Ungdomsoprøret i Danmark

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Broom icon.svg Der mangler kildehenvisninger i denne artikel.
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande som fremføres i artiklen.
Question book-4.svg
Ambox scales.svg Denne artikels neutralitet er omstridt
Begrundelsen kan findes på diskussionssiden eller i artikelhistorikken.
Moderne russisk hippie

Ungdomsoprøret er et udtryk fra de "glade tressere" og hippietiden. De unge mennesker i vesten gjorde oprør mod gældende normer, både i handlinger og påklædning. Tiden satte store spor i samfundet inden for musikken, især rockmusikken, billedkunsten, litteraturen, filmen og familien. Fortalere for de unge i denne tid var blandt de intellektuelle Ole Grünbaum, Klaus Rifbjerg og Ebbe Kløvedal Reich; i dansk rockmusik navne som Young Flowers, Steppeulvene og Gasolin. Ungdomsoprøret udviklede sig til et marxistisk oprør blandt studenter på universiteterne i maj 1968 med opstande i Paris og med besættelse af Københavns Universitet. De unge brugte nye midler i deres kamp mod gamle normer, f.eks. happenings, besættelser af huse og undervisningssteder, desuden kom der fra de unge en reaktion mod Vietnamkrigen, mange blev militærnægtere.

Baggrund for ungdomsoprøret[redigér | redigér wikikode]

Den økonomiske vækst efter 2. verdenskrig medførte en stigende velstand i Vesten. Det medførte bl.a. at flere unge mennesker fik mulighed for at studere på universiteterne, hvilket tidligere kun havde været en mulighed for de få. Det medførte en forlænget ungdomsperiode for mange. Førhen havde der været et brat skel fra barndom til voksenlivet når man blev konfirmeret og gik ud af skolen blev man betragtet som voksen. I 1950'erne blev et nyt begreb indført; nemlig teenager, som betegner den periode i livet hvor man hverken er barn eller voksen, men netop ung. Den gruppe var der mange af efter babyboom'et under og efter 2. verdenskrig. Ungdommen i 1960'erne var dermed mangetallig og var økonomisk bedre stillet end tidligere generationer. Med penge og mange i antal kommer magt, og ungdommen fik mere indflydelse end førhen.

Den stigende velstand medførte at folk ikke længere behøvede at bruge al deres energi på at arbejde for at få mad på bordet, tag over hovedet og tøj på kroppen. Der blev tid til at reflektere over livet og det samfund man levede i og den politiske bevidsthed blev større. Mange fik råd til at rejse ud i verden og opleve nye ting og anderledes samfund end det hjemlige. I mange familier fik man råd til at købe hjælpemidler til husholdningen; køleskabe, køkkenmaskiner og vaskemaskiner. Der skulle også gerne være råd til bil og eget hus.

Sorbonne

Det blev nødvendigt at kvinden kom ud på arbejdsmarkedet da behovet for mere arbejdskraft steg i takt med økonomiens vækst. I mange familier havde man brug for flere penge til at følge med i forbrugerræset. Dette medførte at kvinder i højere grad blev mere selvstændige økonomisk og ikke længere var afhængige af manden. Derfor begyndte mange kvinder at stille spørgsmålstegn ved ægteskabet og kvindens rolle som hustru, mor, partner osv. Kvinderne blev mere bevidste over deres liv og krævede rettigheden til at bestemme over egen krop og at få samme løn for samme arbejde som mændene. Det var dog især fra 1970 at kvindekampen for alvor begyndte at markere sig med rødstrømpebevægelsen, en feministisk gruppe oprindelig dannet i USA.

På universiteterne stammede mange af de nye studerende fra arbejderklassen. Da de kom på universitetet lagde de mærke til de mange stivnede og gammeldags traditioner og omgangsformer som fandtes. Pensum var ofte bestemt af underviserne, og det var kun professorerne og lektorerne som sad i studierådene, de studerende havde intet at skulle have sagt.I USA startede studenteroprøretUniversity of California i Berkeley, bl.a. på baggrund af kritikken af Vietnamkrigen og af det kapitalistiske samfund. På Sorbonne i Frankrig, et universitet i udkanten af Paris, var baggrunden for oprøret der, at på de tilknyttede kollegier måtte man ikke have besøg af det modsatte køn og at universitetets lokaler var nedslidte. Bag jerntæppet i Østeuropa demonstrerede studenterne for demokrati.

