Undertøj

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Undertøj - trusser i forskellige typer og farver.
Underkjole i taft.

Undertøj er beklædningsgenstande, som bæres direkte på kroppen. Undertøjet beskytter det ydre tøj mod at blive snavset af sved, urin, sæd, afføring og andre kropsafsondringer. Det sikrer blufærdigheden og støtter og former kroppen. Undertøj med lange ærmer og ben hjælper med at holde varmen, mens andet undertøj primært bruges i seksuel sammenhæng eller af religiøse årsager. Undertiden bruges T-shirt eller shorts som undertøj, mens undertøj bruges som nattøj eller svømmetøj.

Først sent brugtes andet undertøj end korsetter og vest. Det blev nødvendigt, da moden krævede hvide kjoler og kvinderne måtte gå med bukser under kjolen. I den vestlige verden bruger kvinder i dag brystholder og trusser, mens mænd bruger kortere eller længere underbukser som boksershorts. Hos begge køn kan undertrøjen erstattes af en T-shirt eller lignende.

Terminologi[redigér | rediger kildetekst]

I dagens Danmark bruges betegnelsen undertøj og lingeri om kvindeundertøj. Tidligere brugtes en række eufemismer som "unævnelige", mine himmelblå og underpermissioner om underbukser.

Funktion[redigér | rediger kildetekst]

Brystholdere bruges til at støtte brysterne, og mænds trusser holder genitalierne på plads. Korsetter kan bruges til at ændre kropsformen, så brugeren ser slank ud. Nogle sportsudøvere bruger specielt undertøj som skridtbeskyttere og sports-bh'er af praktiske årsager.

Undertøjet bidrager til at holde kroppen varm og til at beskytte bærerens anstændighed, især hvis det øvrige tøj er mere eller mindre gennemsigtigt. Modsat findes undertøj, der er skabt med seksuelle formål som bundløse trusser og spiseligt lingeri.

Religiøs anvendelse[redigér | rediger kildetekst]

Undertøj kan også have religiøs betydning:

  • Ortodoks jødedom: Mandlige ortodokse jøder bærer uden på undertøjet over skulderen et firkantet sjal, tallit katan med frynser, tzitzit, i hjørnerne.
  • Mormonkirken: De fleste mormoner bærer specielle tempelklæder, efter de er blevet indviet i templet for at minde dem om, hvad de har lært i templet.
  • Sikhisme: En af de fem religiøse genstande, som mandlige sikher bærer, er en speciel type underbukser kaldet kachchhera, der minder om boksershorts.

Typer[redigér | rediger kildetekst]

Type Alternative navne Beskrivelse Varianter
Båret af begge køn
Hele kroppen
Langt undertøj
Langt undertøj
Lange underbukser, lang undertrøje Et todelt sæt undertøj, der bæres, når det er koldt. Det består af en underbluse med lange ærmer til håndledet og underbukser med ben til anklerne.
  • Termoundertøj fremstillet af to lag stof.
Overkroppen
Ærmeløs bluse
Ærmeløs bluse (A-shirt)
Tanktop, singlet En ærmeløs beklædning i stil med en T-shirt.
  • A-shirt
  • uldtrøje
T-shirt
T-shirt
Et klædningsstykke, der tækker torsoen, normalt uden knapper, lommer eller krave, med lange eller (normalt) korte ærmer. Den trækkes over hovedet.
  • Rundhalset t-shirt
  • T-shirt med v-udskæring
Underkrop
Minitrusser
Minitrusser
Går normalt ikke over taljen, men ofte på hoften. Nedadtil går den som regel til lysken. Minitrusser til mænd har normalt ikke gylp. * Taitrusser
G-streng
G-streng
En slags tanga bestående af et smalt stykke materiale, der dækker eller holder genitalierne, går mellem ballerne og er forbundet med et bånd rundt om hoften.
Tanga
Tanga
En type minitrusser uden materiale på siden, bortset fra hoftebåndet.
Tanga
Thong
Har bagtil en smal stribe stof, der sidder mellem balderne og forbinder forsiden med hoftebåndet. De bæres for at undgå, at andre kan se undertøjet, når man bærer stramme bukser.
Kvindeundertøj
Overkroppen
Brystholder
Brystholder
Bh Består normalt af to skåle for brysterne, en forbindelse mellem disse, en forbindelse rundt om kroppen under barmen og en skulderstrop på hver side. Bh'en kan være med eller uden bøjle og med indlæg for at få brysterne til at se større ud.
  • Amme-bh
  • Push-up bh
  • Sports-bh
  • Stropløs bh
  • T-shirt bh (en bh, der ikke kan ses under en tætsiddende T-shirt)
Underkroppen
Trusser
Trusser
Ligner minitrusser, men stoffet på siden går længere ned. Der er oftest elastik øverst, og dette kan også være tilfældet ved benene. *Boy shorts/booty shorts
Herreundertøj
Underkroppen
Korte boksershorts
Korte boksershorts
Disse ligner boksershorts, men er normalt kortere og mere tætsiddende.
Boksershorts
Boksershorts
Boksershorts har elastikbånd foroven enten på eller tæt på taljen, mens benene er temmelig løse og går ned til midt på lårene. Der er normalt gylp, enten med eller uden knapper. Båndet foroven er oftest bredere end almindelige underbukser og viser ofte tydeligt firmamærket.

Boksershorts kan fås med farverige mønstre, billeder af tegneseriefigurer, logoer for sportshold og forskellige sloganer.

Underbukser
Underbukser
Disse har smalle elastikbånd foroven enten på eller tæt på taljen, og benåbningerne slutter i lysken eller lige under.
  • Traditionelle underbukser – med Y-formet gylp.
Skridtbeskytter
Skridtbeskytter
Består af et elastisk bånd om taljen med en tilhørende holder rundt om genitalierne samt to elastiske stropper forbundet med underkanten af holderen, hvorfra de går rundt om henholdsvis venstre og højre balde og op til taljebåndet, som de forbindes til på hoften. I nogle udgaver er holderen indvendigt forsynet med en kop af hårdt materiale til at beskytte genitalierne mod skader.

Andre typer[redigér | rediger kildetekst]

Reklame for undertøj, 1917
Begge køn
Mænd
Kvinder

Litteratur / kilder[redigér | rediger kildetekst]

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Søsterprojekter med yderligere information: