VM i håndbold 2011 (kvinder)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
VM i håndbold 2011 (kvinder)
Finalekampene blev spillet i
Ginásio Estadual Geraldo José de Almeida i São Paulo
Arrangement
Arrangør Confederação Brasileira de Handebol
International Handball Federation
Mesterskab nr. 20
Dato(er) 2. - 18. december 2011
Værtsland(e) Brasilien
Værtsby(er) São Paulo
São Bernardo do Campo
Barueri
Santos
Antal deltagere 24 hold
Resultat
Førsteplads Norge Norge  (2. titel)
Andenplads Frankrig Frankrig
Tredjeplads Spanien Spanien
Statistik
Antal kampe 88
Antal mål 4.643 (52,76 pr. kamp)
Antal tilskuere 64.550 (734 pr. kamp)
Bedste spiller Brasilien Chana Masson (målmand)
Rusland Emilija Turej (venstre fløj)
Kroatien Andrea Penezic (venstre back)
Frankrig Allison Pineau (playmaker)
Danmark Line Jørgensen (højre back)
Spanien Carmen Martin (højre fløj)
Norge Heidi Løke (stregspiller)
Topscorer Brasilien Alexandra do Nascimento (57 mål)

Verdensmesterskabet i håndbold for kvinder 2011 var det 20. VM i håndbold for kvinder arrangeret af IHF og Confederação Brasileira de Handebol. Slutrunden afvikledes i Brasilien i perioden 2.18. december 2011, og dermed blev Brasilien det første amerikanske land, der lagde haller til et senior-VM i håndbold. Kampene skulle oprindeligt have været afviklet i den delstaten Santa Catarina, men et halvt år inden slutrunden meddelte IHF, at den på grund af mangelfuld infrastruktur og logistik i den oprindelige værtsregion var blevet flyttet til São Paulo-delstaten.

Turneringen blev vundet af Norge, efter en finalesejr på 32-24 over Frankrig, og dermed vandt de norske kvinder verdensmesterskabet for anden gang – første gang var i 1999. Spanien vandt bronzemedaljerne efter sejr over Danmark i bronzekampen med 24-18, og det var første gang i historien at Spaniens kvindehåndboldlandshold vandt VM-medaljer. Værterne fra Brasilien endte på femtepladsen, hvilket indtil da var det bedste VM-resultat opnået af et kvindelandshold fra Panamerika.

På det organisatoriske plan blev mesterskabet imidlertid en katastrofe for de brasilianske værter. Finansielt, regnskabsmæssigt, administrativt og marketingsmæssigt mindede arrangementet om et "vakkelvornt korthus." Der var kun meget få indkomster fra billetsalg, da der var ekstremt få tilskuere, de budgetterede sponsorindtægter manglede, og der var ikke engang en tilstrækkelig velfungerende værts-broadcaster til at servicere det internationale tv-publikum. Under turneringen løb arrangørerne bogstavelig talt tør for penge og kunne ikke håndtere de daglige udgifter, så IHF blev nødt til at træde til med økonomisk hjælp, hvilket betød at det brasilianske håndboldforbund endte med en stor gæld til det internationale forbund.[1][2]

Slutrunde[redigér | rediger kildetekst]

Værtsland[redigér | rediger kildetekst]

Den 13. juli 2007 offentliggjorde IHF, at tre lande havde ansøgt om værtskabet for slutrunden: Australien, Brasilien og Holland.[3] Holland havde tidligere været VM-værtsland to gange (i 1971 og 1986), men VM-slutrunder i kvindehåndbold var til gengæld aldrig tidligere blevet afviklet i Sydamerika eller Oceanien.

