Wikipedia-diskussion:Stilmanual/Archive 16

Page contents not supported in other languages.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
ArkivDette er en side med arkiverede diskussioner fra Wikipedia-diskussion:Stilmanual.
Ønsker du at genoptage en arkiveret diskussion, skal du flytte den tilbage til diskussionssiden.

Store og små bogstaver i titler[rediger kildetekst]

Vi har som bekendt allerede et afsnit om titler, hvori vi beskriver formatteringen af disse for henholdsvis hele værker og dele heraf.

Spørgsmålet er, om vi også skal nævne noget brugen af store og små bogstaver i titler. Problemet er, at titler ofte kan være skrevet på forskellige måder på henholdsvis mediet, i pr-materiale, i anmeldelser og referenceværker etc. Det er min holdning, at vi som udgangspunkt skal bruge den stavemåde, der er almindeligt gældende for det sprog, titlen er givet i. Det vil sige, at for danske titler bruger vi stort begyndelsesbogstav for det første ord samt for egennavne, men ellers små bogstaver. Eksempel: "Hvis tårer var guld" frem for "Hvis Tårer Var Guld". På engelsk har man en konvention om, at alle ord skrives med stort, bortset fra kendeord ("a", "the"), forholdsord ("on", "to") og muligvis andre småord. Eksempel: Made in the Shade frem for fx Made in the shade eller Made In The Shade.

Et separat spørgsmål er anvendelsen af originale titler i forhold til nutidige, hvor vi jo for ældre titler på dansk kan støde ind i spørgsmålet om stort begyndelsesbogstav for navneord (foruden brug af 'aa' i stedet for 'å' samt andre særstavningsmåder). Hvis der er en pointe med dette, skal man naturligvis bruge den originale stavemåde, men hvis ikke, mener jeg også her, at man bør bruge nutidig stavemåde.

Det er naturligvis ikke noget stort punkt, men jeg er jævnligt stødt på tilsyneladende tilfældige anvendelser af store/små bogstaver i titler, endda af og til inden for samme artikel, og det synes jeg ser sjusket ud - jeg retter det typisk, hvis jeg alligevel har ændringer.

Jeg kunne godt tænke mig at høre andres meninger. Mvh. Arne (Amjaabc) (diskussion) 24. okt 2018, 11:01 (CEST)

Det er en god ide at få ensrettet - særlig når der er uoverensstemmelser i samme artikler. Jeg er i princippet ligeglad med, om vi går efter Arnes forslag, hvor kun det første ord er med stort, eller om vi læner os op af en:wiki, hvor næsten alt er med stort. Bare vi kan blive enige. Mvh. Toxophilus (diskussion) 24. okt 2018, 11:11 (CEST)
Hverken eller + både og. Vi skal selvfølgelig bruge den danske konvention for danske titler, den engelske for engelske titler, den tyske for tyske titler, etc. --Madglad (diskussion) 24. okt 2018, 12:48 (CEST)
Jeg har ikke stærke følelser for dette. Der kan argumenteres for, at pladeomslagets/rulleteksternes/bogomslagets angivelse af titlen er den autoritative, hvilket jeg egentlig hælder mest til. Det er netop en titel og ikke en grammatisk øvelse. Afgørende er dog, at der oprettes nogle redirects, så vi ikke ender med for mange røde links, d.v.s. både noget til Fed Rock og til Fed rock, uanset om vi vælger den ene eller den anden løsning. --Pugilist (diskussion) 24. okt 2018, 13:22 (CEST)
Ja, der skal naturligvis være passende omdirigeringer. Mht. pladeomslagenes (etc.) måder at skrive titlerne på, så vil man kunne finde rigtig mange eksempler, hvor der udelukkende bruges store bogstaver (dvs. ikke blot som forbogstaver). Det taler netop for ikke at bruge dem som autoritative. Se fx en:Music & Me, en:Something to Remember og en:Faith (George Michael album). --Arne (Amjaabc) (diskussion) 24. okt 2018, 14:53 (CEST)
Jeg vil være stor tilhænger af at vi får lidt ensretning på området. Og også at der er passende omdirigeringer. mvh Tøndemageren (diskussion) 24. okt 2018, 15:07 (CEST)

