Hjælp:Kildeangivelser for nybegyndere

Denne side betragtes som en norm på Wikipedia – den illustrerer standardopførsel, som mange bidragsydere anser for korrekt og benytter sig af. Selvom det kan være anbefalelsesværdigt at følge den, så er det ikke en politik. Du skal derfor være velkommen til at rette sidens indhold, men det foretrækkes, at du konsulterer sidens diskussion inden større ændringer.

Kildeangivelser kræves på Wikipedia for at kunne verificere indholdet af artiklerne. Denne side er en udvidelse af stilmanualen og viser hvordan kilder enten kan indsættes i løbende tekst ved hjælp af nummererede henvisninger, som f.eks:, eller i et generelt kildeafsnit nederst i artiklen.

Selvom det er vigtigt at tilføje kilderne på den rigtige måde, så er det vigtigste at man angiver tilstrækkelig information så kilden kan identificeres. Andre bidragsydere vil kunne forbedre kildeangivelsen.

Hvorfor skal der være kilder?

Kildeangivelsen er vigtig, fordi det som ovenfor nævnt skal være muligt at verificere indholdet, og fordi det skal være tydeligt, at der ikke er tale om førstehåndsforskning, jævnfør Hvad Wikipedia ikke er. Tekst og materiale uden kilde, som der rejses indvendinger imod, kan fjernes af øvrige bidragsydere, og artikler der ikke er underbygget af kilder kan blive slettet. Beskriv derfor dine kilder, når du tilføjer tekst til en artikel. Det er desuden vigtigt at opdatere og forbedre eksisterende kilder.

Behovet for kildeangivelser er særligt stort, når der skrives om meninger og holdninger, som er knyttet til et emne. Undgå upræcise udtryk som "nogen mener", "man", "de", "folk", osv. Gør i stedet dit indlæg kontrollerbart: Find en person eller en gruppe, som har denne mening eller holdning, nævn den ved navn og henvis til et sted, hvor den udtrykker denne mening, mundtligt eller skriftligt. Husk, at Wikipedia ikke er stedet, hvor du giver udtryk for dine egne meninger eller teorier.

Kilder skal angives:

• for at sikre, at den enkelte artikel er troværdig, og at enhver læser eller skribent kan kontrollere indholdet.
• for at forbedre Wikipedias overordnede troværdighed og autoritative karakter.
• for at vise, at dit bidrag ikke er førstehåndsforskning, dvs. original forskning.
• for at mindske risikoen for redigeringskrige eller for at bidrage til at løse dem, såfremt de skulle opstå.
• for at kreditere en kilde for at have leveret nyttig information og for at undgå beskyldning for plagiering.
• for at give yderligere information eller anbefaling om yderligere læsning.

Hvornår skal kilder angives?

Hvis du tilføjer information til en artikel, og især hvis denne er omstridt eller har stor sandsynlighed for at blive draget i tvivl, bør du angive en kilde. I almindelighed gælder det, at selvom du skriver ud fra, hvad du selv husker, bør du aktivt søge efter autoritative henvisninger, som du kan citere. Når du skriver om din egen viden, bør du vide nok til at kunne henvise til troværdige kilder, som læseren kan opsøge med henblik på kildeundersøgelse.

Du kan tilføje kilder, også for materiale du ikke selv har skrevet, hvis du i en artikel falder over et udsagn, der mangler kilder. At tilføje kilder er en udmærket måde at bidrage til Wikipedia på!

Omdiskuterede redigeringer kan fjernes og i stedet placeres på artiklens diskussionsside, hvor diskussion og redigeringsforslag kan fortsætte. Denne fremgangsmåde er konstruktiv og vil ikke skade selve artiklens indhold, mens diskussionerne foregår. En anden mulighed er, at du indsætter skabelonen {{kilde mangler}} efter den pågældende sætning, som savner kildehenvisning og dermed belæg for påstand eller udsagn. Dette bør dog kun bruges i begrænset omfang, da det ikke er meningen, at artikler skal "overklistres" med denne skabelon. Mangler artiklen som helhed kilder – eller er det allerede angivne kildemateriale meget mangelfuldt i forhold til artiklen generelt – kan en af skabelonerne {{ingen kilder}} eller {{kilder}} indsættes i begyndelsen af artiklen. Tænk fremad: Forsøg at forudse, hvor læseren kunne betvivle, hvad du skrev og have behov for mere information om det. At understøtte det, der er skrevet i Wikipedia med en klar og troværdig kilde vil gøre sit til, at dit bidrag bliver stående. Hvornår kilder skal angives, kan oplistes således:

