Niels Neergaard er det eneste eksempel på en Venstrepolitiker, der var statsminister i to ikke-sammenhængende perioder (1908-1909 og 1920-1924).

I maj 1905 brød Radikale Venstre ud af Venstre på grund af interne stridigheder.[2] Brandes og Zahle var ledende skikkelser. Senere er dette parti overvejende regnet til den borgerlige fløj grundet dets økonomiske politik og dets liberalistiske principprogram.[kilde mangler]

To af de moderate Venstrefolk fra anden generation Niels Neergaard og Klaus Berntsen blev statsministre i årene op til 1. verdenskrig. I 1910 blev to fraktioner fra Venstrereformpartiet forenet med Det Moderate Venstre. Ved den lejlighed antog partiet navnet Venstre. Venstres landsorganisation blev dannet i 1929.

Venstre var under besættelsen et af de store samarbejdspartier.[kilde mangler]

Siden 1929 har frafaldne venstrefolk tilsluttet sig partier som: Det Frie Folkeparti (senere Bondepartiet) (1935), De Uafhængige (1953), Liberalt Centrum (1965), Kristeligt Folkeparti (1971) og Ny Alliance (2007).

Senest har partiet sammen med de Konservative haft regeringsmagten i Danmark fra 27. november 2001 efter sejren i folketingsvalget 20. november 2001 frem til dannelsen af en ny regering efter folketingsvalget 14. september 2011. Partiets tidligere formand Anders Fogh Rasmussen var den første Venstre-formand, der har været statsminister i tre perioder.

Venstre i dag

Venstre har i dag (september 2011):

Navnet "Venstre" refererer historisk til venstre side i folketingssalen og stammer fra en tid, hvor Venstre var venstreorienteret. I moderne politik må Venstre siges at være rykket til højre på det politiske spektrum som en del af den borgerlige gruppe.[kilde mangler]

Partiets officielle ungdomsorganisation hedder Venstres Ungdom (VU) og er på mange måder mere liberale end moderpartiet. Desuden er Liberalt Oplysnings Forbund (LOF) og Danmarks Liberale Studerende tilknyttet Venstre.

Diverse

Venstre har ikke nogen politisk sang der umiddelbart forbindes med partiet. Sangen Frihed er det bedste guld regnes dog for at være den mest udbredte liberalistiske sang i den danske sangskat.[kilde mangler]

Statsministre

Venstre har i Danmarkshistorien haft 11 statsministre,[4] hvoraf Anders Fogh Rasmussen er den eneste i nyere tid, der er blevet genvalgt.

Partiformænd

Folketingsvalg siden 1945

Europa-Parlamentsvalg

Europa-

Parlamentsvalg

Stemmer Mandater Valgte kandidater
Antal Procent[5] Ændring i

procentpoint[6]

Antal Ændring[6]
1979 14,5
1984 12,5 -2,0
1989 16,6 +4,1 3
1994 19,0 +2,4 4 +1
1999 460.834 23,4 +4,3 5 +1
2004 366.735 19,4 −4,0 3 -2 Karin Riis-Jørgensen, Niels Busk, Anne E. Jensen
2009 474.041 20,2 +0,8 3 0 Jens Rohde, Morten Løkkegaard, Anne E. Jensen

Se også

Ekstern kilde/henvisning

Referencer

  1. ^ Venstres hjemmeside om partiets stiftelse
  2. ^ Venstres hjemmeside om stiftelsen af Radikale Venstre
  3. ^ Venstre i tal (hentet 15. juli 2011)
  4. ^ Venstres 10 statsministre
  5. ^ I forhold til antallet af gyldige stemmer.
  6. ^ a b I forhold til forrrige Europa-Parlamentsvalg
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Venstre&oldid=5384732"