Ungdomsoprøret foregik i tiden under den kolde krig. Med stormagternes våbenkapløb for at opretholde terrorbalancen og trusler om en 3. verdenskrig blev mange unge bevidste om at det var nødvendigt at passe på Jorden og naturen og det medførte en stigende interesse for at dyrke og spise økologisk og leve et liv i pagt med naturen uden at opbruge alle ressourcerne, men genbruge ting og ikke overforbruge som de mente forældregenerationen gjorde. Desuden var mange imod krig, da man mente at det var uretfærdigt. Vietnamkrigen gjorde USA meget upopulær, både inden for egne grænser og i Europa.

Forskellige grupper[redigér | redigér wikikode]

Under ungdomsoprøret findes forskellige grupperinger studenterne, hippierne, provoerne, feministerne, og kollektivister. Disse grupperinger var ikke nødvendigvis adskilte, der kunne sagtens bo folk fra alle grupperinger i samme kollektiv. Betegnelserne hænger sammen med de handlinger og den opførsel de unge lagde for dagen.

Studenterne[redigér | redigér wikikode]

Et andet begreb som bruges om samme periode som ungdomsoprøret er studenteroprøret. Det hænger naturligvis sammen med at studenter, som en særlig samfundsgruppe, gjorde oprør, bl.a. mod professorvældet på universiteter over hele den vestlige verden. Den studerende ungdom var især inspireret af marxismen, hvis ideer var meget fremme i perioden. Især fremstår året 1968 som centralt for studenteroprøret, i så høj grad at en hel generation i Danmark; 68'erne, er opkaldt efter dette. Det var netop året hvor psykologistuderende i København besatte deres fakultet og hvor psykologistuderende Finn Ejnar Madsen erobrede talerstolen fra rektor Mogens Fog ved universitetets årsfest, hvor kun de kongelige og eliten var inviteret. USA var stedet hvor studenteroprøret startede. De unge gjorde oprør mod Vietnamkrigen, mange unge blev indkaldt til tjeneste og man brændte derfor indkaldseskort ved massedemonstrationer. Desuden gjorde man oprør mod racismen eftersom det især i Syden var svært for sorte amerikanere at komme på universitetet. 1968 var året hvor fortaleren for sortes rettigheder og sameksistens;Martin Luther King blev myrdet.

Hippierne[redigér | redigér wikikode]

Folkevognsrugbrød var hippiernes foretrukne bil.
John Lennon: Give Peace A Chance

Hippierne var ikke en egentlig samlet gruppe, men nærmere en livsstil hvor man gjorde oprør mod det (små)borgerlige samfund. Det skete blandt andet ved at iklæde sig farverigt tøj, især inspireret eller købt i Østen, og dermed skille sig ud fra den grå masse af jakkesæt og uniform påklædning. Et andet kendetegn var at mænd lod håret vokse, i starten af 1960'erne så det nåede ned omkring ørene; det såkaldte Beatles-hår og senere så langt at det kunne nå ned til lænden. Det var i protest mod fastlåste og konservative kønsroller som dikterede at kvinder skulle have langt hår og mænd kort. En anden grund til at hippierne havde langt hår, var netop, at de dermed markerede, at de var i opposition til den karseklippede, autoritetstro soldat. Mange hippier benyttede sig af euforiserende stoffer og lyttede til syrerock for at udvide deres bevidsthed.

Provoerne[redigér | redigér wikikode]

Inspirationen til provoerne kom fra Holland. Det startede med 10. marts 1966 ved den hollandske tronfølgers bryllup, fjernsynstransmissionen blev forstyrret med røgbomber og demonstrationer. Provoer er anarkistisk – dette udartede f.eks. i forslaget om hvide cykler til fri afbenyttelse (i dag har vi bycykler) som en del af kampen mod bilismen.

Og så var der Balladen om Provoknud – en sang af Gasolin'!

Feministerne[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Feminisme

Feministerne eller rødstrømperne er nok ikke helt det samme, men de kæmper begge grupper for samme sag, nemlig ligeret for kønnene. Gennem kampagner og demonstrationer gør kvinderne opmærksom på uretfærdighederne i samfund, primært var det ligeløn og lige rettigheder med mændene. Ord som basisgrupper og ølejr, så dagens lys, her udveksles erfaringer.