• Når man opretter en ny artikel. For at godtgøre at artikelemnet er velkendt og opfylder Wikipedias kriterier for hvad som er relevant for en egen artikel.
• Når der er sat spørgsmålstegn ved et udsagn, ekempelvis med skabelonen {{kilde mangler}}.
• Når tal/statistik angives. Tal er ofte forskellige i forskellige værker, især om kontroversielle emner. På den måde ved andre læsere, hvorfra din oplysning kommer og kan tilføje alternative oplysninger.
• Når noget vurderes. Når du skriver, at solsorten er Danmark almindeligste ynglefugl, vil læseren vide hvem som har foretaget denne vurdering.
• Når noget tolkes. Wikipedia er ikke stedet for din tolkning af kunstværker og statistik. Når vigtige tolkninger præsenteres, bør den som står for tolkningen angives.
• Når man skriver om en levende person. Det er vigtigt at tænke på den personlige integritet og ikke publicere information om nogens privatliv, der ikke allerede er offentligt kendt. Se også Biografier af levende personer.
• Obskur information. Alt som er uventet og ikke almindeligt kendt bør styrkes med en kildehenvisning. Ellers er risikoen stor for at informationen slettes.
• Ved citater for at kreditere ophavsmanden og undgå krænkelse af ophavsretten. Bemærk at teksten ofte ændres med tiden og til sidst kan adskille sig fra hvad som står i originalteksten, hvorfor et citat anbefales som en del af kildehenvisningen.
• Hvor artiklen indeholder modstridende information. Inden for eksempelvis videnskab og politik er det ikke usædvanligt med modstridende oplysninger og påstande.
• Den vigtigste regel: Når din egen mavefornemmelse siger dig, at det du skriver kan blive betvivlet eller slettet.

Artiklen skal opgive kilder for størstedelen af dens indhold, og helst anvende referencer i løbende tekst for tydeligt at knytte specifikke oplysninger i artiklen til deres kilder. Visse undtagelser kan tænkes, specielt fra kravet om specifikke referencer: I indledningen er det ikke nødvendigt med kildehenvisninger, hvis teksten er en sammenfatning af kildebelagt tekst senere i artiklen. Indledningen bør være lettilgængelig for en bred skare, og kildehenvisninger kan forstyrre læseligheden for personer med læsevanskeligheder.

Typer af kilder

Af kildehenvisningen bør fremgå hvilken type kilde det drejer sig om, eksempelvis videnskabelig artikel, lærebog eller nyhedsartikel, for at læseren skal kunne vurdere kildens troværdighed og neutralitet. Det er også en god ide at angive hvilken institution som står bag publikationen. Undertiden fremgår kildens karakter af navnet, men det er ikke altid nok. Der er f.eks. stor forskel på om "Miljønyt" er udgivet af naturfredningsforeningen eller af en industribrancheforening.

Der findes mange forskellige killder, for eksempel:

• Bøger, især lærebøger og monografier udgivet på et akademisk forlag. Meget smalle studier og studier der er pålagt et krav om at præsentere ny forskning bør man forholde sig kritisk til. Opslagsværker er anvendelige, men skal næsten altid suppleres med andre kilder – vi må af ophavsretsmæssige årsager ikke kopiere deres artikler.
• Videnskabelige publikationer. Nye såkaldte metastudier, som sammenfatter et større antal studier, er mere troværdige end enkelte studier. Studier som refereres i mange andre studier anses som betydningsfulde. Ældre studier kan være forældede og kan senere have fået status som pseudovidenskab.
• Avisartikler er brugbare til at vise hvad som har offentlighedens interesse og hvad som er relevant for Wikipedia, men er ikke altid troværdige som faktakilder. Wikipedia bør undgå oplysninger om nulevende personer som kan betragtes som usaglig sladder. Journalister arbejder under tidspres og har sjældent tid til nøjere granskning, og skriver ofte om ting de ikke har specialviden om og kan misforstå eksempelvis hvad som egentligt er blevet vist i et videnskabeligt studie.
• Internet, overvej udgiverens hensigt, objektivitet og troværdighed. Blogge og private hjemmesider accepteres sjældent som troværdige kilder til andet end information om ophavsmanden selv. For avisers hjemmesider gælder det samme som for aviser, nævnt ovenfor.
• Materiale på Wikipedia, artikler eller andet materiale på andre sprogversioner af Wikipedia eller andre danske Wikipedia-artikler accepteres normalt ikke i kildehenvisninger. Ved oversættelser skal kilderne fra den oversatte artikel medtages eller erstattes af danske og man skal i beskrivelsesfeltet huske at skrive hvilken sprogversion der er oversat fra, se Hjælp:Oversættelser.