Den 23. maj 2008 meddelte IHF, at kun Brasilien fortsat var interesseret i værtskabet, og at man forventede at træffe en afgørelse vedrørende værtskabet for slutrunden på et møde i oktober 2008,[4] men først i februar 2009 kunne det brasilianske håndboldforbund meddele, at det officielt var blevet tildelt værtskabet for slutrunden.[5][6]

Kampene skulle oprindeligt have været afviklet i delstaten Santa Catarina, men den 25. maj 2011 meddelte IHF, at slutrunden på grund af mangelfuld infrastruktur og logistik i den oprindelige værtsregion var blevet flyttet til São Paulo-delstaten. Følgende byer og arenaer lagde gulv til kampene:

By Arena Kapacitet
São Paulo Ginásio Estadual Geraldo José de Almeida 10.2000
São Bernardo do Campo Ginásio Adib Moysés Dib 5.000
Barueri Ginásio José Corrêa 5.000
Santos Arena Santos 4.000

Hold[redigér | rediger kildetekst]

Slutrunden havde deltagelse af 24 hold. Værtslandet Brasilien og de forsvarende mestre, Rusland, var automatisk kvalificeret til slutrunden. De øvrige 22 hold blev fundet ved kvalifikationsturneringer på de forskellige kontinenter (se afsnittet Kvalifikation).

Kontinent Hold Slutrunde
nr.
Placering i
VM 2009
Bedste VM-placering Kvalificeret som ...
Europa  Rusland 10 Nr. 1 Nr. 1 i 2001, 2005, 2007 og 2009 Vinder af VM 2009
 Norge 16 Nr. 3 Nr. 1 i 1999 Vinder af EM 2010
 Sverige 7 Nr. 13 Nr. 6 i 1993 Nr. 2 i EM 2010
 Rumænien 20 Nr. 8 Nr. 1 i 1962 Nr. 3 i EM 2010
 Montenegro 1 - Første VM-slutrunde Vinder af EHF playoff-kamp
 Holland 8 - Nr. 5 i 1995 Vinder af EHF playoff-kamp
 Spanien 6 Nr. 4 Nr. 4 i 2009 Vinder af EHF playoff-kamp
Kroatien Kroatien 6 - Nr. 6 i 1997 Vinder af EHF playoff-kamp
 Tyskland 18 Nr. 7 Nr. 1 i 1993 Vinder af EHF playoff-kamp
 Frankrig 10 Nr. 2 Nr. 1 i 2003 Vinder af EHF playoff-kamp
 Island 1 - Første VM-slutrunde Vinder af EHF playoff-kamp
 Danmark 16 Nr. 5 Nr. 1 i 1997 Vinder af EHF playoff-kamp
Afrika  Angola 11 Nr. 11 Nr. 7 i 2007 Vinder af Afrikamesterskabet 2010
 Tunesien 6 Nr. 14 Nr. 12 i 1975 Nr. 2 i Afrikamesterskabet 2010
 Elfenbenskysten 7 Nr. 18 Nr. 14 i 1997 Nr. 3 i Afrikamesterskabet 2010
Asien  Sydkorea 14 Nr. 6 Nr. 1 i 1995 Vinder af Asienmesterskabet 2010
 Kasakhstan 3 Nr. 22 Nr. 18 i 2007 Nr. 2 i Asienmesterskabet 2010
 Japan 15 Nr. 16 Nr. 7 i 1965 Nr. 3 i Asienmesterskabet 2010
 Kina 12 Nr. 12 Nr. 8 i 1990 Nr. 4 i Asienmesterskabet 2010
Panamerika  Brasilien 9 Nr. 15 Nr. 7 i 2005 Værtsland
 Argentina 6 Nr. 19 Nr. 19 i 2009 Nr. 2 i Panamerikamesterskabet 2011
 Cuba 2 - Nr. 21 i 1999 Nr. 3 i Panamerikamesterskabet 2011
 Uruguay 5 - Nr. 23 i 2001 og 2005 Nr. 4 i Panamerikamesterskabet 2011
Oceanien  Australien 6 Nr. 24 Nr. 23 i 1999 og 2003 Vinder af OCHF's kvalifikation

For første gang siden 1982 var Østrig ikke kvalificeret til slutrunden, ligesom Ungarn for første gang siden 1990 ikke havde kvalificeret sig. De to hold var samtidig de to højst placerede hold ved seneste VM, som ikke formåede at kvalificere sig til dette VM – de to hold sluttede som nr. 10 og 9 ved VM 2009.

Rumænien spillede sin 20. VM-slutrunde i træk, og var det eneste hold, der indtil da havde deltaget ved samlige VM-slutrunder for kvinder. Montenegro og Island var til gengæld debutanter ved VM-slutrunden.

