Alaska

Alaska
Flag Segl
Kælenavn: The Last Frontier
Kort over USA med Alaska markeret
Land	USA
Hovedstad	Juneau
Største by	Anchorage
Areal	Nr. 1
• Total	1.717.854 km2
• Bredde	1.300 km
• Længde	2.380 km
• Landareal	1.481.347 km²
• Vandareal	236.507 km²
• Andel vand	13,8 %
• Breddegrad	54°40'N til 71°50'N
• Længdegrad	130°W til 173°E
Befolkning	Nr. 47
• Total	731.449 (2012)
• Befolknings­tæthed	0,43 indb./km2
Topografi
• Højeste punkt	6.194
• Middelhøjde	3.060 meter
• Laveste punkt	0
Historie
• Indtrådt i unionen	3. januar 1959 (som nr. 49)
Guvernør	Bill Walker (U)
Tidszone	UTC -9 til -10/-8 til -9
ISO 3166-kode	US-AK
Forkortelser	AK

Alaska er USA's største delstat. I Alaska bor 698.473 indbyggere (2009) på et areal, som er næsten 2,5 gange så stort som Texas, den næststørste delstat i USA. Alaska ligger i det nordvestlige Nordamerika og har grænse til Canada (Yukon og British Columbia), men ikke til nogen af USA's andre delstater. Mod nord ligger Arktiske Hav, mod vest Beringstrædet og mod syd Stillehavet.

USA købte Alaska fra Det Russiske Kejserrige 9. april 1867, og området blev optaget som USA's stat nummer 49 den 3. januar 1959. Det højeste bjerg i Alaska og hele Nordamerika er Denali.

Historie

Uddybende artikel: Alaskas historie

Alaska blev først befolket af mennesker, som kom over landbroen over Beringstrædet. Senest har Alaska været befolket af en række forskellige grupper: inupiaqerne, inuiterne, aleuterne og en stor gruppe forskellige indianere. Forfædrene til mange af de befolkningsgrupper, som fandtes i Amerika før Christoffer Columbus' ankomst, havde taget vejen over Beringsstrædet for at fortsætte gennem Alaska sydover til de nordamerikanske og sydamerikanske kontinenter.

Den første nedskrevne beretning tyder på, at de første europæere, som nåede Alaska, kom fra Rusland. Vitus Bering sejlede mod øst og øjnede bjerget Mount Saint Elias i Alaska. Alaska blev en russisk koloni i 1744, men først i 1784 blev den første bebyggelse anlagt på øen Kodiak Island. Folk fra det russisk-amerikanske kompagni jagede her oddere. Kolonien, som anlagdes blev aldrig særlig lønsom, mest på grund af høje transportomkostninger.

Den russiske bebyggelse Shelikov på Kodiak Island

USA købte den 9. april 1867 Alaska fra Rusland for en købspris på 7,2 mio. USD og USA overtog kontrollen den 18. oktober samme år. Efter købet kaldtes området for Alaska-departementet og mellem 1884 og 1912 for Alaska-disktriktet. I 1912 blev Alaska et amerikansk territorium.

Den 7. juli 1958 underskrev Præsident Eisenhower den såkaldte Alaska Statehood Act og dette medførte, at Alaska den 3. januar 1959 blev den 49. delstat i USA.

Geografi

Uddybende artikel: Alaskas geografi

Alaska er den ene af de to af USA's delstater, som ikke har grænse til nogen anden delstat i USA (Hawaii er den anden). Omkring 800 kilometer canadisk territorium skiller Alaska fra delstaten Washington, og Alaska er derfor en eksklave. Det er også den eneste delstat i USA, hvis hovedstad kun kan nås med skib eller fly, eftersom ingen veje fører til Alaskas hovedstad Juneau.

Alaska har et areal på 1.481.347 kvadratkilometer, og er dermed USA's største delstat. Alaska har også den længste kystlinje af alle stater.

Regioner

Uddybende artikel: Byer i Alaska

Delstaten er opdelt i følgende regioner:

Prince Williams Sound i det sydlige Alaska

• South Central Alaska er delstatens sydlige kystregion, hvor de fleste indbyggere bor. Anchorage, delstatens største by, ligger her, og byerne Palmer og Wasilla. Regionens økonomi bygger fortrinsvis på råolie, transport, turisme og dens to militærbaser.
• Alaska Panhandle ligger i sydøst og her ligger hovedstaden Juneau, mange mindre byer, tidevandsbræer og store skove. Turisme, fiskeri og skovsbrug er regionens førende erhverv.
• I Alaska Interior, det indre Alaska, ligger Fairbanks. Gennem regionen flyder mange store floder, såsom Yukon-floden og Kuskokwim-floden, og her er meget tundra.
• Alaskan Bush er delstatens mest afsidesliggende del, og den har 380 småbyer såsom Nome, Bethel, Kotzebue og Barrow, som også er USA's nordligste by.

Med sine mange øer har Alaska en næsten 54.700 kilometer lang kystlinje. Kæden af øer, som leder vestover fra Alaskahalvøens sydlige odde hedder Aleuterne. I dette område er der mange aktive vulkaner, eksempelvis Mount Shiskaldin, som er 3.042 m høj. Vulkankæden strækker sig til Mount Spurr, som ligger vest for Anchorage på fastlandet.

Nordamerikas største tidevandsforskelle indtræffer syd for Anchorage, og ofte er forskellene mellem ebbe og flod her mere end 10,7 meter.

Alaska har 3,5 mio. søer, som er større end 8 hektar. Moser og vådområder dækker 487.747 kvadratkilometer, først og fremmest i det nordlige, vestlige og sydvestlige Alaska. Gletsjere dækker 41.440 kvadratkilometer af staten. Bering-gletsjeren tæt ved den sydvestlige grænse mod Yukon i Canada har et areal på 5.827 kvadratkilometer.

Aleuterne krydser den 180. længdegrad, hvilket også gør Alaska til USA's østligste stat, selv om datolinjen går i en bue rundt om øerne for at holde hele staten inden for samme dato.

• Alaskas geografi
• 
  Mount Saint Elias
• 
  Mount McKinley
• 
  Portage Glacier
• 
  Zane Hills
• 
  Hubbard-gletsjeren med Disenchantment Bay i forgrunden og Mount Vancouver bagest i billedet

Økonomi

I 1898 startede guldfeberen, som på kort tid medførte en tilstrømning af cirka 30.000 nye indbyggere.

I 1968 blev enorme forekomster af olie og naturgas ved Prudhoe Bay ved den arktiske kyst opdaget. For at kunne udnytte forekomsterne effektivt blev der til en pris af 8 mia. USD bygget den cirka 1.300 km lange "Trans Alaska Pipeline" tværs over Alaska til havnebyen Valdez.

Andre vigtige industrier i staten er fiskeri, skovbrug, skind og turisme.

Ekstern henvisning

• Delstaten Alaskas hjemmeside

Wikimedia Commons har medier relateret til: Alaska