Yingluck Shinawatra

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Yingluck Shinawatra
MPCh MWM
ยิ่งลักษณ์ ชินวัตร
9153ri-Yingluck Shinawatra.jpg
Yingluck Shinawatra i 2012
Thailands 28. premierminister
Embedsperiode
5. august 2011 – 7. maj 2014
Monark Bhumibol Adulyadej
Vicepremier­minister Niwatthamrong Boonsongpaisan
Surapong Tovichakchaikul
Foregående Abhisit Vejjajiva
Efterfulgt af Niwatthamrong Boonsongpaisan (fungerende)
Forsvarsminister
Embedsperiode
30. juni 2013 – 7. maj 2014
Stedfortræder Yuthasak Sasiprapha
Foregående Sukampol Suwannathat
Efterfulgt af Prawit Wongsuwan
Personlige detaljer
Født 21. juni 1967 (50 år)
Amphoe San Kamphaeng, Chiang Mai, Thailand
Statsborger­skab Thai (indtil 2017)
Politisk parti Pheu Thai (tidligere)
Partner Anusorn Amornchat (siden 1995)
Børn Supasek Amornchat
Slægtninge Thaksin Shinawatra (bror)
Bopæl Bangkok (indtil 2017)
Dubai eller London (2017-i dag)
Uddannelses­sted Chiang Mai University
Kentucky State University
Religion Theravada
Underskrift Yingluck Shinawatra's Hand.jpg

Yingluck Shinawatra (thai: ยิ่งลักษณ์ ชินวัตร, transskriberet: Yinglak Chinnawat; udtalt: [[jîŋ.lák.t̠͡ɕʰin.ná.wát]]?; født 21. juni 1967) var Thailands premierminister fra 5. august 2011 til hun blev afsat 7. maj 2014 efter at en forfatningsdomstol havde fundet hende skyldig i embeds- og magtmisbrug. [1] [2] [3] Hun flygtede fra Thailand, angiveligt 23. august, 2017, forud for domsafsigelse i forbindelse med en forfejlet landbrusstøtte ordning.[4]

Yingluck Shinawatra er den yngste søster til den tidligere thailandske premierminister Thaksin Shinawatra, der nu lever i selvvalgt eksil siden 2008.

Oppositionspartiet Puea-Thai-Parti, der står hendes bror nær, nominerede hende den 11. maj 2011 som spidskandidat til posten som premierminister ved parlamentsvalget 2011. Hun vandt valget med en "jordskreds-sejr" og blev dermed den første kvinde i Thailand til at besidde posten.[5][6]

Yingluck blev født den 21. juni 1967 som niende og yngste barn af Lert og Yindee Shinawatra. Hun studerede politik og forvaltning ved Chiang-Mai Universitet, hvilket hun færdiggjorde med en bachelorgrad i 1988. Derefter fortsatte hun sine studier i samfundsvidenskab i USA, hvor hun studerede på Kentucky State University og fik en master i 1990. Efter sin tilbagevenden til Thailand arbejdede hun i førende stillinger i forskellige virksomheder, der var i hendes families besiddelse. Politisk var hun indtil sin opstilling som spidskandidat knap nok synlig.

Yingluck lever sammen med Anusorn Amornchat, en manager i M Link Asia Corporation. Parret har en søn ved navn Supasek.

Yingluck Shinawatras ris-støtteordning[redigér | redigér wikikode]

Det vigtigste valgløfte i 2011 fra Yingluck Shinawatra var et såkaldt Rice Pledge Scheme (da. ris løfte ordning), hvor bønderne blev lovet at regeringen købte deres rishøst for en høj pris, og hvis markedsprisen senere steg, kunne de få deres ris tilbage, og sælge den til markedspris.[7] Prisgarantien til bønderne var på 15.000 baht (ca. 3,000 DKK) pr. ton ris, hvilket var 4,000 baht, eller omkring 1/3 højere pris end tidligere regeringers landbrugs-subsidier, og på pågældende tidspunkt i 2011 omkring 50% højere end verdensmarkedsprisen for ris. Da 40% af Thailands arbejdsstyrke var beskæftiget i landbrug, og hovedparten med risdrykning, resulterede dette løfte i Yingluck Sinawatras valgsejr. Strategien var en simpel tre-trins proces, hvor ris blev opkøbt til overpris, derefter lagt på regeringens lagre for at presse verdensmarkedsprisen op, for til sidst sælge risen til en højre pris end den oprindeligt blev støttet med. Trods Thailand på daværende tidspunkt kontrollerede 30% af verdensmarkedet for ris, blev ordningen af kritikere anset for urealistisk fra begyndelsen. Og uanset om det var naivitet, dårlig politisk moral, eller ringe dømmekraft – eller sandsynligvis en kombination af alle tre – gav planen bagslag, da andre lande, især Indien og Vietnam, straks fyldte det thailandske ris-tomrum fra slutningen af 2011 og frem til 2013.[8]

