Spring til indhold

Meterkonventionen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Meterkonventionen
{{{image_alt}}}
En kopi af den første standardmeter
TraktattypeTeknisk videnskabelig traktat.
Underskrevet20. maj 1875
Underskrivelses-
sted		Frankrig Paris, Frankrig
UnderskrivereSe liste i artiklen
Medlemslandene markeret i rødt.
Tilknyttede lande i lyserødt.
Tidligere lande i grønt.

Meterkonventionen (fransk: Convention du Mètre) af 20. maj 1875 er en international teknisk videnskabelig traktat mellem en række nationer, som førte til at metersystemet blev indført. Konventionen fastlægger de grundlæggende forudsætninger for at målinger skal kunne være ensartede over hele verden. Meterkonventionen er således selve grundlaget for SI-systemet og bygger på franske forskningsstudier af meteren som ny måleenhed i slutningen af 1700-tallet. Frankrig var den første nation som tog metersystemet i brug (i praksis allerede fra 1812).

I USA lever fod og mil i bedste velgående, til trods for at USA underskrev Meterkonventionen i 1875.[1] Tilpasningen er meget kostbar og langsom. Det siges at "They approach the metric system - inch by inch".

Danmark underskrev Meterkonventionen i begyndelsen i 1875. Her bandt Danmark og de 50 andre underskrivere sig til at benytte det metriske SI-system. Nye definitioner af enheder og nye, nøjagtigere værdier af naturkonstanter vedtogs i Meterkonventionens øverste organ, Generalkonferencen (Comité International des Poids et Mesures, CIPM), som træder sammen hvert fjerde år. Under konventionen drives et udøvende organ, Bureau International des Poids et Mesures (BIPM) i Paris, med tilhørende internationalt forskningslaboratorium. BIPM har hovedkvarter i Sevres nær Paris. Det finansieres af Meterkonventionens medlemslande i fællesskab og drives under overvågning af CIPM. BIPMs mandat er at skaffe basis for et fælles målesystem verden over, sporbart til de internationale SI-enheder. Deltagerlandene i Meterkonventionen har et eller flere nationale måletekniske laboratorier, og der er indgået aftaler om gensidig anerkendelse af laboratoriernes kompetence og kalibreringsbeviser. Aftalen kaldes ”Mutual recognition arrangement” (MRA) og blev indgået i 1999.

MRA'en indebærer for deltagerne:

  • De skal regelmæssigt deltage i sammenlignende målinger, ”interkompareringer” (”key-comparisons”) for at demonstrere sine kompetencer.
  • Resultaterne fra interkompareringene på nøgleområder og ”bedste måleevne” offentliggøres i en database som publiceres på BIPMs hjemmeside.
  • Laboratorierne skal kvalitetssikres efter ISO/IEC 17025.

Meterkonventionen har 10 ”konsultative komitéer” for forskellige fagområder.

Historiske definitioner

[redigér | rediger kildetekst]
En Iridium-platin standardmeter

Den første standardmeter blev støbt i bronze i Frankrig i 1795. I 1799 blev en prototype på en meter fremstillet i platin. I 1889 blev den første internationale prototype på en meter lavet i en legering af platin og iridium.

Definitionen på "1 meter" har ændret sig igennem årene:

År Definition
1791 Den franske nationalforsamling accepterede 30. marts et forslag fra det franske videnskabsakademi om at en meter skal tilsvare en ti-milliontedel af en længdegrad (afstanden fra nordpolen til ækvator gennem Paris).
1906 1 000 000/0,64384696 bølgelængder af den røde linje i kadmiumspektrumet i luft.
1960 1 650 763,73 bølgelængder af ioniserende stråling produceret af et krypton-86-atom som går fra energiniveauet 2p10 til 5d5
1983 Strækningen lys forplanter sig i vakuum i løbet af nøjagtig 1/299 792 458 sekund

