Retshistorie

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Retsvidenskabens historie)
Spring til navigation Spring til søgning
Babylonsk lovtekst skrevet på stentavle

Retshistorie er betegnelsen for den juridiske disciplin, der beskæftiger sig med rettens historiske fundament og udvikling fra antikken, primært romerretten, til i dag. Fokus ligger naturligvis på ret, der ikke længere kan betegnes som gældende, men overgangen mellem retshistoriske forløb og tendenser og til gældende ret må siges at være flydende.

I Danmark har disciplinen sit første egentlige hovedværk i Peder Kofod Anchers En Dansk Lov-Historie fra 1769-1776. Dermed kan man sige, at retshistorien i Danmark er grundlagt i den tidlige fase af dansk historievidenskab.

Moderne retshistorie beskæftiger sig med alle former for retskilder:

  • Love
  • Retspraksis -– det vil sige domme med præjudikatsværdi (populært kaldet præcedens)
  • Aftaler (aftaledokumenter af enhver art)
  • Juridisk litteratur
  • Politiske dokumenter og andre dokumenterbare politiske overvejelser

Faget retshistorie er i dag en obligatorisk del af jurastudiet.

Danmarks tidlige retshistorie[redigér | redigér wikikode]

Som i andre lande var også Danmarks oprindelige ret baseret på sædvaneret, men i middelalderen begynder et langt historisk forløb med kodificering af det danske retsgrundlag. Dette sker først og fremmest med de såkaldte landskabslove fra 1200-tallet. De ældste af dem er Skånske Lov og Sjællandske Lov, som formentlig ikke er egentlige givne love, men nedskrevne retsbøger (dette er dog draget i tvivl af den nyeste forskning). Jyske Lov fra 1241 er den første egentlige kongegivne lov, der dækker over et større juridisk område.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]