Støvle

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
En rytter med ridestøvle
Forede vinterstøvler

En støvle er et stykke fodtøj med skaft, som dækker mere elle mindre af benets længde. De korteste støvler som kun dækker 5-10 cm over ankelknoen kan kaldes støvletter.

Støvler er udviklet som fodtøj til ridning, hvor støvlens skaft beskytter mod slag fra planter under ridningen ,samt beskytter underbenet mod gnideskader imod hestens side.

Støvler var tidligere forbeholdt adel og kongelige, da både materialer, vedligeholdelse og fremstillingsomkostninger var betragtelige, mere almindelige folk anvendte et stykke læder bundet om benet.

Vinterstøvler[redigér | redigér wikikode]

De klassiske kendetegn for vinterstøvler er, at de har en tyk bund, er lavet af slidstærkt, solidt og vandtæt materiale. De finder oftest anvendelse i polarområder og tempererede lande. I polarområder hele året, og i tempererede lande, når det bliver vinter og sneen kommer.

Oprindelse[redigér | redigér wikikode]

Inuitterne i Alaska udviklede traditionelle vinterstøvler af sælskind, hundehår, jærvpels og dekorative strejf af sæltarme. Vinterstøvlen var noget af det mest nødvendige udstyr for inuitterne, da det var vigtigt at holde sig varm, ellers ville man højst sandsynligt dø af kulde. Senere har man dog fundet ud af, at Ötzi havde vandret i Alperne mellem Østrig og Italien. Han havde et par støvler på og disse bliver i dag betegnet som verdens ældste vinterstøvler. De bestod af bjørneskind, småpinde, siv, tørt græs og rådyrskind yderst, som til sidst var bundet sammen, så han kunne klare at vandre i de kolde og snedækkede bjerge.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information:
Tøj Stub
Denne artikel om tøj, sko eller lignende er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.