Allerede inden ordningen blev gennemført steg priserne for poleret ris med 5,4 procent i juli til 546 USD pr. ton (ca. 3.000 DKK) og da Yingluck blev valgt toppede priserne i september samme år til 615 USD (ca. 3.500 DKK). For hele 2012 var den laveste pris 541 USD. Den garanterede pris til de thailandske landmænd var imidlertid for ikke-polerede ris (eller råris), mens markedspriserne var for poleret ris. Processen med at fjerne skal og klid fra riskernen, som i gennemsnit fjerner ca. en tredjedel af vægten af ​​upoleret ris, konverterede dermed selv den højeste markedspris i 2012 til omkring 410 USD pr. ton (ca. 2.300 DKK). hvor bønderne allerede var blevet betalt 15.000 baht (ca. 3.000 DKK). Markedsprisen inkluderede tillige transport til salgssteder samt lagerudgifter, hvilket yderligere reducerede værdien af ​​upoleret ris. For at tilbagebetale de penge regeringen allerede havde lagt ud, skulle priserne for poleret ris være omkring 830 USD pr. ton (omkring 4.600 DKK), i stedet for gennemsnittet for 2012 på 573 USD (ca. 3.200 DKK). I det første år var omkostningerne til ordningen på 4,4 mia. USD (ca. 25 mia. DKK) eller 1,2 procent af Thailands BNP (BruttoNationalProdukt) i 2012. Offentlige tal for de samlede omkostninger til ordningen blev ikke frigivet af regeringen, men skønnedes at ligge mellem 8 mia. og op til 20 mia USD (45 mia. til 110 mia. DKK). Selv med de mest konservative skøn over omkostningerne fra thailandske embedsmænd, kostede ris-støtteordningen en betydelig sum penge. Samlet set var programmet dog ikke så kostbart, set i forhold til utallige andre eksempler på regeringer rundt om i verden, der har investeret i meget dyrere mislykkede projekter.[8] I alt blev 18 mio. tons usolgt ris henlagt regeringens lagre.[9]

I januar 2014 begyndte den Nationale Anti-korruptions Kommission (NACC) at undersøge Yingluck Shinawatras rolle i ordningen og undersøge om hun havde begået forsømmelighed. I maj blev hun er tvunget til at træde tilbage som premierminister, efter at Thailands forfatningsdomstol fandt hende skyldig i magtmisbrug i anden anledning. Nogle måneder senere fjernede militæret, hvad der var tilbage af hendes regering, ved et statskup den 22. maj, nationens 18. militærkup siden enevældets afskaffelse i 1932. I januar 2015 anklages hun efter en af militæret støttet lov for korruption, i forhold til sin rolle i ris-støtteordningen, hvilken samtidig effektivt forbød hende deltagelse i politik i en periode på fem år, samtidigt påbegyndtes en retssag mod hende. Hun erklærede sig uskyldig og blev løsladt under sagen mod en kaution på 30 mio. baht (omkring 5 mio. DKK).[10] Dommen skulle afsiges den 25. august 2017, hvor pressen forinden spekulerede i udfaldsmulighederne, med henholdvis skyldig, med op til 10-års fængsel, skyldig med en betinget dom, og frifindelse, samt overvejelser om appel. Desuden var der den mulighed, at hun ikke ville møde op til domsafsigelsen, men derimod flygte, hvilket myndighederne måske ville foretrækker, frem for "skyldig", hvor hendes fængsling kunne gøre hende til en mere sympatisk figur, og hæve hende til status som et "demokratikoncept" – ligesom Myanmars tidligere oppositionsleder og Nobelprisvinder Aung San Suu Kyi, der tilbragte 15 år i husarrest under Burmas militærediktatur.[11] En mindre gruppe Rød-trøje tilhængere (Rød-trøje er en betegnelse for Shinawatraernes støttebevægelse, såvel Thaksins som Yinglucks) var allerede ankommet til Bangkok dagen før domafsigelsen, trods advarsler fra regeringen om at forsamles (militærjuntaen havde forbudt store forsamlinger), og et større politi- og militærberedskab var derfor parat, for at kunne imødekomme eventuelle uroligheder.[12]