Indledende runde[redigér | rediger kildetekst]

Lørdag den 1. juli var der lodtrækning til gruppeinddelingen i den indledende runde. Lodtrækningen fordelte holdene i disse grupper:

Gruppe A Gruppe B Gruppe C Gruppe D
 Norge  Rusland  Rumænien  Sverige
 Montenegro  Kasakhstan  Frankrig  Danmark
 Angola  Holland  Brasilien  Kroatien
 Tyskland  Sydkorea  Tunesien  Argentina
 Kina  Spanien  Cuba  Elfenbenskysten
 Island  Australien  Japan  Uruguay

I hver af de fire grupper spillede de seks hold en enkeltturnering alle-mod-alle. De fire bedste hold i hver gruppe gik videre til ottendedelsfinalerne, mens de to øvrige hold gik videre til President's Cup, hvor femmerne spillede om 17.- til 20.-pladsen, og sekserne spillede om 21.- til 24.-pladsen.

Gruppe A[redigér | rediger kildetekst]

Kampene i gruppe A blev spillet i Santos.

Dato Tid Kamp Res. Pause
3.12. 15:00 Montenegro – Island 21–22 10-11
17:15 Norge – Tyskland 28–31 14-13
19:30 Angola – Kina 30–29 10-12
4.12. 14:30 Tyskland – Montenegro 24–25 10-12
17:15 Kina – Norge 16–43 7-20
19:30 Island – Angola 24–28 12-15
6.12. 15:00 Montenegro – Angola 28–26 14-13
17:15 Norge – Island 27–14 14-70
19:30 Tyskland – Kina 23–22 7-12
7.12. 15:00 Montenegro – Kina 42–15 19-7
17:15 Angola – Norge 20–26 10-16
19:30 Island – Tyskland 26–20 13-12
9.12. 15:00 Angola – Tyskland 25–22 14-10
17:15 Norge – Montenegro 28–27 15-11
19:30 Kina – Island 16–23 9-12
Hold Kampe Mål Point
Norge Norge 5 152-108 8
Angola Angola 5 129-129 6
Montenegro Montenegro 5 143-115 6
Island Island 5 109-112 6
Tyskland Tyskland 5 120-126 4
Kina Kina 5 198-161 0

Gruppe B[redigér | rediger kildetekst]

Kampene i gruppe B blev spillet i Barueri.

Dato Tid Kamp Res. Pause
3.12. 15:45 Kasakhstan – Australien 37–90 20-60
18:00 Rusland – Sydkorea 39–24 19-13
20:15 Holland – Spanien 27–34 15-18
4.12. 15:45 Sydkorea – Kasakhstan 31–19 16-40
18:00 Spanien – Rusland 22–28 9-14
20:15 Australien – Holland 15–53 6-27
6.12. 15:45 Rusland – Australien 45–80 21-40
18:00 Kasakhstan – Holland 20–32 8-18
20:15 Sydkorea – Spanien 26–29 12-13
7.12. 15:45 Holland – Rusland 25–35 10-18
18:00 Kasakhstan – Spanien 18–27 8-11
20:15 Australien – Sydkorea 11–45 3-24
9.12. 15:45 Spanien – Australien 39–90 18-5
18:00 Holland – Sydkorea 26–38 10-18
20:15 Rusland – Kasakhstan 34–19 13-13
Hold Kampe Mål Point
Rusland Rusland 5 181-991 10
Spanien Spanien 5 151-108 8
Sydkorea Sydkorea 5 164-124 6
Holland Holland 5 164-142 4
Kasakhstan Kasakhstan 5 113-133 2
Australien Australien 5 052-219 0

Gruppe C[redigér | rediger kildetekst]

Kampene i gruppe C blev spillet i São Paulo.

Dato Tid Kamp Res. Pause
2.12. 21:00 Brasilien – Cuba 37–21 17-11
3.12. 15:00 Rumænien – Tunesien 30–28 14-15
17:15 Frankrig – Japan 41–22 18-13
5.12. 15:00 Cuba – Rumænien 27–33 14-20
17:15 Tunesien – Frankrig 17–25 09-12
19:45 Japan – Brasilien 24–32 12-16
6.12. 15:00 Tunesien – Cuba 32–29 18-11
17:15 Rumænien – Japan 28–28 13-12
19:45 Frankrig – Brasilien 22–26 17-10
8.12. 15:00 Japan – Tunesien 32–31 16-16
17:15 Frankrig – Cuba 38–18 17-8
19:45 Brasilien – Rumænien 33–28 14-11
9.12. 15:00 Cuba – Japan 24–32 9-16
17:15 Rumænien – Frankrig 20–39 12-20
19:45 Brasilien – Tunesien 34–33 16-20
Hold Kampe Mål Point
Brasilien Brasilien 5 162-128 10
Frankrig Frankrig 5 165-103 8
Rumænien Rumænien 5 139-155 5
Japan Japan 5 138-156 5
Tunesien Tunesien 5 141-150 2
Cuba Cuba 5 119-172 0

Gruppe D[redigér | rediger kildetekst]

Kampene i gruppe D blev spillet i São Bernardo do Campo.

Dato Tid Kamp Res. Pause
3.12. 13:00 Sverige – Argentina 37–11 19-70
15:15 Danmark – Uruguay 36–10 20-60
17:30 Kroatien – Elfenbenskysten 36-20 20-10
5.12. 15:15 Elfenbenskysten – Sverige 25–28 14-15
17:45 Argentina – Danmark 13–31 5-18
20:00 Uruguay – Kroatien 15–45 9-21
6.12. 15:15 Sverige – Uruguay 31–14 13-70
17:45 Danmark – Kroatien 23–19 10-80
20:00 Argentina – Elfenbenskysten 19–25 8-14
8.12. 15:00 Kroatien – Sverige 27–26 14-12
17:15 Danmark – Elfenbenskysten 38–17 22-7
19:30 Uruguay – Argentina 19–16 11-11
9.12. 15:00 Elfenbenskysten – Uruguay 31–24 12-12
17:15 Sverige – Danmark 19–20 8-9
19:30 Kroatien – Argentina 23–18 9-11
Hold Kampe Mål Point
Danmark Danmark 5 148-780 10
Kroatien Kroatien 5 150-102 8
Sverige Sverige 5 141-970 6
Elfenbenskysten Elfenbenskysten 5 118-145 4
Uruguay Uruguay 5 082-159 2
Argentina Argentina 5 077-135 0

Finalekampe[redigér | rediger kildetekst]

Dato Tid Kamp Res. Pause Spillested
Ottendedelsfinaler
11.12. 14:30 Sydkorea – Angola 29–30 13-13 Santos
14:30 Rusland – Island 30–19 15-12 Barueri
17:15 Norge – Holland 34–22 15-11 Santos
17:15 Montenegro – Spanien 19–23 09-11 Barueri
12.12. 14:30 Sverige – Frankrig 23–26 15-12 São Paulo
14:30 Rumænien – Kroatien 27–28 18-15 São Bernardo
17:15 Danmark – Japan 23–22[a] 09-11 São Bernardo
20:00 Brasilien – Elfenbenskysten 36–22 15-80 São Paulo
Kvartfinaler
14.12. 11:45 Rusland – Frankrig 23–25 12-13 São Paulo
14:30 Angola – Danmark 23–28 11-15 São Paulo
17:15 Kroatien – Norge 25–30 12-16 São Paulo
20:00 Spanien – Brasilien 27–26 19-17 São Paulo
Semifinaler
16.12. 17:15 Frankrig – Danmark 28–23 14-12 São Paulo
20:00 Norge – Spanien 30–22 16-9 São Paulo
Bronzekamp
18.12. 14:30 Danmark – Spanien 18–24 9-9 São Paulo
Finale
18.12. 17:15 Frankrig – Norge 24–32 13-19 São Paulo
  1. ^ Efter forlænget spilletid. Stillingen efter ordinær spilletid var 19-19.
1/8-finaler   Kvartfinaler   Semifinaler   Finale
                           