Egne erfaringer regnes som egen forskning og kan ikke anvendes direkte på Wikipedia. De kan dog være af værdi for bedømmelsen af kilders troværdighed. Selv om man kan huske, at informationen stammer fra en troværdig kilde, bør man finde en kilde som støtter ens erindring og tilføje den som kilde, jævnfør Wikipedia:Verificerbarhed. Interne Wikipedia-referencer kan ikke bruges til at verificere information. Altså er et wikilink ingen erstatning for at henvise til en kilde.

Krav til kilder

En kildehenvisning skal kunne verificere påstanden i teksten. Som verifikation af påstanden "Lene Gammelgaard besteg Mt. Everest i 1996", kan man ikke bruge en generel kilde omhandlende Mt. Everest eller en kilde kun om Lene Gammelgaard. Det er nødvendigt at henvise til en kilde, der direkte bekræfter påstanden om denne bedrift.

En encyklopædi er i sin natur en neutralt skrevet sammenfatning af den eksisterende viden om et emne. Det er ikke tilladt at tilføje tekst kopieret fra kilden, bortset fra korte citater, der tydeligt markeres med anførselstegn. Hvis kilden er en længere tekst, f.eks.en bog, bør man om muligt specificere kapitel, afsnit eller sidetal.

Eftersom dette er den danske Wikipedia, bør dansksprogede kilder angives, hvor det er muligt, og altid forud for kilder af samme lødighed på øvrige sprog. Men fremmedsprogede kilder kan anføres, hvor det er naturligt eller nødvendigt. I så fald bør kilden anføres på originalsproget, gerne med en dansk oversættelse i umiddelbar tilknytning til den.

For at sikre en høj kvalitet af den danske Wikipedias artikler, forventes det at bidragsydere benytter pålidelige kilder, når de skriver bidrag til artikler, og at man sætter sig ind i emnet man skriver om ved hjælp af research og kildekritik.

Hvis man vil arbejde på at forbedre en artikel, men savner viden og kilder, kan der være hjælp at hente i artiklerne informationssøgning og litteratursøgning. Vær opmærksom på, at det kan være meget svært at sætte sig ind i et emne, man i forvejen ikke ved noget om, og at man risikerer at skrive noget fejlagtigt.

Finder du oplysninger i en artikel, som du har en mistanke om ikke er rigtige, så gør opmærksom på det på artiklens diskussionsside, eller, endnu bedre: Undersøg selv sagen, ret artiklen, og angiv i artiklen en god kilde til rettelsen. Både bøger og vedligeholdte hjemmesider kan som ovenfor nævnt bruges som kilder.

Vær især opmærksom på fejl ved oversættelser. Det kan for eksempel være vanskeligt at oversætte fagsprog korrekt. Hvis man ikke har den nødvendige indsigt i artiklens emne, skal man være forsigtig med at oversætte. Det er bedre at udelade passager, man ikke helt forstår, end at forsøge at oversætte dem.

Pålidelige kilder kan identificeres ved at vurdere kilden ud fra forskellige parametre såsom:

• Forfatter: Hvem har skrevet kilden, og er vedkommende ekspert i emnet? For videnskabelige eller akademiske emner er fageksperter de mest pålidelige kilder - dog skal man være klar over at der ofte er forskellige meninger blandt eksperter, derfor er det også vigtigt at en eksperts udsagn støttes af det bredere akademiske miljø - det kan man afgøre hvis kilden er udgivet af et velanskrevet forlag eller i et fagfællebedømt tidsskrift. For emner eller oplysninger der ikke er akademiske bør man stadig vurdere kildens forfatters troværdighed og ekspertise. Debattører med modsatrettede synspunkter kan dog citeres, selv om de pågældende ikke er omfattet af ovenstående. Hvad er forfatterens forudsætninger? Er forfatteren fx kendt for et markant politisk ståsted eller politisk virksomhed? Har forfatteren en tendens i sin fremstilling? Forsøger han eller hun at promovere en bestemt tilgang eller holdning til sit emne?
• Udgiver: Hvem har udgivet kilden? Er det et medie der har et godt rygte og ry for at faktatjekke oplysninger? Er kilden udgivet af fageksperter, for eksempel lærebøger eller tidsskrifter. Hvis det er et nyhedsmedie, er det så et medie der er er kendt for at udbrede upræcise, sensationaliserede eller utroværdige oplysninger, eller et medie der er respekteret for at viderebringe velunderstøttede informationer. Tekster der er udgivet af forfatteren selv, for eksempel på en blog eller på et selvudgiverforlag, er normalt ikke blevet bedømt af eksperter og kan ikke forventes at være faktatjekket - sådanne kilder bør sjældent benyttes.
• Alder: Er kilden ny eller gammel? Er der grund til at tro at de oplysninger eller synspunkter den viderebringer kan være blevet gjort forældede af nyere kilder? Nogle vidensfelter udvikler sig hurtigt hvorimod andre ikke gør, ligeledes er der oplysninger der ikke ændrer sig (f.eks. tidspunktet for en historisk begivenhed) og andre der gør (f.eks. indbyggertal). Vedrørende historiske emner kan der være oplysninger, som kun bekræftes af én enkelt kilde, hvor det må være acceptabelt at anføre oplysningen med bemærkning om, at den kun understøttes af fx Plinius.
• Kildetype: Hvor tæt er kilden på oplysningen? Er det en primærkilde? (altså en kilde der viderebringer oplysninger om sig selv eller ting forfatteren selv har oplevet, undersøgt eller udtænkt) Er det en sekundærkilde? (altså en kilde der indeholder subjektive betragtninger og analyser af en eller flere primærkilder) eller er det en tertiær kilde (altså en der sammenfatter oplysninger fra flere primær- eller sekundærkilder)? Wikipedias artikler bør selv være tertiære kilder og bør derfor ikke baseres på primærkilder, såsom direkte vidnesbyrd eller artikler der præsenterer nye forskningsresultater. Derimod bør artiklerne især bygge på sekundærkilder som opsummeres, og desuden eventuelt på andre tertiære kilder.

Hvordan angives kilder

Kilder til de oplysninger man bidrager med i artiklerne skal angives i selve artiklen, altså ikke i redigeringsopsummeringen eller andre steder.

Sommetider – når for eksempel en artikel omhandler et ukontroversielt eller simpelt emne eller baseres på få, bredt accepterede kilder – er det nok med et afsnit kaldet "Kilder" i slutningen af artiklen med en liste over generelle kilder (som bøger og avisartikler). I de fleste tilfælde anbefales det at indsætte en fodnotehenvisning i den løbende tekst umiddelbart efter det udsagn som skal underbygges. Det er denne sidstnævnte type henvisninger, ofte kaldet inline-referencer, som vil blive beskrevet her.

Man kan tilføje inline-referencer på to måder:

• Mulighed 1: Manualt tilføje <ref>indhold af kildehenvising</ref> ved at vælge "Redigér wikikode"
• Mulighed 2: Anvende VisualEditor ved at vælge "Redigér"

Mulighed 1

Hvis man i en artikel klikker på "Redigér wikikode" kan man tilføje inline-referencer manuelt. Referencen indsættes umiddelbart efter punktummet i den sætning eller det afsnit, der skal kildebelægges. Skriv henvisningsteksten mellem <ref> og </ref>. Alle kildehenvisninger oplistes nederst i artiklen ved hjælp af udtrykket {{reflist}} i et afsnit, der f.eks kan hedde "Referencer" eller "Kilder". Dette afsnit placeres typisk under afsnittet "Se også" (hvis det eksisterer) og over afsnittet "Eksterne henvisninger".

Eksempel

Eksempelvis kan man tilføje følgende wikikode, markeret med gråt:

Ifølge videnskaben er solen temmelig stor.<ref>Miller, E (2005): ''Solen'', Academic Press, s. 23.</ref>
Månen derimod, er ikke så stor.<ref>Smith, R (1982): [http://www.scientificamerican.com/moonsize "Månens størrelse"], ''Scientific American'', vol 2, nr 46, s. 46-53. "Citat på originalsproget"</ref>

== Referencer ==
{{reflist}}

Dermed bliver resultatet dette:

Ifølge videnskaben er solen temmelig stor. Månen derimod, er ikke så stor.

