Thaksin Shinawatra

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Thaksin Shinawatra
Thaksin DOD 20050915 (crop).jpg
Personlige detaljer
Født 26. juli 1949
San Kamphaeng, Thailand
Politisk parti Thai Rak Thai Parti
Ægtefælle Potjaman Na Pombejra (1980-2008)
Uddannelses­sted Eastern Kentucky University
Forberedelsesskolen til Akademiet for de Væbnede Styrker
Religion Buddhisme
Underskrift Thai-PM-thaksin signature.png
Links
hjemmeside
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Thaksin Shinawatra (thai: ทักษิณ ชินวัตร; født 26. juli 1949 i Sankamphaeng i Chiang Mai-provinsen), er en thailandsk politiker, der var premierminister i Thailand 2001-06. Thaksin var samtidig leder for populistpartiet Thai Rak Thai. Som chef for firmaet Shin Corporation, som bl.a. kontrollerer Thailands største mobiltelefonoperatør, Advanced Info Service, var han også landets rigeste person.

Thaksin er tidligere overløjtnant i det thailandske politi, med graden master in criminal justice fra Eastern Kentucky University i USA og Ph.D. fra Sam Houston State University, USA.

Partileder i det politiske partiet Palang Dharma fra 1996, og leder for Thai Rak Thais fra 1998. Han fik sin første regeringspost i 1994, da han tjente som udenrigsminister. Han blev premierminister 9. februar 2001, men afsat ved et militærkup i 2006. Efterfølgende valgte han at gå i frivilligt eksil, hvor han blandt andet opholder sig i Dubai og Hong Kong, for at undgå anklager og retssag om korruption.

Thaksin er bror til Yingluck Shinawatra, der blev valgt som premierminister i 2011 og afsat af militæret i 2014.

Omstridt politiker[redigér | redigér wikikode]

Thaksin Shinawatra er en omstridt toppolitiker i Thailand, men han havde omfattende støtte i store dele af befolkningen, især i den nord-østlige del af Thailand – bedere kendt under betegnelsen/navnet Isaan, der udgør hjemsted for omkring 40% af Thailands samlede befolkning.

I 2006 blev Thaksin udsat for massiv kritik efter han solgte et telecom-selskab og tjente et milliardbeløb (73,4 mia. Thai Baht) uden at betale skat af beløbet, sideløbende med der var tydelige tegn på nepotisme, især i forbindelse med statsejet jord, der blev solgt til Thaksins kone til priser under markedsværdien. [kilde mangler] Kritikken førte til en politisk krise for Thaksin, som blev tvunget til at udskrive nyvalg i landet for at prøve at skaffe mandat til at fortsætte som statsminister. Valget udviklede sig dog til noget af en farce, [kilde mangler] da det i realiteten kun var Thaksins eget parti der opstillede, da valget blev boykottet af alle oppositionspartier.

19. september 2006 gennemførte en mindre gruppe militærpersoner et statskup, samtidig med, at premiersministeren var i FN. Thaksin valgte efterfølgende at leve i eksil, primært Dubai.

Militærjuntaen, der afsatte hans yngre søster Yingluck Shinawatra som premierminster i 2014, forsøgte i efteråret 2017 ved højesteret at få anklaget Thaksin in absentia i to korruptionssager.[1][2] Samtidig lukkede myndighederne Tv-stationen TV24 i 30 dage, for at udsende forudindtaget materiale om Thaksin, uden der blev ikke givet detaljer om, hvordan programmerne var urimelige.[3]

Retssager mod Thaksin Shinawatra[redigér | redigér wikikode]

I april 2019 idømte Thailands Højesterets afdeling for politisk kriminalitet (The Supreme Court’s Criminal Division for Holders of Political Office) Thaksin Shinawatra tre års fængselsstraf, efter at have fundet ham skyldig i embedsmisbrug under sin regeringsperiode, hvor han godkendte et fire milliarder baht stort lån til lav rente fra den thailandske Exim Bank (Export-Import Bank of Thailand) til Myanmar, til brug for indkøb af teleudstyr og tjenester fra det dengang Shinawatra-familieejede selskab, Shin Satellite (i dag Thaicom, Thailands første satellitoperatør).[4]

I juni 2019 idømte Højesterets afdeling for politisk kriminalitet Thaksin Shinawatra to-års fængsel in absentia for illegalt, at have indført et ciffer-lotteri i perioden 1. august 2003 til 16. september 2006, mens han var premierminister. Ifølge dommen havde lotteriet til formål at generere indkomst til staten, men var indført uden ved lov at måle, eller forhindre finansielle risici. Lotteriet gav 123 milliarder baht (omkring 25 milliarder kroner) i indtægt til statskassen, men ikke alle trækninger var rentable, syv medførte tab på i alt på 1,67 milliarder baht (cirka 334 millioner kroner). Ud over straf udstedte retten også arrestordre.[5]

I august 2019 frikendte Højesteret Thaksin Shinawatra for at have haft indflydelse på et 99 milliarder baht stort lån fra Krungthai Bank (KTB) til ejendomsgiganten Krisda Mahanakorn. Sagen var oprindeliget anlagt af National Counter Corruption Commission (dansk: Nationale Antikorruptionskommission) og den offentlige anklager i 2012. Retten trak også arrestordren tilbage.[6]

Fremtiden for Shinawatra i thailandsk politik[redigér | redigér wikikode]

Selv om både Thaksin Shinawatra og Yingluck Shinawatra flygtede, lykkedes det tilsyneladende ikke for militæret at eliminere deres magtbase: de stort set fattige og provinsielle thailændere – der udgjorde næsten halvdelen af nationens befolkning, men kun bidrog med knap 12% af økonomien – som leverede stemmerne til valgsejre i næsten ethvert demokratisk valg siden 2001, hvor Thaksin Shinawatra blev valgt som premierminister, på trods af modarbejde fra hær og dybt konservative royalister.[7] Det shinawatra-politiske dynasti opstod under Thaksin med en række banebrydende velfærdssystemer, men Taksin-regeringen blev væltet ved et militærkup i 2006. Den følgende dekade blev omtalt som "The Lost Decade" – det tabte årti – med hyppige, dødbringende gade protester, kortvarige regeringer, og tilbagevenden til militærdiktatur i 2014.[8]

Både Thaksin Shinawatra og Yingluck Shinawatra var demokratisk valgt premierminister, og begge blev omstyrtet ved militærkup. Trods Thaksin havde bred opbakning i Vesten, kunne han aldrig blive tilladt eksil i et vestligt land, da han blev dømt for at lade sin daværende hustru købe jord fra sin regering, en transaktion der var forbudt ifølge forfatningen. Det betød, at lande der måtte overveje at give ham asyl, skulle vurdere thailandsk lov og thailandsk suverænitet. Han blev nødt til at være tilfreds med at bo i Dubai, der ikke har nogen udleveringsaftale med Thailand. Yinglucks højesteretsdom – der kom efter, handelsminister Boonsong Teriyapirom var idømt svimlende 42 års fængsel for korruption med forfalske dokumenter ved påstået rishandel med Kina – mangler derimod præcedens, så den er mere åben for debat end Thaksins. Selvom Yingluck ikke var direkte involveret i svindel, blev hun i dommen holdt ansvarlig for korruption i sin ris-støtteordning, og det var det, der var uden fortilfælde.[9]

I juni, 2018, valgte 40-50 tidligere parlamentsmedlemmer fra Sinawatraernes parti, Pheu Thai, at forlade partiet. Thaksin Shinwatra forklarede sine tilhængere, at der var to årsager til, at de valgte at forlade partiet: »For det første, at de ønsker en stor pengesum fra de, der er tåbelige nok til at betale dem – blot for at slutte i politik efter at have modtaget pengene. For det andet, at de er for selvsikre, idet de glemmer, at de tidligere blev valgt på grund af partiets navn.«[10]

I november 2018 besluttede Thaksins eneste søn, Panthongtae “Oak” Shinawatra, at støtte Pheu Thai-partiet. Panthongtae var i oktober blevet anklaget for hvidvaskning af milliarder af baht i forbindelse med en låneskandale hos den statsejede Krungthai Bank. Han og hans tilhængere sagde, at anklagerne var politisk motiverede retsforfølgelser mod medlemmer af Shinawatra-klanen.[11]

Eksterne kilder/henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Thailand seeks to prosecute ousted PM Thaksin in absentia in two graft cases. Reuters, 21-11-2017, hentet 24-11-2017.
  2. ^ Judges to decide whether to try Thaksin in absentia. The Nation (Thailand), 22-11-2017, hentet 24-11-2017.
  3. ^ PRO-THAKSIN TV CHANNEL SHUT DOWN FOR 30 DAYS. Khaosod English, 24-11-2017, hentet 24-11-2017.
  4. ^ (engelsk) "Thaksin given 3-year imprisonment for Exim Bank’s loan to Myanmar". Thai PBS. 23. april 2019. Hentet 26. april 2019. 
  5. ^ (engelsk) "Lottery project gives Thaksin another jail term". Bangkok Post. 6. juni 2019. Hentet 6. juni 2019. 
  6. ^ (engelsk) "Thaksin acquitted in 7-year-old Krungthai loan case". The Nation Thailand. 31. august 2019. Hentet 31. august 2019. 
  7. ^ (engelsk) "Yingluck's flight provides Thai junta welcome way out". Reuters. 26. august 2017. Hentet 27. august 2017. 
  8. ^ (engelsk) "Thai junta under fire from allies over Yingluck escape". The Nation (Thailand). 27. august 2017. Hentet 27. august 2017. 
  9. ^ (engelsk) "Police: Yingluck in UK, Interpol red notice sought". Bangkok Post. 3. oktober 2017. Hentet 4. oktober 2017. 
  10. ^ (engelsk) "Thaksin points out why some former MPs are leaving Pheu Thai". Thai PBS. 24. juni 2018. Hentet 24. juni 2018. 
  11. ^ (engelsk) Pravit Rojanaphruk (26. november 2018). "THAKSIN’S SON DECLARES FOR PHEU THAI AFTER YEARS ON PERIPHERY". Khaosod English. Hentet 26. november 2018. 


Forrige:
Chuan Leekpai
Statsminister i Thailand
(2001-2006)
Følgende:
Statskup