(redigeringskonflikt)

@Arne: Jeg er opmærksom på, at det ikke altid er konsistent, hvad et værk kaldes, og at værket af ophavsmand/rettighedshaver til tider staves på forskellig måde. Et eksempel er Vogt Dem for efterligninger, der ved genudgivelsen på CD fik en ny titel. Albummets titel er i øvrigt et eksempel på, at en meget firkantet regel måske kan blive misforstået; i hvert fald blev artiklen på et tidspunkt flyttet til Vogt dem for efterligninger, hvilket ikke er helt det samme.
Eksemplerne i dit svar giver mig i øvrigt anledning til et afklarende spørgsmål: Diskuterer vi titler på danske værker, eller titler på eksempelvis engelsksprogede værker ? Med andre ord: Diskuterer vi, om vi på danske skal bruge Made in the Shade eller Made in the shade? For så vidt angår titler på engelsk mener jeg, at vi skal benytte den engelske notation. --Pugilist (diskussion) 24. okt 2018, 15:10 (CEST)
Jeg mener, at hvis vi skal nævnet emnet i manualen, så skal vi dække alle sprog, eller i hvert fald alle, der skrives med det latinske alfabet, vel især nabosprog som engelsk, tysk, fransk, svensk osv. Du har selvfølgelig ret i, at det ikke skal formuleres helt firkantet, men at forskellen mellem dem/Dem og i/I skal være dækket efter almindelig dansk retskrivning. —Arne (Amjaabc) (diskussion) 24. okt 2018, 22:48 (CEST)
Mener du dermed, at vi i så fald skal benytte "dansk" notation på eksempelvis engelske titler (d.v.s. Made in the shade og ikke Made in the Shade) og på tyske titler (d.v.s. "Das lied der deutschen" og ikke "Das Lied der Deutschen")? Det vil i givet fald være en løsning, som jeg er lodret imod. --Pugilist (diskussion) 26. okt 2018, 12:44 (CEST)
Jeg læser det som om, at vi skal gøre os det klart, hvordan vi skriver det på hvert sprog - ikke at alle sprog skal følge dansk. Så vi skal være enige om hvordan vi gør det når titlen er engelsk, hvordan vi gør det når den er dansk og hvordan vi gør det når den er tysk, osv. mvh Tøndemageren (diskussion) 26. okt 2018, 13:33 (CEST)
@Pugilist: Som jeg skrev i min indledende tekst, så mener jeg, at vi skal bruge notationen som anvendes for det aktuelle sprog - engelsk for engelske titler, tysk for tyske titler, dansk for danske osv. --Arne (Amjaabc) (diskussion) 26. okt 2018, 14:03 (CEST)
Takker for afklaring. Som anført hælder jeg vedrørende de danske titler nok mere til at lade typografien afgøre af, hvilket navn og typografi værket er udgivet under (lidt a lá Danmarks National Stadion og Jensen's Bøfhus indtil 2016), men er der et stærkt ønske om, at vi ændrer i udgiverens navngivning/typografi, så lever jeg med det. --Pugilist (diskussion) 26. okt 2018, 15:17 (CEST)

Typografi for botanik-artikler[rediger kildetekst]

Nenstående er kopieret fra Brugerdiskussion:Sten#Rhododendron degronianum: Hej Sten, er der nogen specifik grund til, at din artikel Rhododendron degronianum har dens navne i kursiv? —Biscuit-in-Chief (DiskussionBidrag) 30. jan 2019, 22:37 (CET)

