Rwanda

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Repubulika y'u Rwanda
République Rwandaise
Republic of Rwanda
Rwandas flag Rwandas nationalvåben
Flag Nationalvåben
Nationalt motto: Liberty, Cooperation, Progress
(engelsk: Frihed, Samarbejde, Fremskridt)
Nationalmelodi: Rwanda nziza
Rwandas placering
Hovedstad Kigali
01°57′S, 30°04′E
Største by Kigali
Officielle sprog Kinyarwanda, fransk og engelsk
Regeringsform Republik
Paul Kagame
Bernard Makuza
Uafhængighed
 • Anerkendt
Fra Belgien
1. juli 1962
Areal
 • Total
 • Vand (%)
 
26.338 km² (nr. 145)
5,3 %
Indbyggertal
 • 2005 anslået

 • [[]] folketælling

 • Tæthed
 
8.440.820 (nr. 89)


320,5/km² (nr. 21)
BNP
 • Total
 • Pr. indbygger
2005 anslået
2,08 mia. USD (nr. 148)
1.300 USD (nr. 162)
Valuta Rwandisk franc (RWF)
Tidszone
 • Sommer (DST)
(UTC+2)
(UTC+2)
Nationalt topdomæne .rw
Telefonkode +250
Kendingsbogstaver (bil) RWA
Luftfartøjsregistreringskode 9XR
Nationalvåbnet er gengivet med henvisning til www.Vector-Images.com

Rwanda er et land i den centrale del af Afrika. Det grænser op mod Den demokratiske republik Congo, Uganda, Tanzania og Burundi.

Rwandas blodige historie[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Folkedrabet i Rwanda

Oprindelig var landet hovedsagelig beboet af tutsi- og hutustammerne samt twa/pygmæer.

I 1895 blev Rwanda en tysk koloni og var en del af Tysk Østafrika. Efter Tysklands sammenbrud efter 1. verdenskrig overgik kolonien til Belgien.

Kort over Rwanda

I 1959, tre år før selvstændigheden fra Belgien, styrtede majoriteten, hutuerne, med hjælp af kolonimagten Belgien, den regerende tutsi-konge. Over flere år blev tusindvis af tutsier med Belgiernes hjælp registreret og programmer for at splitte befolkningen blev iværksat, hvilket resulterede i, at Tutsier blev dræbt, og omkring 150.000 blev tvunget på flugt til nabolandene. Børn af disse flygtninge dannede en oprørsgruppe Rwandas Patriotiske Front, og startede en borgerkrig i 1990. Der blev indgået en våbenhvile, men i 1992 brød krigen ud igen. Krigen øgede modsætningerne, og i april 1994 blev Rwandas præsident Juvenal Habyarimana og Burundis præsident Cyprien Ntaryamira begge dræbt ved et mortérangreb på deres fly, da de vendte tilbage til Kigali efter at have deltaget i en fredskonference i Tanzania. Attentatet var direkte påskud til at iværksætte en plan, der lå til grund for et folkemord, hvor den siddende regering med støtte fra især Frankrig foranstaltede et folkemord, der over de følgende 3 måneder kostede 800.000 tutsier og moderate hutuer livet. I slutningen af konflikten sendte Frankrig tropper til Rwanda under påskud af, at ville stoppe folkedrabene, men deres virkelige formål var at holde en korridor åben til Congo, så de der havde deltaget i folkemordet kunne oprette baser der, med det formål at komme tilbage og fortsætte udryddelsen at Rwandas Tutsi befolkning.

Tutsi-rebellerne overvandt hutu-regimet, og folkemordet sluttede i juli 1994 og kostede over 1 million tutsi livet. Omkring 2 milioner hutuer flygtede til nabolandene, da de frygtede repressalier. De fleste er senere vendt tilbage.

FN nedsatte efter konflikten Det Internationale Tribunal for Rwanda for at retsforfølge de ansvarlige for folkedrab, krigsforbrydelser mv. Under denne proces er ingen Franske officials blevet anklaget.

Kilder/henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Afrikansk geografi Stub
Denne artikel om afrikansk geografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Geografi