På dagen for domsafsigelsen mødte Yingluck Sinawatra imidlertid ikke op i retten, der straks udstedte en arrestordre og udsatte domafsigelsen til 27. september, samt konfiskerede kautionen. Forinden var myndighederne allerede begyndt at indefryse (beslaglægge) hendes private formue, som samlet beløb sig til 567 mio. baht (ca. 110 mio. DKK). Myndighederne besluttede at overvåge alle grænser, i tilfælde af flugt. Sinawatras advokat oplyste, at frafaldet skyldtes sygdom, da hun følte sig svimmel.[10] Sent om eftermiddagen rapporterede flere udenlandske nyhedsmedier, at Yingluck if. vice-premierminister Prawit Wongsuwan havde forladt Thailand via grænsen til Cambodja, hvorfra hun var fløjet til Singapore og mødt sin storebror, tdl. premierminister Thaksin, og sammen var de forsat til Dubai, hvor Thaksin blandt andet opholdt sig i frivilligt eksil, efter at være blevet afsat ved et militærkup i 2006. Prawit Wongsuwan understregede, at den siddende militærregering ikke havde nogen forlods viden om med flugten,[13][14] eller at militæret havde hjulpet hende med at flygte, tilsyneladende via Cambodja.[15] Singapore afviste at hun havde været der, men flere kilder fra både regering, og Shinawatraernes Rød-trøje bevægelse, bekræftede at flugten var foregået via i Cambodja, hjulpet af højtstående politi eller militær, hvor hun uden indrejsekontrol var fortsat fra Phnom Penh med chartret eller privat fly til Singapore, og derfra videre til Dubai, hvor hun blev bekræftet at befinde sig i god behold dagen efter, den 26. august. Da flere hundrede af Yinglucks støtter, 3.000 blev nævnt[16], samt familie, var forsamlet ved Højesteret, afventende hendes ankomst om morgenen den 25. august, og myndighedernes overvågning viste, at hendes mobiltelefon stadig var registreret i hendes hjem tidligere om morgenen, var flugten overraskende. Højesteret besluttede, at ved næste retsmøde i september, skulle dommen om nødvendigt afsiges in absentia, hvis ikke Yingluck blev arresteret inden. Pressen antydede at flugten var koordineret med, eller hjulpet af den siddende regering, for at undgå en martyr i fængsel, samt spekulerede i om flugten, i lighed med broderen fhv. premierminister Thaksins flugt til selvvalgt eksil i 2008, var afslutningen på Shinawatra-æran i thailandsk politik.[17][18][19][20]

Det kom efterfølgende frem, at tre politiofficerer havde hjulpet Yingluck til at flygte med bil, og efter et bilskift undervejs videre til den cambodjanske grænse, hvor grænsekontrollen var lukket for natten. Imidlertid ligger der umiddelbart på den cambodjanske side kasinoer, som besøges af thaier, da gambling er ulovlig i Thailand. Disse kasinoer kan besøges uden at skulle gennem den almindelige paskontrol, og fra et kasino er der udgang direkte til Cambodja, hvilket Yingluck tilsyneladende benyttede sig af.[21]