Hej Biscuit-in-Chief, ja, nemlig den, at vi normalt skriver de botaniske navne med kursiv. Artiklens titel er her plantens botaniske navn, så derfor mener jeg, at det er en gyldig grund til at kursivere titlen. Men jeg kan selvfølgelig tage fejl? Mvh.--Sten Porse (diskussion) 31. jan 2019, 22:15 (CET)
Jeg er helt enig med Sten på dette punkt. Bemærk også, at det er almindelig praksis på andre wikier, fx engelsk og svensk. --Arne (Amjaabc) (diskussion) 1. feb 2019, 08:27 (CET)
Det var ikke for at starte en debat, at jeg spurgte - jeg var bare nysgerrig. Jeg er skam ikke imod det. --Biscuit-in-Chief (DiskussionBidrag) 1. feb 2019, 11:07 (CET)

Kopi fra Brugerdiskussion:Sten#Rhododendron degronianum slut.


Der kan ikke træffes beslutninger om dawikis typografi på en brugerdiskussionsside. Hvad er de typografiske konventioner udenfor dawiki? --Madglad (diskussion) 1. feb 2019, 14:00 (CET)

Der var vel heller ikke nogen, der forsøgte at træffe beslutninger på den pågældende diskussionsside. Nu er jeg ikke så regelstærk, som nogle måtte ønske, men når du nu spørger, så har jeg fundet en:Wikipedia:Naming conventions (flora), hvor brugen af kursiv til navne er beskrevet. --Arne (Amjaabc) (diskussion) 1. feb 2019, 15:09 (CET)
Fint. Men hvad er konventionerne i danske opslagsværker? Det trykte Lademanns Leksikon skriver kursiv for de "latinske" navne, uden kursiv for danske. Har nogen skribenter andre trykte leksika til rådighed? Webudgaven af Den Store Danske gør ligesom Lademann. --Madglad (diskussion) 1. feb 2019, 15:52 (CET)
Hvis det skal skære ud i pap kan vi bruge den engelske stilmanuals formulering, men jeg har nu altid anset det som en så normal praksis overalt, at det ikke burde være nødvendigt, eller sagt på en anden måde jeg kan ikke erindre at jeg har set det anderledes. - Nico (diskussion) 1. feb 2019, 16:31 (CET)
Vi skriver dansk Wikipedia med dansk ordforråd, efter danske retskrivningsregler, danske tegnsætningsregler, efter dansk grammatik, efter danske regler for sammensatte ord. Hvorfor så engelske fremfor danske typografiske konventioner? --Madglad (diskussion) 1. feb 2019, 19:47 (CET)
Jeg kan henvise til to danske værker om botanik: 1. Bo Mossberg og Lennart Stenberg: Den store nordiske flora, 1999, ISBN 87-12-03446-0 og 2. Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg: Dansk flora, 2006, ISBN 87-02-03032-2. I begge disse værker bruger man kursiv, når man nævner de botaniske navne, men normal skrift til de danske. Mvh. --Sten Porse (diskussion) 1. feb 2019, 22:53 (CET)
I trykte botaniske værker skrives slægtsnavn og artstilføjelse altid i kursiv, f.eks. Acorus calamus. Autor skrives ikke i kursiv. sortsnavne skrives heller ikke i kursiv men omgivet af '. Her hører enigheden dog op og for alle andre elementer af de videnskabelige navne er der ikke nogen helt fast standard som alle følger, dog er der en vis tendens til at navne på lavere niveau end art, bortset fra sort, også skrives i kursiv. Man ser derfor både Arum italicum 'Marmoratum' og Arum italicum var. marmoratum da forskellen mellem sort og varietet er flydende. Og standarden står vel ikke i stilmanualen, fordi vi heller ikke har en fuld kopi stående af den danske grammatik og danske retstavningsregler. Som en service til nye botanik-skribnenter er det dog en god idé at beskrive. Jeg kan se at {{Taksoboks}} ser ud til at gøre det, sådan som jeg personligt ville foretrække. Så vi kan beskrive den standard der er anvendt på {{Taksoboks}}. Se f.eks. Strudsvinge_(art). --Honymand (diskussion) 5. feb 2019, 09:10 (CET)

Det er min opfattelse, at det er en overvejende opfattelse på dawp, at brugen af "Se også" afsnit bør begrænses. Således bør opslag under "se også" i stedet forsøages indskrevet i teksten og mere perifere emner overlades til kategorier. Emner der blot har en mere perifer tilknytnig eller nærmest synes opstået gennem en bevidsthedsstrøm bør undgås. "Se også" har en funktion, og kan være fornuftig nogle gange, men alting med måde.