 Rusland Rusland 30  
 Island Island 19      Rusland Rusland 23  
 Sverige Sverige 23    Frankrig Frankrig 25  
 Frankrig Frankrig 26        Frankrig Frankrig 28  
 Sydkorea Sydkorea 29        Danmark Danmark 23  
 Angola Angola 30      Angola Angola 23
 Danmark Danmark 23    Danmark Danmark 28  
 Japan Japan 22        Frankrig Frankrig 24
 Rumænien Rumænien 27        Norge Norge 32
 Kroatien Kroatien 28      Kroatien Kroatien 25  
 Norge Norge 34    Norge Norge 30  
 Holland Holland 22        Norge Norge 30
 Montenegro Montenegro 19        Spanien Spanien 22  
 Spanien Spanien 23      Spanien Spanien 27
 Brasilien Brasilien 36    Brasilien Brasilien 26  
 Elfenbenskysten Elfenbenskysten 22  

Placeringskampe om 5.- til 8.-pladsen[redigér | rediger kildetekst]

Placeringskampene om 5.- til 8.-pladsen havde deltagelse af de fire hold, der tabte i kvartfinalerne.

Dato Tid Kamp Res. Pause Spillested
Semifinaler
16.12. 11.45 Rusland – Angola 41–31 17-18 São Paulo
14.30 Kroatien – Brasilien 31–32 15-14 São Paulo
Kamp om 5.-pladsen
18.12. 09:00 Rusland – Brasilien 20–36 11-18 São Paulo
Kamp om 7.-pladsen
18.12. 11:45 Angola – Kroatien 29–32 12-14 São Paulo
Samlet rangering
5. Brasilien Brasilien
6. Rusland Rusland
7. Kroatien Kroatien
8. Angola Angola

Placeringskampe om 9.- til 16. pladsen[redigér | rediger kildetekst]

Der blev ikke spillet om placeringer fra 9.- til 16.-pladsen. De tabende ottendedelsfinalister blev rangeret efter deres opnåede resultater til og med ottendedelsfinalerne.

President's Cup[redigér | rediger kildetekst]

President's Cup havde deltagelse af de otte hold, der sluttede på femte- eller sjettepladserne i den indledende runde. Femmerne spillede om 17.- til 20.-pladsen, mens sekserne spillede om 21.- til 24.-pladsen.

Placeringskampe om 17.- til 20.-pladsen[redigér | rediger kildetekst]

Dato Tid Kamp Res. Pause Spillested
Semifinaler
11.12. 11:45 Tyskland – Kasakhstan 37–14 15-6 São Paulo
14:30 Tunesien – Uruguay 34–17 14-10 São Paulo
Kamp om 19.-pladsen
12.12. 11:45 Kasakhstan – Uruguay 31–22 17-9 São Paulo
Kamp om 17.-pladsen
12.12 17.15 Tyskland – Tunesien 34–25 16-14 São Paulo
Samlet rangering
17. Tyskland Tyskland
18. Tunesien Tunesien
19. Kasakhstan Kasakhstan
20. Uruguay Uruguay

Placeringskampe om 21.- til 24.-pladsen[redigér | rediger kildetekst]

Dato Tid Kamp Res. Pause Spillested
Semifinaler
11.12. 17:15 Kina – Australien 45–11 22-4 São Paulo
19:30 Cuba – Argentina 25–20 12-11 São Paulo
Kamp om 23.-pladsen
12.12. 19:30 Australien – Argentina 12–30 4-12 Santos
Kamp om 21.-pladsen
12.12. 20.00 Kina – Cuba 30–29 15-13 Barueri
Samlet rangering
21. Kina Kina
22. Cuba Cuba
23. Argentina Argentina
24. Australien Australien

Samlet rangering[redigér | rediger kildetekst]

 Norge
 Frankrig
 Spanien
4.  Danmark
5.  Brasilien
6.  Rusland
7.  Kroatien
8.  Angola
9.  Sverige
10.  Montenegro
11.  Sydkorea
12.  Island
13.  Rumænien
14.  Japan
15.  Holland
16.  Elfenbenskysten
17.  Tyskland
18.  Tunesien
19.  Kasakhstan
20.  Uruguay
21.  Kina
22.  Cuba
23.  Argentina
24.  Australien

Kvalifikation[redigér | rediger kildetekst]