En kilde i den siddende militærjuntaregering udtalte til pressen, at Yingluck Shinawatras endelige mål var Storbritannien, hvor storebror Thaksin Shinawatra ejer adskillige ejendomme, og tdl. tillige ejede fodboldklubben Manchester City F.C., samt at hun vil angiveligt ville søge asyl i Storbritannien.[22] Thailands regerende generaler kunne næppe have planlagt det bedre. Flugten af Yingluck efterlod den populistiske bevægelse, der havde domineret thailandsk politik i næsten en generation under forskellige partinavne, ledeløs og i opløsning. Flugten betød også, at Yingluck ikke blev martyr, som hun kunne være blevet, hvis hun var blevet fængslet i sagen om ris-støtteordningen. Yderligere kunne fængsling også have medført vanskelige spørgsmål, om hvorfor militæret afsatte hende i 2014.[23] Militæret var desperat for at undgå ustabilitet, da det forventede at styre thailandsk politik langt ind i fremtiden. Yinglucks flugt var en såkaldt win-win situation, som medierne mistænke sikkerhedmyndigheder og magtfulde personer stod bag. En anonym kilde i sikkerhedsstyrkerne gav en detaljeret beskrivelse til avisen The Nation af flugten, med privat til Singapore og derfra videre til Dubai allerede to dage før retsmødet. Thaksin havde længe haft en flugtplan klar.[24] NCPO, Det Nationale Råd for Fred og Orden under militærjuntaen, afviste imidlertid at have tilladt Yingluck i at forlade landet.[25] Indefrysning af hendes aktiver fortsatte til dækning af tabet på 35,7 mia. baht (ca. 7 mia. DKK), 20% af ris-støtteordningens totale tab.[26] CNN oplyste den 28. september, at Yingluck havde opholdt sig i London i to uger, samt at hun søgte asyl i Storbritannien.[27] Myndighederne i Dubai bekræftede efterfølgende at hun havde forladt emiratet og var rejst til London,[28] hvilket Yinglucks juridiske rådgivere bekræftede, samt sagde at hun ville søge asyl i flere europæiske lande, herunder også Frankrig og Tyskland.[29] Thailand fik udstedt international eftersøgningsordre (Blue notice) for Yuingluck gennem Interpol.[30]

Thailands Højesteret kendte den 25. august 2017 tillige fhv. handelsminister Boonsong Teriyapirom og fhv. viceminister Phumi Saraphol, begge fra Yingluck Sinawatra regering, skyldig i falske regering-til-regering handler med Kina under ris-støtteordningen, de blev idømt henholdsvis 42 års og 36 års fængsel. I alt fandt Højesteret 20 personer skyldige i overtrædelser ifm. ordningen.[31] Regering-til regering handler kunne under ordningen foretages til lavere pris via en auktion, men de anklagede embedsmænd havde for en lav pris solgt 4 mio. tons ris til private virksomheder, men i regnskaberne angivet Kina som køber. Regeringens direkte tab udgjorde 16,9 mia. baht (omkring 3,3 mia. DKK).[32]

Den 27. september afsagde Højesteret dom in absentia over Yingluck Shinawatra, hvor retten idømte hende fem års fængsel for at undlade at stoppe falsk og korrupt G2G (government-to-government, regering-til-regering) salg af ris fra ris-støtteordningens lagre til Kina. Manglen på reaktion var ensbetydende med uærlig og manglende indgriben, for ikke havde fjernet Boonsong Teriyapirom som handelsminister, hvilket var i strid med straffeloven og antikorruptionsloven fra 1999, og dermed berettigede en femårige fængselsperiode. I den anden anklage om, at hun var skyldig i skader forårsaget af hendes implementering af ris-støtteordningen, blev hun frifundet. Retten erklærede tillige, at både anklager og dømte havde ret til at appellere dommen inden for 30 dage, i henhold til den nye 2017-forfatning, der dog forudsætter at Yinglock personligt møder op i forbindelse med indgivelse af appel, hvilket vil kunne medføre hendes arrest.[33][34][35][36]

Fremtiden for Shinawatra i thailandsk politik[redigér | redigér wikikode]

Udgifterne til ris-støtteordningen var dog ikke hovedårsagen til, at Yingluck Shinawatras regering i sidste ende faldt, og hun efterfølgende personligt blev anklaget for det økonomiske tab fra ris-støtteordningen. De politiske spændinger i Thailand begyndte næsten et årti tidligere da Thaksin Shinawatra, Yinglucks ældre bror og tidligere premierminister, selv blev fjernet ved et militærkup i 2006, og dømt for korruption. Han flygtede i selvvalgt eksil, og hvis han skulle vende tilbage til Thailand, står han over for en en to års fængselsdom. Modstandere af Yingluck hævdede, at hun var en marionet for sin bror og repræsenterede den elitekorruption (øverste samfundsklasse), der længe havde hersket i Thailand. Flere faktorer opstod i perioden fra udgangen af 2013 til statskuppet i 2014.[8]