Ser man på stilmanualen, står der ingen anvisninger på, hvad og hvornår noget bør eller kan komme i "Se også"-afsnittet. Skal vi skrive en opfordring ind i stilmanualen, hvor der opfordres til at begrænse brugen af se også, således at det alene er emner med en relevant tilknytning og at emner med fordel i stedet kan skrives ind i artiklerne ? --Pugilist (diskussion) 26. feb 2019, 10:30 (CET)

Jeg tænker det er en god idé med en bedre beskrivelse af hvad "Se også" er, og hvad den kan bruges til. Så jeg er helt for dit forslag, Pugilist. mvh Tøndemageren (diskussion) 26. feb 2019, 10:47 (CET)
Et alternativ til Se også-lister er navigationsbokse. De kan give et samlet og koncentreret overblik i stedet for lange og tilfældige lister med links. --Dannebrog Spy (diskussion) 26. feb 2019, 12:38 (CET)
Enig med Pugilist - Dannebrog Spys ide kan fungere i mange tilfælde. --Arne (Amjaabc) (diskussion) 26. feb 2019, 14:48 (CET)
Jeg er enig med Dannebrog Spy. Det gør det mere overskueligt, og valgfrit at se på dem (i hvert fald på PC, hvor man jo ikke kan klappe afsnit sammen). --Biscuit-in-Chief (DiskussionBidrag) 26. feb 2019, 15:51 (CET)


Formatering af artikler om grammatiske termer[rediger kildetekst]

I artiklen Stedord er det formateret "Stedord eller pronomen er en ordklasse..." (jeg tror, der skal være kommaer foran og bagved "eller pronomen", da det er en indskudt sætning [kunne jeg få et grammatikhoved til at bekræfte dette?]), mens det i Grammatisk tal er formateret som "Numerus (latin) eller tal er...", i Navneord er det "Navneord (latin: Substantiv)..." osv. – altså er mange af dem forskellige i, hvordan de vælger at fortælle den danske og latinske betegnelse. Jeg synes, vi skal have en standard. --Biscuit-in-Chief (DiskussionBidrag) 26. feb 2019, 15:47 (CET)

Afsnittet "Citater"[rediger kildetekst]

I afsnittet Citater har jeg tænkt på en lille udvidelse: Brugen af {{Quote}} (og måske også {{xt}}/{{tq}}) bør nævnes.

Og så er der en anden ting: lige nu står der bare, at citater skal være med "kursiv og anførselstegn". Menes der alle slags anførselstegn eller blot nogle få/én? Dette bør vi specifere. --Biscuit-in-Chief (Diskussion – Bidrag) 27. mar 2019, 18:14 (CET)

Biografiske artikler[rediger kildetekst]

Vi ser ofte overskriften "Biografi" i biografiske artikler. Denne overskrift er overflødig og malplaceret, da selve den biografiske artikel jo er en biografi. Så kan vi ikke få det tilføjet i "Stilmanualen" at denne overskrift ikke bør forekommer i biografiske artikler. Seneste eksempel jeg har set er Victor Kugler, men der er sikkert mange af den slags. --Villy Fink Isaksen (diskussion) 4. maj 2019, 22:11 (CEST)[svar]

Det lyder som en god idé. mvh Tøndemageren (diskussion) 5. maj 2019, 08:59 (CEST)[svar]
Der er over tusind artikler med den overskrift. Vi kan godt for min skyld nævne i Stilmanualen at det er uønsket. Det vil dog nok ikke gøre noget særlig forskel i praksis. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 5. maj 2019, 09:10 (CEST)[svar]
Nej det gør måske ikke nogen forskel, men jeg synes det ser forkert ud. --Villy Fink Isaksen (diskussion) 5. maj 2019, 09:48 (CEST)[svar]
Enig i at det ser forkert ud. Det jeg mente var at en ændring i Stilmanualen næppe vil fremskynde ændringer artiklerne. Men lad os skrive det i manualen. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 5. maj 2019, 09:53 (CEST)[svar]