Medlemslande

[redigér | rediger kildetekst]
Navn År for indtrædelse
 Argentina 1877
 Australien 1947
 Østrig
(Oprindeligt som Østrig-Ungarn) 		1875
 Belgien 1875
 Brasilien 1921
 Bulgarien 1911
 Canada 1907
 Chile 1908
 Kina 1977
 Colombia 2013
 Kroatien 2008
 Tjekkiet
(Oprindeligt som Tjekkoslovakiet) 		1922
 Danmark 1875
 Egypten 1962
 Finland 1923
 Frankrig 1875
 Tyskland
(Oprindeligt som det Tyske kejserrige) 		1875
 Grækenland 2001
 Ungarn 1925
 Indien 1957
 Indonesien 1960
 Iran 1975
 Irak 2013
 Irland
(Oprindeligt som den irske fristat) 		1925
 Israel 1985
 Italien 1875
 Japan 1885
 Kasakhstan 2008
 Kenya 2010
 Litauen 2015
 Malaysia 2001
 Mexico 1890
 Montenegro 2018
 Nederlandene 1929
 New Zealand 1991
 Norge
(oprindeligt som Sverige-Norge) 		1875
 Pakistan 1973
 Polen 1925
 Portugal 1876
 Rumænien 1884
 Rusland
(Oprindeligt som det Russiske imperium) 		1875
 Saudi-Arabien 2011
 Serbien
(Oprindeligt som Fyrstedømmet Serbien)
(I 1929 som den Kongeriget Jugoslavien)
(I 2001 som den Føderale Republik Jugoslavien) 		1879
 Singapore 1994
 Slovakiet
(oprindeligt som en del af Tjekkoslovakiet) 		1922
 Slovenien 2016
 Sydafrika 1964
 Sydkorea 1959
 Spanien 1875
 Sverige
(Oprindeligt som en del af Sverige-Norge) 		1875
 Schweiz 1875
 Thailand 1912
 Tunesien 2012
 Tyrkiet
(Oprindeligt som Osmannerriget) 		1875
 Ukraine 2018
 Forenede Arabiske Emirater 2015
 Storbritannien 1884
 USA 1878
 Uruguay 1908
 Venezuela 1879

Tilknyttede nationer

[redigér | rediger kildetekst]

På det 21. møde (oktober 1999) skabte CGPM en kategori benævnt "tilknyttede" for de stater som endnu ikke var fuldt gyldige medlemmer af BIPM samt for internationale sammenslutninger.[2]

Land Tilknyttet
 Albanien 2007
 Aserbajdsjan 2015
 Bangladesh 2010
 Hviderusland 2003
 Bolivia 2008
 Bosnien-Hercegovina 2011
 Botswana 2012
CARICOM 2005
 Taiwan 2002
 Costa Rica 2004
 Cuba 2000
 Ecuador 2000
 Estland 2005
 Etiopien 2018
 Georgien 2008
 Ghana 2009
 Hongkong 2000
 Jamaica 2003
 Kuwait 2018
 Letland 2001
 Luxembourg 2014
 Nordmakedonien 2006
 Malta 2001
 Mauritius 2010
 Moldova 2007
 Mongoliet 2013
 Montenegro 2011
 Namibia 2012
 Oman 2012
 Panama 2003
 Paraguay 2009
 Peru 2009
 Filippinerne 2002
 Qatar 2016
 Seychellerne 2010
 Sri Lanka 2007
 Sudan 2014
 Syrien 2012
 Tanzania 2018
 Usbekistan 2018
 Vietnam 2003
 Zambia 2010
 Zimbabwe 2010

Internationale organisationer

[redigér | rediger kildetekst]

De følgende internationale organisationer har underskrevet CIPM MRA:[3]

Organisation Tilknyttet
Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA), Wien, Østrig 1999
Institut for Referencematerialer og -målinger (IRMM), Geel, Belgien 1999
Verdens Meteorologiorganisation (WMO), Genéve, Schweiz 2010
Den Europæiske Rumorganisation (ESA), Paris, Frankrig 2012

Tidligere medlemmer

[redigér | rediger kildetekst]

De følgende lande er udtrådt af traktaten efter i en årrække ikke at have indbetalt deres medlemsafgifter eller har angivet en plan til hvordan de vil betale deres restance.[4]

Land Indtrådt Udtrådt
 Cameroun 1970 2012[5]
 Nordkorea 1989[6] 2012[4]
 Dominikanske Republik 1954 2014[7]
 Yemen
(som tilknyttet nation) 		21. juli 2014 1. januar 2018[8]

Se også

[redigér | rediger kildetekst]

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Trygve Holtebekk (Universitetet i Oslo) og Knut Hofstad (14. februar 2009). "Meterkonvensjonen". Store norske leksikon.
  2. ^ BIPM official site:Procedure for a State or Economy to become an Associate of the General Conference Arkiveret 3. juli 2014 hos Wayback Machine
  3. ^ CIPM MRA participants. www.bipm.org, besøgt 9. maj 2024.
  4. ^ a b "Report of the President of the CIPM on the Work Accomplished since the 24th Meeting of the CGPM" (PDF), Sèvres: International Bureau for Weights and Measures, november 2014, s. 5.
  5. ^ "BIPM - Cameroun [Member State]". www.bipm.org. Hentet 20. oktober 2018.
  6. ^ "International Committee for Weights and Measures: 96th Meeting" (PDF), Sèvres: International Bureau for Weights and Measures, november 2007, s. 194.
  7. ^ "BIPM - Dominican Republic [Member State]". www.bipm.org. Hentet 20. oktober 2018.
  8. ^ "BIPM - Yemen [Member State]". www.bipm.org. Arkiveret fra originalen 23. august 2018. Hentet 20. oktober 2018.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Meterkonventionen&oldid=11761906"