Men selv om både Thaksin Shinawatra og Yingluck Shinawatra flygtede, lykkedes det tilsyneladende ikke for militæret at eliminere deres magtbase: de stort set fattige og provinsielle thailændere – der udgjorde næsten halvdelen af nationens befolkning, men kun bidrog med knap 12% af økonomien – som leverede stemmerne til valgsejre i næsten ethvert demokratisk valg siden 2001, hvor Thaksin Shinawatra blev valgt som premierminister, på trods af modarbejde fra hær og dybt konservative royalister.[23] Det shinawatra-politiske dynasti opstod under Thaksin med en række banebrydende velfærdssystemer, men Taksin-regeringen blev væltet ved et militærkup i 2006. Den følgende dekade blev omtalt som "The Lost Decade" – det tabte årti – med hyppige, dødbringende gade protester, kortvarige regeringer, og tilbagevenden til militærdiktatur i 2014.[37]

Både Thaksin Shinawatra og Yingluck Shinawatra var demokratisk valgt premierminister, og begge blev omstyrtet ved militærkup. Trods Thaksin havde bred opbakning i Vesten, kunne han aldrig blive tilladt eksil i et vestligt land, da han blev dømt for at lade sin daværende hustru købe jord fra sin regering, en transaktion der var forbudt ifølge forfatningen. Det betød, at lande der måtte overveje at give ham asyl, skulle vurdere thailandsk lov og thailandsk suverænitet. Han blev nødt til at være tilfreds med at bo i Dubai, der ikke har nogen udleveringsaftale med Thailand. Yinglucks højesteretsdom – der kom efter, handelsminister Boonsong Teriyapirom var idømt svimlende 42 års fængsel for korruption med forfalske dokumenter ved påstået rishandel med Kina – mangler derimod præcedens, så den er mere åbent for debat end Thaksins. Selvom Yingluck ikke var direkte involveret i svindel, blev hun i dommen holdt ansvarlig for korruption i sin ris-støtteordning, og det var det, der var uden fortilfælde. Yingluck Shinawatra ville nemt kunne provokere en international diplomatisk storm, ved at søger asyl i udlandet begrundet med politisk forfølgelse.[38] Da thailandsk politi blev bekræftet i, at hun var rest fra Dubai til London, blev der udstedt en arrestordre på hende gennem Interpol.[39]

De engelsksprogede thailandske aviser nyder stor bevågenhed blandt magthaverne og anses for at være meningsdannende.

Avisen Bangkok Post mente, at det mest bekymrende var, at der tilsyneladende var forhandlinger med Shinawatraerne indtil sidste øjeblik før Yinglucks flugt, forhandlinger der synes som udmundende i et sammenbrud. Mange mennesker anså dette, som værende et værst tænkeligt scenario, fordi et sådant sammenbrud kunne være starten på flere problemer i den nærmeste fremtid. Kunne dette sammenbrud føre til en modreaktion fra Shinawatra-familien som den, der blev set under protesterne i 2010, eller endnu værre? Det eneste håb var, at nationen ikke mistede mere end det, den allerede havde mistet det sidste årti, hvor interne magtkampe havde medført, at Thailand begyndte at miste interessen som investeringsdestination.[40] Ledere af United Front for Democracy against Dictatorship (UDD), populært kaldt Rød-trøjerne, Shinawatra-familiens støtte organisation, sagde at de ikke havde kendskab til Yinglucks flugtplaner, og at flugten ingen betydning fik for organisationens fremadrettede politiske ideologi.[41]