Født og død i biografiers indledning[rediger kildetekst]

Jeg tillader mig at genoptage en diskussion, der blev ført for ca. 4 år siden om ovennævnte emne. Diskussionen var initieret af en på det tidspunkt ret ny bruger og blev ret lang. Desværre så den ud til at have skræmt denne bruger væk, idet hun ikke har bidraget siden. Når jeg genoptager diskussionen, skyldes det til dels, at den ikke rigtig blev konkluderet, at jeg måske var en af "de besværlige" dengang, og at jeg faktisk har ændret synspunkt siden. Desuden mener jeg, at den nuværende beskrivelse i stilmanualen er besværlig, fordi den ikke er stringent (se Wikipedia:Landsbybrønden/"født" og "død"): Der er to forskellige måder måder at angive fødsels- og dødsangivelser på, henholdsvis når der er stednavn med, og når der ikke er.

Jeg mener ikke, at vi skal genoptage diskussionen om sted eller ej (se Wikipedia-diskussion:Stilmanual/Archive 7#Tid og sted, født og død). På det punkt mente jeg dengang, at stedangivelse ikke burde være med. Det er ikke så vigtigt for mig nu, og jeg mener, at hvis en bruger mener, at det skal med, så skriver han/hun det, og hvis ikke, undlader man det. Dette er i øvrigt i fuld overensstemmelse med manualens anvisninger, idet der ikke står, at man skal gøre det ene eller det andet.

  • Jeg mener til gengæld, at vi kun skal have én måde at angive oplysningerne på. Jeg mener også, at det skal være med "født (..), død (..)". I den oprindelige diskussion er der argumenteret for, hvorfor bindestregen ikke bør bruges, når stednavn også er med. Jeg synes, at man bør tage skridtet fuldt ud og altid bruge "født (..), død (..)", uanset om stednavne er med eller ej.

Positive effekter af dette forslag:

  1. Kun én form at huske på
  2. Man undgår tankestregen, der ikke umiddelbart kan laves med almindelige tastaturer; dermed undgår man også en masse banale rettelser, der skyldes, at ikke alle er opmærksomme på forskellen mellem tankestreg og bindestreg (eller synes, det er vigtigt).
  3. Det er simpelt at ændre, hvis man tilføjer stedangivelser til født eller død på et senere tidspunkt. Som det er nu, skal man huske at fjerne tankestregen og tilføje "født" og evt. "død"
  4. Der er ikke nogen tvivl, hvis man kun kender enten føde- eller dødssted; stilmanualen kan pt. være lidt svær at tolke på det punkt.

Negative effekter af dette forslag:

  1. Mange artikler har tankestreger (og bindestreger) - men da nogle brugere jo nøje følger stilmanualen, bliver dette nok rettet til hen ad vejen.

I øvrigt skal man jo være opmærksom på, at stilmanualen "blot" er en norm, ikke en politik og derfor ikke er ufravigelig. --Arne (Amjaabc) (diskussion) 30. apr 2019, 10:24 (CEST)