Formålet med kvalifikationen var at finde de 24 hold, der skulle deltage i slutrunden ved VM i håndbold 2011 i Brasilien. Holdene blev fundet ved kvalifikationsturneringer på de respektive kontinenter. Værtslandet Brasilien og de forsvarende mestre Rusland var automatisk kvalificeret til slutrunden, og det efterlod 22 ledige pladser at spille om. De kontinentale håndboldforbund var blevet tildelt følgende antal af disse 22 hold:

Europa[redigér | rediger kildetekst]

Fra Europa var Rusland som forsvarende verdensmester automatisk kvalificeret. Derudover spilles der om 11 ledige pladser ved VM-slutrunden.

De tre bedste hold ved EM 2010 (ekskl. Rusland), Norge, Sverige og Rumænien, kvalificerede sig til VM-slutrunden. De øvrige 12 hold fra EM gik videre til playoff-kampene, hvor de sammen med fire hold fra kvalifikationsrunden spiller om de sidste otte europæiske pladser ved VM-slutrunden.

Kvalifikationsrunde[redigér | rediger kildetekst]

Kvalifikationsrunden blev spillet i perioden 1.5. december 2010. De 17 deltagende hold blev inddelt i fire grupper med fire eller fem hold i hver. Hver gruppe spillede en enkeltturnering alle-mod-alle, og de fire gruppevindere gik videre til playoff-kampene.

Gruppe 1[redigér | rediger kildetekst]

Kampene i gruppe 1 blev spillet i Hala Globus i Lublin, Polen.

Dato Tid Kamp Res. Pause
1.12. 17:00 Østrig - Storbritannien 30–20 14-90
19:15 Polen – Cypern 51–90 30-10
2.12. 17:00 Storbritannien – Slovakiet 27–26 15-15
19:15 Cypern – Østrig 10–45 04-23
3.12. 16:00 Slovakiet – Polen 28–31 12-12
18:15 Storbritannien – Cypern 39–20 23-10
4.12. 15:45 Slovakiet – Cypern 51–20 23-12
18:00 Polen – Østrig 33–26 18-14
5.12. 15:15 Østrig – Slovakiet 33–33 17-18
17:30 Polen – Storbritannien 32–17 16-90
Hold Kampe Mål Point
Polen Polen 4 147-800 8
Østrig Østrig 4 134-960 5
Storbritannien Storbritannien 4 103-108 4
Slovakiet Slovakiet 4 138-111 3
Cypern Cypern 4 059-186 0
Gruppe 2[redigér | rediger kildetekst]

Kampene i gruppe 2 blev spillet i Krachtidi Sporthall i Drama, Grækenland.

Dato Tid Kamp Res. Pause
3.12. 18:30 Schweiz - Aserbajdsjan 29–29 13-11
20:30 Makedonien - Grækenland 27–21 13-12
4.12. 19:00 Aserbajdsjan - Makedonien 20–26 10-13
21:00 Grækenland - Schweiz 20–31 09-16
5.12. 16:00 Makedonien – Schweiz 37–26 20-13
18:00 Grækenland – Aserbajdsjan 19–27 06-13
Hold Kampe Mål Point
Nordmakedonien Makedonien 3 90-67 6
Aserbajdsjan Aserbajdsjan 3 76-74 3
Schweiz Schweiz 3 86-86 3
Grækenland Grækenland 3 60-85 0
Gruppe 3[redigér | rediger kildetekst]

Kampene i gruppe 3 blev spillet i Pavilhao Gimnodesportivo Funchal i Funchal, Madeira, Portugal.

Dato Tid Kamp Res. Pause
3.12. 17:00 Tyrkiet - Finland 36–26 16-12
19:00 Hviderusland - Portugal 28–22 14-13
4.12. 15:00 Portugal - Tyrkiet 18–31 09-13
17:00 Finland – Hviderusland 21–23 11-11
5.12. 17:00 Portugal – Finland 25–25 17-11
19:00 Hviderusland – Tyrkiet 31–33 16-17
Hold Kampe Mål Point
Tyrkiet Tyrkiet 3 100-750 6
Hviderusland Hviderusland 3 82-76 4
Finland Finland 3 72-84 1
Portugal Portugal 3 65-84 1
Gruppe 4[redigér | rediger kildetekst]

Kampene i gruppe 4 blev spillet i Palazzetto dello sport Oderzo i Oderzo, Italien.

Dato Tid Kamp Res. Pause
3.12. 17:00 Tjekkiet - Italien 38–22 19-80
19:00 Litauen – Bulgarien 29–23 17-13
4.12. 17:00 Italien – Litauen 24–23 13-13
19:00 Bulgarien – Tjekkiet 20–44 12-22
5.12. 14:00 Tjekkiet – Litauen 37–21 17-11
16:00 Italien – Bulgarien 30–20 13-10
Hold Kampe Mål Point
Tjekkiet Tjekkiet 3 119-630 6
Italien Italien 3 76-81 4
Litauen Litauen 3 73-84 2
Bulgarien Bulgarien 3 063-103 0

Playoff-kampe[redigér | rediger kildetekst]

De fire vindere fra kvalifikationsrunden og de 12 hold fra EM 2010, som ikke var direkte kvalificeret til slutrunden, spillede om otte ledige pladser ved VM-slutrunden. De 16 hold blev ved lodtrækning parret i otte playoff-opgør, der blev afgjort over to kampe (ude og hjemme) i perioden 4.12. juni 2011. De otte samlede vindere kvalificerede sig til VM-slutrunden.

Dato Hjemmehold
i 1. kamp
Hjemmehold
i 2. kamp
Resultat
1. kamp 2. kamp Samlet 1. kamp 2. kamp
3.6. 10.6. Tjekkiet Tjekkiet Montenegro Montenegro 52–75 26-42 26-33
4.6. 11.6. Holland Holland Tyrkiet Tyrkiet 78–62 40-28 38-34
4.6. 11.6. Spanien Spanien Nordmakedonien Makedonien 58–46 37-22 21-24
5.6. 12.6. Frankrig Frankrig Slovenien Slovenien 56–39 28-19 28-20
5.6. 11.6. Kroatien Kroatien Serbien Serbien 66–56 36-25 30-31
5.6. 12.6. Island Island Ukraine Ukraine 61–42 37-18 24-24
5.6. 11.6. Tyskland Tyskland Ungarn Ungarn 53–46 26-24 27-22
4.6. 12.6. Polen Polen Danmark Danmark 35–47 16-23 19-24

Asien[redigér | rediger kildetekst]

Asienmesterskabet i håndbold 2010, som blev spillet i perioden 19.25. december 2010 i Almaty, Kasakhstan, fungerede som kvalifikation, og de fire bedste hold ved mesterskabet, Sydkorea, Kasakhstan, Japan og Kina, kvalificerede sig til VM-slutrunden.

Afrika[redigér | rediger kildetekst]

Afrikamesterskabet i håndbold 2010, som afvikledes i Cairo, Egypten i perioden 11.21. februar 2010, fungerede som kvalifikation, og de tre bedste hold ved mesterskabet, Angola, Tunesien og Elfenbenskysten, kvalificerede sig til VM-slutrunden.

Panamerika[redigér | rediger kildetekst]

Panamerikamesterskabet i håndbold 2011, som afvikledes i São Bernardo do Campo, Brasilien i perioden 28. juni4. juli 2011, fungerede som kvalifikation, og de tre bedste hold ved mesterskabet (bortset fra Brasilien, der som værtsland allerede var VM-klar), Argentina, Cuba og Uruguay, kvalificerede sig til VM-slutrunden.

Oceanien[redigér | rediger kildetekst]

Oceanien havde én plads ved VM-slutrunden, og OCHF's kvalifikation blev afviklet i Porirua, New Zealand i weekenden 28.29. maj 2011. Vinderen af kvalifikationsturneringen, Australien, kvalificerede sig VM-slutrunden.

Dato Kamp Res. Pause
28.5. New Zealand - Australien 13–22 05-11
29.5. Australien – New Zealand 25–15 11-70
Hold Kampe Mål Point
Australien Australien 2 47-28 4
New Zealand New Zealand 2 28-47 0

Kilder / eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Kvalifikation

Noter[redigér | rediger kildetekst]