Længere nede i artiklen vises de to kildehenvisninger i afsnittet "Referencer ":

Mulighed 2

Klikker man i en artikel på "Redigér", får man en grafisk editor frem som kaldes VisualEditor. For at tilføje en kildehenvisning, placerer man markøren i artikelteksten efter det udsagn som underbygges af kilden, klikker på "Cite" i værktøjslinjen og vælger "Enkel", hvorefter der åbner sig en dialogboks, der kan udfyldes med information om kilden.

I dialogboksen kunne man f.eks. skrive:

Smith, R (1982): "Månens størrelse", Scientific American, vol 2, nr 46, s. 46-53.

Titler for tidsskriftsartikler skrives normalt i anførselstegn ligesom ovenfor, mens navnet på tidsskriftet skrives i kursiv. Marker derfor Scientific American, klik på det store A på værktøjslinjen og vælg "Kursiv".

Hvis tidsskriftsartiklen kan linkes til en internetadresse, så marker "Månens størrelse", klik på link-ikonet og angiv internetadressen (URL'en), ekempelvis http://www.scientificamerican.com/moonsize . Når kilden som nu ligger på internettet, skal man tilføje en "besøgsdato", fordi indhold på internettet ofte ændrer sig med tiden.

I redigeringsfeltet står nu:

Smith, R (1982): "Månens størrelse", Scientific American, vol 2, nr 46, s. 46-53. Hentet 13. marts 2018.

Luk reference-vinduet ved at klikke på "Indsæt". Foretag eventuelt andre redigeringer. Hvis man ønsker at anvende den samme kilde flere gange, så klikkes igen på "Cite" på værktøjslinjen og man vælger "Re-use". Hvis artiklen mangler et reference-afsnit med listen over kildehenvisninger, så kan et sådant afsnit oprettes ved i slutningen af artiklen (umiddelbart efter brødteksten) på en fri linje at skrive "Referencer". Lad markøren blive på denne linje og klik i værktøjslinjen på Afsnit og vælg "Overskrift". Stadig mens markøren er på denne linje skal man klikke på "Indsæt" i værktøjslinjen og herefter vælge "Referenceliste" (klik evt. først på "Mere").

Kontroller at listen med kildehenvisninger ser korrekt ud. Når alt er i orden, så klik på "Offentliggør ændringer", "Gennemse dine ændringer" og til slut igen på "Offentliggør ændringer".

Både dialogboksen for reference og for referenceliste har et felt kaldet "Brug denne gruppe" som sjældent anvendes, men som giver mulighed for at inddele referencelisten i grupper, eksempelvis internetkilder under ét underafsnit og bogkilder under et andet.

Placering af kildehenvisning

Kildehenvisningen bør placeres så nær det udsagn den støtter som muligt, for at det er klart at de hører sammen. Hvis kildehenvisningen refererer til et ord eller en del af en sætning, bør kildehenvisningen ligge direkte efter det sidste ord og før punktum. Hvis kildehenvisningen refererer til en hel sætning, bør kildehenvisningen ligge direkte efter det sidste punktum (uden mellemrum inden). Bemærk at en kildehenvisning efter afsnittets sidste sætning kan tolkes som en kildehenvisning for hele afsnittet, især hvis afsnittet savner andre kilder.

Hvis der ligger flere kildehenvisninger i rad efter hinanden (når det eksempelvis ser sådan ud^[1][2][3]), kan man enten finde al kildebelagt information i alle kilderne, eller også er afsnittet sammenskrevet af den information som findes i de forskellige kilder. Det er overvejende kontroversielle påstande som plejer at have mere end en kildehenvisning.

Her ses, hvordan kildehenvisningen skal placeres, når den refererer til en hel sætning:

Wikikode	Vises som
...tekst.<ref>Indhold af kildehenvisningen</ref> {{reflist}}	...tekst.     Korrekt
...tekst<ref>Indhold af kildehenvisningen</ref>. {{reflist}}	...tekst.     Forkert (før punktum)
...tekst. <ref>Indhold af kildehenvisningen</ref> {{reflist}}	...tekst.     Forkert (mellemrum inden)

Når man redigerer i en tekst, der allerede er forsynet med kildehenvisninger, skal man være forsigtig med ikke at ødelægge forbindelsen mellem udsagn og kilde. Hvis et afsnit eller en sætning er blevet forsynet med en kildehenvisnng, vil det være meget vildledende at tilføje ny information til sætningen/afsnittet, der ikke er underbygget af kilden. Det vil da være nødvendigt med en ekstra kildehenvisning, der dækker den tilføjede tekst. For eksempel, når man redigerer i en tekst, der oprindelig lyder:

Solen er temmelig stor.