Gode argumenter, men jeg synes der er et problem med at altid skrive "født" og "død", nemlig hvordan det lyder i eksempler som: "Kirstine Hansen (født 1941, død 2003) var en ...". Det er mere mundret med bare "Kirstine Hansen (1941 – 2003) var en ...". --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 30. apr 2019, 10:35 (CEST)
I mit eksempel vil en bindestreg i øvrig både være pænere (efter min mening) og mere korrekt (Retskrivningsreglerne) end en tankestreg: "Kirstine Hansen (1941-2003) var en ...". Så man kunne også fjerne kravet om at det skal være en tankestreg. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 30. apr 2019, 10:42 (CEST)
Jeg syntes at det er et godt forslag. Primært fordi det gør det ensartet uanset hvor meget information der tilgængelig.--Kjeldjoh (diskussion) 1. maj 2019, 07:51 (CEST)[svar]
Jeg synes også normen bør være nem at huske, men på en lidt anden måde end foreslået. I stedet for at skrive at man altid skal bruge født og død, så kan man skrive at man altid kan, det vil sige at man gerne fortsat må bruge bindestreg og tankestreg, når det virker naturligt (fx når kun årstal er kendt). Man kunne komme med en række anbefalinger i form af eksempler, ligesom i Forslag 2 for 4 år siden. På den måde ville man desuden i mindre grad kunne bruge normen til at rette med, fordi den ville være mere large og man ville nok sjældnere komme i situationer som med Carl Hjernø, der vist var den direkte årsag til ændringen i stilmanualen for 4 år siden. Man skulle fx ikke umiddelbart behøve at ændre i disse sider, der kun har årstal. --Weblars (diskussion) 3. maj 2019, 04:57 (CEST)[svar]
Ændringen på baggrund af diskussionen for 4 år siden var for øvrigt tilføjelsen af afsnittet Fødsels- og dødssted og ikke andet.--Weblars (diskussion) 3. maj 2019, 05:09 (CEST)[svar]
Jeg kan godt leve med Weblars' kompromisforslag; det vil forhåbentlig kunne modvirke en lang række ændringer, der kun foretages for at ændre den slags formelle ting. --Arne (Amjaabc) (diskussion) 3. maj 2019, 08:58 (CEST)[svar]
Vi skal ikke modvirke ændringer. Ændringer foretages ikke for at opfylde formalia, men fordi det er vurderet at den anbefalede form er den bedste. Jeg fastholder at (1941-2003) er bedre end (1941 – 2003) som er bedre end (født 1941, død 2003). Man skal ikke lave stilmanualen om med det formål at få færre rettelser, men vurdere hvad der fremtræder bedst. Der sker ikke noget ved at nogen først skriver det på en måde, hvorefter andre retter til at følge Stilmanualen. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 3. maj 2019, 09:19 (CEST)[svar]
Nej, ændringer som sådan er naturligvis godt. Men hvis vi har en fleksibel forskrift, så undgår vi netop, at en krakilsk bruger ændrer fx din foretrukne angivelse til den, der er foreskrevet, og jeg har ved gud da set mange ændringer, hvor det bare er det, der ændres. Det kræver naturligvis, at alle accepterer de forskellige tilladte former. Hvis ikke kan man risikere redigeringskrige om sådan noget, fordi nogen med stor overbevisning foretrækker bindestregen, mens andre med lige så stor fasthed holder på tankestregen. For at det skal fungere, skal der være en anerkendelse af, at flere former er tilladt, lige som ved retskrivning (fx gymnasium/gymnasie). --Arne (Amjaabc) (diskussion) 3. maj 2019, 11:08 (CEST)[svar]
Tilslutter mig til fulde Arnes indspark. --Pugilist (diskussion) 3. maj 2019, 11:18 (CEST)[svar]
Også enig. Der kunne i det hele taget spares rigtig mange konflikter, hvis folk ville acceptere, at ting kan gøres på mere end en måde. --Dannebrog Spy (diskussion) 3. maj 2019, 14:44 (CEST)[svar]
Er der nu konsensus om, at det er valgfrit? —Biscuit-in-Chief :-) (Tal pænt • Bidrag) 20. maj 2019, 20:36 (CEST)[svar]

Store/små bogstaver i titler[rediger kildetekst]

