Vornedskab

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Vornedskabet)
Spring til navigation Spring til søgning

Vornedskab er betegnelsen for den pligt, som var pålagt bønder på Sjælland, Lolland og Falster med tilhørende øer om at forblive på deres fødegods og til at overtage eventuelt ødegods til fæste. Ordningen gennemførtes fra slutningen af 1300-årene for at sikre godsejerne arbejdskraft til bøndergårdene og til hoveri på hovedgårdsmarken; bl.a. på baggrund af affolkning ved den sorte død.

Vornedskabet nævnes første gang 1446 og udviklede sig i slutningen af 1400-tallet til, at en herremand kunne sælge sine vornede bønder. Det blev forbudt af Christian 2. som "ondt og ukristeligt". Kvinder var ikke bundne af vornedskabet.

Det lykkedes undertiden vornede at flytte til købstæder, uden at de blev tilbagekrævet. I 1542 blev de vornede, der havde boet i en købstad i tre år, fritaget for deres vornedskab.

Christian 4. søgte i 1634 at afskaffe vornedskabet, men stødte på modstand hos adelen. I rigsdagen 1660 bragtes spørgsmålet på ny på tale og igen af Christian 5. i 1682 – i Danske Lov. I 1696 blev vornedskabet ophævet på Møn og i 1702 på de andre øer for de bønder, som var eller blev født efter Frederik 4.'s tronbestigelse (1699). Men det erstattedes 31 år senere af stavnsbåndet, af hensyn til muligheden for at udskrive soldater. Stavnsbåndet gjaldt over hele Danmark.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]