Avisen The Nation skrev i sin leder, at militærets modarbejde blot havde givet mere brændstof til Shinawatra-dynastiet. Yinglucks 2011-valgsucces var tydeligvis kapitaliseret på hendes storebrors popularitet, alligevel blev hendes kandidatur opfattet af nogle som et slag for at repræsentere Shinawatraernes familieinteresser snarere end Pheu Thai-vælgeres interesser. Under valgkampagnen gentog hun, at hun var Thaksins søster, og hun gentog hans tidligere præstationer for at opnå vælgernes støtte. Efter at hun var afsat af militæret, begyndte hun at etablere sin egen separate magtbase, hvor hun foretog flere ture på tværs af landet, især i nord og nordøst, der var partiets højborg. Det lykkedes hende at både booste (forøge) sin egen popularitet og holde fokus på Pheu Thai relevans, og samtidig portrættere sig som et offer for illegitim militær indgriben og et fejlagtigt retssystem. Men det efterlod en elefant i rummet, nemlig svøben af thailands middelklasse og anti-Thaksin grupper, der afviste demokrati og omfavnede militærstyret. Dette var i Shinawatra-familiens interesse, og gav dem mulighed for at indlejre og styrke sig i nationens politiske miljø. Thaksins Thai Rak Thai-parti og dets efterfølgende inkarnationer havde ikke tabt et valg, siden de kom til magten med en jordskredsejr på mere end 11 mio. stemmer i 2001, i det senere 2011-valg vandt efterfølgeren Pheu Thai med 15,7 millioner stemmer under vejledning af Thaksin fra udenlandsk eksil. Kuppene i 2006 og 2014 var beregnet til at begrænse Shinawatra-klanens magt og indflydelse, men havde den modsatte effekt, da militærets rolle med tvang i thailandsk politik, ikke kunne svække Shinawatra-familiens greb på langt sigt.[6]