Kollektivisterne[redigér | redigér wikikode]

En del unge mennesker valgte nye former for bolig og fællesskab. De flyttede sammen i kollektiver, typisk i et ældre hus eller patriciervilla. Det mest kendte af disse kollektiver var Maos Lyst.

Det kulturelle landskab[redigér | redigér wikikode]

Det kulturelle landskab gennemgik markante forandringer, især inden for musikken.

Musikken fik i tiden omkring ungdomsoprøret ofte et politisk tilsnit. Der kom protestsangere som Per Dich, Cæsar og John Mogensen, som sang om Sådan er kapitalismen, Storkespringvandet og Dybbøl Mølle, og Røde Mor lavede sange og teater, der især var protester mod Vietnamkrigen. Det blev alt sammen stort set kategoriseret under protestsange.

I det store udland skete der meget, især inden for rockmusikken. Danmark var meget indflueret af strømningerne fra udlandet, især fra USA og England. Påvirkningen kom fra både enkeltpersoner og fra grupper, deriblandt Bob Dylan, The Doors, Grateful Dead, Cream, The Beatles og Jimi Hendrix. I Danmark kunne det ses og høres hos grupper som Steppeulvene, Burnin Red Ivanhoe, Young Flowers, Skousen & Ingemann og Røde Mor. Det gjaldt stort set om at bryde så mange regler som muligt, improvisationer blev en stor del af musikken, alt kunne lade sig gøre. Man kunne spille elektrisk guitar med violinbue, som Jimmy Page i Led Zeppelin gjorde den 19. maj 1969 i en udsendelse i det danske monopolfjernsyn, hvor gruppen spillede Communication Breakdown, Dazed And Confused, Babe I’m Gonna Leave You og How Many More Times. Eller man kunne som Jimi Hendrix spille med guitaren på ryggen eller med tænderne.

Røde Mor delte instrumenter ud ved koncerter for at involvere publikum. Steppeulvene lavede i sommeren 1967 gratis koncerter i Kongens Have, såkaldte Loveins. Disse Loveins var starten på hippie-bevægelse i Danmark, selvom hippierne i San Francisco symbolsk havde begravet hippie-bevægelse i februar 1967.

Teaterforestillingerne foregik nu også i det offentlige rum. Eksempler herpå er Solvognens forestillinger med julemandshæren og happeningen til Rebildfesten i Rebild Bakker.

Oprøret mod finkulturen førte også til, at undervisningen i litteraturuniversitet kom til at omfatte triviallitteratur som tegneserier.

Markante dage i ungdomsoprøret[redigér | redigér wikikode]

1960

  • 21. oktober: Første anti-atom march fra Holbæk til København.

1967

1968

1969

1970

1971

1972

1973

  • 24. maj Loven om fri abort vedtages.
  • 14. juni: Christiania er til møde hos kulturministeren, og får lov at forsætte 3 år endnu.

Resultater af ungdomsoprøret[redigér | redigér wikikode]

Besættelsen af Bådsmandsstrædes Kaserne på Christianshavn blev til fristaden Christiania. Der opstod nye kvinde- og miljøbevægelser, og universiteterne fik nye styreformer, med inddragelse at studerende og teknisk personale.

Ungdomsoprøret blev et kulturelt vendepunkt, der blev introduceret nye eller glemte idéer som meditation, vegetarisme, folkemedicin, økologi, fri sex og en ny politisk virkelighed så dagens lys. Ungdomsoprøret nedbrød den gamle autoritet og skabte samtidig mere personlig frihed.

Forskellige grupper som Ungdomshusbevægelsen, Reboot68 og Genstart Danmark spørger i 40-året for 1968, om der er brug for et nyt ungdomsoprør.

Noter[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Ungdomsoprøret

Danmark: Studenteroprøret | Hippier | Rockmusik | Rødstrømperne | Christiania | Protestmusik | Blomsterbørn

Europa: Paris 1968 | Sorbonne | Anarkisme

USA: Vietnamkrigen | Summer of love | Woodstock

Generelt: Pacifisme | Økologi | Den seksuelle frigørelse | Stoffer | Spiritualitet