Referencer

---

så skal den nye henvisning placeres således:

Solen er temmelig stor. Solen er også ret varm.

Referencer

---

Tilføj ikke andre oplysninger eller påstande i en sætning, der allerede har en kildehenvisning:

Solen er temmelig stor, men månen er ikke så stor. Solen er også ret varm.

Referencer

---

Inkluder derimod en kilde, der underbygger den nye information. Der er flere måder at gøre dette, f.eks.:

Solen er temmelig stor, men månen er ikke så stor. Solen er også ret varm.

Referencer

---

Kildeskabeloner

Kildehenvisningers indhold og udformning beror på typen af kilde. For nemmere at få en korrekt typografisk formatering, og for ikke at glemme vigtige oplysninger i kildehenvisningen, kan man med fordel anvende Wikipedias kildeskabeloner.

Nogle kildetyper og deres tilhørende kildeskabeloner er:

• Bøger, {{kilde bog}}, bør indeholde forfatter, udgivelsesår, titel og helst ISBN. Eksempel:

{{kilde bog|efternavn=Bergman|fornavn=Gösta|titel=Nya ord med historia|år=1966|isbn=91-518-0851-X}}

Bergman, Gösta (1966). Nya ord med historia. ISBN 91-518-0851-X.

• Tidsskrifter, {{kilde tidsskrift}}, bør indeholde navn på tidsskrift, forfatter, titel, udgivelsesår, volume, nummer og side.
• Avisartikler, {{kilde nyheder}}, bør indeholde avisens navn, forfatter, overskrift for artiklen (titel), dato og hvis muligt en ekstern henvisning med "besøgsdato".
• Internetkilder, {{cite web}}, bør indeholde webadresse (URL), udgiver/forfatter, titel/emne og besøgsdato.

Du kan også bruge en reference-generator, hvor du blot skal udfylde alle de felter du kan.

De fire nævnte skabeloner ser således ud med de mest brugte parametre:

Wikikode	Vises som
{{cite web | url = http://www.example.org/ | title = My Favorite Things, Part II | author = Doe, John | publisher = Open Publishing | date = 30. april 2005 | work = Encyclopedia of Things | accessdate = 6. juli 2005 }}	Doe, John (30. april 2005). "My Favorite Things, Part II". Encyclopedia of Things. Open Publishing. Hentet 6. juli 2005.
{{Kilde tidsskrift | fornavn = Ray | efternavn = Blanchard | fornavn2 = Antony F. | efternavn2 = Bogaert | tid = 2003 | titel = Proportion of homosexual men who owe their sexual orientation to fraternal birth order: An estimate based on two national probability samples | sprog = engelsk | tidsskrift = American Journal of Human Biology | volume = 16 | nummer = 2 | side = 151-157 | url = http://www3.interscience.wiley.com/cgi-bin/abstract/107630001/ABSTRACT | urldato = 13. marts 2018 }}	Blanchard, Ray; Bogaert, Antony F. "Proportion of homosexual men who owe their sexual orientation to fraternal birth order: An estimate based on two national probability samples". American Journal of Human Biology (engelsk). 16 (2). Begivenheden finder sted 2003: 151-157. {{cite journal}}: Ukendt parameter |urldato= ignoreret (hjælp)
{{Kilde bog | forfatter = Blum, Deborah | år = 1997 | titel = Sex on the Brain: The Biological Differences Between Men and Women | sted = New York | udgiver = Viking | sider = 132-133 | isbn = 0-670-86888-4 }}	Blum, Deborah (1997). Sex on the Brain: The Biological Differences Between Men and Women. New York: Viking. s. 132-133. ISBN 0-670-86888-4.
{{Kilde nyheder | first = Arthur | last = Reed | title = Four-rate plan in air-fare 'jungle' | page = 3 | date = 9. december 1976 | work = The Times | location = London }}	Reed, Arthur (9. december 1976). "Four-rate plan in air-fare 'jungle'". The Times. London. s. 3.