Efter en lille diskussion på Diskussion:Shu-bi-dua#Store bogstaver er vi nogle stykker, der godt kunne tænke os at drøfte følgende emne til mulig indarbejdelse i Stilmanualen: Skal vi insistere på, at danske titler (sange, film, bøger etc.) skrives som almindelig dansk med stort begyndelsesbogstav og efterfølgende små begyndelsesbogstaver i følgende ord (undtaget naturligvis navneord), eller skal vi tillade brugen af store begyndelsesbogstaver i betydende ord (i lighed med praksis på engelsksprogede titler)? Bemærk, at det her ikke diskuteres om vi skal tillade, at alle ord uden undtagelse skrives med stort. Eksempler:

  1. "Når jeg ser et rødt flag smælde", "Italiensk for begyndere" (kun stort begyndelsesbogstav i første ord)
  2. "Når Jeg Ser et Rødt Flag Smælde", "Italiensk for Begyndere" (stort begyndelsesbogstav i alle(?) betydende ord)
  3. "Når Jeg Ser Et Rødt Flag Smælde", "Italiensk For Begyndere" (stort begyndelsesbogstav i alle ord - ikke til diskussion)

Indledende argumenter for 1) Kun stort begyndelsesbogstav i første ord: Vi er nogle stykker, bl.a. Tøndemageren og jeg, der mener at kunne huske, at vi engang har besluttet dette, men udover denne diskussion (der ikke når så langt og ender mindre heldigt) kan jeg ikke umiddelbart pege på et sted, hvor dette fremgår. Min personlige holdning er, at det er almindelig dansk retskrivning (se dog herunder), og at formuleringen "betydende ord" kan være vanskelig at definere.

Indledende argumenter for 2) Biscuit-in-Chief går opmærksom på, at RO i § 12, stk. 9 tillader dette på følgende måde: "Navne på bøger, film, teaterstykker, malerier, skulpturer, kompositioner, sange og lign. skrives altid med stort begyndelsesbogstav i det første ord. Det gælder også selvom det første ord er en artikel. Desuden kan alle mere betydningsfulde ord i sådanne titler mv. skrives med stort". I andre sammenhænge har jeg set argumentet, at det er den stavemåde, der ses på pladen/filmplakaten/bogen, og udgiverne må vel vide, hvad titlen er.

Ikke en del af diskussionen[rediger kildetekst]

Diskussion[rediger kildetekst]

  • Jeg mener, som nævnt, at vi skal holde os til at nøjes med stort begyndelsesbogstav i første ord. Det vil give en ensartethed, selv om RO tillader det andet, og derudover vil det også favne diskussionen om brugen af original eller nutidig stavemåde (for titler fra før retskrivningsreformen i 1948), hvor den nutidige stavemåde derfor bruges. Endelig vil man derved undgå diskussionen om, hvad der er betydende ord. Argumentet med, at stavemåden ses på omslag mm., vil jeg gerne se bort fra, idet der der ofte er tale om plakattypografi, hvor store bogstaver er med til at fange øjet, eller afsmitning fra engelsk (udpræget i musikbranchen, se også fx på discogs.com, hvor der bruges konsekvent store begyndelsesbogstaver på alle ord, uanset sproget). Jeg ser gerne første mulighed skrevet ind i Stilmanualen. --Arne (Amjaabc) (diskussion) 20. jun 2019, 14:46 (CEST)
    • Jeg er meget enig i Arnes argumenter, så jeg mener også, at stort begyndelsesbogstav vil være nemmest at håndtere og implementere, og man undgår, som Arne nævner diskussioner om, hvornår et ord er vigtigt nok til at blive skrevet med stort. Mvh. Toxophilus (diskussion) 20. jun 2019, 15:06 (CEST)
  • Jeg har ikke det store forhold til 1 eller 2, men vil sagtens kunne tilslutte mig 1 hvis der er stemning herfor. Det er dog vigtigt, at vi tillader muligheden for at skrive det på en bestemt måde, hvis der er kilder der viser at kunstneren har valgt netop denne måde at skrive det på, af en bestemt årsag (det vil formentligt kun ske i meget meget få tilfælde). mvh Tøndemageren (diskussion) 20. jun 2019, 21:22 (CEST)
  •  Kommentar - For danske titler er jeg på linje med Arne. Det sker nogle gange, at der på pladecovers (hvis nogle kan huske dem ..) er skrevet på en anden måde, men jeg mener, at det ofte forekommer, at den type stavemåde anvendes mindre konsekvent af pladeselskab/artist, og at det derfor sjældent er et konsekvent valg. --Pugilist (diskussion) 24. jun 2019, 10:31 (CEST)

Navne skrevet udelukkende med store bogstaver[rediger kildetekst]

Hej. Jeg aner ikke om dette emne har været oppe før (der er 16 arkiverede diskussionssider), men kan ikke finde det i stilmanualen.

