Sko

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 25. feb. 2015, 23:10 af A3ng3l (diskussion | bidrag) A3ng3l (diskussion | bidrag) (Gendannelse til seneste version ved Sorenhk, fjerner ændringer fra 195.249.163.208 (diskussion | bidrag))
For alternative betydninger, se Sko (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Sko)
Et par sko af mærket Converse All-Star.

Sko er fodtøj, der for det meste dækker foden op til anklen og bruges af praktiske hensyn, men kan godt være udført med henblik på æstetik.

Historie

"The Areni-1 shoe"

En 5.500 år gammel lædersko blev fundet i 2008 i hulen "Areni-1" i Vayots Dzor, Armenien.[1] Skoen er lavet i ét stykke og er flere hundrede år ældre end Ötzis sko. Den er derfor verdens ældste sko.[2] Garvet læder, som blev brugt til sko, holder dog kun tusind år, så sko har sandsynligvis været i brug i meget længere tid. Antropologen Erik Trinkaus mener, at have fysisk bevis for, at sko kom i brug for omkring 40.000 til 26.000 år siden. Det begrunder han med, at tåtykkelsen undtagen for storetåen faldt i denne periode og antager, at det er resultatet af skobrug.[3][4]

Engelsk damesko, ca. 1670

De tidligste sko var enkle og ofte blot en poselignende beklædning til beskyttelse af fødder mod sten, klippestykker og kulde. Da sko består af mere læder end sandaler, var de mere almindelige i kolde egne.

I middelalderen blev vendte sko udviklet med lukke af pinde eller fløs til at tilpasse læderet. Da Europa blev rigt og mægtigt, blev modesko statussymboler. Tåen blev latterlig lang og spids. Kunstnere skabte sko til rige kunder, og nye moder opstod. Til sidst opstod den moderne sko med randsyet sål. Fra det 17. århundrede havde de fleste lædersko sådan en påsyet sål. Til ca. 1800 var der ikke forskel på højre- og venstresko. Fra midten af det 20. århundrede kom gummi, plastik, andre syntetiske materialer osv. Det gav mulighed for at fremstille helt nye skotyper. Læder blev dog ved med at være materialet til fodtøj til fint brug. Men sportssko bliver lavet af intet eller meget lidt læder. Sålerne, der tidligere blev syet på i hånden, sys nu med maskine eller limes på.

I moderne tid er sko en milliardforretning, og der blev omsat for $ 107,4 i 2007. Kina står for 63% af verdensproduktionen af sko og 40,5% af verdens skoeksport.[5]

Opbygning

Delene i en sko.

Sko kan se forskellige ud, men grundstrukturen er den samme.

Alle sko har en sål, der beskytter foden mod underlaget. Sålen kan være fremstillet af mange forskellige materialer, men i moderne tid oftest af forskellige former for gummi, polyurethan eller polyvinylchlorid (PVC). Sålen kan være enkelt udformet, i ét materiale og ét lag, eller mere kompliceret i flere lag og forskellige materialer. Når der er flere lag af såler kan der være tale om ydersål, indersål og midtersål.

Bagest på skoen sidder hælen, der beskytter hælenfoden, og er ofte fremstillet af samme materiale som skoen. Hælen kan være høj af æstetiske grunde eller for at få personen til at virke højere, eller være helt flad for at praktisk og komfortabel.

Sålen bliver holdt på plads af overdelen, der helt kan dække foden, eller blot være tynde remme. Overlæderet kan yde beskyttelse af foden og kan være fremstillet af f.eks. stof, læder eller gummi.

Forskellige former for lukkemekanismer tillader at åbne skoen og tage den af og på. Dette kan være snørebånd, velcro, lynlås eller spænder. Sko og snørebånd tilsammen udgør en talje.

Skotyper

Der findes så mange forskellige skotyper, at der er sko til enhver situation:

Typer af skofabrikanter

Skomager

Uddybende artikel: Skomager

En skomager er en person, der fremstiller håndlavede sko. Dette erhverv er blevet reduceret kraftigt efter den industrielle revolution. Tidligere var det et lukrativt erhverv, der hold mange mennesker beskæftiget.

Skomærker

Blandt skomærker kan nævnes:

Se også

Referencer

  1. ^ Dindar, Shereen (juni 9, 2010). "World's Oldest Leather Shoe Found—Stunningly Preserved". National Post. Hentet juni 11, 2010. {{cite news}}: Teksten "Den er i god stand og kaldes på engelsk "the Areni-1 shoe", Den" ignoreret (hjælp)CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  2. ^ "World's Oldest Shoes In Oregon -- 10,000-Year-Old Sandals Found In 1938 Among 70 Pairs Unearthed Within Cave". Seattle Times. december 1, 1999. Hentet juni 13, 2010.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  3. ^ BBC.co.uk
  4. ^ Trinkaus E,Shang H. (2008). Anatomical evidence for the antiquity of human footwear: Tianyuan and Sunghir. Journal of Archaeological Science 35 (2008) 1928-1933. doi:10.1016/j.jas.2007.12.002
  5. ^ Global Footwear Manufacturing Industry Market Research Report Now Available from IBISWorld. prweb.com. Hentet 26/9-2013


TøjSpire
Denne artikel om tøj, sko eller lignende er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.