Skabelonerne kan enten bruges i inline-referencer (<ref>...</ref>) eller i en liste placeret i slutningen af artiklen under "Kilder" eller "Litteratur".

Er du usikker på, hvilken stil du skal benytte, så husk stadig, at det vigtigste er ikke formen, men at den tilstrækkelige information er til stede så kilden kan identificeres. Om nødvendigt kan informationen indsættes på diskussionssiden eller i en kommentar på artikelsiden, hvor du anmoder andre om at formatere den korrekt.

Citater

Kun korte citater i anførselstegn er tilladt i selve brødteksten, og de skal altid følges af oplysninger om hvem der citeres samt en kildehenvisning.

Det anbefales imidlertid at tilføje ordrette citater på originalsproget, der inkluderes i kildehenvisningens slutning, især hvis kilden ikke findes online. Citater gør det muligt for læseren at kontrollere, at teksten og oversættelsen er tro mod kilden, og kan forhindre at teksten med tiden afviger fra hvad kilden faktisk siger. Citater kan ved hjælp af parameteren citat føjes til kildehenvisningen i en kildeskabelon.

Forskellige tips

Se også: Hjælp:Redigering#Referencer.

Brug af samme kilde flere gange

Samme kildehenvisning kan anvendes flere steder i en artikel ved at give referencen et navn; samme tekst anvendes da for alle referencer med dette navn. En udvidelse af det tidligere eksempel:

Ifølge videnskaben er solen temmelig stor.<ref name="Miller2005">Miller, E (2005): ''Solen'', Academic Press, s. 23.</ref>
Månen derimod, er ikke så stor.<ref>Smith, R (1982): [http://www.scientificamerican.com/moonsize "Månens størrelse"], ''Scientific American'', s. 46-53, vol 2, nr 46. "Citat på originalsproget"</ref>

Solens diameter er faktisk cirka 400 gange månens.<ref name="Miller2005" />

Som det ses af eksemplet gentages en kildehenvisning ved at skrive: <ref name="kildenavn" />. Anførselstegn omkring navnet har især betydning, hvis navnet består af flere ord eller indeholder specielle tegn, f.eks. æ, ø og å.

Forskellige sidetal i samme kilde

Hvis der flere gange skal henvises til forskellige steder (sidetal) i samme kilde, kan man lave referencer som udover sidetallet kun indeholder forfatter og udgivelsesår. Den fulde kildehenvisning med bogtitel etc. skrives da i et generelt kildeafsnit. Eksempel:

Ifølge videnskaben er solen temmelig stor.<ref>Miller 2005, s. 23</ref>
Månen derimod, er ikke så stor.<ref>Smith, R (1982): [http://www.scientificamerican.com/moonsize "Månens størrelse"], ''Scientific American'', s. 46-53, vol 2, nr 46. "Citat på originalsproget"</ref>
Solens diameter er faktisk cirka 400 gange månens.<ref>Miller 2005, s. 106</ref>

==Litteratur==
* Miller, E (2005): ''Solen'', Academic Press.

En anden mulighed er at hyperlinke fra den korte inline-reference til litteratur-afsnittet ved at benytte skabelonen {{sfn}}. I eksemplet ovenfor ville man i stedet indsætte henholdsvis {{sfn|Miller|2005|p=23}} og {{sfn|Miller|2005|p=106}}. Den fulde kildehenvisning i litteratur-afsnittet skulle så skabes af en kildeskabelon således:

{{kilde | efternavn=Miller | fornavn=E | titel = Solen | år = 2005 | udgiver = Academic Press }}

Det er vigtigt, at man her benytter den nyere kildeskabelon {{kilde}}, for at hyperlinket skal virke.

Kildehenvisninger kan samles

For at gøre brødteksten mere læselig under redigeringen af wikikoden, kan man placere kildehenvisningernes fuldstændige tekst i afsnittet Referencer. Dér hvor henvisningen til kilden skal være i artiklen skriver man blot <ref name="kildenavn"/>, og den fuldstændige kildehenvisning placeres i afsnittet Referencer:

{{reflist|refs=


<ref name="kildenavn">...</ref>
}}

Værktøjer

• Referencegenerator, hjælper til at udarbejde kildehenvisninger.

Se også

• Wikipedia:Pålidelige kilder
• Wikipedia:Verificerbarhed