På min tidligere (journalistiske) arbejdsplads var det god tone, at virksomheder ikke selv kunne bestemme, om deres navne skulle gengives udelukkende med store bogstaver. Reglen var, at kun første bogstav skulle være med stort, med mindre navnet var en forkortelse, som DFDS. På denne baggrund har jeg lejlighedsvis rettet navne i Wikipedia, og fortalt brugerne, at vi ikke RÅBER her. Imidlertid er en af mine rettelser - BRANDTS til Brandts - blevet ført tilbage, og jeg mangler groft sagt et håndtag til at dunke den pågældende bruger i hovedet med - hvis ellers ræsonnementet holder vand. Kan nogen huske om emnet har været diskuteret, eller pege på et skriftssted, hvor brugen af versaler er forklaret? Venlig hilsen --Rsteen (diskussion) 30. aug 2019, 11:29 (CEST)

Jeg er enig med dig i, at vi bør holde os til almindelige retstavning i overskrifter. Så kan vi skrive i artikelteksten, at det normalt skrive med store, små bogstaver eller hvad firmaer nu finder på. Så i eksemplet med Brandts ville jeg mene at man i artikelteksten kunne skrive: Brandts, normalt stiliseret som BRANDTS er..." Så vidt jeg kan læse ud af afsnittet om Generelle konventioner, så understøtter dette din opfattelse. Mvh. Toxophilus (diskussion) 30. aug 2019, 11:44 (CEST)
Mig bekendt gør vi som Toxo skriver her over: "Firmanavn (normalt stiliseret som FIRMANAVN)". mvh Tøndemageren (diskussion) 30. aug 2019, 11:48 (CEST)
Enig i ovenstående. --Pugilist (diskussion) 30. aug 2019, 12:02 (CEST)
Jeg er helt enig i ovenstående argumenter og kan folk ikke forstå høflige henstillinger herom må de henvises til punkt 8 i det afsnit Toxophilus henviser til. Mvh. Asger (diskussion • bidrag • e-mail) 30. aug 2019, 12:42 (CEST)
Jeg husker ikke hvor, men jeg mener at huske en diskussion, hvor vi konkluderede at hele ord i store bogstaver kun kan tolereres hvor der er tale om forkortelser. Eksemplet med Brandts (og der har været mange andre) ser jeg udelukkende som et forsøg på at indsætte reklame, hvor det ikke er velkomment, jeg plejer at kalde det reklameversaler når jeg fjerner dem. Kan til nød tolerere Toxos parrentes, men kun én gang i en artikel. Har flere gange været ude for et versalnavn har været i stort set hver sætning i en artikel, og det er for mig at se åbenlys reklame. Nico (diskussion) 30. aug 2019, 13:03 (CEST)
(tilf.) Når der er konkluderet, bør det nok præciseres i Stilmanualen. - Nico (diskussion) 30. aug 2019, 13:08 (CEST)
Lige for en ordens skyld: på Wikipedia:Navngivning står der allerede under generelle konventioner: "Brug kun store bogstaver ved forkortelser. En række virksomheder foretrækker at skrive deres navn med store bogstaver, men som hovedregel må dette betragtes som et markedsføringstrick." --Dannebrog Spy (diskussion) 30. aug 2019, 13:15 (CEST)
Dér var det jo. Takker ærbødigst og retter den omtalte artikel. Venlig hilsen Rsteen (diskussion) 30. aug 2019, 13:26 (CEST)