Kommunalvalg i Danmark

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Kommunalvalg)
Jump to navigation Jump to search

Kommunalvalget i Danmark afholdes hvert fjerde år om medlemmer af Danmarks kommunalbestyrelser. Kommunalbestyrelser benævnes også i nogle kommuner byråd, og Københavns kommune vælger medlemmer af Borgerrepræsentationen. Afstemningen ved valgene er frie og hemmelige.

Kommunalvalg falder altid samtidig med valg til regionsrådene, og de afholdes fast hvert fjerde år den tredje tirsdag i november. Det er ikke muligt at udskrive kommunalvalg i utide, i modsætning til folketingsvalg. En kommunalbestyrelses valgperiode begynder den førstkommende 1. januar efter valget således, at den afgående kommunalbestyrelse fortsætter til den 31. december samme år, som kommunalvalget blev afholdt.

Tidligere blev betegnelsen kommunalvalg også anvendt om valg til amtsrådene, fordi amterne var en del af den kommunale inddeling (officielt primærkommuner og amtskommuner).

Valg til regionsråd er formelt set ikke kommunalvalg, idet regionerne ikke har ret til at udskrive skatter. Mere symbolsk er det, at de ikke har ret til at føre våbenskjold.

Det seneste kommunalvalg for de 98 danske kommuner fandt sted 21. november 2017. Det næste kommunal- og regionsrådsvalg finder sted den 16. november 2021.

Valgret og valgbarhed[redigér | redigér wikikode]

I den enkelte kommune har samtlige myndige borgere med folkeregisteradresse i kommunen valgret. De, der ikke har dansk indfødsret, har dog valgret, hvis de har boet i Danmark i 3 år forud for valget. Dog har alle EU-borgere, samt islandske og norske statsborgere valgret på lige fod med personer, der har dansk indfødsret. På samme måde er alle valgbare. Eneste undtagelse er, hvis man er straffet for en handling, der i almenheden gør en uværdig til at være medlem af en kommunalbestyrelse.

Hvis et kommunalbestyrelsesmedlem mister sin valgbarhed, bortfalder vedkommendes mandat, og hvis et kommunalbestyrelsesmedlem bliver straffet, skal kommunalbestyrelsen indberette det til valgbarhedsnævnet, der afgør hvorvidt vedkommende fortsat er valgbar.

Opstilling og mandatfordeling[redigér | redigér wikikode]

Medlemmer af politiske partier, lokallister samt enkeltpersoner, der har valgret kan opstille til valgene. Det er muligt at indgå valgforbund. Enkeltpersoner (løsgængere) skal aflevere 25 underskrifter fra stemmeberettigede i deres hjemkommune/region for at opnå valgbarhed. D'Hondts metode anvendes, når de opnåede stemmer skal omsættes til mandater.

Mandatfordeling på landsplan[redigér | redigér wikikode]

Efter Strukturreformen (2005)[redigér | redigér wikikode]

ValgårABCFIKOVØÅØVRGrafik: Mandatfordeling og valgdeltagelseTOT%Kønsfordeling (M/K)
2017842802251262892236881022089
842225126223688102
2432
1631801
201377362205116336255767119108
773205116255767119108
2444
1711733
2009801502623401618669914109
801262340186699109
2468
1683785
2005900862571621512580424149
900257162125804149
2522
1833689
Data hentet fra Danmarks Statistik, KMD Valg og Statens Arkiver.

Efter Kommunalreformen (1970)[redigér | redigér wikikode]

ValgårABCDFKOVZØØVRGrafik: Mandatfordeling og valgdeltagelseTOT%Kønsfordeling (M/K)
20011551884443237311681666511443
15514442371666443
4647
33931254
199716488748142333011915574414468
16484812331557468
4685
34241261
199317008049322283216011336428
17004932281601428
4703
33921311
Data hentet fra Danmarks Statistik, KMD Valg og Statens Arkiver.

Antal borgmesterposter per parti/liste siden Kommunalreformen[redigér | redigér wikikode]

Antal borgmesterposter umiddelbart efter valget
Parti 2005 2009 2013 2017
Socialdemokratiet 46 49 33 47
Venstre 35 31 48 37
Det Konservative Folkeparti 11 12 13 8
Socialistisk Folkeparti 1 2 1 1
Det Radikale Venstre 1 0 1 1
Guldborgsundlisten 0 1 1 1
Læsø Listen 0 1 1 0
Borgerlisten Bornholm 1 0 0 0
Borgerlisten Faxe 1 0 0 0
Borgerlisten (Langeland) 1 0 0 0
Borgerlisten Norddjurs 1 0 0 0
Fælleslisten (Sønderborg) 0 1 0 0
Dansk Folkeparti 0 0 0 1
Alternativet 0 0 0 1
Nytgribskov 0 0 0 1
Løsgænger 0 1 0 0
I denne tabel er kun overborgmesterposten talt med for Københavns Kommune.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]