The Nation mener, at en ny Shinawatra-sejr i et demokratisk valg, vil blive efterfulgt af endnu en militær indgriben, der yderligere styrker klanen. Hvis denne cyklus skal brydes, skal den thailandske middelklasse og eliten ikke fortsætte med blindt at forkaste det meget centrale demokratiske princip om en-mand-en-stemme, samtidig med at de tilslutter sig militærstyre under påskud af, at landdistrikternes vælgere er ofre for populistisk politik og stemme-køb. Sidstnævnte var et væsentligt problem i Thailand fra 1970'erne frem til årtusindeskiftet, men har i dag lille signifikant indflydelse, fordi de fleste vælgerne er fuldt bevidste om partiprogrammer og deres konsekvenser. Desuden er antagelser fra middelklassen om, at landdistrikt vælgerne er naive, ikke kun forældede og fejlagtige, men understreger de iboende socio-politiske uligheder, der i første omgang gav Thaksin mulighed for sin politiske succes. Derfor var Rød-trøje protesterne i 2010 ikke primært en godkendelse af Shinawatra-familien, men snarere et opråb fra de fattige landdistrikter, der ønskede at beskytte deres stemmerettigheder i henhold til den thailandske forfatning og FN's internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, som Thailand er underskriver af. Hvorvidt Shinawatra-familien vil opretholde deres engagement med Pheu Thai er uklart, men Yinglucks flugt er næppe et signal om en afslutning af klanens indflydelse på thailandsk politik.[6]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Ousted Yingluck to face impeachment over rice-pledging scheme, i "The Nation" (Bangkok), 8. maj 2014 (hentet 11.aug.2015)
  2. ^ Yingluck indicted on rice-pledging scheme, fra "Xinhua" (China.org.cn), 8. maj 2014 (hentet 11.aug.2015)
  3. ^ Business lobbies, academics blast rice subsidies, govt’s ‘insincere’ anti-graft sentiments, fra "Thailand Development Research Institute", 13. februar 2014 (hentet 11.aug.2015)
  4. ^ Conflicting theories about Yingluck escape after video of police pickup. The Nation, 01-09-2017, hentet 01-09-2017.
  5. ^ Jochen Buchsteiner (2011-06-15). "Thaksins Coup" (på tysk). Frankfurter Allgemeine Zeitung. Hentet 2011-06-16. 
  6. ^ a b c Thaksin founded the Shinawatra dynasty, but the military empowered it. The Nation, 01-09-2017, hentet 01-09-2017.
  7. ^ Meaning of rice-pledging scheme. Bangkok Post Learning, hentet 25-08-2017.
  8. ^ a b c The Rice and Fall of Yingluck Shinawatra. The Diplomat, 21-05-2015, hentet 25-08-2017.
  9. ^ Party of Thai former PM says will work for democracy and the people. Reuters, 29-08-2017, hentet 29-08-2017.
  10. ^ a b Yingluck trial: Thais seek ex-PM after she fails to show for verdict. BBC, 25-08-2017, hentet 25-08-2017.
  11. ^ Yingluck verdict holds the key to reconciliation. The Nation, 24-08-2017, hentet 25-08-2017.
  12. ^ Nation on edge. The Nation, 25-08-2017, hentet 25-08-2017.
  13. ^ Yingluck May Have Fled Thailand Before Verdict, Deputy PM Says. Bloomberg Politics, 25-08-2017, hentet 25-08-2017.
  14. ^ Thailand's ousted PM Yingluck has fled abroad: sources. Reuters, 25-08-2017, hentet 25-08-2017.
  15. ^ Prawit rejects rumour of military helping Yingluck ‘flee’. The Nation, 25-08-2017, hentet 25-08-2017.
  16. ^ PAD: Who helped Yingluck flee? Bangkok Post, 26-08-2017, hentet 26-08-2017.
  17. ^ WANTED. The Nation, 26-08-2017, hentet 26-08-2017.
  18. ^ Defendant leaves everyone guessing. The Nation, 26-08-2017, hentet 26-08-2017.
  19. ^ End of Shinawatra era. Bangkok Post, 26-08-2017, hentet 26-08-2017.
  20. ^ Thailand's ex-PM Yingluck flees to Dubai: senior party members. Reuters, 26-08-2017, hentet 26-08-2017.
  21. ^ Yingluck ‘escaped through casinos’: Prawit. The Nation, 22-09-2017, hentet 25-09-2017.
  22. ^ Fugitive Thai ex-PM Yingluck in Dubai, aiming for UK: junta source. The Nation, 26-08-2017, hentet 26-08-2017.
  23. ^ a b Yingluck's flight provides Thai junta welcome way out. Reuters, 26-08-2017, hentet 27-08-2017.
  24. ^ Yingluck ‘may seek UK asylum. The Nation, 27-08-2017, hentet 27-08-2017.
  25. ^ No Yingluck deal: govt. The Nation, 28-08-2017, Hentet 28-08-2017.
  26. ^ Yingluck’s escape won’t affect freezing of her assets. Thai PBS, 28-08-2017, hentet 28-08-2017.
  27. ^ Former Thai leader seeking asylum in UK, says party source. CNN, 28-09-2017, hentet 29-09-2017.
  28. ^ Yingluck ‘has left Dubai for London’. [[The Nation, 03-10-2017, hentet 03-10-2017.
  29. ^ Yingluck considers asylum applications for UK, Germany and France. The Nation, 06-10-2017, hentet 07-10-2017.
  30. ^ Interpol agrees to issue Yingluck 'blue notice'. Bangkok Post, 12-10-2017, hentet 12-10-2017.
  31. ^ Update : Supreme Court jails former commerce minister 42 years on G-to-G rice deal. The Nation, 25-08-2017, hentet 25-08-2017.
  32. ^ Boonsong urged to reveal details of fake rice deals ahead of review. The Nation, 29-08-2017, hentet 29-08-2017.
  33. ^ Yingluck sentenced in absentia to 5 years in prison. Bangkok Post, 27-09-2017, hentet 27-09-2017.
  34. ^ Yingluck sentenced to five years, has right to appeal. The Nation, 27-09-2017, hentet 27-09-2017.
  35. ^ Yingluck guilty. The Nation, 28-09-2017, hentet 29-09-2017.
  36. ^ New organic act requires fugitive ex-PM to show up and risk arrest to appeal verdict. The Nation, 28-09-2017, hentet 29-09-2017.
  37. ^ Thai junta under fire from allies over Yingluck escape. The Nation, 27-08-2017, hentet 27-08-2017.
  38. ^ Yingluck asylum request could spark uproar. The Nation, 04-10-2017, hentet 04-10-2017.
  39. ^ Police: Yingluck in UK, Interpol red notice sought. Bangkok Post, 03-10-2017, hentet 04-10-2017.
  40. ^ Great escape could lead to backlash. Bangkok Post, 27-08-2017, hentet 27-08-2017.
  41. ^ Red-shirt core leaders’ political allegiance unaffected by Yingluck’s exit. Thai PBS, 28-08-2017, hentet 28-08-2017.