Kvickly

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Kvicklyflag

Kvickly er en dansk varehuskæde, der pr. august 2011 bestod af 78 forretninger over hele landet. På nær 14 af dem, der er selvstændige brugsforeninger, drives kæden af Coop Danmark, der er ejet af Coop Amba. Kæden omsatte for knap 10 mia. kr. i 2008 [1] og havde i 2009 en markedsandel på 7,3 procent.[2]

Det første Kvickly-varehus åbnede i 1961 i Vingårdsgade i Aalborg (den er i dag lavet om til SuperBrugsen) som sidenhen nu lukket og venter på nedrivnimg når Aalborg kommune har fået solgt grunden.

Da lavprisvarehuskæden OBS!' økonomi skrantede i 2002, blev OBS!-varehusene ombygget og relanceret som Kvickly xtra. Disse butikker havde større udvalg end almindelige Kvickly-varehuse, særligt inden for nonfood. Kæderne markedsførte sig med en fælles tilbudsavis, men Kvickly xtra havde også sin egen. Samtlige 14 Kvickly xtra-butikker overgik i efteråret 2009 til Kvickly, da man fra ledelsens side vil have en stærk samlet kæde med en markedsføring og et varesortiment, for at gøre det nemmere for den enkelte forbruger. Dette skete i efteråret 2009, og nogle af varehusene gennemgår en ombygning for reducering af salgsareal for at matche det nye koncept. Varehusene i City 2 og Hillerød lukkede dog i 2011.

På grund af ombygning til et indkøbscenter, lukkede varehuset i Sønderborg i slutningen af januar 2011, bygningen blev revet ned for at gøre klar til et nyt shoppingcenter. Den er genåbnet i efteråret 2013 i det nye center Borgen.[3]

Varehuse

Kvickly (Danmark)
Kvickly varehuse.
Region Antal By
Region Hovedstaden 21 Allerød, Brøndby, Buddinge, Farum, Frederiksberg, Frederikssund, Frederiksværk, Helsinge, Helsingør (Prøvestenscentret, Stjernegade), Holte, Hvidovre, København (Amagerbrogade, Nørrebro, Sundby, Valby), Nexø, Rønne, Stenløse, Taastrup, Værløse
Region Sjælland 11 Haslev, Holbæk, Jyllinge, Kalundborg, Køge, Nakskov, Nykøbing F, Næstved, Roskilde (Hyrdehøj), Slagelse, Vordingborg
Region Syddanmark 18 Esbjerg, Grindsted, Haderslev, Middelfart, Nordborg, Nyborg, Odense (Dalumvej, Rosengårdcentret, Skibhusvej), Otterup, Ribe, Svendborg (Gerritsgade, Svendborg Storcenter), Tønder, Varde, Vejen, Vejle, Vojens
Region Midtjylland 21 Brande, Ebeltoft, Grenaa, Hadsten, Herning, Holstebro, Horsens, Lemvig, Odder, Ringkøbing, Ry, Skanderborg, Skive, Silkeborg, Struer, Tranbjerg, Århus (Bruuns Galleri, Hasle, Vericentret, Viby, Åbyhøj)
Region Nordjylland 5 Hjørring, Hobro, Aalborg (Nørresundby, Vestbyen), Aars


Tidligere varehuse

Der har tidligere været flere Kvickly'er, som med tiden enten er omdannet til SuperBrugsen, solgt til andre kæder eller bare lukket pga. for hård konkurrence (især overfor Føtex).

  1. Ikast
  2. Sædding Centret, Esbjerg (lavet om til SuperBrugsen og sidenhen Fakta)
  3. Brønderslev
  4. Frederikshavn
  5. Glostrup
  6. Herlev
  7. Hillerød
  8. Horsens (Søndergade)
  9. Horsens (Sankt Helene Vej 8, lukket 14. januar 2015)
  10. Høje Taastrup (City 2)
  11. Sorø
  12. Kolding (Nytorv og Sydcentret)
  1. København (Fisketorvet)
  2. Nykøbing Mors
  3. Odense (Center Øst)
  4. Randers (Dytmærsken)
  5. Rødovre (Rødovre Centrum)
  6. Sønderborg (Jernbanegade og Østergade)
  7. Thisted
  8. Vejle (Åcentret, efterfølgende åbnet igen i Bryggen)
  9. Viborg
  10. Aabenraa
  11. Aalborg (Vingårdsgade)

Eksterne henvisninger

Referencer