Anarkisme

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Anarkistisk)
Gå til: navigation, søg
Ambox scales.svg Denne artikels neutralitet er omstridt
Begrundelsen kan findes på diskussionssiden eller i artikelhistorikken.
En del af serien af

Politiske ideologier om
Anarkisme

Anarchy-symbol.svg

Traditioner
Anarko-kommunisme
Individualistisk anarkisme
Anarko-primitivisme
Grøn anarkisme
Mutualisme
Anarko-syndikalisme
Kristen anarkisme
Kollektivistisk anarkisme
Anarka-feminisme
Anarko-kapitalisme


Anarkisme i kulturen
Anarkisme og religion
Anarkisme og kunst
Anarkistiske symboler
Anarko-punk


Anarkismen i
samfundsvidenskaben
Anarkistisk økonomi
Anarkisme og kapitalisme
Anarkisme og marxisme
Post-left anarki

Relaterede artikler
Antifascisme
Antimilitarisme
De autonome


Relevante lister
Anarkister
Bøger
Fællesskaber
Koncepter
Musikere
Organisationer

Politiske ideologier
En del af serien om politik
Anarkisme
Fascisme
Feminisme
Grøn ideologi
Islamisme
Kommunisme
Kommunitarisme
Konservatisme
Kristendemokrati
Liberalisme
Libertarianisme
Marxisme
Nationalisme
Nazisme
Socialdemokratisme
Socialliberalisme
Socialisme
Zionisme

Anarkisme (gr. ἀναρχία anarkhia "anarki, fravær af hersker") er den lære, der hævder, at intet menneske skal herske over et andet menneske. En tilhænger af anarkismen kaldes en anarkist.

Det anarkistiske mål, anarkiet, er grundlæggende visionen om et anti-autoritært samfund, hvor ethvert individ har mulighed for at leve og udvikle sig selvorganiseret, selvstyret og mest muligt frit. Hvordan anarkiet i praksis kunne udfolde sig, er der i tidens løb blevet givet mange bud på.

Den traditionelle anarkisme modsætter sig eksistensen af stater og kapitalisme (eller ethvert økonomisk system baseret på (privat) ejendomsret). Staten eller dens funktioner menes at være grundlæggende for autoritære samfund. Kapitalismen menes at være et økonomisk system, der skaber ufrie og ulige mennesker. Dog kendetegnes anarkismen også ved dens radikale kritik af alle former for hierarkisk organisering og undertrykkende og diskriminerende behandling.

En nyere strømning mener, at anarkismen også er den yderste konsekvens af liberalismen, da anarkismen netop tillader det enkelte menneske maksimal frihed. Af samme grund findes der også liberalistiske anarkister, omend den anarkistiske hovedstrømning som regel er antikapitalistisk. Her skal dog særligt hovedstrømningen beskrives. Nederst er en lille indledning til diskussionen mellem denne såkaldte anarko-kapitalisme og den traditionelle anarkisme. Se i øvrigt også anarko-kapitalisme.

Det anarkistiske "fravær af styre" er ikke lig kaos, selvom ordet anarki af folk uden videre kendskab til den anarkistiske ideologi oftest sætter lighedstegn mellem kaos og anarki. Anarki handler simpelthen om, at ingen har ret til at bestemme over en anden person, hvilket i praksis betyder, at alle omfattende beslutninger tages i fællesskab af en lokal sammenslutning af borgere, som udgør styret. De fleste anarkister er derfor i den henseende basisdemokrater.

Den socialistiske gren af anarkismen er også i opposition til de traditionelle kommunister og marxister med hensyn til revolutionær strategi. Hvor marxister ønsker en aktiv magtovertagelse ved hjælp af staten, ønsker anarkisterne en revolution hvor arbejderne styrer slagets gang, det vil sige at magten ikke skal gives til en ny stat, men derimod at den revolutionære stat – den marxistiske måde at se translationen fra kapitalisme til socialisme/kommunisme på – skal springes over, så arbjederne får magten over produktionsmidlerne. Den mest iøjnefaldende forskel på de to ideologiske fraktioner er, at kommunisterne ikke afviser lederskikkelser, heller ikke under Oktoberrevolutionen i Rusland, mens anarkisterne modsætter sig dem og vil bryde med autoritetsprincippet fuldstændig. De betragter magt koncentreret på få hænder som illegitimt og i modstrid med individets ret til frihed og selvbestemmelse.

Indholdsfortegnelse

Anarkistiske retninger [redigér]

Der findes et utal af forskellige anarkistiske retninger, der afviger teoretisk fra hinanden. De vigtigste af dem figurerer i nedenstående liste:

Anarkisme i forhold til liberalisme [redigér]

Den gren af liberalismen som nærmer sig anarkismen kaldes i dag ofte libertarianismen eller anarko-kapitalisme. I modsætning til de traditionelle anarkister går den liberale anarkisme stærkt ind for den private ejendomsret, som ses som grundlæggende for enhver 'ret'. Den rene anarko-kapitalisme modsætter sig eksistensen af en stat og overlader til frivillige sammenslutninger og private vagtværn at håndhæve den private ejendomsret, medens de såkaldte minarkister går ind for en minimal natvægterstat til at håndhæve den.

Mange nutidige libertarianere[Hvem?] føler, at de er de amerikanske individualistiske anarkisters efterfølgere, som de blot mener ikke havde den økonomiske viden til at kalde sig selv for libertarianere.

Hvor libertarianismen ligger tæt på en anarkistisk tankegang, så ville det være en fejl at sammenblande den almindelige liberalisme med anarkismen, da liberalismen for det første bygger på helt andre analyser og opfattelser af samfundet. For det andet fordi liberalisme historisk set blev udviklet i modsætning til ideologier som monarkisme og feudalisme, der byggede på særlige privilegier til visse mennesker. Almindelig liberalisme ønsker ikke bare at sikre frie transaktioner i og imellem samfund, men også lighed imellem menneskers udgangspositioner. Dette fører til, at staten under liberalistisk ledelse let kan vokse sig endda ganske stor, fordi den også skal kompensere de mennesker, der er født ind i ufordelagtige betingelser (fx i et handicap eller i en socialt belastet familie). Som anarkist siger man at magt korrumpere, for eksempel politikere hvis de får magten.

Litteraturhenvisninger og kilder [redigér]

Eksterne henvisninger [redigér]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: